Hvor kreaturerne står i kø for at bane sig vej
igennem krattet og ind til den lækre lille, saftige
stok så den aldrig bliver til andet hvad en smule
hø kunne tjene til. Det er vel også tåbeligt at
sætte sit lys under en skæppe hø...
>>
Lyset er altid nyt. Men hvem kan se det? For seeren
fremstår sjælen som et lysende væsen. Dens lys er et
væv af levende, følsomme fibre, samlet i en ægformet
kokon. Det vil sige: Netop den del af verdens tråde,
som indeholdes i kokonen, gør os til mennesker. Og
videre, med hensyn til kunsten at se:
>>
Alle levende væsener har et samlepunkt - et jeg, der
udvælger bestemte tråde til at blive betonet. Seeren kan
ganske nøje konstatere hvilken verdensopfattelse hvert
enkelt inivid har, blot ved at iagttage den måde hvorpå
indholdet af kokonen er organiseret.
>>
Via en forhøjelse af årvågenheden - hvis glød optræder
i et gyldent bånd og normalt er fæstnet på kokonens
højre side - passeres grænserne for hvad vanligt registreres
og behandles af vort sind.
>>
Når det lyslevende subjekt bringes til at forlade sin fæstning
ændres med ét den måde, verden fremtræder for beskueren på.
Ja, således kan der opnås kendskab til en del, som hidtil syntes
at henstå i det uvisse...
>>
Dog er der faldgruber, seeren bør vogte sig for. Hvad man
f.eks. ikke kan kende skal være sin sag at skelne fra den del
af det ukendte, som virker berigende.
<< Frit efter den indianske vismand, Juan Matus.
At menneskekundskab, såvel som alt andet, kommer fra Gud
er velsagtens uacceptabelt for de fleste. Andre kan have svært
ved at skelne mellem sand og falsk viden. Men herpå følger et
lille uddrag af en tidligere citeret samtale mellem den
kvindelige
seer Mirjana og Jomfru Maria i det Herrens år1999:
»I dag tæller menneskelige værdier næppe mere - ja,
menneskene forsøger sågar at skabe et nyt menneske.
Det vil ikke ske uden konsekvenser... Gud lader
mennesket få sin vilje, men der er en ting vi ikke må
glemme: Mennesket kan måske skabe et nyt menneske,
men mennesket kan ikke give dette nye menneske en sjæl.
Derfor må mennesker begribe, at de kun er bittesmå i
forhold til Gud Skaberen«.
Iøvrigt er der blandt en del andre bemærkelsesværdige
profetier fra jM givet lovning på fremkomsten af et ret så
forunderligt kors på Himlen at det kan ses overalt på Jorden.
Og hvis det skulle være glippet for min ringe hukommelse,
så briges her til afslutning en liden kontroversiel epistel fra
dk.livssyn med titlen, Trosvidenskab:
Spørgsmålet om troens kvalitative beskaffenhed behandles
flere steder i det nye testamente. Mon ikke der kan lægges
adskillige motiver til grund for troen på Guds eksistens?..
Det siges jo at Fanden selv er klar over, der findes en
almægtig skabergud. Men i store træk drejer det sig vel
om to slags relationer: Den ene mulighed er at man tror af
lyst; den anden af nød. Og hvad kan så bevirke at man er
nødt til at tro?.. Ja, i første instans er det er vel nærmest
umuligt at vide, når ikke man har gjort nævneværdig
erfaring desangående - hvilket efterlader én i uvished,
om det overhovedet skulle være nødvendigt.
Dog er der dem, som har fået det hele skovlet ind - og
siden må have bøtten vendt for at bringe fordøjelsen i orden.
Endelig er der vel nogen, der mener at være blevet oplyst...
Iøvrigt mener jeg at alt hvad man ved er noget man tror.
--
Mvh, paw.
|