/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Hunde hvalpe uden stamtavle
Fra : simon leth jensen


Dato : 19-10-03 20:05

Hej NG

Jeg overvejer måske at få hvalpe på min hund tervueren og vil høre jer om
der er nogen der har erfaringer med at sælge hvalpe uden stamtavle.
Min har en fin tavle ingen hd m.m. Jeg vil bare gerne finde en ægte han der
er lig så fin.
Men er de til at komme af med uden stamtavle?
Og hvor stor et arbejde er det?
Hisen Tina



 
 
Gitte S. Eriksen (19-10-2003)
Kommentar
Fra : Gitte S. Eriksen


Dato : 19-10-03 20:25

Hejsa

Nu ved jeg ikke lige så meget om det er let at komme af med hunde u.papirer,
men kan da fortælle at min mors krydsningshvalpe har det ikke været
problemer med, men... så tænker jeg hvis din hund ikke har HD, har
finepairer og ellers er både mentalt og fysisk racetypisk hvorfor så lave
hvalpene uden stamtavle ? Det forstår jeg ikke helt ?

Det jeg mener er jo også at hvad vil din opdrætter måske synte som ideen ?
Vi opdrætter selv Norske Skovkatte og fandt jeg ud af at en af "mine
killinger" fik killinger uden stamtavle med vilje ja så ville jg blvie
tosset , da jeg mener at det er at ødelægge noget af det arbejde folk har
lagt i de pågældene linier, men det er mit synspunkt.

Ang. arbejeså kræver hvalpene jo lige meget om de er med eller uden papirer,
både chip, vaccination og ordentlig mad, samt selvfølgelig en hel del tid,
for det er vigitgt hvalpene fra start er vant til at være i hænder og præges
af forskellige ting.

MVH
Gitte



Bolette Nielsen (19-10-2003)
Kommentar
Fra : Bolette Nielsen


Dato : 19-10-03 21:32

Hej Tina

"simon leth jensen" <simon.leth.jensen@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3f92e173$0$27385$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Jeg overvejer måske at få hvalpe på min hund tervueren og vil høre jer om
> der er nogen der har erfaringer med at sælge hvalpe uden stamtavle.

Der er rigtig mange meninger om stamtavle eller ej. Personlig er jeg (
undskyld mig ) skide ligeglad med en stamtavle, hunden kan være lige så god
med som uden. Jeg har en hund uden stamtavle, og ville bestemt ikke bytte
ham for en med *g*, men omvendt tror jeg nok min næste hund skal være med
stamtavle, og det skyldes at jeg har fået lyst til at gå til konkurrencer,
hvilket jeg jo ikke kan med Nicki fordi han er uden stamtavle.
Nå, lad mig gi' mit svar til dit spørgsmål. Jeg tror ikke det bliver noget
problem at komme af med dem, for der er sikkert rigtig mange der ligesom mig
var/er ligeglad med stamtavlen, så det tror jeg ikke du skal være bange for,
men som Gitte også skriver, hvorfor lave dem uden stamtavle, når din hund
har fine papirer, det forstår jeg ikke?

Mange venlige hilsner fra

Bolette


> Min har en fin tavle ingen hd m.m. Jeg vil bare gerne finde en ægte han
der
> er lig så fin.
> Men er de til at komme af med uden stamtavle?
> Og hvor stor et arbejde er det?
> Hisen Tina
>
>




Gitta Og Ole Christe~ (19-10-2003)
Kommentar
Fra : Gitta Og Ole Christe~


Dato : 19-10-03 21:40



Hej
ja !!!! hvad skal jeg sige , du ville ikke få lov til at bruge en af
mine hanner , uden hvalpene derefter skulle stambogsføres, da jeg har lagt
mange timer i mit avlsarbejde , og jeg kan da ikke se problemet med at få
stamtavler , hvis hun er er så fin og uden HD.
jeg kan kun sige at jeg ikke har nogle problemer med at komme af med mine
hvalpe der er med stamtavle , og har flere skrevet op til de næste kuld,
Med hensyn til arbejde , ja du skal da sørge for at de får den rigtige
prægning , for ellers kan det gå galt,
så tænk dig om

Hilsen
Gitta
der går hjemme ved hundene ))

>
> > Min har en fin tavle ingen hd m.m. Jeg vil bare gerne finde en ægte han
> der
> > er lig så fin.
> > Men er de til at komme af med uden stamtavle?
> > Og hvor stor et arbejde er det?
> > Hisen Tina
> >
> >
>
>
>



Carina Graversen (20-10-2003)
Kommentar
Fra : Carina Graversen


Dato : 20-10-03 08:44

Hej !

> men omvendt tror jeg nok min næste hund skal være med
> stamtavle, og det skyldes at jeg har fået lyst til at gå til konkurrencer,
> hvilket jeg jo ikke kan med Nicki fordi han er uden stamtavle.

Man kan (heldigvis) sagtens gå til mange konkurrencer med hunde uden
stamtavle .

I Danmarks civile hundeførerforening (DcH), der i øvrigt er danmarks
størtste hundesportsforening, er der overhovedet ingen krav til at hunden
skal være med stamtavle for at deltage i konkurrencer - det være sig
agility, DcH-programet, nordisk program, IPO, SPH og lignende . DcH har
også arbejdet hårdt på at blandingshunde nu kan deltage i de nordiske
mesterskaber i henholdsvis sporsøg eller rundering.

Mener noget lignende gør sig gældende i DKK, hvor hunden dog ikke kan blive
lydighedschampion men derimod svjv. får en anden titel - men ellers
konkurrerer på lige fod (øøøøhhhh pote) med øvrige hunde

Jeg træner også redningshunde, og her er vi også fuldkommen ligeglad med
hundens stambogsforhold - blandingshunde kan også her deltage i
Danmarksmesterskaberne samt verdensmesterskaberne for redningshunde !!!


Sååå, har du lyst og mod på det, er det da bare at komme i gang med Nicki -
det eneste du selvfølgelig ikke kan deltage i er udstillinger.....

