Hejsa..
Jeg har lige ryddet op i mine disketter (glemmer altid at skrive hvad der er
på dem) Her fandt jeg et opslag fra sidste år, som jeg aldrig er kommet
videre med. Synes lige i skulle læse min triste tanker den dag for ca. 1 år
siden. Hvis nogen kan hjælpe mig videre så høre jeg meget gerne fra Jer..
Så starter "filmen":
Jeg må indrømme at jeg er meget trist idag, hold fast her kommer den
laaaange historie:
Jeg er ved at hjælpe en klassekammerat med at finde en god begynderpony, som
hun skal "bruge" til hendes børn. Vi sidder på handelsskolen og læser Den
Blå Avis over Internettet, da jeg ser "Annoncen". Der stod:" X-More, 21 år,
sund, evt. t.lettere ride-/kørebrug, priside kr 1.000" Jeg blev grebet af en
6. sans, der sagde mig, at dette var min "gamle" pony. Vi skynder os at
skriver telefonnummeret ned og gik ind for at ringe... En telefonsvarer,
ligger mit navn og telefonnummer og skubber tanken væk igen Det kan ikke
være ham, har fået af vide han var aflivet... Da vi har fri, kører jeg i 50
km hjem mens tanken og håbet flyver rundt i mit hoved, prøver at skubbe det
væk og tænke på noget andet, men tlf.: køre stadig rundt i hovedet på mig,
trods jeg har smidt seddel med det væk. Op til mine forældre der heller ikke
tror på det kan være ham. Min mor og jeg går ned og handler og da vi kommer
tilbage bliver jeg enig med mig selv om at det ikke skader at prøve at ringe
igen. Jeg ringer op, den bliver taget, jeg præsentere mig og kvinden
svarer:"Ja,
det er dig der har lagt dit nummer på min tlf.svare, men den lille søde pony
er solgt" Jeg siger til hende at det godt kan være at jeg nu spørger frækt,
men hvad hed den... "Pinocchio", svare hun. "Nokke???", hvisker jeg. "Ja,
det blev han også kaldt", siger hun. "Ok, jeg ringede til dig fordi min
6.sans sagde mig at det var min gamle pony og det ser sådan ud."prøver jeg
at forklarer mig ud af denne smerte jeg er selvforskyldt i, " både alder og
race passer". Hun spurgte hvor jeg kom fra, fortalte at jeg kom fra Møn og
det var derfra
vi solgte ham, fordi jeg mistede interessen. Det passede, med de oplysninger
hun havde fået da hun købte ham. Hun var rigtig flink og fortalte om dem der
havde købt ham, at det var et godt hjem, til en sød pige. Hun gav mig deres
navne, men ville naturligvis ikke fortæller mig mere. Det forstår jeg
godt... Det må ikke være rart at have køb en pony og så ringer en "gammel"
ejer lige pludselig...
Nu kommer pointen med hele min historie:
Jeg har ledt efter Nokke, eller bare nogen der vidste hvad der var sket med
ham, i nu 7 år . Endelig lykkes det også smuttede han væk igen....
Jeg håber at der er nogen her der måske kan hjælpe mig med at finde ham
endnu en gang... (Kan man tillade sig at lede efter en "tabt" pony??) Jeg
ønsker bare at løbende at vide hvordan han har og hvordan "pigen" hygger sig
med ham. (det ved jeg hun gør, han er skøn... (prøver at smile))
Hvis nogen kender disse rare mennesker, eller de selv følger med her i
gruppen, så håber jeg meget at de vil kontakte mig, så jeg eventuelt kan
blive "Nokkebrevveninde" med "pigen".
Jeg ved så meget at han blev solgt til Assens, men om det er nok, ved jeg
ikke...
Nokke-hilsner fra Pernille
|