/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Erfaringer med døve katte???
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 12-11-03 03:18

Til min egen store overraskelse har en opdrætter sagt til mig at hun mente
jeg kunne være den perfekte nye ejer af en af hendes katte der skulle
omplaceres engang efter nytår. Snakken var kort og jeg fik ikke fat i så
mange oplysninger, og der går cirka tre uger inden jeg ser hende igen, men
jeg er jo alligevel begyndt at tænke, det kan man jo ikke undgå.

Den omtalte kat er tre år gammel, hankastrat og døv. Så vidt jeg kunne
forstå har han været enekat i sit hidtidige hjem og det var blandt andet det
faktum at jeg havde tre katte i forvejen der talte for mig.

Men spørgsmålene fræser rundt i hovedet på mig.
Hvordan er dagligdagen egentlig sammen med en døv kat i forhold til en
hørende? Den kan jo ikke høre irrettesættelser for eksempel.
Kan det fungere at sætte en kat der oven i købet ikke kan høre, sammen med
en gruppe på tre der stadig ikke helt kan enes allesammen? Vil han stå
svagere i de interne "skærmysler" på grund af sit handicap?
Har jeg overhovedet plads til en kat til - også selvom de kan komme i
højderne?

Og så er der jo selvfølgelig også det faktum at jeg fik at vide at han
miauede meget - han kan jo ikke høre sig selv, og jeg bor desværre stadig et
sted man ikke må have kat. Devi kan da også finde på at vræle højt og
inderligt, især når hun laver lydprøver på badeværelset, men hun stopper
oftest så snart jeg tysser på hende.

Som I måske kan høre er jeg snotforvirret - og det med god grund. Det er jo
trods alt ikke hver dag man får tilbudt en racekat - kvit og frit - det
eneste krav var at give ham et godt hjem.

Hvad synes I?
Er der nogen herinde der har erfaringer med døve katte, både i forhold til
katteopdragelse (lyder som et skældsord mener misserne herhjemme) og i
forhold til andre katte i husstanden.

Mvh Tina - der nu vil gå i seng for at spekulere videre.
--
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257
www.gizzemissen.dk



 
 
Bettina Hansen (12-11-2003)
Kommentar
Fra : Bettina Hansen


Dato : 12-11-03 10:37

Hej Tina

Tina Susanne Johansson wrote:
> Hvad synes I?
> Er der nogen herinde der har erfaringer med døve katte, både i forhold til
> katteopdragelse (lyder som et skældsord mener misserne herhjemme) og i
> forhold til andre katte i husstanden.

Min svigerfar havde en døv huskattekilling men da de ikke kunne (eller
ville?) holde den inde fik vi den "på prøve" (Ja det lyder grimt men da
vi havde en gammel hankat i forvejen var vi nødt til at tage forbehold
for at vi kun kunne beholde hende hvis hun blev accepteret).

Det gik desværre ikke. Hun overhørte helt når hankatten hvæsede,
spruttede og knurrede af hende for at få hende til at holde sig lidt på
afstand - og det endte med at vores store hankat dårlig nok turde være
nogle steder fordi han var rædselsslagen bange for det lille frygtløse
missebarn :(

Et andet problem var hendes miaven - hvis hun følte sig ensom og forladt
(f.eks. hvis vi sad og så fjernsyn i stuen og hun var i køkkenet) gav
hun sig til at miave højt og hjerteskærende - hun kunne jo ikke høre
hvor vi var... Det var et problem selvom vi gerne må have kat, for vi
bor i rækkehus og vores naboer er pensionister (og altså hjemme hele
dagen)...

Det kunne ikke gå for os, men dermed ikke være sagt at det ikke kan gå
for dig - måske bliver den døve mis accepteret af dine katte og vil
dermed ikke miave så meget hvergang den ikke lige kan få øje på dig...

Men du skal være forberedt på at der kan opstå problemer - det kan være
meget svært for hørende katte og døve katte at forstå hinanden... Jeg
synes at det ville være en god idé at have en alternativ plan parat hvis
det ikke går - især når du ikke må holde katte der hvor du bor. Hvis du
kender nogle som ville være i stand til og interesseret i at overtage
missen hvis den nu ikke falder til hos dig ville det være det bedste -
ellers synes jeg at det lyder som et lidt risikabelt projekt...