Hilsen
Carina
- tidligere ejer af en blandingshund

- - -
Danske Redningshunde - I Aalborg...
http://www.redningshund.dk/aalborg






Punish the deed, not~ (20-10-2003)
Kommentar
Fra : Punish the deed, not~


Dato : 20-10-03 07:40

On Sun, 19 Oct 2003 21:04:45 +0200, "simon leth jensen"
<simon.leth.jensen@mail.dk> wrotd:

>Hej NG
>
>Jeg overvejer måske at få hvalpe på min hund tervueren og vil høre jer om
>der er nogen der har erfaringer med at sælge hvalpe uden stamtavle.
>Min har en fin tavle ingen hd m.m. Jeg vil bare gerne finde en ægte han der
>er lig så fin.
>Men er de til at komme af med uden stamtavle?
>Og hvor stor et arbejde er det?
>Hisen Tina




,,det smarteste er jo at have nogle købere til hvalpene inden de er
lavet, efter min mening, og så er det jo ligemeget om der er papirer
eller ej, men hvis du ikke har købere på forhånd kan du jo risikrere
at "brænde inde" med hvalpene. Hvis du ikke vil have stamtavler på dem
skal du jo finde folk der ikke er interserede i at gå til udstillinger
! og jeg ved ikke hvor meget man udstiller din race, hvor meget
snopperi der er inden for racen? nogle racer er det vigtigt at kunne
se et stamtræ på, andre måske ikke lige så vigtigt, du kunne jo se i
den anden tråd at Rotweilere ikke er penge værd hvis de ikke har
stamtavler ! det jeg mener at er det gode ved en stamtavle er at man
kan se at der ikke er indavl/linieavl hvis man sætter sig ind i det.


P-farcen i København...

http://www.aktivebilister.dk/park.htm

Stine Frandsen (20-10-2003)
Kommentar
Fra : Stine Frandsen


Dato : 20-10-03 12:42

Hej.

Inden du parrer så tjek lige din købekontrakt. Jeg har f.eks. i mine
købekontrakter ( på Tervueren) klausul om, at skal hundene bruges til avl,
SKAL hvalpene stambogsføres og jeg SKAL informeres INDEN parring.

Opdrættere ligger et meget stort stykke arbejde i avlen og kan derfor også
rådgive dig om hvilke hanner, der vil være gode at bruge sammen med din
tæve. Netop for at forebygge arvelige lidelser mm.

Så jeg vil anbefale at du kontakter din opdrætter - altså der hvor du har
købt tæven - og tager en snak med dem. De vil sikkert være behjælpelige med
at finde en hanhund, hvis tæven er egnet, og kan også rådgive dig med alt
det andet, der kommer under drægtighed og når hvalpene er der.

Medmindre du vil lave blandingshvalpe får du sikkert også et problem med at
finde en god hanhund at parre med, hvis du ikke vel have hvalpene
registreret.



--
Stine Frandsen
Kennel Santippe's

Ny adresse, email m.m. fra d. 15 / 7

santippe@hund.dk
http://users.cybercity.dk/~buh10466

Flyndermøllevej 7, 7660 Bækmarksbro
97402171 / 24669356




simon leth jensen (20-10-2003)
Kommentar
Fra : simon leth jensen


Dato : 20-10-03 20:59

Hej NG

Hvorfor vil jeg sælge hvalpe uden stamtavle*?
Jeg tror ikke min hund er meget for at der kommer nogle fremmede mennesker
der skal rode hende bagi og vise tænder, hun er lidt reserveret over for
fremmede. Men det er blevet bedere med det.
Der er selvfølgelig fordele ved udstilling men min hund er som hun er og
hvis hun måske har 1 tand der sidder forkert eller lign gør hende jo ikke
til en avls dygtig hund vel?
Jeg mener man kan ikke lave den perfekte hund, jeg er selvfølgelig
interessert i at sygdomme ikke skal avles ind i et kuld hvalpe.
hilsen Tina

P.S. Jeg er ikke typen der går på udstilling jeg syntes det er en verden
for sig undskyld jeg siger det.
"simon leth jensen" <simon.leth.jensen@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3f92e173$0$27385$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej NG
>
> Jeg overvejer måske at få hvalpe på min hund tervueren og vil høre jer om
> der er nogen der har erfaringer med at sælge hvalpe uden stamtavle.
> Min har en fin tavle ingen hd m.m. Jeg vil bare gerne finde en ægte han
der
> er lig så fin.
> Men er de til at komme af med uden stamtavle?
> Og hvor stor et arbejde er det?
> Hisen Tina
>
>



Carina Graversen (21-10-2003)
Kommentar
Fra : Carina Graversen


Dato : 21-10-03 07:11

Hej

> Hvorfor vil jeg sælge hvalpe uden stamtavle*?
> Jeg tror ikke min hund er meget for at der kommer nogle fremmede mennesker
> der skal rode hende bagi og vise tænder, hun er lidt reserveret over for
> fremmede. Men det er blevet bedere med det.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad du mener med ovenstående, men et eller
andet sted så gyser det lidt i mig :o|

- Jeg har selv en belgisk hyrdehund (dog en malinois), og oplever desværre
meget ofte at der er en hel del fordomme omkring racen - de er i nogle
kredse kendt for at være sky, nervøse, bidske, angstbidere og lignende.
Derfor mener jeg at det er meget vigtigt at man ved enhver avl med racen er
meget kritisk mht. hvilke hunde man vælger at anvende rent
temperamentsmæssigt...

- At avle hunde uden stambog kunne jeg måske gå med til, men at anvende en
hund med en dårlig psyke, det mener jeg i hvert fald er meget forkert (nu
har jeg jo aldrig set din hund, så jeg ved selvfølgelig ikke hvordan den
er)....
___

> Der er selvfølgelig fordele ved udstilling men min hund er som hun er og
> hvis hun måske har 1 tand der sidder forkert eller lign gør hende jo ikke
> til en avls dygtig hund vel?

