Henrik Schmidt wrote:
> Nej så vidt jeg ved er minimalisme noget med moduler som gentages (i
> teorien) i det uendelige med nogle små forskydninger. Jeg vil ikke
> kalde Dogmefilm for minimalistisk bare fordi man sparer på effekterne
> eller har stilistiske kulisser, som i Dogville.
>
> Men det kan selvfølgelig være at filmmediet slet ikke egner sig til
> minimalisme.
Hmm, jeg tænkte ikke lige over hvad minimalisme egentlig betød. Men hvis man
kigger på forskellige definitioner for minimalistiske malerier som f.eks:
Minimalism er en stilart hvor objekter er forenklede, reduceret til deres
elemnetære geometriske form. Det er en abstrakt kunstretning, men en
reaktion mod den meget mere komplekse abstrakte ekspressionisme for
eksempel.
og
Kunstretning, der opstod i 1960'erne inden for maleri og skulptur. Værkerne
bliver tømt for indre indhold. Samtidig bruges materialer, der er helt
anonyme, og en form eller et element kan gentages i serier eller moduler.
Kunstnerens tilstedeværelse i værket er minimeret.
og
Minimalisme er en dominerende tendens i 60’ernes amerikanske kunst og
udspringer til dels af en mistillid til det ekspressionistiske maleri. Visse
kunstnere afskriver det som et utroværdigt medie, idet maleriet anses for at
være for personligt og for symbolsk. I stedet arbejder minimalisterne med
præfabrikerede, gerne industrielt fremstillede objekter i enkle geometriske
formationer. De nedtoner kunstnerens tilstedeværelse i værket, for at dreje
opmærksomheden hen mod objektets funktion som konkret og rumlig struktur,
dér i udstillingsrummet, foran beskueren, udsat for skiftende synsvinkler.
Ambitionen er skulpturelle objekter, der fremstår så nøgterne og ærlige, at
de underspiller ethvert tilløb til flyvske associationer og symbolske
fortolkninger.
-
Og prøver at overføre dem på film, film som ikke er animationsfilm, men med
billeder af rigtige skuespillere, så er det lidt svært at skelne minimalisme
fra guldalderfilm. Anonyme materialer, gentagne moduler, og minimeret
tilstedeværelse af kunstneren, er jo meget typisk for f.eks. danske
tv-serier
Manglen på symbolske fortolkninger og nøgternhed og ærlighed synes jeg
passer meget godt på dogmefilm, men der passer de øvrige gentagelser jo ikke
helt ind.
Måske er amerikanske sitcoms den type "film"underholdning der kommer tættest
på minimalismen. Sjovt nok opstod de også omtrent samtidig, altså i løbet af
60'erne.
Dette er dog kun gisninger - jeg har ikke hørt begrebet minimalisme brugt i
forbindelse med filmmediet.
--
Mvh
Peter Lind