/ Forside / Interesser / Helbred / Sorg & Krise / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Sorg & Krise
#NavnPoint
Birgitta 1660
Nordsted1 970
dova 930
ans 781
mangorossa 720
creamygirl 610
vaxen 560
Teil 550
pipzi 510
10  clou 510
Opsigelse
Fra : Sabrina D


Dato : 27-11-03 21:22

Hej NG
Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg skriver til jer, i har ikke
mulighed for at tage en beslutning for mig så...
Måske kan i komme med nogle erfaringer eller råd alligevel.

Jeg har det dårligt på mit arbejde. Og selvom jeg kun er ansat på halv
tid overvejer jeg at opsige min stilling i morgen.
Beslutningen er så svær at tage. Der er så mange andre mennesker der
gerne vil have arbejde, der er så mange arbejdsløse lige nu og det er
meget lettere at få arbejde hvis man allerede er i arbejde; ironisk
nok.

Jeg har selvfølgelig søgt andet arbejde i lang tid, uden positivt
resultat.

Mine kolleger forstår mig godt. De forstår egentlig ikke hvordan jeg
har holdt ud så længe. Hvis jeg bare var lidt mere hård-hudet så kunne
jeg bedre klare det. Men det er jeg ikke. Ikke længere. Mine nerver
hænger i laser og jeg kan have ondt i maven over at skulle på arbejde.
Vi ved aldrig hvordan dagen bliver. Den kan være helt perfekt og vi
bliver behandlet godt hele dagen, eller det kan være helt omvendt så
chefen faktisk står og råber af os. Oftest er det bitre kommentarer vi
får, små stikpiller sagt med vrede øjne. Jeg kan ikke få flere timer,
end dem jeg har nu, så jeg har ofte været nød til at have overarbejde.
Da overarbejdet har hobet sig op igennem et par år, så har jeg fået
besked på at afspadsere det nu.
Det har så gjort at jeg har mere fri nu, så på mine fridage ringer
chefen med opgaver, som jeg skal løse nu og her, i min fritid og via
min egen telefon.

Min fagforening mener også, at det er helt galt, og de har hjulpet mig
til at få udskrevet en blanket, som min læge skal underskrive, så jeg
ikke kommer tre uger i karantæne.
Det ville være smart at sige op nu så jeg ikke skal være ret meget på
virksomheden, for efter min opsigelse vil mine dage på virksomheden
blive et rent helvede.
Men jeg har så svært ved at sige op. Jeg ønsker ikke at være
arbejdsløs, det virker som om at man er totalt jagtet hele tiden når
man er arbejdsløs. Jeg har læst nogle af reglerne, de fleste vidst, og
du skal tage arbejde med op til to timers transport hver vej. Det kan
jeg simpelthen ikke pga aflevering og afhentning af børnene.

Jeg har læst mit indlæg igennem og kan se at det må lyde fjollet i
andres øjne, men det er virkeligheden for mig. Håber på seriøse svar
om nogen.
Tak fordi du læste hertil

 
 
FSJ (27-11-2003)
Kommentar
Fra : FSJ


Dato : 27-11-03 23:17

Hvilken branch arbejder du i ?

Et hurtigt svar må være, kan du så se at komme ud derfra !!

VH
Finn



Mazda4ever (28-11-2003)
Kommentar
Fra : Mazda4ever


Dato : 28-11-03 00:23


Ja og det kun for langsomt! JEg har selv været ansat et lign sted i 2 år og
hellere arbejdsløs en sådan et lorte-arbejdsklima!



Anne Lise Hovdal (28-11-2003)
Kommentar
Fra : Anne Lise Hovdal


Dato : 28-11-03 17:32


"Sabrina D" <sabrinadowney@yahoo.com> skrev i melding
news:625eb7e7.0311271221.3eb118b8@posting.google.com...
> Hej NG
> Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg skriver til jer, i har ikke
> mulighed for at tage en beslutning for mig så...
> Måske kan i komme med nogle erfaringer eller råd alligevel.

