---

Jeg ved ikke lige om det er den rigtigt gruppe, men jeg synes ikke lige jeg
kan finde andre.
Jeg er en fyr på 31 der har været sammen med min kone i 11 år. og har 2
børn.
Jeg er løbet ind i et kæmpe problem, som jeg håber i kan hjælpe mig med, som
evt. har erfaring med lignende.
For 5 måneder siden lærte jeg en pige at kende, og vi er blevet "rigtig"
gode venner. i de 5 måneder er jeg blevet mere og mere forelsket i hende, og
mine følelser for min kone er blevet mindre og mindre. Vi har det sjovt når
vi er sammen og vi skrive og snakker sammen hver dag.
Jeg ved ikke om hun har, de sammen følelser for mig, som jeg har for hende,
da jeg ikke "tør" spørge hende, men når vi skriver sammen, kan der stakkens
kommer kærlige ord fra begge sider, men når vi er sammen snakker vi bare som
gode venner.
Jeg ved ikke om jeg skal bekende kulør over for min kone, og sige tingende
som de er, jeg er bange for at såre hende, men på den anden side føler jeg
at jeg er min kone "utro".
Jeg ved faktisk heller ikke om jeg har rigtige følelser for den anden, eller
om hun bare har være på et forkert sted på et forkert tidspunkt, og at den
eneste grund til mine følelser er, mine manglede følelser for min kone.
Den anden dater andre, og sørger for at fortælle mig det hver gang, jeg kan
ikke lige finde ud af om det er et forsøg på at gøre mig jalux eller om det
bare er info til en god ven.
Jeg ved ikke lige hvad jeg skal gøre, men jeg ved at jeg er ved at gå til, i
tanker om hvordan jeg kommer ud af dette, uden at såre nogle.

/jens

---

"Jens" <jens@hjemme-sider.dk.spam> skrev i en meddelelse
news:3fafc934$0$95095$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Jeg ved ikke om hun har, de sammen følelser for mig, som jeg har for
hende,
> da jeg ikke "tør" spørge hende, men når vi skriver sammen, kan der
stakkens
> kommer kærlige ord fra begge sider, men når vi er sammen snakker vi bare
som
> gode venner.

For mig ligner det mest flirt for sjov mellem venner, og jeg tror ikke, hun
føler mere end venskab for dig. Måske er det mere flirten end pigen, du er
forelsket i.

> Jeg ved ikke om jeg skal bekende kulør over for min kone, og sige tingende
> som de er, jeg er bange for at såre hende, men på den anden side føler jeg
> at jeg er min kone "utro".

Da jeg jo ikke har erfaringer med parforhold, kan jeg næppe råde dig. Hvis
jeg alligevel må give mit bud, vil det være, at du ikke skal fortælle din
kone for meget om din veninde. Et andet forslag kan være, at du overvejer
mulighederne for at skabe noget mere romantik i jeres ægteskab, hvor det kan
være din kone i stedet for din veninde, der flirter med dig.

> Jeg ved ikke lige hvad jeg skal gøre, men jeg ved at jeg er ved at gå til,
i
> tanker om hvordan jeg kommer ud af dette, uden at såre nogle.

Mit bedste forslag er, at du skal lade kone være kone og veninde være
veninde.

Med venlig hilsen
Børge

---

----- Original Message -----
From: "Boerge Rahbech Jensen" <qaasfd@asdf.qø>
Newsgroups: dk.snak.seksualitet
Sent: Monday, November 10, 2003 7:09 PM
Subject: Re: Hjælp ønskes


> "Jens" <jens@hjemme-sider.dk.spam> skrev i en meddelelse
> news:3fafc934$0$95095$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> > Jeg ved ikke om hun har, de sammen følelser for mig, som jeg har for
> hende,
> > da jeg ikke "tør" spørge hende, men når vi skriver sammen, kan der
> stakkens
> > kommer kærlige ord fra begge sider, men når vi er sammen snakker vi bare
> som
> > gode venner.
>
> For mig ligner det mest flirt for sjov mellem venner, og jeg tror ikke,
hun
> føler mere end venskab for dig. Måske er det mere flirten end pigen, du er
> forelsket i.
>

Det kan godt være du har ret, den det er pinder mig er, at når vi har være
sammen, har jeg et stort huld inden i bagefter, det er ligesom om der
mangler noget. og så vidt jeg kan husk var det en sammen fornemmelse jeg
havde med min kone i starten.
Og hver gang hun siger, at hun skal på en date, har jeg bare lyst til at
skrige.
Men det er nok rigtigt at hun ikke har disse følelser for mig.

