her er hvis lidt hjælp
A : Affange: Aflivning af vildt der ikke er dødsskudt.
Afslået: Når en fugl fælder sine svingfjer, og ikke er istand til at
flyve, siger man at den er afslået.
Anskudssted: Det sted hvor vildtet blev anskudt.
Anskydning: Vildt der er ramt af pil, hagl, kugle men som ikke er
dødsskudt (såret).
Anskydninger er uløseligt forbundet med udøvelsen af jagt i dag. Det
vil
kunne lade sig gøre i større eller mindre grad, at reducere mængden af
anskydninger, men det vil være umuligt at undgå disse helt.
Anstandsjagt: Man anbringer sig et sted, hvor man mener byttet vil
komme
eller passere forbi. Ofte sidder man i skjul eller f.eks. i en
Hochsitz.
B : Bagløb:: Vildtets bagben
Bast: Blodrig hud som geviret/opsatsen er dækket med mens det vokser
frem.
Når det er helt udvokset, svinder blodkarene og huden tørre og løsner
sig.
Hjorten/bukken skraber med opsatsen/geviret på træer/buske for at
slippe
af med dette (fejning).
Blødnæset: Riffelkugle hvor en del af spidsen er bly eller andet blødt
materiale (plast).
D : DJ: Danmarks Jægerforbund,
www.jaegerforbund.dk
DLS Dansk Land & Strandjagtforening
DMU: Danmarks Miljøundersøgelser,
www.dmu.dk
DOF Dansk Ornitologisk Forening,
www.dof.dk
DN: Danmarks Naturfredningsforening,
www.dn.dk
Drivjagt: En slags mild udgave af en klapjagt. Jægerne er delt op i to
hold - det ene hold driver vildtet frem mod det andet hold, som venter
i
en skyttekæde.
Drægtighed, forlænget:
Udtryk for en graviditet der går i dvale, for at starte på et senere
tidspunkt. Efter at råen's æg er befrugtet i august måned, stopper
udviklingen af fosteret, for så at fortsætte udviklingen igen i januar.
Råen sætter sine lam ca. sidst i maj. Grævlingen og husmåren kan også
sættes på listen af dyr med forlænget drægtighed.
E : Ekspandere: En riffelkugle udvider sig (ekspandere) når den
rammer et stykke vildt. Kuglen laver da et "udvidet sår" som forøger
chokvirkningen og laver en større sårkanal.
For at opnå ekspansion skal man anvende en blødnæset kugle eller
hollowpoint kugle.
Esse: Hjortevildtets og harens fødeoptagelse.
F : Fejning: Det sted på et træ/busk hvor hjorten/bukken har
skrabet med opsatsen for at slippe af med den dækkende bast (under
udviklingen af opsatsen).
Fod: Vildtets aftryk i jordbunden.
Hvis det er nyt om med fært, kaldes det "Frisk fod".
Forende: Når et dyr får et dræbende skud, og i det øjeblik dyret dør,
siger man at det forender.
Forløb: Vildtets forben.
Fouragering: Indtagelse af føde.
Fært: Duftspor, lugt, sporlugt.
Færtsko: Specielle sko påspændt/monteret klove fra f.eks. kronvildt.
Skoene anvendes til træning af hunde for at gå på Schweiss.
Skoene påføres blod/schweiss og man udlægger et spor som hunden så
skal
udrede. Til et 400m/3t spor anvendes ca. 1/8 liter schweiss.
G : Gravjagt Denne jagt foregår hovedsagelig efter ræv. Jægere
posteres ved rævegravens udgange, hvorefter en hund sendes ned i
graven
for at jage ræven op.
D er kan godt gå 15-20 minutter fra hunden er sendt i graven til ræven
er
sat på "porten". Når ræven så kommer, er det som skudt ud af en kanon,
hvorfor den ofte allerede er et stykke væk, før skuddet falder.
H : Havjagt: Egentlig en slags "trampejagt" med motorbåd til havs.
Med motorbåden sejler jægerne hen til fuglene, som beskydes, når de
letter fra vandet. Jægerne opsøger de gode fourageringsområder.
Afstandsbedømmelsen er overordentlig vanskelig på havet, samt det er
svært at ramme fra en gyngende båd. Man skal således være sårdeles
opmærksom for ikke at anskyde.
J : Jagtjournal: Journal hvor jægeren notere sig nedlagt
bytte/vildt, og oplvelser igennem sæsonen. Evt. suppleret med fotos
og
en historie.
K : Klapjagt En klapperkæde bestående af ikke-jægere (eller
ubevæbnede
jægere) driver "opskræmt" vildt mod en kæde af ventende
jægere.Formålet med
jagtformen er at drive vildtet i den rigtige retning. Kravlejagt: Sker
fra
skydepram på et relativt roligt vandområde (ofte en fjord eller anden
beskyttet
kyst).
Jægeren driver kravlejagt ("kravler" - dvs. stager - sig langsomt ind
på
byttet).
O : Opsats: Råbukkens hovedprydelse.
Spidsbuk: Opsats med en stang uden forgreninger (spidser).