Jeg vet ikke om jeg kan komme med noen gode råd,
men jeg prøver iallefall. Som norsk kjenner jeg vel også
litt for lite til hvilke rettigheter du har i Danmark, når du
er kommet opp i en slik situasjon som du har.

> Hvis jeg bare var lidt mere hård-hudet så kunne
> jeg bedre klare det. Men det er jeg ikke. Ikke længere. Mine nerver
> hænger i laser og jeg kan have ondt i maven over at skulle på arbejde.
> Vi ved aldrig hvordan dagen bliver. Den kan være helt perfekt og vi
> bliver behandlet godt hele dagen, eller det kan være helt omvendt så
> chefen faktisk står og råber af os. Oftest er det bitre kommentarer vi
> får, små stikpiller sagt med vrede øjne. Jeg kan ikke få flere timer,
> end dem jeg har nu, så jeg har ofte været nød til at have overarbejde.
> Da overarbejdet har hobet sig op igennem et par år, så har jeg fået
> besked på at afspadsere det nu.

Jeg syns denne sjefen din høres ut som en som absolutt ikke
burde ha vært sjef.

> Det har så gjort at jeg har mere fri nu, så på mine fridage ringer
> chefen med opgaver, som jeg skal løse nu og her, i min fritid og via
> min egen telefon.

Har du prøvd å ta det opp med sjefen din hvordan hans
oppførsel virker på deg? Man skulle tro at det kanskje
er flere enn deg som opplever han som ubehagelig. Dere
kunne kanskje gå sammen om det. Det er iallefall ikke
riktig at du skal finne deg i å måtte arbeide på fritiden.
>
> Min fagforening mener også, at det er helt galt, og de har hjulpet mig
> til at få udskrevet en blanket, som min læge skal underskrive, så jeg
> ikke kommer tre uger i karantæne.

Kan ikke fagforeningen ta saken opp med sjefen din?

> Det ville være smart at sige op nu så jeg ikke skal være ret meget på
> virksomheden, for efter min opsigelse vil mine dage på virksomheden
> blive et rent helvede.

Det har jeg stor forståelse for, men hvis du fortsetter i en
jobb under slike forhold som du beskriver så kan det komme
til å gå utover helsen din. Det er iallefall ikke bedre på lang sikt.
>
> Jeg har læst mit indlæg igennem og kan se at det må lyde fjollet i
> andres øjne, men det er virkeligheden for mig. Håber på seriøse svar
> om nogen.

Ditt innlegg er absolutt ikke fjollete.

Anne Lise Hovdal



Carsten Riis (28-11-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 28-11-03 19:47

Sabrina D wrote:
>
> ....
> Det har så gjort at jeg har mere fri nu, så på mine fridage ringer
> chefen med opgaver, som jeg skal løse nu og her, i min fritid og via
> min egen telefon.
>
Du må forklare din chef, at når du har fri, så har du FRI!


Han ønsker vel ikke at du ordner private ting, mens du er på arbejde.

På samme måde har du ikke lyst til ordne firma ting, mens du har fri.



Kan du ikke få dig selv til at sige det, så hiv telefonstikket ud. Sluk
debilen.

Og for dem der vitterligt skal have fat på dig i din _fritid_, tja der
kan du jo snildt anskaffe dig et taletidskort-mobiltelefonnummer. Og kun
fordele nummeret til personer som ikke er relateret til dit arbejde!
Sørg for, at det nummer du så anvender er et "skjult nummer" dvs. slå
sendnummer-funktionen fra, når du ringer fra telefonen.
Telefonen er din private telefon. Vær ops på, hvem du udleverer det til!

> Min fagforening mener også, at det er helt galt, og de har hjulpet mig
> til at få udskrevet en blanket, som min læge skal underskrive, så jeg
> ikke kommer tre uger i karantæne.
> Det ville være smart at sige op nu så jeg ikke skal være ret meget på
> virksomheden, for efter min opsigelse vil mine dage på virksomheden
> blive et rent helvede.

Du kan hos lægen få lægeerklæring på dårligt arbejdsmiljø...og som du er
inde på, så vil du ikke komme i karantæne i a-kassen.

