---

Er der nogen som ved hvad den japanske gyser hed som blev vist som surprise
i imperial (kbh)? Og hvor den er på imdb?

Hvor var det dog godt! Modigt af Imperial at smide en total ukendt japansk
gyser - men surprise ER surprise! Selvom det tog op til et kvarter at få
sparket den sørgelige store klump af "the voice"-typer ud, var det en film
som langsom sneg sig ind på en og til sidst var der både hvin, gåsehud og
klapsalver.

Meget dårlig start på filmen, men langsom og sikkert blev jeg hevet ind i
dette forbandede hus og dens "ånder". Filmen var ikke helt i top - men er
absolut værd at se for de mange gode - og opbygning til - gys og skræk
scener. Jeg måtte flere gange børste gåsehud væk. Især de "ånder" i filmen
var skræmmende i deres opførsel - på en ny pågående måde. Og så hjalp det
også, at der ikke var de sædvanlige utroværdige computereffekter.

Men men men ...Hvor er det dog sørgeligt at nogen er så amerikaniseret, at
bare det, at filmen ikke var på engelsk, men japansk - var nok til, at de
forlod salen. De burde nok ikke gå til surprise med de skyklapper. Synd for
dem.

JOH

---

J.O.H wrote:

> Er der nogen som ved hvad den japanske gyser hed som blev vist som
> surprise i imperial (kbh)? Og hvor den er på imdb?

Ju-on monstro?

Mvh
Anders

---

Filmen hedder "Ju.On: The Grudge". Her er et link
http://www.imdb.com/title/tt0364385/

Filmen er pt ved at blive genindspillet i USA med Sam Raimi som producer,
men med samme instruktør.

mvh

Christian Rønnow


"J.O.H" <johaarup@@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f5b087c$0$32538$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Er der nogen som ved hvad den japanske gyser hed som blev vist som
surprise
> i imperial (kbh)? Og hvor den er på imdb?
>
> Hvor var det dog godt! Modigt af Imperial at smide en total ukendt japansk
> gyser - men surprise ER surprise! Selvom det tog op til et kvarter at få
> sparket den sørgelige store klump af "the voice"-typer ud, var det en film
> som langsom sneg sig ind på en og til sidst var der både hvin, gåsehud og
> klapsalver.
>
> Meget dårlig start på filmen, men langsom og sikkert blev jeg hevet ind i
> dette forbandede hus og dens "ånder". Filmen var ikke helt i top - men er
> absolut værd at se for de mange gode - og opbygning til - gys og skræk
> scener. Jeg måtte flere gange børste gåsehud væk. Især de "ånder" i filmen
> var skræmmende i deres opførsel - på en ny pågående måde. Og så hjalp det
> også, at der ikke var de sædvanlige utroværdige computereffekter.
>
> Men men men ...Hvor er det dog sørgeligt at nogen er så amerikaniseret, at
> bare det, at filmen ikke var på engelsk, men japansk - var nok til, at de
> forlod salen. De burde nok ikke gå til surprise med de skyklapper. Synd
for
> dem.
>
> JOH
>
>
>
>

---

In article <3f5b087c$0$32538$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>, "J.O.H"
<johaarup@@hotmail.com> says...

> Men men men ...Hvor er det dog sørgeligt at nogen er så amerikaniseret, at
> bare det, at filmen ikke var på engelsk, men japansk - var nok til, at de
> forlod salen.

Hvorimod du er vildt tolerant - bare ikke overfor mennesker.

---

On Sun, 7 Sep 2003 12:29:51 +0200, "J.O.H" <johaarup@@hotmail.com>
wrote:

>Hvor var det dog godt! Modigt af Imperial at smide en total ukendt japansk
>gyser - men surprise ER surprise! Selvom det tog op til et kvarter at få
>sparket den sørgelige store klump af "the voice"-typer ud, var det en film
>som langsom sneg sig ind på en og til sidst var der både hvin, gåsehud og
>klapsalver.

Normalt tager det et kvarter at sparke folk ud, men her var det
gennemgående under hele filmen, at folk stadigvæk rodede rundt. Et par
unge gutter løb rundt mellem sæderne foran os... ret belastende! Jeg
ville gerne se billetterne koste dobbelt så meget, hvis hver person så
havde en værge med, der kunne pande dem, der ikke opfører sig voksent,
én.

Jeg ved ikke, om jeg vil synes, at det er modigt af Imperial at smide
den op. Jeg er fast surprise-gænger, og ønsker da også at se film, jeg
normalt ikke ville se, men Imperial må stadigvæk forholde sig til
publikummet. Og går halvdelen, så er det måske et malplaceret valg.
Det har intet at gøre med filmens kvalitet, snarere omstændighederne.
Jeg mener ikke, man bare kan leve højt på at man i hvert fald ikke er
The Voice-typen, bare fordi man blev siddende. Jeg mener, Cinemateket
og andre biografer stiller fint mit behov for film, der ikke er en del
af typiske biograffilm; jeg ser ingen grund til at Imperial prøver at
udgive sig for noget andet.