Der skal vist en del til før en hund ikke får en 2. præmie, som er kravet
for at få den avlsgodkendt....
___

> P.S. Jeg er ikke typen der går på udstilling jeg syntes det er en verden
> for sig undskyld jeg siger det.

Jeg gider heller ikke udstillinger, men skulle jeg engang få lyst til at
opdrætte et kuld hvalpe, så er jeg nu sikker på at jeg godt kunne overleve
de par timer, det ville kræve at få tæven avlsgodkendt, når man tænker på de
fordele der er ved at få stambøger på hvalpene, hvis begge forældre er
avlsgodkendte....

Hilsen
Carina

- - -
Danske Redningshunde - I Aalborg....
http://www.redningshund.dk/aalborg





Søren Lausten-Hansen (21-10-2003)
Kommentar
Fra : Søren Lausten-Hansen


Dato : 21-10-03 05:41

>Hvorfor vil jeg sælge hvalpe uden stamtavle*?
>Jeg tror ikke min hund er meget for at der kommer nogle fremmede mennesker
>der skal rode hende bagi og vise tænder, hun er lidt reserveret over for
>fremmede. Men det er blevet bedere med det.

Jeg har en helt klar holdning til sådan noget som det du nævner der,
og det er at sådan en hund kan ingen være tjent med at få hvalpe fra.
Min hund var selv reserveret overfor fremmede som hvalp lige fra jeg
fik hende, og det er kun gennem en målrettet indsats fra min side at
der er kommet en nogenlunde normal hund ud af hende, men det har ikke
altid været sjovt. Var hun endt hos en anden kunne hun let være blevet
en af den slags hunde som skulle aflives, og den situation ønsker jeg
ikke for nogen. Jeg er meget forbitret på kennelen over at de sælger
sådan en hund til en førstegangshundeejer, og jeg mener helt klart at
hunde med sådanne egenskaber ikke skal indgå i nogen som helst avl.

Mvh
Søren

Pia J (21-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 21-10-03 07:47

> >der skal rode hende bagi og vise tænder, hun er lidt reserveret over for
> >fremmede. Men det er blevet bedere med det.
>
> Jeg har en helt klar holdning til sådan noget som det du nævner der,
> og det er at sådan en hund kan ingen være tjent med at få hvalpe fra.

Enig - hvalpene ikke bare arver fra deres forældre, de præges også af deres
mor. Man vil derfor enten få hvalpe som har set deres mors reaktion på
fremmede, eller hvalpe som aldrig er blevet socialiseret med mennesker de
første 8 uger.

Jeg kunne ikke drømme om at købe sådan en hvalp hvis forældre jeg ikke var
vild med.

Og jeg mener ikke at alle hunde nødvendigvis behøver få hvalpe, der er jo
ikke ligefrem underskud af dem i verden.

:Pia


bettinaP (22-10-2003)
Kommentar
Fra : bettinaP


Dato : 22-10-03 16:08


"Søren Lausten-Hansen" <slh@DELETEcity.dk> wrote in message
news:3f94b69c.572226@news.webpartner.dk...
> >Hvorfor vil jeg sælge hvalpe uden stamtavle*?
> >Jeg tror ikke min hund er meget for at der kommer nogle fremmede
mennesker
> >der skal rode hende bagi og vise tænder, hun er lidt reserveret over for
> >fremmede. Men det er blevet bedere med det.
>
> Jeg har en helt klar holdning til sådan noget som det du nævner der,
> og det er at sådan en hund kan ingen være tjent med at få hvalpe fra.
> Min hund var selv reserveret overfor fremmede som hvalp lige fra jeg
> fik hende, og det er kun gennem en målrettet indsats fra min side at
> der er kommet en nogenlunde normal hund ud af hende, men det har ikke
> altid været sjovt. Var hun endt hos en anden kunne hun let være blevet
> en af den slags hunde som skulle aflives, og den situation ønsker jeg
> ikke for nogen. Jeg er meget forbitret på kennelen over at de sælger
> sådan en hund til en førstegangshundeejer, og jeg mener helt klart at
> hunde med sådanne egenskaber ikke skal indgå i nogen som helst avl.
>


Nu er der jo heldigvis forskellige grader af reservation. Jeg er også den
heldige ejer af en dejlig hund der ikke synes det er fedt når fremmede
mennesker vil rode på hende. Jeg vil også gerne have hvalpe på hende, så
derfor har jeg gået til lidt ringtræning (det gik overhovedet ikke godt) og
4-5 udstillinger. Det gik lidt bedre hver gang.
I en normal dagligdags situation går hun selv hen og snuser til fremmede,
men trækker sig hvis de forsøger at komme i kontakt med hende. Det ligger
til racen og jeg synes egentlig det er fint nok, for det er på ingen måde
tegn på aggressivitet, nervøsitet eller noget i den retning. Hendes
mentalbeskrivelse er da også 100% som det er ønsket for racen, men det duer
selvfølgelig ikke i en udstillingsring. De første par udstillinger gik hun
helt i panik, hun ville bare væk (sådan har jeg sgu aldrig set hende opføre
sig før), men de næste par gange var hun bare ikke spor tilfreds, men lod
dog dommeren rode ved hende. Til den sidste udstilling var hun komplet
ligeglad og stod bare og ventede på det blev overstået. Det har resulteret i
en 1. præmie, et par 2. præmier og til sidst et par 1. præmier og en CK. Så
nu kan jeg med god samvittighed avle på hende og få hvalpe med stamtavler

Jeg er bestemt heller ikke til det der med udstillinger og godt tilfreds med
det nu er overstået.
Jeg har da også tænkt lige som Tina, overvejet om man skulle tage den "nemme
vej", men jeg er så af den mening, at har man en racehund og vil have hvalpe
på den, så er man da også lidt forpligtet til at gøre det ordenligt og
videreføre racen på bedst mulige vis.

