Leyna wrote:
> I går aftes var den store dag, hvor det første skridt til en
> forandring indfandt sig.
> Mine katte har deres domicil ude i baggangen, hvor de bliver fodret,
> har deres bakke og iøvrigt opholder sig mest, når de da ellers er
> indendørs. De har før været i hele huset, men efter at vi fik hund nr.
> 2 (som IKKE er kattevant) så fortrak de til baggangen.
> Det har jeg været lidt ked af, for jeg synes at det var hyggeligt med
> en kat på skødet ind imellem.
> Men kattene har altså ikke været inde siden Hansen (hund nr. 2) kom
> ind i billedet. De kommer dog hver aften for at få noget at spise, og
> i går aftes da jeg stod og hældte mad op til dem ude i køkkenet, så
> mærker jeg pludselig pels op ad mit ben. Og gudhjælpemig om ikke det
> er Mini (min ældste og mest reserverede kat) der stryger sig op ad
> mine ben inde i køkkenet. Jeg blev så glad at jeg kunne ha' tudet.
> Hundene lå åbenbart og nsorkede inde i stuen, og kom overhovedet ikke
> ud under vores lille skrøbelige møde på "farlig grund".
> Nu er det første skridt taget, og jeg ser forhåbningsfyldt på
> fremtiden. Jeg tror nu på, at mine katte nok skal komme ind igen...
> også selvom "mine drenge" (hundene) er i stuen.
Jeg krydser fingre med tilbageholdt åndedræt
Jeg tror, du skal bevare optimismen - ting som det her /kan/ tage
rigtigt lang tid med katte.
--
Niels Peter
www.bluewhite.dk
Cats Are People, Too!