> > Jeg ved ikke om jeg skal bekende kulør over for min kone, og sige
tingende
> > som de er, jeg er bange for at såre hende, men på den anden side føler
jeg
> > at jeg er min kone "utro".
>
> Da jeg jo ikke har erfaringer med parforhold, kan jeg næppe råde dig. Hvis
> jeg alligevel må give mit bud, vil det være, at du ikke skal fortælle din
> kone for meget om din veninde. Et andet forslag kan være, at du overvejer
> mulighederne for at skabe noget mere romantik i jeres ægteskab, hvor det
kan
> være din kone i stedet for din veninde, der flirter med dig.
>
> > Jeg ved ikke lige hvad jeg skal gøre, men jeg ved at jeg er ved at gå
til,
> i
> > tanker om hvordan jeg kommer ud af dette, uden at såre nogle.
>
> Mit bedste forslag er, at du skal lade kone være kone og veninde være
> veninde.
>
> Med venlig hilsen
> Børge
>
>
Jeg har prøvet, at få noget mere romantik ind i vores ægteskab, det ender
dog altid i hat og briller, fordi det altid ender med at jeg sidder og
ønsker det var den anden jeg f.eks. sad og spiste med.
Jeg har også prøvet af flirte med min kone, ligesom mig om min "veninde"
gør, men uden respons, og derfor ender det altid med at jeg opgiver.

---

Jeg har lige fået et råd af en ven, som dog ikke lige hjælper mig, men nok
er et generelt godt råd.

Bliv aldrig ven med en pige, hvis du er interesseret i mere, end at være
venner.

/Jens

---

Hej Jens

Jens wrote:
> Jeg har lige fået et råd af en ven, som dog ikke lige hjælper mig, men nok
> er et generelt godt råd.
>
> Bliv aldrig ven med en pige, hvis du er interesseret i mere, end at være
> venner.

I første omgang skal du finde ud af, om du nu også er forelsket i hende,
eller om det bare drejer sig om almindelige kødelige lyster.

Derefter skal du finde ud af om du ønsker hende i din kones sted, eller
om hun slet ikke indeholder alle de ting du værdsætter hos din kone, men
blot er en du tænder på fordi hun (måske) har lyst til dig og synes at
du er sjov at flirte med.

Hvis du finder ud af at hun ikke kan fylde din kones plads og at du i
virkeligheden bare har lyst til hende, så ti stille om det til din kone,
hverken du eller din kone har noget ud af det. (Jo , du får lettet din
samvittighed, men det er meget egoistisk).

Alternativt kan man lave en aftale med sin partner om, at det er OK at
have lidt spænding lejlighedsvis, men det kræver at I har et stærkt
forhold, hvor I kan tale om tingene på en fornuftig måde.
Husk i den forbindelse at tage hensyn til hinandens grænser og følelser.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
news:boopbg$dkl$1@sunsite.dk...
> Hej Jens
>
> Jens wrote:
> > Jeg har lige fået et råd af en ven, som dog ikke lige hjælper mig, men
nok
> > er et generelt godt råd.
> >
> > Bliv aldrig ven med en pige, hvis du er interesseret i mere, end at være
> > venner.
>
> I første omgang skal du finde ud af, om du nu også er forelsket i hende,
> eller om det bare drejer sig om almindelige kødelige lyster.
>

Det vil være en løgn, hvis jeg sagde jeg ikke havde lyst til at gå i seng
med hende, men det er ikke lige det jeg tænker på når vi er sammen, jeg
nyder bare hendes tilstedeværelse, når vi er samme, og har ikke lyst til at
slippe hende igen. Forelsket ja det vil jeg selv sige, f.eks. tænker jeg på
hende konstant hun er det sidste jeg tænker på inden jeg ligger mig til at
sove og hun er det første jeg tænker på når jeg står op.