bettinaP



Søren Lausten-Hansen (22-10-2003)
Kommentar
Fra : Søren Lausten-Hansen


Dato : 22-10-03 20:49

>Nu er der jo heldigvis forskellige grader af reservation. Jeg er også den
>heldige ejer af en dejlig hund der ikke synes det er fedt når fremmede
>mennesker vil rode på hende. Jeg vil også gerne have hvalpe på hende, så
>derfor har jeg gået til lidt ringtræning (det gik overhovedet ikke godt) og
>4-5 udstillinger. Det gik lidt bedre hver gang.
>I en normal dagligdags situation går hun selv hen og snuser til fremmede,
>men trækker sig hvis de forsøger at komme i kontakt med hende. Det ligger
>til racen og jeg synes egentlig det er fint nok, for det er på ingen måde
>tegn på aggressivitet, nervøsitet eller noget i den retning. Hendes
>mentalbeskrivelse er da også 100% som det er ønsket for racen, men det duer
>selvfølgelig ikke i en udstillingsring. De første par udstillinger gik hun
>helt i panik, hun ville bare væk (sådan har jeg sgu aldrig set hende opføre
>sig før), men de næste par gange var hun bare ikke spor tilfreds, men lod
>dog dommeren rode ved hende. Til den sidste udstilling var hun komplet
>ligeglad og stod bare og ventede på det blev overstået. Det har resulteret i
>en 1. præmie, et par 2. præmier og til sidst et par 1. præmier og en CK. Så
>nu kan jeg med god samvittighed avle på hende og få hvalpe med stamtavler
>
>Jeg er bestemt heller ikke til det der med udstillinger og godt tilfreds med
>det nu er overstået.
>Jeg har da også tænkt lige som Tina, overvejet om man skulle tage den "nemme
>vej", men jeg er så af den mening, at har man en racehund og vil have hvalpe
>på den, så er man da også lidt forpligtet til at gøre det ordenligt og
>videreføre racen på bedst mulige vis.
>
>bettinaP
>
Det kan da godt være der er nogle racer som ifølge deres standard skal
være reserverede overfor fremmede, så må man om din jo bare sige at på
det punkt opfylder din hund racens krav til UG. At en hund er
utilfreds med at være på udstilling behøver jo heller ikke ubetinget
at skyldes noget nedarvet, det er nok noget mange hunde skal vænne sig
til.

Og det kan da også godt være at reserverethed overfor fremmede ikke
giver problemer på en given hund. Hvis der f. ex. i øvrigt er tale om
doven og dvask hund, så kan man nok leve med at den heller ikke gider
hilse på fremmede. Hvis det, som tilfældet var med min hund, bliver
blandet med stor vagtsomhed og masser af drift, så er der til gengæld
tale om en sprængfarlig blanding, og det kan også ske med en
tervueren.

En tervueren er en dejlig hund, men som nævnt i en anden tråd for
nylig er det en race som netop har et rygte om at være nervøs. Her er
det vigtigt at få luget den slags egenskaber ud af avlen, sådan at så
få kommende tervueren-ejere som muligt kommer til at stå med en
ustabil og nervøs hund.

Mvh
Søren

PS: Hvad er det for en race du selv har?

bettinaP (23-10-2003)
Kommentar
Fra : bettinaP


Dato : 23-10-03 10:11


"Søren Lausten-Hansen" <slh@DELETEcity.dk> wrote in message
news:3f97d928.11754915@news.webpartner.dk...
>
> Det kan da godt være der er nogle racer som ifølge deres standard skal
> være reserverede overfor fremmede, så må man om din jo bare sige at på
> det punkt opfylder din hund racens krav til UG. At en hund er
> utilfreds med at være på udstilling behøver jo heller ikke ubetinget
> at skyldes noget nedarvet, det er nok noget mange hunde skal vænne sig
> til.
>
> Og det kan da også godt være at reserverethed overfor fremmede ikke
> giver problemer på en given hund. Hvis der f. ex. i øvrigt er tale om
> doven og dvask hund, så kan man nok leve med at den heller ikke gider
> hilse på fremmede. Hvis det, som tilfældet var med min hund, bliver
> blandet med stor vagtsomhed og masser af drift, så er der til gengæld
> tale om en sprængfarlig blanding, og det kan også ske med en
> tervueren.
>


> En tervueren er en dejlig hund, men som nævnt i en anden tråd for
> nylig er det en race som netop har et rygte om at være nervøs. Her er
> det vigtigt at få luget den slags egenskaber ud af avlen, sådan at så
> få kommende tervueren-ejere som muligt kommer til at stå med en
> ustabil og nervøs hund.
>


helt enig, selvfølgelig er det noget man skal være meget opmærksom på....det
skurrer bare lidt i mine ører når I reagerer så voldsomt fordi der bliver
skrevet som der gjorde
og tervuerne er nok en af de racer hvor man skal være ekstra opmærksom på
det.


> Mvh
> Søren
>
> PS: Hvad er det for en race du selv har?

der er en Rhodesian Ridgeback
hun er god som dagen er lang, har masser af energi og drift, men gider altså
bare ikke snakke med folk med mindre det er hende selv der tager kontakten.
det har aldrig resulteret i andet end at hun vender hovedet den anden vej
eller bare går.......så det er reservation, men ikk epå den "nervøse"
måde...eller hvad man nu skal sige


tror iøvrigt jeg har fundet hanhunden til hende
er de ikke er smukt par?
http://pictures.mocka.dk/2003-10/2003-10-19_Simba/Img_1125.jpg?width=640
BettinaP



Pia J (23-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 23-10-03 13:21

>
> tror iøvrigt jeg har fundet hanhunden til hende
> er de ikke er smukt par?
> http://pictures.mocka.dk/2003-10/2003-10-19_Simba/Img_1125.jpg?width=640
> BettinaP

Hvor gammel er han? Jeg synes nemlig han mangler lidt "forbryst".... Men jo,
de er søde sammen!

:Pia


Rinnie Ilsøe (23-10-2003)
Kommentar
Fra : Rinnie Ilsøe


Dato : 23-10-03 16:33


"Pia J" <ngspam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3f97c81a$0$247$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
> >
>
> Hvor gammel er han? Jeg synes nemlig han mangler lidt "forbryst".... Men
jo,
> de er søde sammen!
>
> :Pia

Uden at skulle gøre mig klog på RR så synes jeg også han ser' lidt
fladbrystet ud... I hvert fald i forhold til hende, men ved ikke hvordan
standarten ligger dér.

