"jørgen" <brothers_bisp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3fcf79c9$0$9732$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:3fcf69ac$0$69945$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> >
> > Jeg kan godt nok grine lidt af symmetrien i modellen, men jeg tror
faktisk
> > at den kan læses både stående (Gudsbegrebets udvikling gennem Bibelen)
og
> > liggende (Happy Hanukah!), og jeg håber netop blot på at kunne finde en
> > begrebsmæssig skematik, som er central for den kristne Gudsforestilling,
> og
> > som man kan medbringe mentalt i mangel af papirbibel og spekulere lidt
> over.
> > Og så synes den endda symmetrisk?
>
> Er det du efterlyser ikke Guds atributter (egenskaber) som de fremstilles
og
> samles i en systematisk teologi? Det er ihvertfald nok noget af det bedste
> man kan studere hvis man vil lære Gud bedre at kende.
Jo, men problemet er alligevel at en konventionel, boglig, systematisk
teologi meget hurtigt bliver intetsigende og uvedkommende i stedet for
umiddelbar og nær. Jeg mener netop at man burde kunne "læne sig tilbage"
engang imellem og tænke lidt dybere over, hvad man lærer om Gud gennem
skrifterne og så overføre det til mere "abstrakte begreber", man virkelig
tænker og føler i forhold til dèn virkelighed, man lever i. Der ligger
nemlig en vis fare for at man søger at specificere Gud gennem skrifterne i
stedet for - som jeg her prøver - at perspektivere Gudsbegrebet til den
omkringliggende virkelighed. Gud er jo også derude og hele vejen rundt
omkring os?
Det er for let at flygte ensidigt IND i Bibelen for at "søge Gud", hvorimod
det måske er mere interressant mentalt at "hive Gud ud af Bibelen" forstået
på den måde at det - når det netop er Gud, man har at gøre med - virker
forkert slavisk at reducere Ham til skrifterne om Ham. Gud er jo ikke bare
en romanfigur, som tier stille, når vi lukker vores Bibel, vel? Han er jo
transcendent og virkelig hinsides enhver eksistensform?
Det lyder sikkert også dumt i denne sammenhæng, men har jeg engang hørt en
god historie om zen-buddhistisk meditation: Man har et meditationsobjekt -
lad os for sjovs skyld sige en appelsin - og bruger mange år på at
visualisere denne appelsin. Man tænker appelsinen til man kan føle den og
sanse den. Så "fjerner" man appelsinen. Og den er der stadig, mere intenst
tilstedeværende end før!
Sagt på kristensprog: Hvis du virkelig lærer Gud at kende gennem års intense
bibelstudier, når du også på et tidspunkt til at kunne lade være med at
tænke Ham og ALLIGEVEL uvilkårligt tænke Ham. Her i form af af nogle
egenskaber eller attributter, som man genfinder, hvor man end ser hen og som
netop viser tilbage til Ham.
Det er dèn slags abstraktion, jeg efterlyser.
--
Mvh
Anders Peter Johnsen