|
| Indianermad Fra : BSL |
Dato : 27-10-03 17:20 |
|
Hej
Jeg har ved en fejl lovet min datter indianermad til aftensmad, og nu kan
jeg ikke få fat i opskriften, så er der nogen der kan opskriften eller ved
hvor jeg kan finde den på nettet , vil lykken være gjort,
PS jeg ved kun at der skal hakket oksekød og hvidkål i og det kommer jeg
ikke ret langt med.
PÅ forhånd tak
Birgitte
| |
Inger Pedersen (27-10-2003)
| Kommentar Fra : Inger Pedersen |
Dato : 27-10-03 20:54 |
|
"BSL" <mail@fjerndettesembach.dk> skrev i en meddelelse
> Jeg har ved en fejl lovet min datter indianermad til aftensmad,
Jeg håber sørme ikke, det er i aften, for så kommer det her lidt sent
Den indianergryde, jeg kender, er en kødsovs med brunet oksefars og svitsede
hakkede løg, tilsat tomat (evt. ketchup). groft revne kartofler og
gulerødder og vand (evt. jævnet med meljævning).
Smages til med salt, peber og paprika.
Mængderne af kød og grønsager varieres efter smag og pengepung.
Hilsen inger
| |
Nette (28-10-2003)
| Kommentar Fra : Nette |
Dato : 28-10-03 00:00 |
|
"Inger Pedersen" skrev i en meddelelse news:bnjt4o$gnv$1@sunsite.dk...
> Jeg håber sørme ikke, det er i aften, for så kommer det her lidt sent
Og nu bliver det altså til natmad.
> Den indianergryde, jeg kender, er en kødsovs med brunet oksefars og
svitsede
> hakkede løg, tilsat tomat (evt. ketchup). groft revne kartofler og
> gulerødder og vand (evt. jævnet med meljævning).
> Smages til med salt, peber og paprika.
Ja, sådan er den også her . Dog undtagen kartoflerne.
Jeg plejer at servere det med ris eller pasta og så ellers små skåle med
bananstykker, rosiner, ærter, kokosmel, ananasstykker, agurketern osv til.
Nette
| |
Peter W. Bosse (28-10-2003)
| Kommentar Fra : Peter W. Bosse |
Dato : 28-10-03 07:57 |
|
"BSL" skrev i en meddelelse...
> Jeg har ved en fejl lovet min datter indianermad til aftensmad, og nu kan
> jeg ikke få fat i opskriften, så er der nogen der kan opskriften eller ved
> hvor jeg kan finde den på nettet , vil lykken være gjort,
Mortens Opskrifter har et par enkle hits..
Indianergryde:
(4 pers.)
1 stort løg
15 g margarine
300 g hakket oksekød
1 ds flåede tomater (hakkede)
1 dl vand
½ tsk basilikum
½ tsk salt (gerne fra "Salt Lake City")
friskkværnet peber
4 hotdog pølser
240 g ris
4 ananasringe
Løg skæres i tern og svitses i en gryde i margarine. Kødet tilsættes og
svitses med. Tomater, vand og krydderier tilsættes og saucen småkoger
under låg, ca. 15 min. Pølserne skæres i mindre stykker og tilsættes.
Ris koges som anvist på pakke. Ananas skæres i mindre stykker og
blandes med risene.
Man kan evt. anrette risen i en ring på et stort fad og fordele kødsaucen
i midten.
-oo-
Indianerhashis:
(4 pers.)
Brug kun friske grønsager.
500 gram hakket oksekød
4 store porrer, i tynde skiver
4 store gulerødder (1/2 mængde af porrer), groft revet
1 stort zitauerløg, grofthakket
1 spsk. mild paprika
1 oksebouillonterning
2 dl tomatpure
vand
salt
peber
Kødet svitses i fedtstof i en gryde, indtil det hele er delt og grynet.
Dernæst svitses grønsagerne sammen med kødet. Tilsæt paprika,
tomatpure og vand - så det hele er dækket, samt krydderierne. Det
hele simrer under låg 15 - 20 minutter. Smages til med yderligere
krydderier. Retten kræver ofte en del salt, afhængig af årstiden og
grønsagerne.
Et hvidløgsfed eller 2 gør bestemt ingen skade (hvis man kan lide
hvidløg altså).
Serveres rygende varm ned flûtes eller franskbrød med blød krumme
og sprød skorpe. Hertil en kælderkold pilsner eller et godt glas rødvin.
...Til datteren en rød sodavand..
Mvh.
Peter W. Bosse
Nu til Dags spiser Folk ganske ufilosofisk. De vælger ikke
deres Næring som Fornuftsvæsener. Det tænker de ikke
engang på. Men hvad tænker de paa? De lever næsten alle
i Sløvhed, og de af dem, der er i Stand til at tænke, bruger
deres Forstand til taabeligheder som Teologi og Digterkunst.
- Anatole France
| |
Trinita (28-10-2003)
| Kommentar Fra : Trinita |
Dato : 28-10-03 15:45 |
|
> Jeg har ved en fejl lovet min datter indianermad til aftensmad, og nu kan
> jeg ikke få fat i opskriften, så er der nogen der kan opskriften eller ved
> hvor jeg kan finde den på nettet , vil lykken være gjort,
> PS jeg ved kun at der skal hakket oksekød og hvidkål i og det kommer jeg
> ikke ret langt med.
www.fedtfattig.dk har en dejlig opskrift på indiandergryde.
vh lisbeth
| |
|
|