Mvh Bettina

--
http://chin.dk


Katrine Nederby (12-11-2003)
Kommentar
Fra : Katrine Nederby


Dato : 12-11-03 13:04


"Tina Susanne Johansson" <tina_johansson@NOSPAMyahoo.com> skrev i en
meddelelse news:3fb1984a$0$27443$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Kan det fungere at sætte en kat der oven i købet ikke kan høre, sammen med
> en gruppe på tre der stadig ikke helt kan enes allesammen?

Lige præcis det, du skriver her ville få mig til at takke nej Jeg ville
aldrig tage en ny kat ind i en flok, der ikke er velfungerende. Det vil kun
øge stressniveauet.


> Som I måske kan høre er jeg snotforvirret - og det med god grund. Det er
jo
> trods alt ikke hver dag man får tilbudt en racekat - kvit og frit - det
> eneste krav var at give ham et godt hjem.

Jeg er nødt til lige at spørge, hvorfor du gerne vil have en racekat? Hvad
race er han? Og hvorfor lige netop den race? Jeg kan ikke rigtigt forlige
mig med argumentet, at han er gratis - hvis du forstår hvad jeg mener

Og så lige et sidespring: Kommer du til Hjallerup med Devi?


--
Mange hilsner
Katrine
Beydana Burmesere
http://home1.stofanet.dk/beydana




Tina Susanne Johanss~ (12-11-2003)
Kommentar
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 12-11-03 13:23

Katrine Nederby skrev i en meddelelse...
>
> Lige præcis det, du skriver her ville få mig til at takke nej Jeg
ville
> aldrig tage en ny kat ind i en flok, der ikke er velfungerende. Det vil
kun
> øge stressniveauet.

Det tror jeg desværre du har ret i. Og selv om det går fantastisk godt i
forhold til dengang der kun var Freya og Gizmo, så er der stadig et par
gnidninger her og der - og det går stadig ud over Freya.

> Jeg er nødt til lige at spørge, hvorfor du gerne vil have en racekat? Hvad
> race er han? Og hvorfor lige netop den race? Jeg kan ikke rigtigt forlige
> mig med argumentet, at han er gratis - hvis du forstår hvad jeg mener

Jamen, jeg ved såmænd ikke om det specifikt er fordi han er en racekat at
jeg er interesseret. Jeg har så længe jeg kan huske gerne villet have en
Maine Coon engang, men der er så kommet en huskat først tre gange i træk nu.
Så det kan da godt være min formulering er lidt forkert. Og så er han for
resten heller ikke Maine Coon. Han er Tyrkisk Angora. Sådan nogle så jeg
første gang som gæst på udstillingen i Assentoft tidligere på året og faldt
pladask for dem fordi de var så kærlige og åbne for fremmede.
Og nej, jeg kan godt forstå at du ikke kan forlige dig med at han er gratis,
selv har jeg da betalt for alle tre huskatte og synes det er den mest
fornuftige måde at gøre tingene på.

> Og så lige et sidespring: Kommer du til Hjallerup med Devi?

Uh, du kan tro jeg gerne ville. Desværre har jeg selv været en spade og
arrangeret en stor juletræsfest for astma og allergibørn den samme lørdag,
og jeg kan desværre kun være et sted af gangen. Men jeg krydser alt hvad der
krydses kan for at jeg kan få tid, råd og penge (hmmm - gentagelse fremmer
forståelsen ) til at tage hende med til Kolding? til januar. Jeg tror
også det er meget godt at vente et par måneder endnu, med det temperament
damen render rundt med for tiden, ville hun splitte buret ad inden
udstillingen begyndte - og sikkert også bide dommeren mere end en gang

Men ellers skal du da være velkommen til at komme og hilse på hvis du kommer
forbi Randers på et tidspunkt.

Mvh Tina
--
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257
www.gizzemissen.dk



Katrine Nederby (13-11-2003)
Kommentar
Fra : Katrine Nederby


Dato : 13-11-03 13:16


"Tina Susanne Johansson" <tina_johansson@NOSPAMyahoo.com> skrev i en
meddelelse news:3fb2263b$0$9739$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...


> Og nej, jeg kan godt forstå at du ikke kan forlige dig med at han er
gratis,
> selv har jeg da betalt for alle tre huskatte og synes det er den mest
> fornuftige måde at gøre tingene på.