>
> Derefter skal du finde ud af om du ønsker hende i din kones sted, eller
> om hun slet ikke indeholder alle de ting du værdsætter hos din kone, men
> blot er en du tænder på fordi hun (måske) har lyst til dig og synes at
> du er sjov at flirte med.
>

Ja lige nu er jeg faktisk sikker på at det er hende...men så kan man jo sige
at det samme sagde jeg om min kone for 11 år side.
Hvordan finder man ud af om hun har følelser for mig, uden direkte at spørge
hende?
Jeg er ikke meget for, at fare frem, og hun så siger er du helt fra den. og
jeg så mister hende som veninde.
Kan du evt. give nogle tips?
På den anden side er jeg også banke for, at hvis jeg "sylter" det for langt
tid, finder hun en anden, og jeg så har forspildt mig chance, hvis jeg har
en.
Alt i alt ved jeg ikke lige hvordan jeg skal gribe det an, uden at være en
elefant i en glasbutik

>
> Hvis du finder ud af at hun ikke kan fylde din kones plads og at du i
> virkeligheden bare har lyst til hende, så ti stille om det til din kone,
> hverken du eller din kone har noget ud af det. (Jo , du får lettet din
> samvittighed, men det er meget egoistisk).
>
> Alternativt kan man lave en aftale med sin partner om, at det er OK at
> have lidt spænding lejlighedsvis, men det kræver at I har et stærkt
> forhold, hvor I kan tale om tingene på en fornuftig måde.
> Husk i den forbindelse at tage hensyn til hinandens grænser og følelser.
>
>
> --
> Med venlig hilsen
> Marianne Feddersen
>

---

Hej

Jens wrote:
> Det vil være en løgn, hvis jeg sagde jeg ikke havde lyst til at gå i seng
> med hende, men det er ikke lige det jeg tænker på når vi er sammen, jeg
> nyder bare hendes tilstedeværelse, når vi er samme, og har ikke lyst til at
> slippe hende igen. Forelsket ja det vil jeg selv sige, f.eks. tænker jeg på
> hende konstant hun er det sidste jeg tænker på inden jeg ligger mig til at
> sove og hun er det første jeg tænker på når jeg står op.

Ja, kald det forelsket hvis du vil, men spørgsmålet er om du kan
forestille dig at leve sammen med hende.
Det er ikke unormalt at ville have et andet menneskes krop *S* og det er
da en ærlig sag, men at ønske at dele alt med et andet menneske igennem
længere tid er en ganske anden ting.


> Ja lige nu er jeg faktisk sikker på at det er hende...men så kan man jo sige
> at det samme sagde jeg om min kone for 11 år side.


Det er altid dejligt at føle sig attraktiv i andres øjne, det er ikke
helt det samme at blive attrået af sin ægtefælle. (Det er man jo vant
til )
(Inderst inde er vi blot primater der vil mangfoldiggøre vores gener.)


> Hvordan finder man ud af om hun har følelser for mig, uden direkte at spørge
> hende?

Hvorfor ikke spørge direkte, det værste der kan ske er at hun siger nej.
Hvis hun derefter ikke vil vide af dig er det også ligemeget, det er et
meget tyndt grundlag at vende et menneske ryggen på. Ville du vende
hende ryggen hvis situationen var omvendt. Alle vil gerne blive attrået
og hun er sikkert ikke så forskellig fra andre på det punkt.
Jeg ville føle mig smigret.


> Jeg er ikke meget for, at fare frem, og hun så siger er du helt fra den. og
> jeg så mister hende som veninde.

Hvorfor skulle du miste hende som veninde? Skulle hun vende dig ryggen
fordi du er ærlig?

Du må arbejde lidt på din kyniske side og prøve at styre dine følelser
(nej, det er ikke let) eller hvis du ikke kan det, så drop hende eller
drop din kone (eller få dem begge )
Vid at det er et svært valg med svære konsekvenser, hvis du ikke er
fuldstændig klar til at tage hvad der kommer.

> Kan du evt. give nogle tips?
> På den anden side er jeg også banke for, at hvis jeg "sylter" det for langt
> tid, finder hun en anden, og jeg så har forspildt mig chance, hvis jeg har
> en.

Hvis hun rent faktisk er lun på dig (hvad jeg ikke synes det lyder til)
vil det være ligegyldigt hvor længe du sylter det.
Udfra din beskrivelse lyder det mere som om gun ser dig som en
ven/kammerat hun kan flirte med som hun lyster.
Hvad nu hvis hun slet ikke ved hvad hun gør ved dig ( hun gør jo dig
ondt) så vil hun fortsætte med det.
Sørg for at have klare linier, så hun ved hvad hun skal forholde sig til
(hun er jo ikke tankelæser)


> Alt i alt ved jeg ikke lige hvordan jeg skal gribe det an, uden at være en
> elefant i en glasbutik

Et skridt ad gangen på vej mod åbenhed og oplysthed.


