Hej i gruppen!
Jeg har et 40L akvarium, som i bund og grund kører helt fint. Jeg synes bare
det er ved at blive lidt kedeligt. Og så er der en masse snegle!
P.t. er der ikke så mange fisk i det - ca. 10 Guppy'er, der har yngel ligenu
og to neonfisk. Jeg ved godt det er for få neoner, men de andre døde for
nogle måneder siden og jeg har ikke fået gjort noget ved det siden. Jeg har
haft nogle Platy'er, men dem kunne jeg heller ikke holde liv i.
Planterne gror som bare f*nden og i det hele taget tror jeg det kører som
det skal. Jeg har ikke noget måleudstyr til at måle vandkvalitet osv., men
ligenu ser det fint ud og det er længe siden at jeg har mistet nogle fisk.
Jeg har snakket med dyrehandleren (var lige ved at sige fiskehandleren
-) ), og han vil gerne tage mine fisk, så jeg kan få nogle andre.
Men er det klogt at starte akvariet helt forfra fra bunden hvis jeg vil
nyindrette det? Altså ud med det hele, rense sten og grus, nye planter, nyt
filter osv.?
Jeg synes det er sådan et drastisk indgreb... Men det skal der måske til en
gang imellem.
Eller burde man bevare nogle af akvariebakterierne (eller hvad det nu
hedder) for hurtigt at få genoprette balancen? F.eks. fra mine nuværende
planter.
Jeg tenderer mest til at starte helt forfra for at få rene linier, men det
kan jo osse blive _for_ rent, ik'?
Er der nogen der har en konstruktiv kommentar til det?
Hilsen Jakob