---

Hejsa.
Jeg er kommet i gang med Pædagogik, og vi er stort set lige startet.

Vi læser bogen "Pædagoiske teorier" og jeg synes den er lidt
irreterende sat sammen. Jeg er kommet igennem Handlekompetence som et
dannelsesideal, og så har jeg det spørgsmål:

Hvilke andre dannelsesidealer findes der? Hvad står som alternativ? Og
hvad hedder disse andre idealer.


For det er ikke lige til at gennemskue kronologisk i bogen.

---

Michael wrote:
> Hejsa.
> Jeg er kommet i gang med Pædagogik, og vi er stort set lige
startet.
>
> Vi læser bogen "Pædagoiske teorier" og jeg synes den er lidt
> irreterende sat sammen. Jeg er kommet igennem Handlekompetence
som et
> dannelsesideal, og så har jeg det spørgsmål:
>
> Hvilke andre dannelsesidealer findes der? Hvad står som
alternativ? Og
> hvad hedder disse andre idealer.
>
>
> For det er ikke lige til at gennemskue kronologisk i bogen.

Det første du skal gøre dig klart er ikke om der findes forskellige
dannelsesidealer, men om du kan forstå hvad dannelse egentlig er
for en størrelse. Du skal med andre ord ikke tænke i "kategorier"
eller i "kronologier", men tænke "pædagogisk".

Med andre ord: forsøg først og fremmest at få hold på hvad dannelse
og uddannelse er for noget - hvordan er det defineret, hvad
indebærer det og når du er sikker på at det er på plads, så kan du
gå videre.

Dannelsesidealer har at gøre med politik: hvilken politik synes
"man" at man ønsker at fremme. Her kan du med fordel kikke på de
forskellige skoleloves formålsparagraffer. Prøv f.eks. at finde
formålsparagraffen for 1937-loven, sammenlign den med 1903-loven,
og sammenlign igen disse ting med loven af 1958, 1975 og
1993-loven. Her er dannelsesidealerne beskrevet i
formålsparagrafferne. Dannelse er altså hvad det politiske system
ønsker for folkeskolens elever- om de blot skal være gudsfrygtige,
kristne mennesker, om det skal være lærerens opgave at sørge for at
de lærer "ordentlig sang" og bliver "nyttige borgere i staten"
eller om de skal opdrages til at fungere i et samfund med
"åndsfrihed og demokrati" eller i et samfund med disse dyder under
respekt for andre kulturer i et samfund med folkestyre.

Dannelse er altså hvad der skal komme ud af de elever, man har med
at gøre - pædagogikken, enheden af opdragelse og undervisning, kan
give anvisninger på hvordan man skal bære sig ad med at
implementere disse dannelsesidealer i forbindelse med sin
undervisning.

Et eksempel: hvis en elev bryder en skoles regler, og man
irettesætter denne, så har det ikke en pnd med pædagogik at gøre,
men har at gøre med "færdselsregler" - det pædagogiske er
imidlertid til stede ved den måde man forsøger at forklare for
eleven hvorfor og hvordan på en måde så det skaber forandring i
personen, men selve reglen er altså ikke pædagogisk.

Prøv at tænke over, hvad du gerne vil have at eleverne skal kunne i
folkeskolen: lære kongerækken udenad, lære at rejse sig op når
læreren kommer ind, lære at sige De til voksne etc. - det kan være
et dannelsesideal, hvor man mener at det er godt for eleverne at
lære høflighed, ærbødighed m.v. og få nogle kundskaber, der blot
skal læres.

Du kan f.eks. tage afsæt i Wolfgang Klafki, der har beskrevet
forskellige dannelsesidealer - material dannelse, formal dannelse
eller kategorial dannelse.

Du kan i pædagogisk opslagsbog finde eksempler på Wolfgang Klafkis
dannelsestyper - hvad de indebærer og hvilken kritik, man kan rejse
mod denne form for opdeling.

Men praksis - altså din lærerpraksis -kan godt betyde at du må
slække på nogle af de høje fordringer omkring demokrati og
medbestemmelse, fordi eleverne er meget forskelligt opdragede og
fordi der stilles andre krav fra f.eks. forældrenes side eller
samfundets side om øjeblikkelig handling, at de høje fordringer, de
etiske fordringer bliver vanskelige eller umulige at opnå.

Du kan bare læse indlæggene her i gruppen, hvor nogle fordømmer og
andre berømmer Anders Fjogh Rasmussens åbningstale om det han
kalder "rundkredspædagogik" - og så huske på at når han udtaler sig
så uvidende om tingenes tilstand, så skyldes det at han ikke har
nogen rådgivere længere, der ved noget om virkelighedens skole - de
er nemlig alle fyret, fordi han ikke bryder sig om "smagsdommere".

Nu bør du altså have et udgangspunkt for selve dannelsesbegreberne.

--
ahw

---

On Thu, 9 Oct 2003 06:12:40 +0200, "Arne H. Wilstrup"
<Karl@meget.smart.dk> wrote:

Jo tak.
Jeg må altså væk fra kasse-tænkningen :)

Jeg bliver nok uanset hvad lidt klogere når jeg kommer videre i
bøgerne, og jeg ved at Klafki står på menuen senere hen.

---

Michael wrote:
> On Thu, 9 Oct 2003 06:12:40 +0200, "Arne H. Wilstrup"
> <Karl@meget.smart.dk> wrote:
>
> Jo tak.
> Jeg må altså væk fra kasse-tænkningen :)

Det kan være vanskeligt at komme væk fra kassetænkningen uden at
man derefter forfalder til ekletisme - derfor kan det da være
nyttigt at kende til hovedpunkterne i videnskabsteorierne. Her vil
du kunne finde ud af, hvad der er den politisk-ideologiske baggrund
for de forskellige dannelsesidealer - det er yderst nyttigt at have
en sådan oversigt i sit hovede, men man skal blot passe på at det
ikke bliver skemaerne der overtager pædagogikken - et skema eller
en model i de pædagogiske teorier er kun modeller og ikke
virkeligheden. De er overvejelser over praksis sat op som modeller,
men de beskriver kun en lille del af virkeligheden -ikke den hele.
Det ved du godt, men der er alligevel en tendens til - blandt
studerende - at handler som om modellerne ER virkeligheden.

Mit råd er altså: skaf dig overblik over de hovedstrømninger, der
findes i videnskabsteoretiske retninger: humanisme, marxisme,
behaviorisme- og prøv dine teorier af mod disse hovedregninger
(f.eks. reformpædagogik, dialektisk pædagogik, adfærdspædagogik...)
og forsøg at indse, hvor de forskellige dannelsessyn har deres
udspring. Fortsæt derefter med folkeskolelovenes formålsparagraffer
og forsøg at finde de dannelsessyn, der findes der og hvorfra de
udspringer - jf. dem med det aktuelle samfund, de er rundet af -
det vil føre til bedre overblik - lav gerne modeller, men vid at
det kun er modeller, som imidlertid kan være gode at have for at
skaffe sig det nødvendige overblik.
>
> Jeg bliver nok uanset hvad lidt klogere når jeg kommer videre i
> bøgerne, og jeg ved at Klafki står på menuen senere hen.

Jovist - men prøv at forholde dig til det, jeg skriver - det vil
garanteret være en lettelse for dig senere hen.

--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup
Overlærer.cand.pæd.pæd.