---

Hvad var det nu statsministeren sagde?

---

"Jørn Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:bm1p0i$1vr$1@sunsite.dk...
> Hvad var det nu statsministeren sagde?
>

At forældrene har ansvar for at opdrage børnene, sørge for de laver lektier,
og at de får madpakke med i skole.

VH Birgitte Abkjær

---

Birgitte Abkjær wrote:
> "Jørn Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
> news:bm1p0i$1vr$1@sunsite.dk...
>
>>Hvad var det nu statsministeren sagde?
>>
>
>
> At forældrene har ansvar for at opdrage børnene, sørge for de laver lektier,
> og at de får madpakke med i skole.
Hvor har du det vrøvl fra?
>
Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

> VH Birgitte Abkjær
>
>

---

"Jørn Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:bm1v59$fje$1@sunsite.dk...
> Birgitte Abkjær wrote:
> > "Jørn Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
> > news:bm1p0i$1vr$1@sunsite.dk...
> >
> >>Hvad var det nu statsministeren sagde?
> >>
> >
> >
> > At forældrene har ansvar for at opdrage børnene, sørge for de laver
lektier,
> > og at de får madpakke med i skole.
> Hvor har du det vrøvl fra?

Synes du, det Statsministeren sagde, er noget vrøvl - eller var det ikke det
du fiskede efter?

Statsministeren sagde det i "Krydsild" på DR1 i går tirsdag. Jeg har det
tilfældigvis på video. Det er stort set ordret refereret.

Jeg forbereder mig som regel ordentligt før jeg udtaler mig. '

VH Birgitte

---

Birgitte Abkjær wrote:
> "Jørn Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
> news:bm1v59$fje$1@sunsite.dk...
>
>>Birgitte Abkjær wrote:
>>
>>>"Jørn Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
>>>news:bm1p0i$1vr$1@sunsite.dk...
>>>
>>>
>>>>Hvad var det nu statsministeren sagde?
>>>>
>>>
>>>
>>>At forældrene har ansvar for at opdrage børnene, sørge for de laver
>
> lektier,
>
>>>og at de får madpakke med i skole.
>>
>>Hvor har du det vrøvl fra?
>
>
> Synes du, det Statsministeren sagde, er noget vrøvl - eller var det ikke det
> du fiskede efter?

Jeg fisker efter en stillingtagen til Statsministerens udtalelser ang.
folkeskolen.
>
> Statsministeren sagde det i "Krydsild" på DR1 i går tirsdag. Jeg har det
> tilfældigvis på video. Det er stort set ordret refereret.

Du er en platugle! Og du følger ikke med i timen!

> Jeg forbereder mig som regel ordentligt før jeg udtaler mig. '

Gør du?

>
> VH Birgitte
>

Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

>

---

Jørn Hedegaard Povlsen wrote:
> Hvad var det nu statsministeren sagde?
---------------------------------------------
   
Han sagde:

Vort samfund bygger på, at hver enkelt gør en positiv indsats, og at en særlig indsats bliver anerkendt. Omvendt skal den enkelte også mærke konsekvensen, hvis man ikke lever op til sine forpligtelser. Den enkelte skal opleve, at der gælder
”noget for noget”.

Der har i nogle årtier været tilbageholdenhed med at stille krav og vise konsekvens.

I skolerne er de faglige krav blevet slækket. Måske af frygt for, at kontante faglige krav ville være til ugunst for de svageste. Men skadevirkningen er alvorlig. De svageste elever er blevet ladt i stikken. Og danske skoleelever klarer sig
dårligere end elever i andre lande på en række afgørende punkter.

Der er kun én vej fremad. Vi skal til at oppe os. Vi skal simpelt hen være endnu dygtigere. Vi skal højne de faglige krav over alt i uddannelsessystemet.

Vi skal indse, at en vis portion paratviden er nødvendig. I tre årtier er der kastet vrag på paratviden. Den er blevet opfattet som sort skole, udenadslære og terperi.

Det er som om, at indlæring af faglige færdigheder er blevet nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge: ”Hvad synes du selv?”

Det kan være udmærket at sidde i rundkreds og diskutere og føre en samtale med hinanden. Men den første forudsætning for at føre en meningsfyldt samtale er altså, at man ved, hvad man snakker om. Hvis ukvalificerede meninger bliver lige så
gangbare som kvalificeret viden, så ender det alt sammen i tomhed og dumhed. Og hvis man er nødt til at slå op i et leksikon eller på Internettet, hver gang man nærmer sig noget konkret, så bliver det altså en noget tung samtale.

