Hej Michael,
> Jeg har fået af vide at det diastoliske blodtryk skal være 100 + alder.
Men
> da jeg ikke er 50 år, hvad er der så galt. Er det noget jeg skal snakke
med
> min læge om?
Det er mere det diastolske blodtryk, man skal være opmærksom på - det skal
helst ikke overstige 90 mmHg. At det systoliske blodtryk skal være 100 mmHg
+ alder er en tommelfingerregel på linje med at ens makspul er 220 - alder.
Det kan variere meget! Blodtrykkets størrelse er bl.a. afhængig af
situationen, hvor det måles: er man nervøs, sidder man op, har man lige
taget 4 trappeafsatser, etc. Disse ting vil fx øge blodtrykket en anelse.
Om du skal konsultere din læge er op til dig. Hvis du er utryg ved dit
blodtryk ville jeg gøre det - det handler jo om dig og dit velbefindende
> Jeg ved at det systoliske blodtryk betyder den hastighed hjertet pumper
blod
> ud i kroppen. Pumper mit hjerte så for meget/hårdt?
Det er ikke helt korrekt - det er ikke hastigheden hvormed blodet sendes fra
hjertet, men det tryk hjertet udøver på karrene i hjertehøjde (du har
formentlig fået målt trykket ved albuen). Det systoliske blodtryk er også
kaldet "det høje blodtryk" fordi det er det maksimale tryk hjertet udøver på
aorta (den store blodåre der fører iltet blod fra hjertet ud i kroppen).
> Mit diastoliske blodtryk skulle være ok, da det jo var under 95.
Ok, jeg bruger 90 mmHg som grænsen - og det mener jeg også er den normale
grænse - hvis din læge har sagt 95, så er det nok 95...
> Jeg har lige købt et pulsur(Polar) hvor man kan lave en konditest(og
ifølge
> manualen skulle denne være meget præcis).(EKG nøjagtighed)
Hm, man skal altid være påpasseligt når producenten selv skriver at det er
meget præcist. Det er muligt at selve målingerne er præcise, men det er ikke
ensbetydende med at metoden er præcis! Sådanne metoder vil altid bygge på
estimater - skal man lave en præcis vurdering af ens kondi, skal det ske
under kontrollerede forhold og med lidt andre metoder.
Hvis du beskriver metode, man ifølge din manual skal gå frem efter, vil jeg
meget gerne kommentere den ift. de metoder man i idrætsforskningen har brugt
og evalueret.
> Jeg får hele tiden et kondital på 29 hvilket svarer til "meget ringe" og
på
> længere sigt kan det være farligt. Så nu er jeg igang med at tabe mig og
> motionerer hver dag omkring 40 minutter.
Lyder fornuftigt! Men gå nu ikke for hårdt til værks - du skulle jo nødig få
skader på den konto. Hvis du ikke har lavet noget før og så pludselig
motionerer 40 minutter hver dag (alt afhængig af intensiteten), kan du godt
få overbelstningsskader. Hold i det mindste en eller to fridage for at
kroppen kan nå at restituere.
Vær i øvrigt opmærksom på at din kropsvægt har stor indflydelse på dit
kondital - et lavt kondital er således ikke nødvendigvis ensbetydende med en
dårlig kondition, hvis man er overvægtig eller meget muskelpumpet. Lidt
tricky, men sådan er det.
> Kan mit dårlige kondital have noget med mit "høje" systoliske blodtryk at
> gøre?
Den primære årsag til at folk får forhøjet forhøjet blodtryk er såvidt jeg
er orienteret (er der en læge til sted?) at blodkarrene er blevet mindre
eftergivelige (aldersbetinget) og/eller at der er indsnævringer i
blodkarrene (åreforkalkning). Igen må jeg påpege: det er ikke sikkert dit
blodtryk kan kategoriseres som forhøjet. Det bør du spørge din egen læge
om - ikke en nyhedgruppe på internettet.
--
Med venlig hilsen
Lars Klingenberg
stud.scient. i idræt
[lklingenberg@ifi.ku.dk]