The Pianist og A Beautiful Mind var fx ligeledes i risikoen for ikke
at være velvalgt. Måske også Moulin Rouge!, for den sags skyld -
selvom det for mig personligt var én af de bedste surpriseoplevelser.

>Meget dårlig start på filmen, men langsom og sikkert blev jeg hevet ind i
>dette forbandede hus og dens "ånder". Filmen var ikke helt i top - men er
>absolut værd at se for de mange gode - og opbygning til - gys og skræk
>scener. Jeg måtte flere gange børste gåsehud væk. Især de "ånder" i filmen
>var skræmmende i deres opførsel - på en ny pågående måde. Og så hjalp det
>også, at der ikke var de sædvanlige utroværdige computereffekter.

... og pudsigt nok sad man ellers hele tiden og forventede, at der
ville blive brugt computereffekter - fx hvis en person kigger ind i
kameraet, at hendes ansigt så ville morph'e over til et monster eller
lignende :)

For også at kommentere lidt på filmen, med risiko for at spoile en
lille smule: Jeg synes, det største problem var, at det som
vestlænding var ret svært at kende forskel på japanske ansigter og
navne - specielt, når der også springes i tiden, og man ser folk i
forskellige aldre (og formodes at kunne genkende folk).

Det betød, at en del af plottet gik forbi mig, med det resultat, at
jeg blot sad og ventede på det næste gys/chok. Og da de i sig selv
ikke var specielt nytænkende, og kun få gange "brød konventionerne",
så at sige (med en masse klassikere som fx spejle, ansigter, der
kigger ind bag glasruder, bestemte lyde, folk, der løber forbi eller
sidder bag personerne, vaden forbi overvågningskameraer for pludselig
at stirre ind i dem, etc.), så var det ikke en god oplevelse for mig.
Hvis det bare er gåsehud, jeg vil have, så kan jeg lige så godt iklæde
mig kvindetøj og løbe igennem Botanisk Have i Århus.

Det hjalp dog meget at bruge den traditionelle halve time ude foran
Imperial bagefter for at diskutere filmen og plottet. Pludselig
begyndte det hele at give mening, og filmen gik fra at være en dårlig
oplevelse til at være en interessant nok historie Det er ikke en
kritik af filmen i sig selv, men snarere "opsætningen" i Danmark.

>Men men men ...Hvor er det dog sørgeligt at nogen er så amerikaniseret, at
>bare det, at filmen ikke var på engelsk, men japansk - var nok til, at de
>forlod salen. De burde nok ikke gå til surprise med de skyklapper. Synd for
>dem.

Der skal aldrig lyde et ondt ord herfra over at folk går fra en
surprise; tværtimod. Alt andet er smagsdommeri, og det er det helt
rigtige valg at gå, hvis man ikke er tilfreds. Problemet er netop dem,
der bliver siddende for at larme. Eller folk, der sidder og griner,
bare fordi nogle siger noget på japansk, der "lyder sjovt".

Dog må Imperial stadigvæk forholde sig til sin målgruppe. Viser de en
film, der ikke interesserer deres publikum, så er det ikke publikum,
der er problemet.

--
- Peter Brodersen

Ugens sprogtip: yndlings- (og ikke ynglings-)

---

On Mon, 08 Sep 2003 01:49:48 +0200, Peter Brodersen <usenet@ter.dk>
wrote:

>On Sun, 7 Sep 2003 12:29:51 +0200, "J.O.H" <johaarup@@hotmail.com>
>wrote:
>
>>Hvor var det dog godt! Modigt af Imperial at smide en total ukendt japansk
>>gyser - men surprise ER surprise! Selvom det tog op til et kvarter at få
>>sparket den sørgelige store klump af "the voice"-typer ud, var det en film
>>som langsom sneg sig ind på en og til sidst var der både hvin, gåsehud og
>>klapsalver.
>
>Normalt tager det et kvarter at sparke folk ud, men her var det
>gennemgående under hele filmen, at folk stadigvæk rodede rundt. Et par
>unge gutter løb rundt mellem sæderne foran os... ret belastende! Jeg
>ville gerne se billetterne koste dobbelt så meget, hvis hver person så
>havde en værge med, der kunne pande dem, der ikke opfører sig voksent,
>én.
>
>Jeg ved ikke, om jeg vil synes, at det er modigt af Imperial at smide
>den op. Jeg er fast surprise-gænger, og ønsker da også at se film, jeg
>normalt ikke ville se, men Imperial må stadigvæk forholde sig til
>publikummet. Og går halvdelen, så er det måske et malplaceret valg.
>Det har intet at gøre med filmens kvalitet, snarere omstændighederne.
>Jeg mener ikke, man bare kan leve højt på at man i hvert fald ikke er
>The Voice-typen, bare fordi man blev siddende. Jeg mener, Cinemateket
>og andre biografer stiller fint mit behov for film, der ikke er en del
>af typiske biograffilm; jeg ser ingen grund til at Imperial prøver at
>udgive sig for noget andet.
>
>The Pianist og A Beautiful Mind var fx ligeledes i risikoen for ikke
>at være velvalgt. Måske også Moulin Rouge!, for den sags skyld -
>selvom det for mig personligt var én af de bedste surpriseoplevelser.
>
>>Meget dårlig start på filmen, men langsom og sikkert blev jeg hevet ind i
>>dette forbandede hus og dens "ånder". Filmen var ikke helt i top - men er
>>absolut værd at se for de mange gode - og opbygning til - gys og skræk
>>scener. Jeg måtte flere gange børste gåsehud væk. Især de "ånder" i filmen
>>var skræmmende i deres opførsel - på en ny pågående måde. Og så hjalp det
>>også, at der ikke var de sædvanlige utroværdige computereffekter.
>
>.. og pudsigt nok sad man ellers hele tiden og forventede, at der
>ville blive brugt computereffekter - fx hvis en person kigger ind i
>kameraet, at hendes ansigt så ville morph'e over til et monster eller
>lignende :)
>
>For også at kommentere lidt på filmen, med risiko for at spoile en
>lille smule: Jeg synes, det største problem var, at det som
>vestlænding var ret svært at kende forskel på japanske ansigter og
>navne - specielt, når der også springes i tiden, og man ser folk i
>forskellige aldre (og formodes at kunne genkende folk).
>
Jeg vil give dig fuldstændig ret i at et af problemerne ved filmen var
at folk ikke var til at genkende.