Synes i øvrigt RR er en fantastisk smuk hund. Desværre passer den ikke til
mig sindsmæssigt, så nøjdes med at nyde de smukke billeder af den smukke
race!

Rinnie

>



bettinaP (24-10-2003)
Kommentar
Fra : bettinaP


Dato : 24-10-03 15:14


"Pia J" <ngspam@ofir.dk> wrote in message
news:3f97c81a$0$247$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
> >
> > tror iøvrigt jeg har fundet hanhunden til hende
> > er de ikke er smukt par?
> > http://pictures.mocka.dk/2003-10/2003-10-19_Simba/Img_1125.jpg?width=640
> > BettinaP
>
> Hvor gammel er han? Jeg synes nemlig han mangler lidt "forbryst".... Men
jo,
> de er søde sammen!
>
> :Pia
>

han er fra 2002, så der er lige noget tid endnu til at udvikle den rigtige
brystkasse

bettinaP



Jo-Ann (23-10-2003)
Kommentar
Fra : Jo-Ann


Dato : 23-10-03 19:19

Hej Bettina

Jeg må lige "korrigere" dig lidt.

Der står helt korrekt i ridgeback standarden "reserveret overfor
fremmede". Der står dog også, og det står først, VÆRDIG. Jeg mener
ikke at en ridgeback, han eller tæve, som står med halen mellem benene
og ikke vil hen til dommeren er værdig. Det er uværdigt for en
ridgeback, vel for enhver hund.

Ridgebacken blev oprindelige brugt til løvejagt og vagthund.
Reservationen overfor fremmede var der ganske anvendelig, når man
tænker på hunden som vagthund. Samtidig skulle hundene dog være
modige, ja nærmest "dumdristige" men samtidig intelligente (ordet
intelligent står også i racestandarden).

Jeg har set Mocka på udstilling, og har også set hvordan det langsomt
er gået fremad med hende. Jeg har selv en unghund som bestemt ikke
brød sig om at få set tænder osv da han var ung. Men han har aldrig
stået med halen mellem benene.

Nå, men alt dette var nok lige for at sige at en ridgeback altså ikke
"skal" være en forsigtig lille hund som ikke vil berøres af andre. Har
du tænkt på hvordan Mocka kan finde på at reagere når hun får hvalpe,
og besøgende hvalpeinteresserede vil se/rører hvalpene? Hun lyder lidt
usikker på fremmede, i uvante situationer, som en udstilling er, men
det er en fødsels så sandelig også. Der kan nemt ske ting under
fødslen som gør at det er nødvendigt med dyrlæge hjælp. Det første
dyrlægen vil gøre ved fødselsproblemer er helt sikkert at "rodde hende
bagi", ja og det er hun nød til at acceptere. Det ville være aldeles
uheldigt hvis dyrlægen var nød til at ligge hende i narkose under en
fødsel, da dette så ville føre til et (unødvendigt) kejsersnit.

Jeg siger ikke det er forkert at få hvalpe på Mocka. Slet ikke. Mocka
er en køn tæve, og hun er HD og AA fri. Men som andre siger, så præger
tæven altså hvalpene utrolig meget, og hvis Mocka ikke ønsker at lade
sig berører, og måske afviser fremmede, så vil hvalpene det samme.

Hvem er den udvalgte hanhund? Kan se hans kaldenavn er Simba. Han
kunne godt ligne en af halvbrødrene til min Issa. Jeg har forøvrigt
lige offentlig gjort hvem der skal være far til hendes næste kuld, en
super dejlig hollandsk hanhund, som kan kompencere for Issa knap så
stærke sider. Jeg glæder mig helt vildt til at få hvalpe igen

- og lige til sidst, denne mail er på ingen måder en kritik af Mocka.
Det mere for at fortælle hvor meget tævens temperament, væremåde
overfor fremmede, kan betyder og spille ind på hvalpenes adfærd.

Held og lykke med alt det spændende som venter. Parring, ventetid (som
føles ALT for lang) og så de vidunderlige uger med hvalpene (og meget
lidt nattesøvn *S*)

Mvh
Jo-Ann

bettinaP (24-10-2003)
Kommentar
Fra : bettinaP


Dato : 24-10-03 15:13

"Jo-Ann" <issa@jubiipost.dk> wrote in message
news:11dabf26.0310231018.207f7f2@posting.google.com...
> Hej Bettina
>
> Jeg må lige "korrigere" dig lidt.
>
> Der står helt korrekt i ridgeback standarden "reserveret overfor
> fremmede". Der står dog også, og det står først, VÆRDIG. Jeg mener
> ikke at en ridgeback, han eller tæve, som står med halen mellem benene
> og ikke vil hen til dommeren er værdig. Det er uværdigt for en
> ridgeback, vel for enhver hund.

helt enig
>
> Jeg har set Mocka på udstilling, og har også set hvordan det langsomt
> er gået fremad med hende. Jeg har selv en unghund som bestemt ikke
> brød sig om at få set tænder osv da han var ung. Men han har aldrig
> stået med halen mellem benene.
>
> Nå, men alt dette var nok lige for at sige at en ridgeback altså ikke
> "skal" være en forsigtig lille hund som ikke vil berøres af andre.

det er skam heller ikke min holdning, tværtimod. jeg tror nu også mockas
opførsel på udstillingerne er præget af, at jeg jo er lige så ny i det der
udstillingshalløj som hun er, så min nervøsitet/usikkerhed ryger jo direkte
ned i hende...og jeg har jo også lært lidt efterhånden. som jeg også har
prøvet at sige, er det en meget unormal opførsel fra hende jeg oplever på
udstillingerne, den reaktion ser jeg aldrig til daglig, heller ikke i andre
"uvante" situationer

snip>

> Hvem er den udvalgte hanhund? Kan se hans kaldenavn er Simba. Han
> kunne godt ligne en af halvbrødrene til min Issa. Jeg har forøvrigt
> lige offentlig gjort hvem der skal være far til hendes næste kuld, en
> super dejlig hollandsk hanhund, som kan kompencere for Issa knap så
> stærke sider. Jeg glæder mig helt vildt til at få hvalpe igen

offentliggjort? er det ved at sige det til klubben så de skriver forventede
kuld eller sådan noget?
Nu kan jeg ikke huske hvor Issa er fra, men Simba hedder Stenänga Luangwa D'
Aqua fra Margareta Lantz, far Lionhunt Dayimane Umvuma, mor Abombos Aqua

