/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Straf for Devi, stress for Gizmo???
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 10-09-03 22:07

Her til aften gik det så galt igen. Gizmo lavede vandfald i Eukanuba-teltet
der nu står til tørre i min brors brusekabine. Ligesom sidste gang den var
galt er jeg overbevist om, at det er fordi han stresser over min
irrettesætning af Devi at han bliver urenlig. Og Devi har været specielt
slem de sidste 24 timer - det er ikke uden grund at jeg kalder hende min
DAMP-kat.

Men hvordan hulen irrettesætter/opdrager jeg på møgtøsen - uden at stresse
Gizmo så meget at han vander høns overalt i lejligheden?

Irrettesættelsen foregår som den er nu ved at jeg råber af Devi når hun gør
noget hun ikke må - det er de samme to ord hver gang - i en hård tone - og
hun forstår dem godt, selvom hun vælger ikke at høre efter. Problemet er så
at min følsomme Gizzemis tror at al den skælden ud er rettet mod ham og så
bliver han sky og tilbageholdende, går i flæsket på Freya hvis han får
chancen - og ultimativt tisser han så et eller andet sted i lejligheden af
ren frustration.

Men hvad kan jeg ellers gøre? Devi kan ikke opdrages med vand da hun er en
vandkat og elsker at ligge under den tændte vandhane i håndvasken. Og hvis
jeg skal daske hende over næsen hver gang hun er på forbudte veje skal jeg
gå i hælene på hende hele tiden for den er gal konstant. Jeg prøvede Feliway
til stikkontakten til Gizmo og Freya da Freya flyttede ind sidste december
men det var uden nævneværdig succes.

Så det jeg har brug for er enten et vidundermiddel der kan få Gizmo til at
undgå stress når jeg skælder på Devi - eller endnu bedre - et middel der kan
få DAMP-tøsen til at sætte farten ned og opføre sig ordentligt bare et par
timer i døgnet - gerne længere. Har I eventuelt et vidundermiddel til mig -
jeg er ved at blive vanvittig af tøsens eskapader, alle mine pæne ting er
pakket i kælderen og alligevel finder hun ting at pille ved, vælte og
ødelægge - og det med nattesøvn - det er efterhånden kun et fjernt minde

Hjælp og hilsen fra Tina - og misserne der håber der er nogle guldkorn
derude.....

--
Besøg Tina, Gizmo, Freya og Devi på:
www.gizzemissen.dk



 
 
Sabina Hertzum (10-09-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 10-09-03 22:40

Tina Susanne Johansson wrote:

hej tina ;)

> Men hvad kan jeg ellers gøre? Devi kan ikke opdrages med vand da hun
> er en vandkat og elsker at ligge under den tændte vandhane i
> håndvasken. Og hvis jeg skal daske hende over næsen hver gang hun er
> på forbudte veje skal jeg gå i hælene på hende hele tiden for den er
> gal konstant.

min tanke er egentlig at selvom du siger du ikke kan bruge vand, så er jeg
lidt uenig..... det er netop ikke vandet der skal bruges som straf (altså
det at katten bliver våd) men overraskelsen..... du skal på en eller anden
måde have hende til at stoppe med det hun gør, og så få hende til at rette
focus et andet sted hen.......
hvis du nu bruger en forstøver og giver hende en veltilrettet stråle lige
mens hun er mest optaget uden at hæve stemmen, vil hun opfatte at det hun
gør udløser noget ubehageligt, uden at forbinde det med dig, og gizmo når
sikkert ikke at opdage noget ;)

selv bruger jeg i perioder at kaste tilfældige ting efter dem.... ikke så de
rammer katten, men så de rammer lige ved siden af og gør katten forskrækket,
og den dermed opgiver sit forehavende..... ting kan feks være en læbepomade
eller andet småt der ikke gør nogen skade hvis man kommer til at strejfe
katten, men alligevel er stort nok til at give missen en overraskelse ;)
desværre udløser det indimellem krampegrin herhjemme når sweety har været på
afveje og får læbepomaden lige bag sig så han hopper en meter i vejret og
ser snotforvirret ud med halvtyk hale*G* noget han iøvrigt kan klare selv
helt uden at blive forskrækket*G*
grunden til at jeg bruger den metode er at mine gulve ikke har det så godt
med vand i tide og utide og jeg gider ikke rende rundt med en forstøver hele
tiden*G*