Vi skal ikke have sort skole. Vi skal tværtimod have en levende skole med børn og unge, der kan tænke selv, danne sig holdninger og kommunikere. Men også ved, hvad de snakker om.

Derfor har vi gennemført reformer af folkeskolen, gymnasiet, erhvervsskolerne og universiteterne. Derfor vil vi gennemføre løbende vurderinger af, om der læres det, der skal.

Og vi vil belønne en ekstra indsats. Tag blot ét eksempel: Gymnasieelever skal leve op til skærpede faglige krav og ikke pjække fra skole. Til gengæld vil regeringen foreslå, at gymnasieelever, som gør en særlig indsats ved at tage ekstra
fag på højt niveau, bliver belønnet. Noget for noget.

Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

---

"Jørn Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> wrote in message
news:bm1s4t$fbf$1@sunsite.dk...
> Jørn Hedegaard Povlsen wrote:
> > Hvad var det nu statsministeren sagde?
> ---------------------------------------------
>
> Han sagde:
>
> Vort samfund bygger på, at hver enkelt gør en positiv indsats, og at en
særlig indsats bliver anerkendt. Omvendt skal den enkelte også mærke
konsekvensen, hvis man ikke lever op til sine forpligtelser. Den enkelte
skal opleve, at der gælder
> ”noget for noget”.
>
> Der har i nogle årtier været tilbageholdenhed med at stille krav og vise
konsekvens.
>
> I skolerne er de faglige krav blevet slækket. Måske af frygt for, at
kontante faglige krav ville være til ugunst for de svageste. Men
skadevirkningen er alvorlig. De svageste elever er blevet ladt i stikken. Og
danske skoleelever klarer sig
> dårligere end elever i andre lande på en række afgørende punkter.
>
> Der er kun én vej fremad. Vi skal til at oppe os. Vi skal simpelt hen være
endnu dygtigere. Vi skal højne de faglige krav over alt i
uddannelsessystemet.
>
> Vi skal indse, at en vis portion paratviden er nødvendig. I tre årtier er
der kastet vrag på paratviden. Den er blevet opfattet som sort skole,
udenadslære og terperi.
>
> Det er som om, at indlæring af faglige færdigheder er blevet
nedprioriteret til fordel for at sidde i rundkreds og spørge: ”Hvad synes du
selv?”
>
> Det kan være udmærket at sidde i rundkreds og diskutere og føre en samtale
med hinanden. Men den første forudsætning for at føre en meningsfyldt
samtale er altså, at man ved, hvad man snakker om. Hvis ukvalificerede
meninger bliver lige så
> gangbare som kvalificeret viden, så ender det alt sammen i tomhed og
dumhed. Og hvis man er nødt til at slå op i et leksikon eller på
Internettet, hver gang man nærmer sig noget konkret, så bliver det altså en
noget tung samtale.
>
> Vi skal ikke have sort skole. Vi skal tværtimod have en levende skole med
børn og unge, der kan tænke selv, danne sig holdninger og kommunikere. Men o
gså ved, hvad de snakker om.
>
> Derfor har vi gennemført reformer af folkeskolen, gymnasiet,
erhvervsskolerne og universiteterne. Derfor vil vi gennemføre løbende
vurderinger af, om der læres det, der skal.
>
> Og vi vil belønne en ekstra indsats. Tag blot ét eksempel: Gymnasieelever
skal leve op til skærpede faglige krav og ikke pjække fra skole. Til gengæld
vil regeringen foreslå, at gymnasieelever, som gør en særlig indsats ved at
tage ekstra
> fag på højt niveau, bliver belønnet. Noget for noget.
>
> Med venlig hilsen
> Jørn Hedegaard Povlsen
>
>

Det lyder som statsministeren har hevet sin tale ud af det samme
nykonservative floskelarium som den nyligt hedengangne regering her i
Ontario benyttede sig af. Da den kom til magten for 8 aar siden slap det ud
at den nyindsatte undervisningsminister (som i parentes bemaerket selv
droppede ud af gymnasiet og aldrig kom videre).med overlaeg kastede
undervisningssystemet ud i kaos ("manufacturing a crisis", som det blev
laekket fra lukkede moeder at han havde sagt).

