---

Halløj, kære filmelskere....

Jeg har et spørgsmål til alle filmteoretikerne derude (og hvem, der ellers
måtte gide svare).

Min studiegruppe arbejder på vores afsluttende eksamensprojekt på
multimediedesigneruddannelsen. Vi er ved at lave en interaktiv
featurefortælling, hvor vi lader brugeren opleve Kursk-forliset fra
besætningens egen side. Produktet skal skildre katastrofen så realistisk, så
muligt (dog uden personer), og samtidigt tage stilling til etiske
overvejelser omkring mediernes dækning af katastrofer i nyere tid.

Vi har set utallige eksempler på dramatiske skildringer af katastrofer som
Titanic-forliset, Hindenburg, 11.sept.-angrebet, Concordeulykken i Paris,
sænkningen af Bismarck, Estonia, Scandinavian Star, m.m. Fælles for dem alle
er, at de lader tilskueren opleve katastrofen så virkelighedstro, som
muligt. Vores umiddelbare konklusion er, at tilskuerne GERNE vil have
oplevelsen af sådan en katastrofe tæt ind på livet, med så mange detaljer,
som muligt - så længe, de selvfølgelig sidder på den rigtige side af
skærmen.

Vores spørgsmål er derfor: Hvad er det, der er så fascinerende ved at opleve
en autentisk katastrofe så tæt på via moderne medier som film og
multimedier? Hvad er det helt konkret, der er så dragende ved disse
skildringer?

På forhånd tak for jeres tid.

Venlig hilsen Ole Steiness

---

> Vores spørgsmål er derfor: Hvad er det, der er så fascinerende ved at
opleve
> en autentisk katastrofe så tæt på via moderne medier som film og
> multimedier? Hvad er det helt konkret, der er så dragende ved disse
> skildringer?

Ok, spændende spørgsmål, her er mit bud:

Det fascinerende i katastrofefilm skulle være at de oftest viser hvordan en
gruppe personer reagerer forskelligt på en katastrofe, hvilket man så kan
sætte i relief og oversætte til sig selv. Hvordan ville man selv reagere i
en sådan situation? For mig har det meget at gøre med de store scenerier og
de store kræfter, det lille menneske mod de enorme og ustyrlige kræfter.
F.eks. naturens kræfter (som i Earthquake, Jaws, Twister, Dante's Peak,
Outbreak, Armageddon), menneskeskabte kræfter som kommer ud af kontrol
(Airport, Det Tårnhøje Helvede, SOS Poseidon, Cassandra-broen, Titanic,
Jurassic Park) eller hvad med udefrakommende kræfter (Klodernes Kamp,
Independance Day, Godzilla, Mars Attacks)? Man sidder så som tilskuer og kan
frit fantasere om at være placeret i en sådan situation og kan måske lære
lidt om hvad man bør gøre og hvad man ikke bør gøre forud for den dag hvor
lorten for alvor rammer ventilatoren. Oftest udført udmådeligt udnerholdende
og på afstand uden reel risiko. Kolossal god edutainment efter min mening,
katastrofe-siderne i telefonbogen kommer ikke i nærheden.
(F.eks. ved 9-11 sagde de at mange reagerede fhv. fattede, hvilket efter
sigende reddede en del menneskeliv. Hvorfra lærer almindelige mennesker
sådan noget? Svar: Disaster movies.)

Anyway, det er mit bud.

Du kan læse mre her:
http://members.tripod.com/~DisasterOnline/ (god side)

---

> > Vores spørgsmål er derfor: Hvad er det, der er så fascinerende ved at
> opleve
> > en autentisk katastrofe så tæt på via moderne medier som film og
> > multimedier? Hvad er det helt konkret, der er så dragende ved disse
> > skildringer?
>
> Ok, spændende spørgsmål, her er mit bud:
>
> Det fascinerende i katastrofefilm skulle være at de oftest viser hvordan
en
> gruppe personer reagerer forskelligt på en katastrofe, hvilket man så kan
> sætte i relief og oversætte til sig selv. Hvordan ville man selv reagere i
> en sådan situation?
*klip*

Du kan antageligvis finde noget psykologisk litteratur hvis du kigger under
'sorghjælp' (mener det var her jeg faldt over det engang).
Der er noget at finde om hvordan folk reagerer i *katastrofer* / ekstreme
situationer / ved stress og lignende.
Groft skitseret skilder folk sig ud i 3 kategorier: panikker/ paralyseres/
begynder at hjælpe. Så vidt jeg husker er det ikke muligt på forhånd at se
hvem der vil reagere hvordan i en given situation.