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Margot (11-09-2003)
Kommentar
Fra : Margot


Dato : 11-09-03 08:04


KLIP
> Så det jeg har brug for er enten et vidundermiddel der kan få Gizmo til at
> undgå stress når jeg skælder på Devi - eller endnu bedre - et middel der
kan
> få DAMP-tøsen til at sætte farten ned og opføre sig ordentligt bare et par
> timer i døgnet - gerne længere. Har I eventuelt et vidundermiddel til
mig -
> jeg er ved at blive vanvittig af tøsens eskapader, alle mine pæne ting er
> pakket i kælderen og alligevel finder hun ting at pille ved, vælte og
> ødelægge - og det med nattesøvn - det er efterhånden kun et fjernt minde

>
> Hjælp og hilsen fra Tina - og misserne der håber der er nogle guldkorn
> derude.....

Hej Tina

Jeg plejer at true mine katte med at de kommer en tur omkring Landbo
Højskolen til obduktion ), ikke at det hjælper, men man kommer selv af
med sin frustration.

Ellers så tror jeg at Sabinas råd er rigtig gode.

Mange hilsner

Margot




Marianne Hellemose (11-09-2003)
Kommentar
Fra : Marianne Hellemose


Dato : 11-09-03 08:25

Hej Tina

Det lyder som om din Devi, er "tvilling" til min Baby.

Når nu Gizmo stresser så meget, er det nok vigtigt
at du "behersker" råben af Devi, men måske "forfiner"
Sabinas forslag, ved hele tiden at have en pose med
"kasteskyts" i nærheden, små ting der ikke gør skade
men som afbryder Devi i hendes forehavende. Jeg er
nået dertil hvor jeg har dømt Baby "uopdragelig" så
hun får stort set lov til at være som hun nu er, en PIA-
kat (pain in the as) der er kun en ting, jeg _ikke_
tolerere, det er når hun er grov overfor Olivia, hmm
desværre sker det flere gange i løbet af dagen, og
efter Bach's, Serene-Um, vand og Feliway uden
virkning, bliver hun nu sat alene i køkken eller soveværelse, jeg har ikke
det store håb om at det
hjælper, men det giver Olivia (og mig) lidt fred.


--
Marianne Hellemose
www.hellemose.dk
***Ailurophil***

Some people have lives, others have cats



Kate (11-09-2003)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 11-09-03 08:33

Hej Tina

Jeg tænkte som Sabina, at vandet skulle være overraskelsesmoment. Jeg
har fået lært min kanin at en stråle vand er straf og ikke bare af
sjov.
Jeg havde også et problem med Johan, når jeg råbte at Joey (kaninen) så
flygtede Johan som om det var ham som blev skældt ud.
Godt nok er det ikke et problem i dag, Johan ved godt når det er Joey,
eller en af de andre katte, der bliver irettesat.

Prøv alligevel med en vandforstøver og indstil strålen til en hård
stråle. Du skal selvfølgelig så sikre dig at du ikke rammer hende i
hovedet men kun på kroppen. Det er forskrækkelsen hun skal reagere på.

Held og lykke.

--
Kate

Lad adresse være ved privat svar
Leave the address on privat answer

Pia J (11-09-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 11-09-03 08:40


"Kate" <mowgliNOT@oliwer.dk> wrote in message news:3f602542$0$83065

> Prøv alligevel med en vandforstøver og indstil strålen til en hård
> stråle. Du skal selvfølgelig så sikre dig at du ikke rammer hende i
> hovedet men kun på kroppen. Det er forskrækkelsen hun skal reagere på.

Min store vaps ÆÆÆLSKER at bade. Men jeg skal bare vise ham en vandpistol,
så er han bakker han, eller bruseren til haveslangen. Sådan et skud med en
billig vandpistol lige mellem øjnene, det er værre end alt andet, så opgiver
han hellere - og han er ellers ikke sådan at få ned med nakken, han er en
DAMPtromle. Så jeg synes det er et forsøg værd.

:Pia



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409070
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste