On Thu, 16 Oct 2003 09:05:07 +0200, Leyna <webmaster@big-girls.dk>
wrotd:
>On Wed, 15 Oct 2003 15:10:52 +0200, "Betina von Ahnen Thygesen"
><betina@deskstar.dk> wrote:
>
>
>>Har også et vennepar hvor fyren kom ind i forholdet med en hund som aldrig
>>havde været sammen med børn og hun tog imod venindens med kys pote ;0)
>>Hunden var dengang 5 år gammel. Tror bare hun accepterede det pga "farmand"
>>var rolig omkring det.
>
>Det er måske netop det der skal til. Vi er også blevet bedsteforældre
>mens vi havde hund (ja, vi har altså stadig både barnebarn og hunde!),
>og i starten var moderen til barnet meget pylret med at hunden IKKE
>kom til barnet. Men her snakker vi altså et spædbarn og en stor glad
>lab-x dreng på (dengang)ca. 10 mdr. Vi gjorde det, at vi lod hunden
>undersøge den lille størrelse (under skarpt opsyn naturligvis) og i
>dag er de rigtig gode venner. Ja, det har de faktisk altid været, for
>selvom Vaks har udvist en smule jalousi overfor barnebarnet, så har
>det kun været for at få vores opmærksomhed. Han har aldrig snappet
>efter barnet.
>Nu har jeg ikke fulgt så godt med i denne tråd, så jeg ved hverken
>hvor gammel barnet eller hunden er, men min holdning til børn og dyr
>er under alle omstændigheder, at de skal lære at omgås hinanden på en
>go' måde. Hvis hunden snapper efter barnet - uden at barnet selv har
>fremprovokeret situationen, så skal hunden irettesættes, men hvis
>barnet spæner efter hunden for at få dens opmærksomhed, og den så
>snapper, så er det barnet der skal irettesættes.
>Jeg er selv blevet bidt af en ellers ganske fredsommelig hund, som
>ganske lille (og det hører vist til om ikke min første erindring, så
>en af de første) og det var på grundlag af at jeg ville røre ved
>hundes smukke øjne. Der var ingen der skældte hunden ud, for at have
>bidt/markeret, men jeg fandt ud af, at hunde IKKE kan li' at man
>stikker fingrene i øjnene på dem!
>Men prøv at vise hunden opmærksomhed SAMTIDIG med barnet. Altså ikke
>noget med at isolere hunden, eller give det udtryk af at det er en
>"farlig" situation. Hunden var jo "barnet" først, og hunden vedbliver
>at være "barnet", også mens menneskebarnet vokser op, og har derfor
>lige så stor brug for opmærksomheden som før. Det kan altså godt lade
>sig gøre. Og hvis hunden iøvrigt er godmodig og fredelig, så skulle
>hyggestunder, hvor alle deltager, og alle er rolige, efterhånden kunne
>gøre tricket. Men at udelukke nogen (her bliver det jo højst
>sandsynligt hunden) tror jeg kun vil være med til at gøre problemet
>større.
Jeg kunne måske også bruge et råd eller to om børn og hunde, men ikke
fordi min kunne finde på at snappe.
Jeg har gjort det at når min hund er med til familiesammenkomst, så
roser jeg ham når han bare går forbi den lille pige på 2 år for hun
begynder at skrige helt vildt hvis han kommer for tæt på, nogle gange
har hun skreget bare ved at kigge på ham, eller hvis hun har set ham
selv om han kiggede et helt andet sted hen, og hun ser ud til at gå
helt i chock hvis han går hen og slikker hende i hovedet med logrende
hale ? men det er hans måde at vise glæde på, men hvis hun begynder at
skrige så bliver han bange, nok fordi alles øjne "lidt anspændte"
venner sig imod ham med det samme,det skal lige siges at pigen er
bange for alle hunde, også en gravhund ! men jeg vidste egentlig ikke
hvad jeg skulle gøre , så jeg roste ham bare for at gå forbi hende
uden noget, jeg ved ikke om det er rigtigt ? men efter noget tid kan
de side tæt på hinanden uden at hun skriger
men så bliver hun
modig og går rundt og leder efter ham, og siger vovvov til ham på
afstand , men så ved han ikke om han tør/må gå hen til hende for så
skriger hun måske ? så der er jeg i tvivl om hvordan jeg skal forholde
mig ? det er lidt synd for hunden, han fatter slet ikke hvad han gør
forkert, og det fatter vi andre heller ikke, men vi må jo tage lidt
hensyn til barnet, selv om hun er lidt hysterisk, men hvad ville andre
gøre ?
P-farcen i København...
http://www.aktivebilister.dk/park.htm