Godt nok er jeg principielt imod, at katte er gratis, men det var ikke helt
det, jeg mente her Da jeg læste dit første indlæg, fik jeg det indtryk,
at det eneste, der talte for, at du skulle have ham, var at han var gratis
og af "en-eller-anden" race. Det synes jeg ikke helt er nok. Du må såmænd
gerne få ham gratis for min skyld, hvis bare hjertet er med, og du ved, han
er katten for dig Derimod bryder jeg mig ikke om, hvis det kun er for at
få en gratis "mærkevare" - men sådan ved jeg godt, du ikke tænker -ellers
havde du heller ikke gjort dig alle de tanker


> > Og så lige et sidespring: Kommer du til Hjallerup med Devi?
>
> Uh, du kan tro jeg gerne ville. Desværre har jeg selv været en spade og
> arrangeret en stor juletræsfest for astma og allergibørn den samme lørdag,
> og jeg kan desværre kun være et sted af gangen.

Det skal jo også passes Er det i Århus? Synes, jeg så en annonce for
sådan et arrangement i avisen.


>Men jeg krydser alt hvad der
> krydses kan for at jeg kan få tid, råd og penge (hmmm - gentagelse fremmer
> forståelsen ) til at tage hende med til Kolding? til januar.

Jammen, så vil jeg også krydse fingre for, at jeg får hende at se der


>Jeg tror
> også det er meget godt at vente et par måneder endnu, med det temperament
> damen render rundt med for tiden, ville hun splitte buret ad inden
> udstillingen begyndte - og sikkert også bide dommeren mere end en gang

He - jeg oplevede netop, at Mardol var ret umulig på verdensudstillingen.
Dels brød hun sig ikke om, at dommeren rystede hende (??), men hun viste sig
også at være i sin første løbetid, da vi kom hjem. Så hun var helt rundt på
gulvet af hormoner, den lille stakkel. Ak ja, tænk at hun allerede er så
stor (7 mdr.) *SUK* Det går alt for stærkt...men på den anden side betyder
det jo så også, at hun snart bliver gammel nok til selv at få killinger

> Men ellers skal du da være velkommen til at komme og hilse på hvis du
kommer
> forbi Randers på et tidspunkt.

Tak

--
Mange hilsner
Katrine
Beydana Burmesere
http://home1.stofanet.dk/beydana



Tina Susanne Johanss~ (13-11-2003)
Kommentar
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 13-11-03 14:22

Katrine Nederby skrev i en meddelelse...
>
> Godt nok er jeg principielt imod, at katte er gratis, men det var ikke
helt
> det, jeg mente her Da jeg læste dit første indlæg, fik jeg det
indtryk,
> at det eneste, der talte for, at du skulle have ham, var at han var gratis
> og af "en-eller-anden" race. Det synes jeg ikke helt er nok. Du må såmænd
> gerne få ham gratis for min skyld, hvis bare hjertet er med, og du ved,
han
> er katten for dig Derimod bryder jeg mig ikke om, hvis det kun er for
at
> få en gratis "mærkevare" - men sådan ved jeg godt, du ikke tænker -ellers
> havde du heller ikke gjort dig alle de tanker

Jamen, det er da altid noget at du forstår hvad jeg mener .-) for det er
ikke altid jeg selv lige gør. Efter sådan at have tænkt lidt over det tror
jeg nok at det der appellerede mest til mig da jeg fik tilbudet var det
faktum at her var endnu en kat jeg kunne "redde" - det er åbenbart det jeg
er bedst til. Og det der med "mærkevare", sådan må jeg da indrømme at jeg
tænkte engang for længe siden før jeg fik kat. Men efter Gizmo kom ind i mit
liv - og efter jeg begyndte at skrive og læse herinde, er det udtryk lige så
stille forsvundet fra mit katteordforråd - for alle de firbenede er lige så
dejlige, værdige og fantastiske i mine øjne - akkurat som de skal være
>
> Det skal jo også passes Er det i Århus? Synes, jeg så en annonce for
> sådan et arrangement i avisen.