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> skrev i en meddelelse
news:bootvv$ebr$1@sunsite.dk...
> Hej
>
> Jens wrote:
> > Det vil være en løgn, hvis jeg sagde jeg ikke havde lyst til at gå i
seng
> > med hende, men det er ikke lige det jeg tænker på når vi er sammen, jeg
> > nyder bare hendes tilstedeværelse, når vi er samme, og har ikke lyst til
at
> > slippe hende igen. Forelsket ja det vil jeg selv sige, f.eks. tænker jeg
på
> > hende konstant hun er det sidste jeg tænker på inden jeg ligger mig til
at
> > sove og hun er det første jeg tænker på når jeg står op.
>
> Ja, kald det forelsket hvis du vil, men spørgsmålet er om du kan
> forestille dig at leve sammen med hende.
> Det er ikke unormalt at ville have et andet menneskes krop *S* og det er
> da en ærlig sag, men at ønske at dele alt med et andet menneske igennem
> længere tid er en ganske anden ting.
>
>
> > Ja lige nu er jeg faktisk sikker på at det er hende...men så kan man jo
sige
> > at det samme sagde jeg om min kone for 11 år side.
>
>
> Det er altid dejligt at føle sig attraktiv i andres øjne, det er ikke
> helt det samme at blive attrået af sin ægtefælle. (Det er man jo vant
> til )
> (Inderst inde er vi blot primater der vil mangfoldiggøre vores gener.)
>
>
> > Hvordan finder man ud af om hun har følelser for mig, uden direkte at
spørge
> > hende?
>
> Hvorfor ikke spørge direkte, det værste der kan ske er at hun siger nej.
> Hvis hun derefter ikke vil vide af dig er det også ligemeget, det er et
> meget tyndt grundlag at vende et menneske ryggen på. Ville du vende
> hende ryggen hvis situationen var omvendt. Alle vil gerne blive attrået
> og hun er sikkert ikke så forskellig fra andre på det punkt.
> Jeg ville føle mig smigret.
>

Tak, ja det er jo rigtigt jeg ville jo heller ikke droppe en ven pga. hun
havde følelser for mig.

>
> > Jeg er ikke meget for, at fare frem, og hun så siger er du helt fra den.
og
> > jeg så mister hende som veninde.
>
> Hvorfor skulle du miste hende som veninde? Skulle hun vende dig ryggen
> fordi du er ærlig?
>
> Du må arbejde lidt på din kyniske side og prøve at styre dine følelser
> (nej, det er ikke let) eller hvis du ikke kan det, så drop hende eller
> drop din kone (eller få dem begge )

Nej det tror jeg ikke er en god ide

> Vid at det er et svært valg med svære konsekvenser, hvis du ikke er
> fuldstændig klar til at tage hvad der kommer.
>
> > Kan du evt. give nogle tips?
> > På den anden side er jeg også banke for, at hvis jeg "sylter" det for
langt
> > tid, finder hun en anden, og jeg så har forspildt mig chance, hvis jeg
har
> > en.
>
> Hvis hun rent faktisk er lun på dig (hvad jeg ikke synes det lyder til)
> vil det være ligegyldigt hvor længe du sylter det.
> Udfra din beskrivelse lyder det mere som om gun ser dig som en
> ven/kammerat hun kan flirte med som hun lyster.
> Hvad nu hvis hun slet ikke ved hvad hun gør ved dig ( hun gør jo dig
> ondt) så vil hun fortsætte med det.
> Sørg for at have klare linier, så hun ved hvad hun skal forholde sig til
> (hun er jo ikke tankelæser)
>

Ja, den side havde jeg ikke lige set, jeg tror jeg sige det lige ud til
hende, også må vi tage det der fra, det vil jo også være en fordel for
begge, at vide hvor man står, om det er alvor eller for sjovt.

>
> > Alt i alt ved jeg ikke lige hvordan jeg skal gribe det an, uden at være
en
> > elefant i en glasbutik
>
> Et skridt ad gangen på vej mod åbenhed og oplysthed.
>
>
> --
> Med venlig hilsen
> Marianne Feddersen
>

Tusind tak for hjælpen, du fik mig til at se tingene fra en anden side, som
jeg ikke selv kunne se, fordi jeg havde stirret mig blind, på problemet fra
en side.

/Jens

---

Hej

Jens wrote:
> Tusind tak for hjælpen, du fik mig til at se tingene fra en anden side, som
> jeg ikke selv kunne se, fordi jeg havde stirret mig blind, på problemet fra
> en side.

Det var da så lidt og hvis vi så lige kunne få en lillebitte smule at
vide om hvordan det er gået, såeh ....

Jeg håber at du træffer den rigtige beslutning (for dig)


--
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

---

"Jens" <jens@hjemme-sider.dk.spam> skrev i en meddelelse
news:3fafe003$0$95052$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg har lige fået et råd af en ven, som dog ikke lige hjælper mig, men nok
> er et generelt godt råd.
>
> Bliv aldrig ven med en pige, hvis du er interesseret i mere, end at være
> venner.
>
Det er både rigtigt og forkert.

Hvis du kan holde det som venskab (det kan man godt, jeg har mange
kvindelige venner) og holde det adskilt fra sex/forelskelse så er det fint.

Men for mig lyder det som om du er blevet forelsket, og så er der altså kun
to veje at vælge imellem. Enten stopper du al kontakt til din veninde indtil
du er 'kølet' af, og det kan tage lang tid, eller også melder du klart ud
overfor din kone, at du er forelsket i en anden. Så sårer du din kone, og må
tage den risiko med, at hun måske tager sit gode tøj og går.

Rådet med at prøve om du kan se din veninde i din kones sted er hamrende
godt. Kan du det, så synes jeg du skal gå videre med sagen, og prøve om
vingerne kan bære. Men du skal være klar over, at drømmen kan briste som en
sæbeboble, og at du pludselig kan stå uden kone og uden veninde. Sådan er
livet.

Valget er dit, men hvis du prøver om vingerne kan bære, så vær parat til at
styrte ned !

Valget er dit, og kun dit !


Per O.

---

"Per O. Madsen" <pomNEJTAK@osterbo-net.dk> skrev i en meddelelse
news:boor4i$h9b$1@news.net.uni-c.dk...
>
> "Jens" <jens@hjemme-sider.dk.spam> skrev i en meddelelse
> news:3fafe003$0$95052$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Jeg har lige fået et råd af en ven, som dog ikke lige hjælper mig, men
nok
> > er et generelt godt råd.
> >
> > Bliv aldrig ven med en pige, hvis du er interesseret i mere, end at være
> > venner.
> >
> Det er både rigtigt og forkert.
>
> Hvis du kan holde det som venskab (det kan man godt, jeg har mange
> kvindelige venner) og holde det adskilt fra sex/forelskelse så er det
fint.
>

Helt enig, med rådet siger jo også, hvis du er interesseret i mere, end at
være venner
Jeg har da også andre kvindelige venner, som jeg ikke har nogle følelser
for.

>
> Men for mig lyder det som om du er blevet forelsket, og så er der altså
kun
> to veje at vælge imellem. Enten stopper du al kontakt til din veninde
indtil
> du er 'kølet' af, og det kan tage lang tid, eller også melder du klart ud
> overfor din kone, at du er forelsket i en anden. Så sårer du din kone, og
må
> tage den risiko med, at hun måske tager sit gode tøj og går.
>
> Rådet med at prøve om du kan se din veninde i din kones sted er hamrende
> godt. Kan du det, så synes jeg du skal gå videre med sagen, og prøve om
> vingerne kan bære. Men du skal være klar over, at drømmen kan briste som
en
> sæbeboble, og at du pludselig kan stå uden kone og uden veninde. Sådan er
> livet.
>

Jeg er 100% sikker på at hvis jeg melder klart ud, så er hun prompte gået.
Og et eller andet sted er det måske det bedste, jeg har en dårlig smag i
munden, over at bo sammen med en og være forelsket i en anden,
Men jo mere jeg tænker over det, jo mere bliver jeg i tvivl om hvordan jeg
skal komme ud af dette her rod.
Er mine følelser ikke gengældt er det jo en envejs forelskelse, og hvad kan
man bruge det til, på den anden side er der noget galt når man kan blive så
dybt forelsket i en anden.

>
> Valget er dit, men hvis du prøver om vingerne kan bære, så vær parat til
at
> styrte ned !
>
> Valget er dit, og kun dit !
>
>
> Per O.
>
>

---

Jens wrote:
>
> Jeg er 100% sikker på at hvis jeg melder klart ud, så er hun prompte
> gået. Og et eller andet sted er det måske det bedste, jeg har en
> dårlig smag i munden, over at bo sammen med en og være forelsket i en
> anden,
> Men jo mere jeg tænker over det, jo mere bliver jeg i tvivl om
> hvordan jeg skal komme ud af dette her rod.
> Er mine følelser ikke gengældt er det jo en envejs forelskelse, og
> hvad kan man bruge det til, på den anden side er der noget galt når
> man kan blive så dybt forelsket i en anden.
>
>>
>> Valget er dit, men hvis du prøver om vingerne kan bære, så vær parat
>> til at styrte ned !
>>
>> Valget er dit, og kun dit !
>>
>>
>> Per O.

Måske du også lige skal huske at tænke på, at hvis du afslører dine
følelser for veninden og hun måske gengælder dem, og i ender med
at være sammen, så bliver det jo også hverdag mellem jer en gang,
lige som det er blevet med din kone.
Og så er spørgsmålet om det er værd at miste hvad du har med din
kone (nu kan jeg ikke huske om i har børn) - måske du skulle prøve
for alvor at hanke op i hende og gøre hende klart at du har brug for
noget romantik og flirt - hvis ellers jeg har forstået dig rigtigt....


--
Mvh. Heidi
Svar i gruppen og IKKE pr. mail!!!
"Time is fun when you're having flies" - Kermit

---

"Jens" <jens@hjemme-sider.dk.spam> skrev i en meddelelse
news:3faff4f3$0$95078$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Jeg er 100% sikker på at hvis jeg melder klart ud, så er hun prompte gået.
> Og et eller andet sted er det måske det bedste, jeg har en dårlig smag i
> munden, over at bo sammen med en og være forelsket i en anden,
> Men jo mere jeg tænker over det, jo mere bliver jeg i tvivl om hvordan jeg
> skal komme ud af dette her rod.
> Er mine følelser ikke gengældt er det jo en envejs forelskelse, og hvad
kan
> man bruge det til, på den anden side er der noget galt når man kan blive
så
> dybt forelsket i en anden.

For mig lyder det meget som om det kun handler om DIG.
Dine spørgsmål går slet ikke på, hvordan din kone mon vil have det, eller
har det. De går ikke på, hvordan du skal rette op på ægteskabet eller,
hvordan du skal lære at elske din kone igen. Dine spørgsmål handler slet
ikke om JER, men om dig og om hvorvidt den anden har følelser for dig eller
ej.

Hvis hun har følelser for dig, hvad vil du så gøre? Vil du skride fra konen
og børnene begynde et nyt liv med hende?
Og hvis hun ikke har følelser for dig, vil du så blive hos din kone i mangel
af bedre?
Jeg ville brække mig og blive usigeligt såret og vred, hvis jeg fandt ud af
at min mand kun blev hos mig, fordi han fandt ud af, at hans forelskelse i
en anden ikke blev gengældt. Føj!

Jeg synes du bør melde ud til din kone. Ja, hun kan meget vel reagere ved at
gå fra dig. Men du er jo allerede gået fra hende rent mentalt. - og højst
sandsynligt rent fysisk, hvis den anden skulle være forelsket i dig også.
Men du er jo åbenbart bange for at din back-up skal gå - for så er du jo
helt alene hvis den anden ikke vil dig heller.
Din hustru skal ikke være din back-up, hvis det andet ikke spiller. Hun skal
være din ægtefælle, som du er sammen med af kærlighed og respekt.
Ligenu respekterer du hende ikke, fordi du ikke melder klart ud.

Den eneste grund til ikke at fortælle hende, hvad der foregår er, hvis du
ophører al kontakt med den anden og bevidst træffer et valg om at arbejde på
at få gnisten tilbage i ægteskabet.

Du kan ikke begge dele. Du må vælge. Og tage konsekvenserne af det valg.
Hold op med at holde din kone for nar, og opfør dig som en mand.

---

"Mette" <nospam@hotmail.com> skrev i
> For mig lyder det meget som om det kun handler om DIG.
> Dine spørgsmål går slet ikke på, hvordan din kone mon vil have det, eller
> har det. De går ikke på, hvordan du skal rette op på ægteskabet eller,
> hvordan du skal lære at elske din kone igen. Dine spørgsmål handler slet
> ikke om JER, men om dig og om hvorvidt den anden har følelser for dig
eller
> ej.
>
> Hvis hun har følelser for dig, hvad vil du så gøre? Vil du skride fra
konen
> og børnene begynde et nyt liv med hende?
> Og hvis hun ikke har følelser for dig, vil du så blive hos din kone i
mangel
> af bedre?
> Jeg ville brække mig og blive usigeligt såret og vred, hvis jeg fandt ud
af
> at min mand kun blev hos mig, fordi han fandt ud af, at hans forelskelse i
> en anden ikke blev gengældt. Føj!
>
> Jeg synes du bør melde ud til din kone. Ja, hun kan meget vel reagere ved
at
> gå fra dig. Men du er jo allerede gået fra hende rent mentalt. - og højst
> sandsynligt rent fysisk, hvis den anden skulle være forelsket i dig også.
> Men du er jo åbenbart bange for at din back-up skal gå - for så er du jo
> helt alene hvis den anden ikke vil dig heller.
> Din hustru skal ikke være din back-up, hvis det andet ikke spiller. Hun
skal
> være din ægtefælle, som du er sammen med af kærlighed og respekt.
> Ligenu respekterer du hende ikke, fordi du ikke melder klart ud.
>
> Den eneste grund til ikke at fortælle hende, hvad der foregår er, hvis du
> ophører al kontakt med den anden og bevidst træffer et valg om at arbejde
på
> at få gnisten tilbage i ægteskabet.
>
> Du kan ikke begge dele. Du må vælge. Og tage konsekvenserne af det valg.
> Hold op med at holde din kone for nar, og opfør dig som en mand.

HØRT!

Ordene er som taget ud af min mund.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*SLET*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3fb0c79a$0$4384$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> HØRT!
>
> Ordene er som taget ud af min mund.

Også her *S*.

Jeg ville dog ikke sige, at manden absolut skal fortælle konen om det eller
bestemme sig for at arbejde på ægteskabet og så tie stille helt og aldeles.

I mine øjne handler det om, at han først og fremmest skal gøre op med sig
selv, om han ønsker at give sit ægteskab en chance helt uafhængigt af den
andne kvinde. Hvis han ønsker det, så mener jeg, han burde fortælle sin
kone, at han synes ægteskabet halter så meget, at han ligefrem har overvejet
at gå sin vej, men at han gerne vil prøve sammen med hende at bringe det på
rette køl igen. Med andre ord skal han lade sin kone vide, hvor alvorligt
han synes det ægteskab halter. Han behøver ikke sige, at han har forelsket
sig i en anden (det var dog det jeg i sin tid selv gjorde, fordi jeg indtil
flere gange havde prøvet at trænge igennem UDEN at give den information, og
til sidste mente, at det var den eneste måde min mand (nu exmand) ville
forstå, hvor alvorligt det var), men det er bydende nødvendigt, at hans kone
forstår at ægteskabet er på randen af fallit. De skal jo begge to
involveres i at få det på ret køl igen, hvis det skal have nogen chance for
at gå godt. Selvom det er Jens, der har forelsket sig i en anden, så har de
jo nok begge en andel i, at det er gået skævt med dem i den grad, og derfor
er de også begge to nødt til at arbejde på, at få det bedre sammen.

Men der er bestemt ingen tvivl om, at Jens i mine øjne burde tage stilling
til sit ægteskab, før han tager stilling til, hvad han vil gøre i forhold
til den anden kvinde. Både for sin egen skyld og for sin kones skyld. Ja
faktisk også for den anden kvindes skyld. Skulle hun nu faktisk være
interesseret, så vil hun måske også tage en kærlighedserklæring fra en mand
mere seriøst, hvis han ikke i forvejen er gift med en anden. Jeg er i hvert
fald ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg IKKE ville føle mig specielt sikker
på en mand, som var afsat til anden side og ikke sørgede for at være fri af
det forhold, før han lagde an på mig.

Mange hilsner
Puk

---

"Mette" <nospam@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3fb0c61e$0$95064$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Jens" <jens@hjemme-sider.dk.spam> skrev i en meddelelse
> news:3faff4f3$0$95078$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
> > Jeg er 100% sikker på at hvis jeg melder klart ud, så er hun prompte
gået.
> > Og et eller andet sted er det måske det bedste, jeg har en dårlig smag i
> > munden, over at bo sammen med en og være forelsket i en anden,
> > Men jo mere jeg tænker over det, jo mere bliver jeg i tvivl om hvordan
jeg
> > skal komme ud af dette her rod.
> > Er mine følelser ikke gengældt er det jo en envejs forelskelse, og hvad
> kan
> > man bruge det til, på den anden side er der noget galt når man kan blive
> så
> > dybt forelsket i en anden.
>
> For mig lyder det meget som om det kun handler om DIG.
> Dine spørgsmål går slet ikke på, hvordan din kone mon vil have det, eller
> har det. De går ikke på, hvordan du skal rette op på ægteskabet eller,
> hvordan du skal lære at elske din kone igen. Dine spørgsmål handler slet
> ikke om JER, men om dig og om hvorvidt den anden har følelser for dig
eller
> ej.
>
> Hvis hun har følelser for dig, hvad vil du så gøre? Vil du skride fra
konen
> og børnene begynde et nyt liv med hende?
> Og hvis hun ikke har følelser for dig, vil du så blive hos din kone i
mangel
> af bedre?
> Jeg ville brække mig og blive usigeligt såret og vred, hvis jeg fandt ud
af
> at min mand kun blev hos mig, fordi han fandt ud af, at hans forelskelse i
> en anden ikke blev gengældt. Føj!
>
> Jeg synes du bør melde ud til din kone. Ja, hun kan meget vel reagere ved
at
> gå fra dig. Men du er jo allerede gået fra hende rent mentalt. - og højst
> sandsynligt rent fysisk, hvis den anden skulle være forelsket i dig også.
> Men du er jo åbenbart bange for at din back-up skal gå - for så er du jo
> helt alene hvis den anden ikke vil dig heller.
> Din hustru skal ikke være din back-up, hvis det andet ikke spiller. Hun
skal
> være din ægtefælle, som du er sammen med af kærlighed og respekt.
> Ligenu respekterer du hende ikke, fordi du ikke melder klart ud.
>
> Den eneste grund til ikke at fortælle hende, hvad der foregår er, hvis du
> ophører al kontakt med den anden og bevidst træffer et valg om at arbejde
på
> at få gnisten tilbage i ægteskabet.
>
> Du kan ikke begge dele. Du må vælge. Og tage konsekvenserne af det valg.
> Hold op med at holde din kone for nar, og opfør dig som en mand.
>
>
Hej Mette!

Kunne ikke have skrevet det bedre selv.

Venligst Lena

---

Hej Jens,

Jeg ved ikke, hvad der er det rigtige for dig, men jeg har selv haft "døde"
perioder i forholdet til min kone, og det er nu blevet godt igen og vi har
et bedre forhold end vi har haft i rigtig mange år.

Se udsendelserne om skilsmisse (hver tirsdag aften på DR1), og så tænk
*nøje* over, om du virkelig ønsker at smide væk alle de år du har haft
sammen med din kone. 11 år er lang tid (ligeså lang tid som mig), det er jo
praktisk talt hele din voksen tilværelse.

Det kan da godt være, at du i øjeblikket føler dig fristet af en anden, men
det - tror jeg - er blot et *symptom* på nogle helt andre problemer i
forholdet til din kone.

Jeg vil blot sige, at jeg synes det er værd at kæmpe med næb og kløer for at
bevare og udvikle et forhold, især når man allerede har investeret mange år
af sit liv i det.

Det kræver selvfølgelig en indsats fra begge parter (samarbejde) og især
vilje og evne til at udvikle sig, og mod til at blive konfronteret med sine
egne uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Husk på, man kan ikke lave om på sin
partner, man kan kun lave om på de handlinger man selv foretager.

Med hensyn til at såre andre: Det kan ikke altid undgås. Det vigtigste er,
at du er ærlig overfor dig selv og tro på dig selv. Så må det være
omgivelsernes problem, hvis de ikke kan acceptere det.

Held og lykke!

-Michael.