Håber det kan bruges
vh
¨/JeppeM

---

"Ole Steiness" <steiness@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:3fa0362e$0$95085$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Halløj, kære filmelskere....
>
> Jeg har et spørgsmål til alle filmteoretikerne derude (og hvem, der ellers
> måtte gide svare).
>
> Min studiegruppe arbejder på vores afsluttende eksamensprojekt på
> multimediedesigneruddannelsen. Vi er ved at lave en interaktiv
> featurefortælling, hvor vi lader brugeren opleve Kursk-forliset fra
> besætningens egen side. Produktet skal skildre katastrofen så realistisk,
så
> muligt (dog uden personer), og samtidigt tage stilling til etiske
> overvejelser omkring mediernes dækning af katastrofer i nyere tid.
>
> Vi har set utallige eksempler på dramatiske skildringer af katastrofer som
> Titanic-forliset, Hindenburg, 11.sept.-angrebet, Concordeulykken i Paris,
> sænkningen af Bismarck, Estonia, Scandinavian Star, m.m. Fælles for dem
alle
> er, at de lader tilskueren opleve katastrofen så virkelighedstro, som
> muligt. Vores umiddelbare konklusion er, at tilskuerne GERNE vil have
> oplevelsen af sådan en katastrofe tæt ind på livet, med så mange detaljer,
> som muligt - så længe, de selvfølgelig sidder på den rigtige side af
> skærmen.
>
> Vores spørgsmål er derfor: Hvad er det, der er så fascinerende ved at
opleve
> en autentisk katastrofe så tæt på via moderne medier som film og
> multimedier? Hvad er det helt konkret, der er så dragende ved disse
> skildringer?
>
> På forhånd tak for jeres tid.
>
> Venlig hilsen Ole Steiness
>
>

Jeg ved ikke om det har noget på sig, men jeg mener at katastrofefilm bør
deles ind i to kategorier. Dem som bygger på autentiske begivenheder og dem
som er baseret på en science fiction.

Personligt holder jeg meget af katastrofefilm - uanset kategorien, men jeg
ser dem med hvert deres formål. Nu er jeg rimelig interesseret i historie,
så film om f.eks. Titanic, Bismarck (for at referere til et andet indslag i
denne diskussion) ser jeg nok mest af alt for selve historien. Jeg henrykkes
over hvor mange historiske detaljer, som der er taget hensyn til. Men
hvorfor er det så katastrofefilm? Muligvis kunne man jo have valgt et mindre
voldeligt scenario. Men så er sagen jo, at disse begivenheder, som jo har
fundet sted, i sin tid havde indflydelse på så mange tusinde mennesker, og
derfor fylder en stor plads i historien. Mennesker har jo altid kunne samle
sig om katastrofer - menneskeskabte eller ej.

For mit vedkommende, kan man vel sige, at jeg ser historiske katastrofefilm
af samme årsag, som jeg holder meget af en god krimi. Man ved der er sket
noget, og leder efter forklaringen på, hvordan det er sket. Bare tag
historien om Bismarck. Nu hvor James Cameron har været nede og undersøge
vraget og undersøgt de faktiske omstændigheder med supermoderne teknologi,
var det efterfølgende en fornøjelse - igen - at se "Sænk Bismarck" og se
hvor mange detaljer, som var beskrevet korrekt. Specielt, når man senere har
fundet ud af, at tyskerne selv havde forårsaget skibets undergang...

Formentlig er det ikke noget som kan bruges i dit projekt, men alligevel...