Det er nemlig i Århus ja, med underholdning udefra, julegaver, snoldeposer
og julemad. Jeg er ved at prøve at genskabe de juletræsfester jeg gik til
som barn. Pt. er jeg ved at forsøge at overtale vores kasserer (min far ,-))
til at optræde som julemand - han behøver ingen pude på maven

> >Men jeg krydser alt hvad der
> > krydses kan for at jeg kan få tid, råd og penge (hmmm - gentagelse
fremmer
> > forståelsen ) til at tage hende med til Kolding? til januar.
>
> Jammen, så vil jeg også krydse fingre for, at jeg får hende at se der

Kryds endelig - jeg har lige fundet ud af at det er om søndagen at
huskattene skal på, så endnu en gang ser det sort ud med DSB - og så kan jeg
se på kortet at man også skal igenem det halve af Kolding for at komme frem
til hallen. Der skulle vel ikke ske at være nogen der skal den vej der har
plads i bilen til 1 tobenet + 1 firbenet?

>
> He - jeg oplevede netop, at Mardol var ret umulig på verdensudstillingen.
> Dels brød hun sig ikke om, at dommeren rystede hende (??), men hun viste
sig
> også at være i sin første løbetid, da vi kom hjem. Så hun var helt rundt

> gulvet af hormoner, den lille stakkel. Ak ja, tænk at hun allerede er så
> stor (7 mdr.) *SUK* Det går alt for stærkt...men på den anden side betyder
> det jo så også, at hun snart bliver gammel nok til selv at få killinger


Hvad bilder den dumme dommer sig da også ind at ryste hende - det er da lige
til at blive søsyg af - især når hormonerne ræser rundt i systemet.
Hvor stor er hun ellers blevet - og er hun stadig en vandkat?

> > Men ellers skal du da være velkommen til at komme og hilse på hvis du
> kommer
> > forbi Randers på et tidspunkt.
>
> Tak
>
Velbekomme

Mvh Tina
--
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257
www.gizzemissen.dk



Katrine Nederby (14-11-2003)
Kommentar
Fra : Katrine Nederby


Dato : 14-11-03 03:21


"Tina Susanne Johansson" <tina_johansson@NOSPAMyahoo.com> skrev i en
meddelelse news:3fb38567$0$9769$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Kryds endelig - jeg har lige fundet ud af at det er om søndagen at
> huskattene skal på, så endnu en gang ser det sort ud med DSB - og så kan
jeg
> se på kortet at man også skal igenem det halve af Kolding for at komme
frem
> til hallen. Der skulle vel ikke ske at være nogen der skal den vej der har
> plads i bilen til 1 tobenet + 1 firbenet?

Det skal nok kunne lade sig gøre at finde en kørelejlighed Du kan evt.
prøve på DARAK's pendlerservice : http://www.darak.dk/ Du skal lige have et
nummer først, for at skrive en annonce, men det fungerer vist fint

> Hvor stor er hun ellers blevet - og er hun stadig en vandkat?

Tja..jeg synes jo stadig, hun er en lille killing, men hun er nu nok vokset
siden, du var her at se hende i sommer Jeg har lige lagt et par nye 7
mdr.s billeder op af hende på min hjemmeside (under hunkat). Fotosiden er
også opdateret for nylig med et "Galleri 3" - der er billeder fra jeg fik
hende og næsten til nu

Og jo, hun er stadig en vandkat Hun sidder troligt og venter uden for
brusekabinen hver gang, jeg er i bad parat til at springe ind og fange
bruser-vandet, når jeg skylder den sidste sæbe ud *g* Og så er hun også
blevet en gardinstangs-ballance-gænger og en
pille-rode-rage-alt-ned-fra-toilethylden-kat *suk* Men hun er darjlig


--
Mange hilsner
Katrine
Beydana Burmesere
http://home1.stofanet.dk/beydana



Tina Susanne Johanss~ (15-11-2003)
Kommentar
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 15-11-03 19:23

Katrine Nederby skrev i en meddelelse...
>
> Det skal nok kunne lade sig gøre at finde en kørelejlighed Du kan evt.
> prøve på DARAK's pendlerservice : http://www.darak.dk/ Du skal lige have
et
> nummer først, for at skrive en annonce, men det fungerer vist fint

Det tror jeg lige jeg vil afprøve - tak for det

> Tja..jeg synes jo stadig, hun er en lille killing, men hun er nu nok
vokset
> siden, du var her at se hende i sommer Jeg har lige lagt et par nye 7
> mdr.s billeder op af hende på min hjemmeside (under hunkat). Fotosiden er
> også opdateret for nylig med et "Galleri 3" - der er billeder fra jeg fik
> hende og næsten til nu