Gaffelbuk: Opsats der går ud i to spidser / ender / Sprosser
Seksender: Opsats der går ud i tre spidser (Sprosser)
Ulige: Hvis der ikke er lige mange forgreninger på hver stang, kaldes
det
ulige. F.eks. 2 på den ene (gaffel) 3 på den anden er en ulige
seksender.
P : Pensel: Er det udtryk man bruger om Då hjortens kønsorgan, som
kendetegner sig ved at være omgivet af lange hår, deraf navnet
penslen.
Pramjagt: Pramjagt sker fra skydepram på et relativt roligt
vandområde
(ofte en fjord eller anden beskyttet kyst).
Jægeren driver kravlejagt ("kravler" - dvs. stager - sig langsomt ind
på
byttet) eller trækjagt (jægerne venter et egnet sted evt. med
lokkefugle
udlagt).
Pürschjagt: Målgruppen er ofte rådyr, hjort, dådyr eller ræv. Jægeren
sniger sig ind på byttet, som oftest nedlægges med riffel.
R : Returbuk: En returbuk er en råbuk som er kommet over sin
bedste alder, og er begyndt at blive gammel. I en råbuks levetid
danner
bukken hvert år en ny opsats (gevir), der hos etårige dyr ofte er to
mindre spidser eller to gafler. Som toårig har de ofte to spidser
(gaffelbuk) eller tre spidser (seksender) på hver stang. Efterhånden
som
bukken vokser til vil opsatsen hvert år tage til i længde og tykkelse,
men vil kun sjældent blive mere end en seksender.
Som regel er en råbuk fuldt udvokset som fireårig, og herefter vil den
kunne holde sig på toppen og i god foderstand indtil den er seks til
otte
år gammel. Hvis den når denne alder vil dens tænder efterhånden være
slidte, og den vil have sværere ved at finde og tygge føden.
Da det er bukkens kondition der bestemmer hvor meget overskud den har
til
at danne opsats af, vil man ofte kunne se, at opsatens form og
størrelse
ændre sig. Den får ofte tyndere og kortere stænger, ligesom antallet
af
spidser (sprosser) ofte bliver færre. En rigtig gammel returbuk har
derfor
ofte bare to spidse stænger der er kraftige for neden og tynde men
spidse
mod toppen.
Revir: Det jagtterræn en jæger eller en gruppe jægere råder over.
Råder man over et terræn der er mellem 0-0,9 ha. stort, må der ikke
drives
jagt.
Råder man over et terræn der er mellem 1-4,9 ha. stort må kun ejeren
og
dennes husstand drive jagt på området.
Områder på 5 ha. og op efter må flere (gæster) drive jagt på området.
Rolletid:
Rævens parringstid, januar - februar
S : Schweiss: Blodspor.
Schweisshund: Hund der er trænet til at følge et blodspor. Anvendes
til
eftersøgning af hårvildt efter f.eks. anskudning eller påkørsel af
bil.
Der findes et specielt register, "Schweissregister" over hunde med
bestået
prøve.
www.schweiss.dk
Skumringsjagt: Trækjagt i skumringen. Jægeren venter et sted på
ændernes
rute mellem dagens rastområde og nattens foruragerings-område. Typisk
1,5
time før solopgang og nedgang.
Smæle:
Råvildtets lyd/ytring ved forstyrrelser ( lyder som gøen) / når det
skræmmes.
Spring: bruges som betegnelse for Rådyr der optræder i flok.
Stangskudt:
En fugl anskudt i benene. Kan ses ved at benet tabes eller hænger løst.
Fuglen kan flyve langt. Landingssted registreres for apportering.
Suppejæger: Den, der blot deltager i jagtens måltider.
T : Tiro: Skyd højt, Varsko om flyvende vildts opdukken. Anvendes
under driv/klapjagter for information til jægerne.
Trampejagt : En eller flere jægere med hund går gennem terrænet og
skyder,
hvad de skræmmer op.
Trykjagt: Den mildeste form for "klapjagt". En eller 2 jægere går
langsomt
gennem terrænet for at få vildtet til at flytte sig (ikke flygte) hen
mod
ventende jæger(e).
Formålet er at få vildtet til at flytte sig til et andet område ad
vante
veksler. Vildtets hastighed er lavere når det kommer end ved f.eks.
klapjagt/drivjagt.
Trækjagt: Sker fra skydepram på et relativt roligt vandområde (ofte en
fjord eller anden beskyttet kyst).
Jægeren venter - ofte i skjul - på en trækrute for fugle. Fugle skydes
så
mens de er passerer forbi.
V : Varto: Varsko om løbende vildt. Anvendes under driv/klapjagter
for information til jægerne.
W : Waid: Mave.
Waid, skud: Et skud i maveregionen. Vanskelig at se men stærk lugt af
maveindhold.
Anskudsstedet afmærkes, da an ikke straks må iværksætte eftersøgning.
Dyret sætter sig, og sårfeberen kommer efter 1/2 - 21/2 time.
Eftersøgning med Schweisshund
Udtrykkene er fundet på Dansk Land- og Strandjagts Hjemmeside, håber andre
kan udvide/bidrage med noget til denne tekstfil
og lægge den ud på nettet igen