Var hende skolepigen der tapede sine vinduer til f.eks. den samme man
så som lille pige, da politiet kom efter hjælp hos den tidligere
politimand?


>Det betød, at en del af plottet gik forbi mig, med det resultat, at
>jeg blot sad og ventede på det næste gys/chok. Og da de i sig selv
>ikke var specielt nytænkende, og kun få gange "brød konventionerne",
>så at sige (med en masse klassikere som fx spejle, ansigter, der
>kigger ind bag glasruder, bestemte lyde, folk, der løber forbi eller
>sidder bag personerne, vaden forbi overvågningskameraer for pludselig
>at stirre ind i dem, etc.), så var det ikke en god oplevelse for mig.
>Hvis det bare er gåsehud, jeg vil have, så kan jeg lige så godt iklæde
>mig kvindetøj og løbe igennem Botanisk Have i Århus.
>
Der var helt klart for meget genbrug af meget slidte klicheer.

Hvis der ikke havde været lyd på filmen havde den nærmere været komisk
end uhyggelig

>Det hjalp dog meget at bruge den traditionelle halve time ude foran
>Imperial bagefter for at diskutere filmen og plottet. Pludselig
>begyndte det hele at give mening, og filmen gik fra at være en dårlig
>oplevelse til at være en interessant nok historie Det er ikke en
>kritik af filmen i sig selv, men snarere "opsætningen" i Danmark.
>
>>Men men men ...Hvor er det dog sørgeligt at nogen er så amerikaniseret, at
>>bare det, at filmen ikke var på engelsk, men japansk - var nok til, at de
>>forlod salen. De burde nok ikke gå til surprise med de skyklapper. Synd for
>>dem.
>
>Der skal aldrig lyde et ondt ord herfra over at folk går fra en
>surprise; tværtimod. Alt andet er smagsdommeri, og det er det helt
>rigtige valg at gå, hvis man ikke er tilfreds. Problemet er netop dem,
>der bliver siddende for at larme. Eller folk, der sidder og griner,
>bare fordi nogle siger noget på japansk, der "lyder sjovt".
>
>Dog må Imperial stadigvæk forholde sig til sin målgruppe. Viser de en
>film, der ikke interesserer deres publikum, så er det ikke publikum,
>der er problemet.

Esben

---

ets_goldeneye@yahoo.com wrote:
> Var hende skolepigen der tapede sine vinduer til f.eks. den samme man
> så som lille pige, da politiet kom efter hjælp hos den tidligere
> politimand?

Øhh, hele filmen foregik indenfor en ganske kort periode så der var ikke
nogle af personerne der blev spillet af forskellige skuespillere. Alle
"afsnitne" hang sammen på den ene eller anden måde og der var generelt
(så vidt jeg husker) en enkelt detalje i hver sekvens der gav en
indikation af hvornår den foregik i forhold til de andre og flere af dem
foregik på stort set samme tid.

Tenz.

---

"J.O.H" <johaarup@@hotmail.com> writes:

> Men men men ...Hvor er det dog sørgeligt at nogen er så amerikaniseret, at
> bare det, at filmen ikke var på engelsk, men japansk - var nok til, at de
> forlod salen. De burde nok ikke gå til surprise med de skyklapper. Synd for
> dem.

Det har ikke noget med det at gøre. Folk var også hysteriske over
Moulin Rouge.

--
Peter B. Juul, o.-.o "I am Arogon son of Alfred."
The RockBear. ((^))
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O