Og derudover får virksomheden heller mulighed for at få godtgjort
sygedagpenge hos kommunen.


> Men jeg har så svært ved at sige op. Jeg ønsker ikke at være
> arbejdsløs, det virker som om at man er totalt jagtet hele tiden når
> man er arbejdsløs. Jeg har læst nogle af reglerne, de fleste vidst, og
> du skal tage arbejde med op til to timers transport hver vej. Det kan
> jeg simpelthen ikke pga aflevering og afhentning af børnene.
>
Nej, i starten af dagpengeperioden er transportkravet op til 3 timer
daglig transport.
Efter 6 måneder kan kravet udvides til at være længere.

Er du akademiker gælder det, at du fra første dag kan være udsat for at
få tildelt arbejde længere end 3 timer.


> Jeg har læst mit indlæg igennem og kan se at det må lyde fjollet i
> andres øjne, men det er virkeligheden for mig. Håber på seriøse svar
> om nogen.
> Tak fordi du læste hertil


--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Mennesket er det eneste pattedyr, der er nået
så vidt i sin udvikling, at det må have undervisning
i at parre sig. Ebbe Mørk

Louise K (29-11-2003)
Kommentar
Fra : Louise K


Dato : 29-11-03 20:56

Jeg er selv lige stoppet på et sådan arbejde sidste uge, og det er det
bedste jeg nogensinde har gjort. Jeg arbejdede i detailhandlen.
Vi vidste aldrig hvilket humør chefen var i, han kunne være helt oppe eller
helt nede. Det var meget psykisk.
Jeg har været meget ked de sidste par uger, men også disse dage efter den
øjebliklige opsigelse. Håber det ligesom bare er en lettelse.
Men stop! NU! og se dig om efter et andet job. Man kan sagtens få et eller
andet; ikke sikkert det er ønskejobbet, men bare noget bedre end det gamle.
Det skal nok gå *skulderklap*

Louise K.
Ps. Skriv gerne privat hvis du bare mangler at snakke, jeg er i den samme
situation.
"Sabrina D" <sabrinadowney@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:625eb7e7.0311271221.3eb118b8@posting.google.com...
> Hej NG
> Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg skriver til jer, i har ikke
> mulighed for at tage en beslutning for mig så...
> Måske kan i komme med nogle erfaringer eller råd alligevel.
>
> Jeg har det dårligt på mit arbejde. Og selvom jeg kun er ansat på halv
> tid overvejer jeg at opsige min stilling i morgen.
> Beslutningen er så svær at tage. Der er så mange andre mennesker der
> gerne vil have arbejde, der er så mange arbejdsløse lige nu og det er
> meget lettere at få arbejde hvis man allerede er i arbejde; ironisk
> nok.
>
> Jeg har selvfølgelig søgt andet arbejde i lang tid, uden positivt
> resultat.
>
> Mine kolleger forstår mig godt. De forstår egentlig ikke hvordan jeg
> har holdt ud så længe. Hvis jeg bare var lidt mere hård-hudet så kunne
> jeg bedre klare det. Men det er jeg ikke. Ikke længere. Mine nerver
> hænger i laser og jeg kan have ondt i maven over at skulle på arbejde.
> Vi ved aldrig hvordan dagen bliver. Den kan være helt perfekt og vi
> bliver behandlet godt hele dagen, eller det kan være helt omvendt så
> chefen faktisk står og råber af os. Oftest er det bitre kommentarer vi
> får, små stikpiller sagt med vrede øjne. Jeg kan ikke få flere timer,
> end dem jeg har nu, så jeg har ofte været nød til at have overarbejde.
> Da overarbejdet har hobet sig op igennem et par år, så har jeg fået
> besked på at afspadsere det nu.
> Det har så gjort at jeg har mere fri nu, så på mine fridage ringer
> chefen med opgaver, som jeg skal løse nu og her, i min fritid og via
> min egen telefon.
>
> Min fagforening mener også, at det er helt galt, og de har hjulpet mig
> til at få udskrevet en blanket, som min læge skal underskrive, så jeg
> ikke kommer tre uger i karantæne.
> Det ville være smart at sige op nu så jeg ikke skal være ret meget på
> virksomheden, for efter min opsigelse vil mine dage på virksomheden
> blive et rent helvede.
> Men jeg har så svært ved at sige op. Jeg ønsker ikke at være
> arbejdsløs, det virker som om at man er totalt jagtet hele tiden når
> man er arbejdsløs. Jeg har læst nogle af reglerne, de fleste vidst, og
> du skal tage arbejde med op til to timers transport hver vej. Det kan
> jeg simpelthen ikke pga aflevering og afhentning af børnene.
>
> Jeg har læst mit indlæg igennem og kan se at det må lyde fjollet i
> andres øjne, men det er virkeligheden for mig. Håber på seriøse svar
> om nogen.
> Tak fordi du læste hertil