Nej, hvor er hun blevet en køn lille dame med et rigtigt charmerende udtryk.
Og jeg er meget imponeret over alle dine dejlige klyngebilleder - sådan
ligger man bestemt ikke herhjemme - her er man lidt mere solitær i sit
søvnmønster

> Og jo, hun er stadig en vandkat Hun sidder troligt og venter uden for
> brusekabinen hver gang, jeg er i bad parat til at springe ind og fange
> bruser-vandet, når jeg skylder den sidste sæbe ud *g* Og så er hun også
> blevet en gardinstangs-ballance-gænger og en
> pille-rode-rage-alt-ned-fra-toilethylden-kat *suk* Men hun er darjlig
>
Hæhæ - hvis jeg ikke vidste bedre, skulle man næsten tro at Devi og Mardol
var i familie. Devi ææælsker at sidde i håndvasken når jeg skal vaske hår
(omend hun flygter i samme øjeblik jeg åbner for tandpastaen) og hun har
også fået lært Freya glæden ved at lege med vand. Og med hensyn til at pille
og rage ned, så har hun efterhånden en doktorgrad i lige præcis den
disciplin. Jeg er begyndt at sætte mine pæne ting fast til hylderne med
tack-it - det hjælper faktisk Og hun har en enkelt gang forsøgt at komme
op på min eneste gardinstang i hele lejligheden, men der sagde jeg altså
stop - for så godt sidder den altså ikke fast.

Mvh Tina - og Devi sender lige et frisk pladdervådt potedask til Mardol.
--
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257
www.gizzemissen.dk



Hans Joergensen (13-11-2003)
Kommentar
Fra : Hans Joergensen


Dato : 13-11-03 13:57

Tina Susanne Johansson wrote:
> Er der nogen herinde der har erfaringer med døve katte, både i forhold til
> katteopdragelse (lyder som et skældsord mener misserne herhjemme) og i
> forhold til andre katte i husstanden.

Mine to katte er også døve, men dog kun når de gør noget de ikke må

// Hans
--
http://rd350.nathue.dk - still smoking

Tina Susanne Johanss~ (13-11-2003)
Kommentar
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 13-11-03 14:23

Hans Joergensen skrev i en meddelelse...
>
> Mine to katte er også døve, men dog kun når de gør noget de ikke må
>
Hej Hans

Sådan en har jeg skam også - komplet døv når hun er på gale veje. Og hvad
med de to andre: de behøver ikke gøre sig døve - for de laver aldrig
ulykker - det er mine to englepelsdyr

Mvh Tina
--
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257
www.gizzemissen.dk



Benedikte Brisson (13-11-2003)
Kommentar
Fra : Benedikte Brisson


Dato : 13-11-03 22:37

"Tina Susanne Johansson" <tina_johansson@NOSPAMyahoo.com> skrev i en
meddelelse news:3fb385c7$0$9770$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> ... - det er mine to englepelsdyr

Gu ve hvordan englepels ser ud... *fniiiiz*

Dikte


--
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=245
www.dikte.dk



Hans Joergensen (14-11-2003)
Kommentar
Fra : Hans Joergensen


Dato : 14-11-03 11:55

Tina Susanne Johansson wrote:
>> Mine to katte er også døve, men dog kun når de gør noget de ikke må
> Sådan en har jeg skam også - komplet døv når hun er på gale veje. Og hvad
> med de to andre: de behøver ikke gøre sig døve - for de laver aldrig
> ulykker - det er mine to englepelsdyr

Mine laver ulykker nærmest konstant, især Tøsen, der ellers er så
forsigtig..

Måske er det faktisk nemmere for en kat at være døv? ;) så er det jo
meget nemmere at ignorere folk

// Hans
Med disse to ballademagere:
http://gallery.nathue.dk/Herligheder/Bissemisserne2/PICT7241.JPG
http://gallery.nathue.dk/Herligheder/Bissemisserne3/PICT0095.JPG
--
http://www.ph33r.dk/ringdingding.mp3

Charlotte (14-11-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte


Dato : 14-11-03 12:01

Hej Hans

Hans Joergensen <haj@enterprise-server.dk> skrev:
[snip en hel masse]