>
> - og lige til sidst, denne mail er på ingen måder en kritik af Mocka.
> Det mere for at fortælle hvor meget tævens temperament, væremåde
> overfor fremmede, kan betyder og spille ind på hvalpenes adfærd.
>
> Held og lykke med alt det spændende som venter. Parring, ventetid (som
> føles ALT for lang) og så de vidunderlige uger med hvalpene (og meget
> lidt nattesøvn *S*)
>

jo tak, nu håber jeg det bliver til noget, der er stadig et lille men, som
selvfølgelig lige skal afklares inden den endelige beslutning (nogle knopper
som nok ikke er allergi, men hvad pokker er det så....det er en lang
historie og lad mig understrege at hun ikke får hvalpe hvis hun får
konstateret allergi...hvis nogen skulle være i tvivl)

bettinaP



Søren Lausten-Hansen (23-10-2003)
Kommentar
Fra : Søren Lausten-Hansen


Dato : 23-10-03 19:52

>helt enig, selvfølgelig er det noget man skal være meget opmærksom på....det
>skurrer bare lidt i mine ører når I reagerer så voldsomt fordi der bliver
>skrevet som der gjorde

Det er fordi du har en hund hvor det ikke i øvrigt har givet problemer
at hun er reserveret. Jeg reagerer som jeg gør fordi jeg har en hund
hvor det har givet problemer at hun var reserveret. Til gengæld er der
ikke noget tilbage af det mere nu hvor hun er 2 år - hun har nu intet
imod at hilse på fremmede.

>tror iøvrigt jeg har fundet hanhunden til hende
>er de ikke er smukt par?
>http://pictures.mocka.dk/2003-10/2003-10-19_Simba/Img_1125.jpg?width=640
>BettinaP
>
Jo, en ridgeback er en rigtig flot hund.
Men jeg synes nu alligevel en hund skal have lidt mere pels
Som Holly f.ex.
http://www.lemanszone.dk/slh/holly/fotos/fotos2003-3/index.htm

Rinnie Ilsøe (23-10-2003)
Kommentar
Fra : Rinnie Ilsøe


Dato : 23-10-03 19:56


"Søren Lausten-Hansen" <slh@DELETEcity.dk> skrev i en meddelelse
news:3f982003.6122023@news.webpartner.dk...
> >
> Jo, en ridgeback er en rigtig flot hund.
> Men jeg synes nu alligevel en hund skal have lidt mere pels
> Som Holly f.ex.
> http://www.lemanszone.dk/slh/holly/fotos/fotos2003-3/index.htm

Ååhhhhh hvor er hun smuk!! Sikke dog et udtryk, en holdning... *suk*

Rinnie



Pia J (23-10-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 23-10-03 19:58


> Jo, en ridgeback er en rigtig flot hund.
> Men jeg synes nu alligevel en hund skal have lidt mere pels
> Som Holly f.ex.
> http://www.lemanszone.dk/slh/holly/fotos/fotos2003-3/index.htm

Sikke nogen store ører! <G> Skøn vovse - det udtryk hun har, hvor hun ligger
og ser på en hare kan jeg virkelig genkende fra min egen tøs (halv schæfer)

:Pia


Søren Lausten-Hansen (23-10-2003)
Kommentar
Fra : Søren Lausten-Hansen


Dato : 23-10-03 20:25

On Thu, 23 Oct 2003 20:57:57 +0200, "Pia J" <ngspam@ofir.dk> wrote:

>
>> Jo, en ridgeback er en rigtig flot hund.
>> Men jeg synes nu alligevel en hund skal have lidt mere pels
>> Som Holly f.ex.
>> http://www.lemanszone.dk/slh/holly/fotos/fotos2003-3/index.htm
>
>Sikke nogen store ører! <G> Skøn vovse - det udtryk hun har, hvor hun ligger
>og ser på en hare kan jeg virkelig genkende fra min egen tøs (halv schæfer)
>
>:Pia
Tak Rinnie og Pia, jeg synes selvfølgelig selv hun er verdens
flotteste og dejligste schæfer . Og i hvert fald er hun stor -
normalvægt 36 kg, pt. 35 kg og lidt for mager.
Jeg var ikke klar over at hun så på en hare da jeg tog billedet, det
var først 2 sek. senere da hun var i galop ud over stepperne

Mvh
Søren

bettinaP (24-10-2003)
Kommentar
Fra : bettinaP


Dato : 24-10-03 15:36


"Søren Lausten-Hansen" <slh@DELETEcity.dk> wrote in message
news:3f982003.6122023@news.webpartner.dk...
> >helt enig, selvfølgelig er det noget man skal være meget opmærksom
på....det
> >skurrer bare lidt i mine ører når I reagerer så voldsomt fordi der bliver
> >skrevet som der gjorde
>
> Det er fordi du har en hund hvor det ikke i øvrigt har givet problemer
> at hun er reserveret. Jeg reagerer som jeg gør fordi jeg har en hund
> hvor det har givet problemer at hun var reserveret. Til gengæld er der
> ikke noget tilbage af det mere nu hvor hun er 2 år - hun har nu intet
> imod at hilse på fremmede.
>
> >tror iøvrigt jeg har fundet hanhunden til hende
> >er de ikke er smukt par?
> >http://pictures.mocka.dk/2003-10/2003-10-19_Simba/Img_1125.jpg?width=640
> >BettinaP
> >
> Jo, en ridgeback er en rigtig flot hund.
> Men jeg synes nu alligevel en hund skal have lidt mere pels
> Som Holly f.ex.
> http://www.lemanszone.dk/slh/holly/fotos/fotos2003-3/index.htm

jamen som tidligere schæfer ejer kan jeg ikke være helt uenig med dig...,
savner lidt at kunne begrave hovedet i den bløde hals-pels ..hvor er hun
skøn

bettinaP



Mette N. S?rensen (23-10-2003)
Kommentar
Fra : Mette N. S?rensen


Dato : 23-10-03 16:29

Hej Bettina,

"bettinaP" <bep@bep.dk> wrote in message news:<bn66fh$oc$1@katie.ellegaard.dk>...