Voldsomme nedskaeringer i skolebudgetter, lovindgreb i laerernes
overenskomster (flere timer for de samme penge, tvungen deltagelse i
"frivillige" elevaktiviteter efter skoletid, regelmaessig geneksaminering af
laerere), adskellige lokale skolebestyrelser sat under administration,
indfoersel af "standardiserede tests" til evaluering af skoler, laerere og
elever i 3., 6. og 9. klasse (hvorefter disse klassetrin nu bruger det meste
af tiden paa at forberede sig til disse proever). En ny industri er vokset
op hvor private firmaer leverer alt muligt krimskrams til skolerne som
eleverne saa forventes at saelge til sine familier og naboer mod at en del
af indtaegten gaar til skolen. Jeg er skidetraet af at skulle aftage
julegavepapir, chokolader, smaakager, diverse isenkram, rabatkuponhaefter og
andet lort for at min dattters skole kan faa penge til at koebe almindelige
undervisningsmaterialer for!

Da regeringen saa begyndte at tale om at indfoere skatterefusion for
foraeldre der sender deres boern i privatskoler blev meningen klar:
Regeringens rasering af det offentlige skolesystem var blot endnu et led i
de ideologisk motiverede, hovedloese privatiseringer og nedskaeringer den
til slut blev sat paa porten for. Fx privatisering af drikkevandskontrollen
(E-coli forgiftning af drikkevandet i byen Walkerton, der af det private
laboratorium ikke blev rapporteret til sundhedsmyndighederne foer 1000-vis
af mennesker var blevet syge, 7 doedeligt og mange med varige men), af
eldistrubutionen og -produktionen (4-dobling af elpriser; Ontarios
elforsyning gik paa roeven sammen med det nordoestlige USAs i den store
blackout for nyligt og det tog mere end en uge at komme paa benene igen.
Naboprovinserne, der har bevaret et offentligt og fuldt upgraderet
produktions- og distributionssystem, havde ingen problemer).

Heldigvis fik det regerende "Progressive Conservative Party" mere end
halveret sit mandattal ved valget den 2. oktober. "The Liberal Party" fik
absolut flertal og deres hovedslogan under valgkampen var "Ikke flere
skattelettelser!"...

---

#2066 wrote:
> "Jørn Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> wrote in message
> news:bm1s4t$fbf$1@sunsite.dk...
>> Jørn Hedegaard Povlsen wrote:
>>> Hvad var det nu statsministeren sagde?
>> ---------------------------------------------
>>
>> Han sagde:

[...]
Men den første forudsætning for at føre en meningsfyldt
> samtale er altså, at man ved, hvad man snakker om. Hvis
ukvalificerede
> meninger bliver lige så
>> gangbare som kvalificeret viden, så ender det alt sammen i
tomhed og
> dumhed.

Ovenstående er vældig interessant - hvad Hedegaard ikke ved er at
samme Anders Fjogh Rasmussen har fået svar på tiltale i mere end en
forstand. Først kom formanden for Danmarks Lærerforening på banen -
blandt andet i Profilen - hvor han på en yderst sober facon
gennemnullede Fjoghets opfattelse af folkeskolen - men nu ved vi jo
også godt at han har skilt sig af med sine rådgivere, som han har
kaldt for smagsdommere. Disse rådgivere kunne måske have forsynet
ham med gode råd og vejledninger om hvordan skolesystemet egentlig
fungerer i stedet for at han bliver klædt af på den måde som han
blev det i sin åbningstale.

Dernæst kom formanden for Københavns Lærerforening på banen (han er
formand for en kreds med selvstændig forhandlingsret og to pladser
i DLF) - han skrev følgende åbne brev, som jeg citerer hele
ordlyden af:

Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen!

Vi er helt enige med dig i at "Vi skal have en levende skole med
børn og unge, der kan tænke sevl, danne holdninger og kommunikere.
Men også véd hvad de snakker om".
Danske skolebørn er glade for at gå i skole, er særdeles levende og
har holdninger - og viden som blandt andet dokumenteret i den
seneste OECD-undersøgelse. Heri bekræftes at vores elever ligger i
top med hensyn til viden om politiske forhold. De må da glæde en
politiker. Selvfølgelig skal de vide, hvad de snakker om. Derfor
har skolerne også i de senere år forstærket lærerindsatsen - med
gode resultater - og levet op til øgede krav i fagene.

Det må da glæde en regering, der satser energisk på it, at danske
elever scorer pænt i PISA-undersøgelsens del om anvendelse af it.
Eleverne klarede sig i 2000 godt nok på gennemsnittet af de 32
deltagende lande m.h.t. læsefærdigheder, men over gennemsnittet i
matematik. I naturfagende gik det ikke så godt, og der skal gøres
en særlig indsats. Alt i alt er indsatsen ikke middelmådig, men kan
klart forbedres.