>Med disse to ballademagere:
>http://gallery.nathue.dk/Herligheder/
>Bissemisserne2/PICT7241.JPG
>http://gallery.nathue.dk/Herligheder/
>Bissemisserne3/PICT0095.JPG

Hvor er det bare nogle sindssygt dejlige billeder, du/I har af
jeres mislinger

KH
Charlotte


Charlotte (14-11-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte


Dato : 14-11-03 14:42

Charlotte <askjaer@3PL2Qofir.dk> (slet 3PL2Q) skrev:

>Hvor er det bare nogle sindssygt dejlige billeder, du/I har af
>jeres mislinger
>

Må korrigere mig selv: "Hvor er det bare nogle sindssygt dejlige
billeder, der er på din hjemmeside i det hele taget"!!!

MVH
Charlotte


Anita (14-11-2003)
Kommentar
Fra : Anita


Dato : 14-11-03 20:09

"Tina Susanne Johansson" <tina_johansson@NOSPAMyahoo.com> wrote in message
news:3fb1984a$0$27443$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Men spørgsmålene fræser rundt i hovedet på mig.
> Hvordan er dagligdagen egentlig sammen med en døv kat i forhold til en
> hørende? Den kan jo ikke høre irrettesættelser for eksempel.
> Kan det fungere at sætte en kat der oven i købet ikke kan høre, sammen med
> en gruppe på tre der stadig ikke helt kan enes allesammen? Vil han stå
> svagere i de interne "skærmysler" på grund af sit handicap?
> Har jeg overhovedet plads til en kat til - også selvom de kan komme i
> højderne?
>
> Og så er der jo selvfølgelig også det faktum at jeg fik at vide at han
> miauede meget - han kan jo ikke høre sig selv, og jeg bor desværre stadig
et
> sted man ikke må have kat. Devi kan da også finde på at vræle højt og
> inderligt, især når hun laver lydprøver på badeværelset, men hun stopper
> oftest så snart jeg tysser på hende.
>
> Som I måske kan høre er jeg snotforvirret - og det med god grund. Det er
jo
> trods alt ikke hver dag man får tilbudt en racekat - kvit og frit - det
> eneste krav var at give ham et godt hjem.
>
> Hvad synes I?
> Er der nogen herinde der har erfaringer med døve katte, både i forhold til
> katteopdragelse (lyder som et skældsord mener misserne herhjemme) og i
> forhold til andre katte i husstanden.
>
> Mvh Tina - der nu vil gå i seng for at spekulere videre.
> --
> http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257
> www.gizzemissen.dk
>

Hej Tina

Min første kat efter jeg flyttede hjemmefra var døv. Jeg kom først i kontakt
med ham da han var 5 år, så hvordan han har været som killing skal jeg
naturligvis ikke kunne sige, men som voksen var han forholdsvis forsigtig af
natur, når han blev konfronteret med ny situationer. Indenfor på mit
kollegieværelse var han som voksne katte er flest; han sov meget, legede,
testede akkustik på badeværelset (spørg mig ikke hvorfor *G*) og brugte lang
tid på at kigge ud af vinduet og sidde på altanen og kigge på alt det
derude. Når han var udenfor så var han yderst forsigtig og listede langs
husmuren og kiggede sig omkring for hvert andet skridt.

Med hensyn til at skælde ud på ham når han gjorde noget han ikke måtte, så
foregik det ved at trampe i gulvet, så han reagerede på vibrationerne i
gulvet. Nu var han heldigvis, for min underbo, en meget velopdragen kat

Men han var helt klart alenekat af sind. Et par år efter blev han en del af
en større flok og de andre katte havde klart ikke hans interesse. Det
virkede ikke som om der var synderlige kommunikationsproblemer mellem ham og
de andre katte, og de udviste interesse for ham, han foretrak bare at holde
sig for sig selv.

Ville jeg så have en døv kat igen? Hvis forholdene i den nuværende flok var
til det og jeg havde mulighed for at se katten interagere med andre katte i
det hjem den kom fra, så ville jeg ikke være betænkelig. Til gengæld ville
jeg nok lade være, hvis jeg var det mindste i tvivl om hvorvidt strukturen i
den flok jeg har var til det.

Pyyh, blev en længere smøre, men håber at du kan bruge det til et eller
andet.

Mange hilsner
Anita
-----------------------
A vague disclaimer is nobody's friend. Have fun! (BtVS)



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste