--
> Hejsa.
> Tja... Dise er begyndt at fælde, hvilket plejer at betyde at min lille
> viffer går i løb om ca 5 -7 uger
> Denne gang er det ikke bare en løbetid, som skal overstås hurtigst muligt
> så vi igen kan komme til at have det sjovt... næ, næ, denne gang skal hun
> sørme parres med sin kæreste
> Og forhåbentlig have en kuld småviffere...
> Vi er igang med at hvalpesikre soveværelset... og her kommer problemet.
> Det er Sagas nærterritorie!!!!
> Saga _hader_ hunde!!!!! (undtagelsen er Dise og Sif!)
> Kunne det tænkes at hun vil kunne acceptere hvalpene?
>
> Vi er _ikke_ i stand til at have Dise og hendes hvalpe andre steder (her
> tænker jeg på de første par uger eller tre)... Tør ganske enkelt ikke have
> Dise i stuen - med resten af Banden. Her tænker jeg især på Kludetæppet,
> som Dise stadig ikke har fuld tillid til (Dise fik nogle _meget_ grimme
> oplevelser med Kludetæppet, da kræet var et fertilt Monster på
p-piller)...
> alt det stress hun kan få ved hele tiden at skulle vogte sine hvalpe, vil
> bestemt ikke være sundt!
> Til gengæld er Dise fuldkommen tryg ved Saga!!! Og Saga kan vist nok godt
> lide min lille tornadohund... selv om hun da tit giver Dise en pote
>
> Forslag... ideer... erfaringer... anyone????
>
> Hjælpes - Tak!
>
> --
> Mvh Ann
> Kennel Sifsafs... opdræt af shetland sheepdogs
> Hvalpe ventes engang med tiden!
>
Med fare for at skrive noget helt juks, fordi jeg ikke rigtig har fulgt med
i forhistorien, våger jeg alligevel pelsen.
Lad være med at tage bekymringerne på forskud. Jo mere naturligt det hele
foregår, jo størrer er chancen for at det går godt.
Somme tider klarer dyrene det helt af sig selv, uden nogle behøver at komme
til skade eller føle sig forfulgt.
Jeg kan fortælle dig en lille historie der bekræfter det:
Fik engang en killing. Hun var ski speciel. Efter mindre end et døgn skete
det jeg aldrig troede kunne ske. Min ellers søde og kattevante hund gik
pludselig ... ja amok hedder det vel, og irettesatte den bette killing. Det
blev til en hel dags indlæggelse på dyrehospitalet, sting i hagen på
killingen, sting og dræn i benet og en rids i øjet.
Den var total ukuelig. Selv med lampeskærm hoppede den over hunden, stormede
mellem dens ben, ville putte osv. De fik ligesom aldrig et helt godt forhold
til hinanden. Katten ville bare ikke føje sig... og hunden ville bare ikke
den nærkontakt med den.
Killingen groede sig voksen, og skulle selv have killinger. De kom, og jeg
havde fødekassen i et hjørne af stuen og havde sat tremmer på tværs, så
hunden ikke kunne komme til dem. Jeg introdukserede dem langsomt i løbet af
de første par dage. Hunden var nærmest overhysterisk over de bette små nye
og ville gerne lege mor, snuse, kigge osv. Men jeg var selvfølgelig lidt
påpasselig.
(når man først har oplevet det gå galt, så sidder det ligesom lidt i en
endnu. Hvilket bestemt ikke gør situationen nemmere)
En dag kommer jeg hjem fra arbejde. Hunden hopper selvfølgelig ned fra sit
tæppe og kommer mig i møde. Jeg fjerner afskærmningen til killinger og
missemor og vi stikker sammen hovedet ned i kassen. ..... tror mit hjerte
slog en ekstra gang. Der var hverken missemor eller killinger.
Jeg kiggede på hunden, og hun gik over til sit tæppe og viste mig bulen
under tæppet.
Der lå missemor med børn, og de hyggede sig gevaldigt. Det gjorde hunden
skam også, for nu fik den virkelig lov til at gøre sin hundepligt.... at
passe på
Missemor havde selv flyttet sine killinger ud fra
"sikkerheden".
Ingen problemer efter det.... selvom jeg nok aldrig har lært at slappe helt
af når jeg introdukserer dyr for hinanden for første gang
Så mit bedste råd. Tag det med ro, men vær vågen.
og held og lykke
Hilsen Nina
www.tendertribes.dk