Hvis du er mellem 10 og 18 år og ikke lige ved, hvad du skal lave i
efterårsferien, har du chancen for at komme med på Øresund, når Region
Frederiksborg Amt laver Fiskeskole torsdag den 16. oktober. Turen foregår
med båden Sværd, der ligger ved Kronborgkajen i Helsingør. Der sejles ud
klokken 8.00, og båden er tilbage i havn kl. 15.00. Det er tanken at der
skal fiskes efter både fladfisk, torsk og sild. Der er 7 ledige pladser.
Prisen er 125 kr., og man kan tilmelde sig på 47742141 / 28687063. Husk at
der er en flot velkomstgave til alle nye deltager i Fiskeskolen.
|