Louise K (29-11-2003)
Kommentar
Fra : Louise K


Dato : 29-11-03 20:59



Jeg er selv lige stoppet på et sådan arbejde sidste uge, og det er det
bedste jeg nogensinde har gjort. Jeg arbejdede i detailhandlen.
Vi vidste aldrig hvilket humør chefen var i, han kunne være helt oppe eller
helt nede. Det var meget psykisk.
Jeg har været meget ked de sidste par uger, men også disse dage efter den
øjebliklige opsigelse. Håber det ligesom bare er en lettelse.
Men stop! NU! og se dig om efter et andet job. Man kan sagtens få et eller
andet; ikke sikkert det er ønskejobbet, men bare noget bedre end det gamle.
Det skal nok gå *skulderklap*

Louise K.
Ps. Skriv gerne privat hvis du bare mangler at snakke, jeg er i den samme
situation.


"Sabrina D" <sabrinadowney@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:625eb7e7.0311271221.3eb118b8@posting.google.com...
> Hej NG
> Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg skriver til jer, i har ikke
> mulighed for at tage en beslutning for mig så...
> Måske kan i komme med nogle erfaringer eller råd alligevel.
>
> Jeg har det dårligt på mit arbejde. Og selvom jeg kun er ansat på halv
> tid overvejer jeg at opsige min stilling i morgen.
> Beslutningen er så svær at tage. Der er så mange andre mennesker der
> gerne vil have arbejde, der er så mange arbejdsløse lige nu og det er
> meget lettere at få arbejde hvis man allerede er i arbejde; ironisk
> nok.
>
> Jeg har selvfølgelig søgt andet arbejde i lang tid, uden positivt
> resultat.
>
> Mine kolleger forstår mig godt. De forstår egentlig ikke hvordan jeg
> har holdt ud så længe. Hvis jeg bare var lidt mere hård-hudet så kunne
> jeg bedre klare det. Men det er jeg ikke. Ikke længere. Mine nerver
> hænger i laser og jeg kan have ondt i maven over at skulle på arbejde.
> Vi ved aldrig hvordan dagen bliver. Den kan være helt perfekt og vi
> bliver behandlet godt hele dagen, eller det kan være helt omvendt så
> chefen faktisk står og råber af os. Oftest er det bitre kommentarer vi
> får, små stikpiller sagt med vrede øjne. Jeg kan ikke få flere timer,
> end dem jeg har nu, så jeg har ofte været nød til at have overarbejde.
> Da overarbejdet har hobet sig op igennem et par år, så har jeg fået
> besked på at afspadsere det nu.
> Det har så gjort at jeg har mere fri nu, så på mine fridage ringer
> chefen med opgaver, som jeg skal løse nu og her, i min fritid og via
> min egen telefon.
>
> Min fagforening mener også, at det er helt galt, og de har hjulpet mig
> til at få udskrevet en blanket, som min læge skal underskrive, så jeg
> ikke kommer tre uger i karantæne.
> Det ville være smart at sige op nu så jeg ikke skal være ret meget på
> virksomheden, for efter min opsigelse vil mine dage på virksomheden
> blive et rent helvede.
> Men jeg har så svært ved at sige op. Jeg ønsker ikke at være
> arbejdsløs, det virker som om at man er totalt jagtet hele tiden når
> man er arbejdsløs. Jeg har læst nogle af reglerne, de fleste vidst, og
> du skal tage arbejde med op til to timers transport hver vej. Det kan
> jeg simpelthen ikke pga aflevering og afhentning af børnene.
>
> Jeg har læst mit indlæg igennem og kan se at det må lyde fjollet i
> andres øjne, men det er virkeligheden for mig. Håber på seriøse svar
> om nogen.
> Tak fordi du læste hertil



Fino (13-12-2003)
Kommentar
Fra : Fino


Dato : 13-12-03 20:26

Hej Sabrina.

Pas på dig selv og sig dit arbejde op!
Når dine nerver hænger i laser, og du har mavepine over at skulle møde på
arbejde......er det et sted du skal væk fra...hurtigst muligt. Hvad med at
kotakte din læge??
Du har måske alvorlige stress symtomer......hvis det er en god læge kan
han/hun måske hjælpe med nogle samtaler?? og eventuelt en
sygemelding....sådan at du kan få tænkt situationen igennem.

venlig hilsen Marie

"Sabrina D" <sabrinadowney@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:625eb7e7.0311271221.3eb118b8@posting.google.com...
> Hej NG
> Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg skriver til jer, i har ikke
> mulighed for at tage en beslutning for mig så...
> Måske kan i komme med nogle erfaringer eller råd alligevel.
>
> Jeg har det dårligt på mit arbejde. Og selvom jeg kun er ansat på halv
> tid overvejer jeg at opsige min stilling i morgen.
> Beslutningen er så svær at tage. Der er så mange andre mennesker der
> gerne vil have arbejde, der er så mange arbejdsløse lige nu og det er
> meget lettere at få arbejde hvis man allerede er i arbejde; ironisk
> nok.
>
> Jeg har selvfølgelig søgt andet arbejde i lang tid, uden positivt
> resultat.
>
> Mine kolleger forstår mig godt. De forstår egentlig ikke hvordan jeg
> har holdt ud så længe. Hvis jeg bare var lidt mere hård-hudet så kunne
> jeg bedre klare det. Men det er jeg ikke. Ikke længere. Mine nerver
> hænger i laser og jeg kan have ondt i maven over at skulle på arbejde.
> Vi ved aldrig hvordan dagen bliver. Den kan være helt perfekt og vi
> bliver behandlet godt hele dagen, eller det kan være helt omvendt så
> chefen faktisk står og råber af os. Oftest er det bitre kommentarer vi
> får, små stikpiller sagt med vrede øjne. Jeg kan ikke få flere timer,
> end dem jeg har nu, så jeg har ofte været nød til at have overarbejde.
> Da overarbejdet har hobet sig op igennem et par år, så har jeg fået
> besked på at afspadsere det nu.
> Det har så gjort at jeg har mere fri nu, så på mine fridage ringer
> chefen med opgaver, som jeg skal løse nu og her, i min fritid og via
> min egen telefon.
>
> Min fagforening mener også, at det er helt galt, og de har hjulpet mig
> til at få udskrevet en blanket, som min læge skal underskrive, så jeg
> ikke kommer tre uger i karantæne.
> Det ville være smart at sige op nu så jeg ikke skal være ret meget på
> virksomheden, for efter min opsigelse vil mine dage på virksomheden
> blive et rent helvede.
> Men jeg har så svært ved at sige op. Jeg ønsker ikke at være
> arbejdsløs, det virker som om at man er totalt jagtet hele tiden når
> man er arbejdsløs. Jeg har læst nogle af reglerne, de fleste vidst, og
> du skal tage arbejde med op til to timers transport hver vej. Det kan
> jeg simpelthen ikke pga aflevering og afhentning af børnene.
>
> Jeg har læst mit indlæg igennem og kan se at det må lyde fjollet i
> andres øjne, men det er virkeligheden for mig. Håber på seriøse svar
> om nogen.
> Tak fordi du læste hertil



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste