Hej Gabrielle!
Din tilløber-kat er sikkert i færd med at afmærke jeres hjem som sit eget
territorium.
Et forslag kunne være, at du anskaffer et middel, som du køber hos
dyrlægen. Det hedder Feliway, og det er en slags kunstige katte-feronomer,
som skulle fjerne kattenes lyst til at markere med deres egen duft.
Det kan fås som en slags fordamper, der sættes i en stikkontakt, hvorfra
duften (som er umærkelig for os) spreder sig.
Hvis det er nogle bestemte steder, kattens strinteri går ud over, er det
måske bedre at købe Feliway i en spray-udgave, hvor du så nøjes med at
behandle problem-områderne.
--
Venlig hilsen, Ragna.
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=234