Vi anerkender, at PISA giver nogle pejlemærker for elevernes
kundskaber og viden, men vil samtidig minde om, at forskerne selv
har gjort opmærksom på betydelige vanskeligheder med at sammenligne
lande og de talmæssige og statistiske usikkerheder, der i øvrigt
gør sig gældende. Det bør en regering, der lægger vægt på viden og
indsigt, vel også notere sig, inden den drager for håndfaste
konklusioner.

Det styrker ikke din troværdighed og vores respekt for dig, når du
kan udtale dig om, at lærerne sidder i rundkreds og spørger den
enkelte elev: "Hvad synes du selv?".
Det er ikke alene urigtigt, det er en nedvurdering af lærernes
arbejde og en intimidering af vores professionalisme. Du lever
ganske enkelt ikke op til dine egne krav:

1)"..den første forudsætning for at føre en meningsfyldt samtale er
altså, at man véd, hvad man snakker om" og
2)"Hivs ukvalificerede meninger bliver lige så gangbare som
kvalificeret viden, så ender det altsammen i tomhed og dumhed."

For enten har du ikke sat dig ind i sagen. Eller også taler du i et
politisk æriende mod bedre vidende, hvilket næsten er værre.

De københavnske lærere tager meget gerne en meningsfyldt debat, men
må beklage at du desværre indleder samtalen på et niveau, der er
aldeles ukvalificeret. Det giver os en ubehagelig følelse af, at du
egentlig slet ikke ønsker dialogen, men snarere er ude på at lægge
os som befolkningsgruppe for had.

Hvis vi tager fejl, er vi naturligvis parat til at diskutere - og
så på passende ordentligt og sagtligt plan, som vi gør det
indbyrdes mellem kollegerne og især bestræber os på i forhold til
eleverne. Hvilket jo helt åbenbart lykkes efter de seneste
internationale undersøgelser at dømme. Det er også værd at huske
på, at erhvervslivets organisationer og arbejdsmarkedsforskere
generelt er enige om at rose danske unges kompetencer, som
prioriteres i den danske folkeskole. Når det samtidig fastslås, at
den danske arbejdskraft er blandt de mest produktive i verden og
dermed er med til at gøre Danmark itl et af verdens rigeste lande,
så kan folkeskolen jo ikke helt have spillet fallit.

Du har ret i, at de svageste elever har det svært. Skolen har
naturligvis et medansvar for at give alle elever forudsætninger for
at lave et meningsfyldt liv. Men endnu vigtigere er det, at du og
de øvrige politikere skaber nogle samfundsmæssige rammer, der giver
alle borgerne i dette land gode udviklingsbetingelser. Med
regeringens liberalistiske politik forstærkes ulighederne desværre,
og din regerings angreb på velfærdssamfundet vanskeliggør vores
opgave.

"Vi skal være endnu dygtigere", udtaler du i din åbningstale til
folketinget. De københavnske lærere er helt enige. Derfor mener vi
også, at du skal se uddannelse som en investering frem for en
udgift. Vi ser derfor frem til, at der anvendes flere ressourcer
til folkeskolen fremfor de meget skrappe begrænsninger som statens
aftale med kommunerne har betydet i en tid med stor vækst i
antallet af elever. Alene i København er denne vækst på over 10 %.

Vi bestræber os i dagligdagen på at skabe en skole med både glade
og vidende børn. Som alle andre - hvilket også gælder politikerne -
kan vi gøre det bedre. Vi går derfor meget gerne i dialog med dig
og dine kolleger. Vel at mærke uden fordomme og med meninger
baseret på kendsgerninger og ikke på postulater.

Med venlig hilsen

Jan Trojaborg
formand

Københavns lærerforening - KLF- organiserer knap 5000
børnehaveklasseledere og lærere i Københavns kommune. "

Jeg tror at ovenstående taler for sig selv. Når jeg ikke skriver
direkte som svar til JHPs indlæg, skyldes det at han er sat i mit
filter og at jeg kun så det via #2066 - men der er som sædvanlig
intet nyt under solen her - JHP taler som sædvanlig mod bedre
vidende og er i det hele taget ikke optaget af kendsgerninger, men
af fordomme.

--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup
Overlærer, cand.pæd.pæd.