> I en normal dagligdags situation går hun selv hen og snuser til fremmede,
> men trækker sig hvis de forsøger at komme i kontakt med hende. Det ligger
> til racen og jeg synes egentlig det er fint nok, for det er på ingen måde
> tegn på aggressivitet, nervøsitet eller noget i den retning. Hendes
> mentalbeskrivelse er da også 100% som det er ønsket for racen, men det duer
> selvfølgelig ikke i en udstillingsring. De første par udstillinger gik hun
> helt i panik, hun ville bare væk (sådan har jeg sgu aldrig set hende opføre
> sig før), men de næste par gange var hun bare ikke spor tilfreds, men lod
> dog dommeren rode ved hende. Til den sidste udstilling var hun komplet
> ligeglad og stod bare og ventede på det blev overstået. Det har resulteret i
> en 1. præmie, et par 2. præmier og til sidst et par 1. præmier og en CK. Så
> nu kan jeg med god samvittighed avle på hende og få hvalpe med stamtavler
>

Jeg er nok ikke helt enig med dig i, at der ikke ligger nervøsitet til
grund for din hunds reaktion på de første udstillinger. Man skal jo
altid kigge på hvorfor en hund er reserveret, og det er da dejligt
hvis man har en meget selvsikker hund, der selv sorterer i de
mennesker den gider at snakke med, og som ikke har behov for at blive
bekræftet af alle mulige mennesker. Men hvis hunden er reserveret
fordi den er nervøs, og reagerer ved at gå i panik, som du selv
skriver, ja så mener jeg godt nok ikke den besidder det mod, som en RR
skal indeholde. Jeg synes naturligvis det er godt at du har taget
hende med på flere udstillinger, hvilket jo også viser at hendes panik
ikke er vedvarende. Men jeg håber - og det er altså ikke for at være
nedladende jeg siger det her- at du vil sørge for at hannen hun skal
parres med, på ingen måder er nervøs.

Der er generelt så meget snak om hvad skal vi egentlig med en
vurdering af en hunds udseende, når temperamentet er vigtigst. En
udstilling kan faktisk godt give en, en pejling af hundens
temperament. Hvordan klarer hunden sig i en stresset situation, kan
den i det hele taget klare belastningen af flere hundrede mennesker og
hunde, som er samlet på ikke ret meget plads. For hver gang man sætter
sin hund i nye ukendte, og måske ikke altid lige sjove situationer,
får man nogle værktøjer man kan bruge når valget af han/hunhund til
avl, skal træffes.


Mvh

Mette

bettinaP (24-10-2003)
Kommentar
Fra : bettinaP


Dato : 24-10-03 15:56


"Mette N. S?rensen" <mealbas@hotmail.com> wrote in message
news:7c6297c8.0310230729.5c69da21@posting.google.com...
> Hej Bettina,
>
> "bettinaP" <bep@bep.dk> wrote in message
news:<bn66fh$oc$1@katie.ellegaard.dk>...
>
> > I en normal dagligdags situation går hun selv hen og snuser til
fremmede,
> > men trækker sig hvis de forsøger at komme i kontakt med hende. Det
ligger
> > til racen og jeg synes egentlig det er fint nok, for det er på ingen
måde
> > tegn på aggressivitet, nervøsitet eller noget i den retning. Hendes
> > mentalbeskrivelse er da også 100% som det er ønsket for racen, men det
duer
> > selvfølgelig ikke i en udstillingsring. De første par udstillinger gik
hun
> > helt i panik, hun ville bare væk (sådan har jeg sgu aldrig set hende
opføre
> > sig før), men de næste par gange var hun bare ikke spor tilfreds, men
lod
> > dog dommeren rode ved hende. Til den sidste udstilling var hun komplet
> > ligeglad og stod bare og ventede på det blev overstået. Det har
resulteret i
> > en 1. præmie, et par 2. præmier og til sidst et par 1. præmier og en CK.

> > nu kan jeg med god samvittighed avle på hende og få hvalpe med
stamtavler
> >
>
> Jeg er nok ikke helt enig med dig i, at der ikke ligger nervøsitet til
> grund for din hunds reaktion på de første udstillinger. Man skal jo
> altid kigge på hvorfor en hund er reserveret, og det er da dejligt
> hvis man har en meget selvsikker hund, der selv sorterer i de
> mennesker den gider at snakke med, og som ikke har behov for at blive
> bekræftet af alle mulige mennesker. Men hvis hunden er reserveret
> fordi den er nervøs, og reagerer ved at gå i panik, som du selv
> skriver, ja så mener jeg godt nok ikke den besidder det mod, som en RR
> skal indeholde. Jeg synes naturligvis det er godt at du har taget
> hende med på flere udstillinger, hvilket jo også viser at hendes panik
> ikke er vedvarende. Men jeg håber - og det er altså ikke for at være
> nedladende jeg siger det her- at du vil sørge for at hannen hun skal
> parres med, på ingen måder er nervøs.
>
> Der er generelt så meget snak om hvad skal vi egentlig med en
> vurdering af en hunds udseende, når temperamentet er vigtigst. En
> udstilling kan faktisk godt give en, en pejling af hundens
> temperament. Hvordan klarer hunden sig i en stresset situation, kan
> den i det hele taget klare belastningen af flere hundrede mennesker og
> hunde, som er samlet på ikke ret meget plads. For hver gang man sætter
> sin hund i nye ukendte, og måske ikke altid lige sjove situationer,
> får man nogle værktøjer man kan bruge når valget af han/hunhund til
> avl, skal træffes.
>

jeg er på ingen måde uenig med dig. som jeg også skrev til Jo-ann, så var
det garanteret lige så meget min nervøsitet og usikkerhed der fik hende til
at reagere som hun gjorde. vi var begge to helt og aldeles nye til
udstilling da jeg oplevede den reaktion. Normalt når hun bliver udsat for
nye mærkelige og/eller stressende ting er hun lidt tilbageholdende indtil
hun lige har set an hvad det er der foregår, men absolut ikke hvad jeg vil
kalde nervøs. (iøvrigt spøjst, for det var tydeligt allerede da vi valgte
hende som 6 uger gammel at hun havde den "egenskab" eller hvad det nu skal
kaldes). Hendes reservation er ikke så hun normalt forsøger at komme væk
(hvilket jeg så beskrev som at gå i panik--hvor er det skrevne ord dog
besværligt nogen gange)....hun ignorerer bare folk totalt hvis de forsøger
at komme i kontakt med hende...altså med mindre de har mad *G*
Jeg var oppe og besøge hanhunden i søndags, netop fordi temperamentet er
mindst lige så vigtig som den "rigtige" stamtavle og HD resultater...og han
var præcis som jeg havde håbet på. Meget imødekommende og tog alting med
ophøjet ro og værdighed

Jeg er helt med på, at hendes temperament skal være iorden og selvfølgelig
er der er en risiko for at jeg "ignorerer" faretegn fordi jeg så afsindig
gerne vil prøve at have hundehvalpe mens jeg ved jeg har fysikken til det
(har en sygdom der ligger og lurer i baggrunden, så jeg vil helst ikke vente
alt for mange år med at opfylde drømmen). Men jeg synes jeg forsøger
ihærdigt at være ansvarlig engangs-hundeavler på alle de områder jeg nu er
herre over. hvis det kun var mig helt alene der synes hun var egnet, ville
jeg nok tænke en ekstra gang eller 10, men det er det heldigvis ikke. Jeg
ved da godt jeg ikke har en jordisk chance for ikke at være forudindtaget
ved bedømmelse af min lille drømmehund.

Bare rolig, jeg vil ikke lave 10 hvalpe der ikke burde være sat i
verden...den slags hunde findes der desværre rigeligt af i forvejen (jeg har
selv prøvet at have en af dem).

bettinaP



Benny Mortensen (23-10-2003)
Kommentar
Fra : Benny Mortensen


Dato : 23-10-03 00:02


"Søren Lausten-Hansen" <slh@DELETEcity.dk> skrev i en meddelelse
news:3f94b69c.572226@news.webpartner.dk...
> >Hvorfor vil jeg sælge hvalpe uden stamtavle*?
> >Jeg tror ikke min hund er meget for at der kommer nogle fremmede
mennesker
> >der skal rode hende bagi og vise tænder, hun er lidt reserveret over for
> >fremmede. Men det er blevet bedere med det.
>
> Jeg har en helt klar holdning til sådan noget som det du nævner der,
> og det er at sådan en hund kan ingen være tjent med at få hvalpe fra.
> Min hund var selv reserveret overfor fremmede som hvalp lige fra jeg
> fik hende, og det er kun gennem en målrettet indsats fra min side at
> der er kommet en nogenlunde normal hund ud af hende, men det har ikke
> altid været sjovt. Var hun endt hos en anden kunne hun let være blevet
> en af den slags hunde som skulle aflives, og den situation ønsker jeg
> ikke for nogen. Jeg er meget forbitret på kennelen over at de sælger
> sådan en hund til en førstegangshundeejer, og jeg mener helt klart at
> hunde med sådanne egenskaber ikke skal indgå i nogen som helst avl.
>
> Mvh
> Søren

Sig mig lige, var det ikke en tæve hun havde ??, den er der da ingen der vil
rode bagi, så er der da kun tænderne tilbage, og hvis biddet bare er
nogenlunde normalt, så er der vel ingen grund til at bekymre sig om det. I
øvrigt plejer en dommer jo ikke ligefrem at være nybegynder, så de har som
regel checket tænder inden hunden selv opdager det, og er det en hanhund, så
er han checket for chrypto, før han selv bliver klar over det. Så jeg
syntes da hun skulle ofre de par udstillinger det nu kunne koste. Det burde
nok være den tid, og de kroner værd.
Det gør også udvalget af hanner ikke så lidt større .

M.V.H......Benny..



Lou (21-10-2003)
Kommentar
Fra : Lou


Dato : 21-10-03 16:41

"simon leth jensen" <simon.leth.jensen@mail.dk> wrote in message news:<3f92e173$0$27385$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>...
> Hej NG
>
> Jeg overvejer måske at få hvalpe på min hund tervueren og vil høre jer om
> der er nogen der har erfaringer med at sælge hvalpe uden stamtavle.

Det er da mange der gerne vil købe! fordi de ofre er billigere...hvad
er signal værdien idet?


> Min har en fin tavle ingen hd m.m. Jeg vil bare gerne finde en ægte han der
> er lig så fin.

Hvorfor vil du ikke have stamtavle på hvalpene? jeg mener at i dit
tilfælde vil det væer useriøst at avle når man ikke vil lægge det
seriøse avlsarbejde i hvalpene - har du ingen til at hjælpe dig?
Det er lidt at gøre grin med det avlsarbejde der lægges i en race at
avle på den måde. Selv om du syntes det kunne være sjovt og hvalpene
er søde...

> Men er de til at komme af med uden stamtavle?
> Og hvor stor et arbejde er det?

Altså, hvis du ikke kan forestille dig hvor stort arbejde det er at
have hvalpe, troer du så ikke at du skulle tale med den opdrætter du i
sin tid købte din hund af og få nogle råd og hjælp så du kan komme
ordentligt igang?

Har du nogle prøver på din hund?
bhp, ipo. ph ?
hvis du har så få den avlskåret!!!!!

mvh
Lou

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste