/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Hvor stammer begrebet "Helvede" fra?
Fra : Andreas Falck


Dato : 27-08-03 19:56

Nedenstående er hentet fra http://www.leksikon.org:

Og giver en ganske god redegørelse for hvordan tankerne om et
evigtvarende pinested har fundet vej ind i kristendommen på trods af
at Bibelen reelt slet ikke støtter en sådan tanke. Men læs selv:

Helvede kommer af det gammelnordiske hel-viti, der betyder «Hels
straffer». Ordet er en uheldig oversættelse af det bibelske ord
«Gehenna», der er navnet på en dal syd for Jerusalem. I denne dal blev
der i året 622 f.v.t. ofret til en gud kaldet Molok. Både piger og
drenge blev slagtet og brændt til ære for denne gud. Da en konge
(Josias) forbød at dyrke andre guder end Israels Jahve, blev dalen
gjort religiøst «uren». Det stod for fremtiden skræk om stedet, og
dalen blev brugt som losseplads - et sted hvor «ilden ikke slukker og
makken ikke dør» som det hedder i Bibelen.

Jøderne forestillede sig, at Jahve ved tidernes ende ville samle alt
ondt og urent i Gehenna og brænde det op med ild, således at verden
igen skulle blive ren og fuldkommen. De fleste ord i Det Nye
Testamente om helvede forudsætter denne tanke, men de kristne tolker
dem ofte som udsagn om en tidløs pine. Denne opfattelse er farvet af
andre bibelsord. Specielt har lignelsen om «Den rige mand og Lasarus»
haft stor betydning. Indflydelse fra andre religioners fantasier om
tilstanden efter døden har også gjort sig gældende. Noget det norrøne
begreb «helvede» i sig selv afslører.

I de fleste religioner findes forestillinger om et dødsrige i jordens
indre, hvor de dødes «skygger» visner bort i et trøstesløst liv
efterhånden som de glemmes. Grækerne havde deres Hades med forskellige
afdelinger. Jøderne kaldte det Sjeol og i norrøn mytologi var Hel
navnet på herskerinden i dødsriget. For grove forbrydere findes der
ofte straffe i dødsriget. I Hades' afdeling Tartaros ruller Sisyfos
som bekendt forgæves sine sten som en straf beordret af guderne. Det
er en denne dødsrigetanke, der ligger til grund for lignelsen om «Den
rige mand og Lasarus». Sammen med tanken om djævelen som guds modpol,
førte dette efterhånden til forestillingen om et underjordisk helvede,
hvor djævelen herskede med ild og svovl og pinte de fortabte. Mest
kendt er nok Dantes beskrivelse af helvede i «Den guddommelige
komedie» fra 1300 tallet. Det billede af helvede vi således har fået
er helt ubibelsk. Selv forfatteren af «Johannes' Åbenbaring», der er
den i Bibelen, der har de mest udviklede tanker om en «evig pine» i
ild, tænker sig denne ulykke som noget det først og fremmest er
djævelen selv der rammes af. I Gehenna har djævelen ifølge Bibelen
ingen magt. «Helvede» eksisterer heller ikke i dag, men er tænkt som
en mulighed efter dommedag, uanset om «helvede» står for en total
udslettelse som Bibelen almindeligvis forudsætter, eller er tænkt som
en «evig pine» - noget som kun to bibelsteder synes at antyde.

I Jesu mund bruges alvorsord om dommen som en advarsel til hans egne
disciple og til jødernes religiøse ledere. Ordene udtrykker den
troendes alvor overfor sin gud. Jesus' og Bibelens ord er i kirkens
historie blevet brugt til at udvikle en detaljeret lære om hvordan det
vil gå de ikke-troende efter døden. Eftersom troen ifølge kirkens lære
skabes af forkyndelsen, blev alle midler tilladt for at sikre denne
forkyndelse. At frelse mennesker fra de evige pinsler i helvede blev
vigtigere end andre kærlighedsgerninger. Derfor accepterede
kirkefaderen Augustin ca. 410 e.Kr., at kættere blev forfulgt med
verdslige midler. Gennem middelalderen blev forkyndelsen fremmet ved
tvangsdåb og våben. Ved midten af 1200 tallet blev det accepteret, at
den kirkelige inkvisition benyttede tortur under forhør af mistænkte
kættere, og både katolikker og protestanter accepterede, at hekse blev
brændt i tusindvis. Ingen jordiske pinsler kunne måle sig med den
evige straf i helvede. Alle midler som kunne «frelse» menneskene blev
accepteret.

Kirkens lære om evig pine for de vantro blev et velegnet middel i
magthavernes hænder til at forfølge modstandere med den værste tortur
og grusomhed under et tyndt dække af fromhed. Selv den moderne
missionsbevægelse har retfærdiggjort sin mangel på respekt for andre
kulturer og religioner ved at henvise til, at kun kristendommen kan
befri folk fra evig pine. Det undskylder næsten enhver påtrængende og
hensynsløs missionsmetode. Hvilke psykiske lidelser der er fulgt i
kølvandet på «vækkelsesprædikanter» og præster, der har brugt
helvedesforestillingerne som omvendelsesmotiv, vil vi aldrig få
pålidelig viden om. Men hvor forestillingen om «evig pine» er stærk,
bliver almindelige anstændighedsnormer og dagligdags hensynsfuldhed
let sat til side af religiøs fanatisme. Kristendommen der skulle være
kærlighedens religion, har ikke mindst på grund af denne lære om «evig
pine» for de vantro udviklet en historie, der er et mareridt af
grusomheder.

http://www.leksikon.org/art.php?n=1092


--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://sdanet.dk/ + http://skabelsen.info/
http://bibeltro.dk/ + http://bibel-skole.dk/
*** Alle med debatforum ***


 
 
Ukendt (27-08-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 27-08-03 21:03

Begrebet Helvede er allerede nævnt i det første kapitel i bibelen

Der står at Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Her er nævnt den
evige dag (vores hvile i himmelen, de evige boliger) og den evige nat.
Natten er ildsøen hvor der ikke er lys, derfor havde Gud kun behag i lyset
og ikke i natten. Gud har behag i menneskers frelse ikke i deres fortabelse.

Ole
--
.....................
true.origin vs talk.origin www.bereshith.org
alle de forskellige forståelser www.skabelsesberetningen.dk



Jane (27-08-2003)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 27-08-03 21:22

Ole Madsen skrev i <news:3f4d0e58$0$5185$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>:

> derfor havde Gud
> kun behag i lyset og ikke i natten.

Jeg håber da du mener i en symbolsk betydning da jeg ikke kan se
noget ondt i natten. En mørk stille nat hvor det måske endda er
regnvejr er de bedste tider i mit liv. Jeg elsker det stille og
smukke mørke oplyst af månen og stjernerne og kan ikke se at det
er ubehageligt.

Jane

Ukendt (27-08-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 27-08-03 21:41


"Jane" <kkgnsdlkng@hotmail.com.nejtak> wrote in message
news:Xns93E4E36C3C409kkgnsdlkng@62.243.74.162...
> Ole Madsen skrev i <news:3f4d0e58$0$5185$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>:
>
> > derfor havde Gud
> > kun behag i lyset og ikke i natten.
>
> Jeg håber da du mener i en symbolsk betydning da jeg ikke kan se
> noget ondt i natten. En mørk stille nat hvor det måske endda er
> regnvejr er de bedste tider i mit liv. Jeg elsker det stille og
> smukke mørke oplyst af månen og stjernerne og kan ikke se at det
> er ubehageligt.

hvor der undlades at siges noget, siger mange gange mere end hvis man sagde
det, stilhed taler tit mere.....


--
.....................
true.origin vs talk.origin www.bereshith.org
alle de forskellige forståelser www.skabelsesberetningen.dk



paw (28-08-2003)
Kommentar
Fra : paw


Dato : 28-08-03 03:27


Jane skrev

> Jeg håber da du mener i en symbolsk betydning...
>
Ja, åndsformørkelse skal ikke være sundt.
Det kaldes iøvrigt for Mørkets Dag.

Jeg vil benytte den sene nattestund til at berette
om en særlig skelnen mellem begreberne sandt
og virkeligt, der kan belyse meningen bag det
gamle jødiske ordsprog: "Enhver sag kan ses
fra tre sider."..

Aristoteles (384-322 BC) gjorde sig til talsmand for
den skarpe grænsedragning imellem studiefagene, som
vi kender det idag. Denne 'grundlægger af moderne
videnskab' satte i særdeleshed skel mellem natur-
(:physis,gr.) videnskaberne og en såkaldt meta-
(:iblandt, iøvrigt, på den anden side, red.) fysik...

Han kalkulerede på sidstnævnte felt med 4 såkaldte
årsagsfaktorer: Form og Materie samt diverse Motivgrunde,
der afstedkommende forandringer, tillige med Hensigten, som
angår det retlinede; men tilhører en anden sfære.

Han introducerede tilmed *princippet om Den gyldne Middelvej
- hvilket eksempelvis vil sige, at 'gavmildhed' figurerer imellem
'gerrighed' og 'ødselhed' - at 'dyden' i alle tilfælde står
imellem to extreme 'laster'... Med andre ord en alsidig herre!

*Samme princip findes iøvrigt beskrevet i Bhagavad Gita
{:Herrens Sang, hinduernes bibel}, hvor Krishna betegner lyset
& 'kundskaben'(satwa) som en passage imellem 'lyst' (raja) og
'mørkt' (tama).

Mon ikke, du kan spore forbindelsen til Mørkets Dag?..

Lige præcis hvorfra begrebet Helvede stammer, kanske
falder nogen her for brystet. For ét er at finde det anvendt
i en oversættlse af de gamle jødiske skrifter, som antagelig
var forfattet på en semitisk dialekt og med andre ord ved
brug af et ganske specielt alfabet - ja, for ikke at snakke om
de relativt utilgængelige og vanskeligt oversættelige billedlige
formuleringer... Et andet er at de gloser, man så vælger at
gengive betydningen med, måske stammer fra flere ganske
forskelligartede kulturkredse. Men i store træk vil man med
fordel kunne betragte Ordet som et universielt fænomen,
imens diverse talemåder og samtlige sprog er kulturelt
betingede: Denne regel fjerner de værste forhindringer.

Ifølge Gyldendals etymologiske ordbog anno 1976:
Helvede; oldnord. _helviti_ - sammensætning af _hel_
og _vide_ {= kendskab til Hel, dødsrigets gudinde og
datter af Loke, der gik som løgnens fader og tilmed
avlede såvel Midgårdsormen som Fenrisulven}.

Den fonetiske lighed med Helvetica skal næppe tillægges
nævneværdig betydning; men jfr. græsk mytologi var
betegnelsen for dødsriget og underverdenens herre
jo Hades {dvs. hadet af guderne} og hans kone
gik under navnet Hor... Hvem siger i grunden at
det skal være let nok at orientere sig om sligt.

--
Mvh, paw.






paw (29-08-2003)
Kommentar
Fra : paw


Dato : 29-08-03 12:46


Paw skrev...

> Ifølge Gyldendals etymologiske ordbog anno 1976:
> Helvede; oldnord. _helviti_ - sammensætning af _hel_
> og _vide_ {= kendskab til Hel, dødsrigets gudinde og
> datter af Loke, der gik som løgnens fader og tilmed
> avlede såvel Midgårdsormen som Fenrisulven}.
>
Og tilføjer hemed...

Odin fik Lokes tre børn overdraget som
en gave fra jætteverdenen. Hvad er en jætte?..
Det rene gætteværk - eller kan vi få et kvalificeret
bud på sagen? Den engelske betegnelse 'giant'
stemmer nøje overens med omtalen af giganterne
i den græske mytologi, der iøvrigt nævner titanerne
som deres mindre i hærdige rivaler i kampen om
at fravriste guder og engle deres myndighed og
respektive beføjelser. Sidstnævnte gruppe af
kaosmagter kaldes i den oldnodiske mytologi
for thurser, og de leder ikke - som jætter har for
vane - folk til magtfuldkommenhed; men derimod
til nedstemhed, forpinthed og i afmagt.

Hel fik ni verdener nedentil at bestyre:
Hendes ansigt var på den ene side blændende
smukt; på den anden side misdannet og ækelt...

Midgårdormen blev kastet i folkehavet:
Hvem sagde noget om dragen, der blev
styrtet ned fra Himlen?..

Fenrisulven blev lænket på et bjerg.
Men det var den, der på dommens dag
fik bugt med Odin og siden blev dræbt
af sønnen Vidar, hvis navn betyder:
Årvågen.



Jane (29-08-2003)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 29-08-03 18:17

paw skrev i <news:binvj8$gno$1@sunsite.dk>:

>> Ifølge Gyldendals etymologiske ordbog anno 1976:

> Og tilføjer hemed...

Har du fundet det i den ordbog eller har du en boggtitel at
friste med? Jeg synes det er så hyggeligt at læse om de gamle
historier fordi jeg husker dem fra min barndom men jeg er
ikke så heldig når bibliotekaren skal finde dem til mig.

Jane

paw (29-08-2003)
Kommentar
Fra : paw


Dato : 29-08-03 19:27


Jane skrev:

> Har du fundet det i den ordbog eller...
>
Shhh, for katten da! Slig hedensk vrøvlesnak
hører i ypperstepræstens øjne ingen steder hjemme.
Men hvis du spørger mig, så lærer man intet nyt
uden at glemme hvad man véd. Og er der noget,
de åndrige bæster har svært ved...
Nå, men det er heller ikke så ligetil at støve den
slags op efterhånden. Man gør klogt i at betænke,
hvorvidt det er overklasseløgenes lirekasse man
drømmer om at betjene, når det kommer til stykket.
For ellers må man tage til takke med hvad andre
har jokket på siden de lærte at gå.

Jeg tør dog nok foreslå dig at gå i lag med én
bestemt bog - dersom nedenstående overhovedet
forekommer dig at give tilpas mening...

1.) Øst /forår.
Kraften fremtræder i det frodiges tegn: Opvækkelsen. blomstring.
Dragen. Lyn og torden. Ældste søn. Heftighed. Den brede vej.
Foden. Natten og sandets farve.
2.) Alt løser sig i det blides tegn: Arbejdet, heldet . Vækst
og duft.
Hønen. Vinden. Ældste datter. Hengivenhed, flygtighed.
Langt og indtrængende. Låret. Hvidt.
3.) Syd /sommer.
Det bliver synliggjort i lysets tegn: Kundgørelsen. Modning.
Hanen. Ilden. Solen. Myndighed, afhængighed. Skjold og våben.
Store navne. Øjet. Gyldent.
4.) Alle tjener i det modtagendes tegn: Ernæringen. Ly og
klæder.
Koen med kalven. Jorden. Moderen. Sparsommelighed. Rummet.
Stammen. Den store vogn. Bughulen. Sort.
5.) Vest /efterår.
Han glæder dem i det muntres tegn: Legen, fornøjelsen.
Indbildning.
Fåret. Månen. Søen. Yngste datter. Smidighed, Nøjsomhed. Svag
udadtil,
hårdfør indadtil. Lyksalighed, stædighed. Munden, Tungen. Blodets
farve.
6.) Han kæmper i det skabendes tegn: Vedtagelsen, kundskaben.
Hesten. Himlen. Faderen, Herren. Fejlfrihed, retsindighed.
Varighed i forvandlingen.
Træfrugten. Mørkt og lyst i bevægelse. Tiden. Ånden, Ordet.
Hovedet. Violet.
7.) Nord /vinter.
Han strenger sig an i afgrundens tegn: Rigets grænse.
Svinet. Kløften, skjulet, graven. Tyvene. Baghold. Listighed,
melankoli. Lasten.
Underkastelse. Ørerne. Lyserødt.
8.) Han fuldfører i fredens tegn: Hvilen, roen. Stilheden.
Hunden. Bjerget. Yngste søn. Trofasthed, åbenhed, tillid.
Afslutning og begyndelse.
Porten, grundstenen. At holde fast og slippe. Hånden. Mørkeblåt.

"De 8 Bånd" Sammendrag af I Ching, Forvandlingernes Bog,

--
Mvh, paw.



Jane (29-08-2003)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 29-08-03 19:42

paw skrev i <news:bio5v1$on7$1@sunsite.dk>:

> Jeg tør dog nok foreslå dig at gå i lag med én
> bestemt bog - dersom nedenstående overhovedet
> forekommer dig at give tilpas mening...

Beklager men det giver ikke mening. Intet af det får mig til
at mindes min børne lærdom og Odin og Thor og de andre sjove
aser. Jeg skal holde mig til min bibliotekar.

Jane

paw (29-08-2003)
Kommentar
Fra : paw


Dato : 29-08-03 20:38


Jane skrev

>Jeg skal holde mig til min bibliotekar.
>
Det ville jeg også ha' gjort...



erik larsen (28-08-2003)
Kommentar
Fra : erik larsen


Dato : 28-08-03 06:29


"Jane" <kkgnsdlkng@hotmail.com.nejtak> skrev i en meddelelse
news:Xns93E4E36C3C409kkgnsdlkng@62.243.74.162...
> Ole Madsen skrev i <news:3f4d0e58$0$5185$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>:
>
> > derfor havde Gud
> > kun behag i lyset og ikke i natten.
>
> Jeg håber da du mener i en symbolsk betydning da jeg ikke kan se
> noget ondt i natten. En mørk stille nat hvor det måske endda er
> regnvejr er de bedste tider i mit liv. Jeg elsker det stille og
> smukke mørke oplyst af månen og stjernerne og kan ikke se at det
> er ubehageligt.
>
> Jane

for mig lyder det mere som lys fra Jesus og mørket fra den onde. Jesus siger
"jeg er Lyset" og Bibelen kalder ham dernede for mørkedets fyrste på
grundlag af deres gerninger, de gerninger Gud har satte et skeld imellem fra
begyndelsen.

sol, måne og stjernerne er først skabt på den tredie dag

Erik L






Bo Warming (28-08-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 28-08-03 17:09

"Jane" <kkgnsdlkng@hotmail.com.nejtak> wrote in message
news:Xns93E4E36C3C409kkgnsdlkng@62.243.74.162...
> Ole Madsen skrev i <news:3f4d0e58$0$5185$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>:
>
> > derfor havde Gud
> > kun behag i lyset og ikke i natten.
>
> Jeg håber da du mener i en symbolsk betydning da jeg ikke kan se
> noget ondt i natten.

Mørke betyder risiko for overfald, men de psykologiske mekanismer bag
talrige kulturers fantaseren om lidelse-efter-død er snarest følgende:

Når man i krig skaber mod hos kampfæller, så skal man besmykke sine ord godt
og længe og varieret.

Når man er færdig med at rose egne styrkers snilde og gudvelbehagelighed,

så hånder man fjendens ynkelighed,

og når man har skønmalet om sejrens frugter for vinderen, så sortmaler man
ulykken der vil ramme den lede modpart, og hvis han er døende og smerter
snart er overstået, så opfinder man evige smerter i ormegaard som Regnar
Lodbrogs, og evige flammer og tænders gnidsel er lækkert at forestille sig

For når det rammer modpart, så behøver man ikke selv frygte det.

Man dæmoniserer og diaboliserer

Når sociologer har kaldt træk-og-slip toilettet for "Den vestlige
civilisations fetich" så har de bygget på følgende om fortrængninger

"I enhver askets moral værdsættes en del af hans selv som Gud, og han er
derfor nød til at diabolisere den anden del. "Nietzsche

Selvfølgelig var udskylning af lort og pis ned i helvede-klokken et
fremskridt frem for natmænds udkørsel til markerne af latrinspande, men det
har også at gøre med "denial".
Se den ny danske film "Manden bag døren" som jeg har anmeldt på
dk.kultur.film igår.



TBC (06-09-2003)
Kommentar
Fra : TBC


Dato : 06-09-03 03:31

On Wed, 27 Aug 2003 22:02:34 +0200, "Ole Madsen"
<Maaseiah[SNABEL]paradis.tdcadsl.dk> wrote:

>Begrebet Helvede er allerede nævnt i det første kapitel i bibelen

Der står intet om begrebet helvede i 1 Mos i nogle af de bibler jeg
har adgang til.

>Der står at Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat.

Ja, det er nemelig *det* der står. ...i alle de bibler jeg kender til

>Her er nævnt den
>evige dag (vores hvile i himmelen, de evige boliger) og den evige nat.

Virkelig ? ...I de bibler jeg kender står der i 1 Mos kap 1 ellers kun
om skabelsen af himlen og jorden og de levende skabninger der blev
frembragt på den.

>Natten er ildsøen hvor der ikke er lys,

Nå ? ...Hvorledes begrunder du det ud fra bibelens ord ?

> derfor havde Gud kun behag i lyset
>og ikke i natten.

Så var det underligt at han lod sin ånd svæve over vandene, for der
står at i begyndelsen var "der var mørke over urdybet, og Guds ånd
svævede over vandene". Der står nu engang *intet* om at gud *ikke*
brød sig om "natten", med blot som tilfældet også er med de øvrige
frembringelser at "Gud så, at det [her specifikt benævnende lyset som
han havde frembragt] var godt"

> Gud har behag i menneskers frelse ikke i deres fortabelse.

Ja, helt bestemt. Det fremgår tydeligt af bibelen

"jeg finder ikke behag i den ugudeliges død, men i at den ugudelige
vender om fra sin vej og bliver i live" - Ezekiel 33:11

"han som vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til
nøjagtig kundskab om sandheden" - 1 Timoteus 2:4

"Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener,
men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå
fortabt, men at alle skal nå til omvendelse" - 2 Peter 3:9

TBC






Ukendt (06-09-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 06-09-03 04:09

Jeg fortolker teksten.

At Gud undlader at sige noget indikere for mig at han ønsker at sige noget

Ole



TBC (06-09-2003)
Kommentar
Fra : TBC


Dato : 06-09-03 12:54

"Ole Madsen" <Maaseiah[SNABEL]paradis.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3f594fdf$0$434$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg fortolker teksten.
>
> At Gud undlader at sige noget indikere for mig at han ønsker at sige noget

Ok ? ...Det er imidlertid en ny tanke for mig idet gud jo har talt i den
udstrækning han finder for godtbefindende, og det han fremfører er
pålideligt. Men kan næppe heller klandre ham for at være inkompetent mhp at
fremføre det der måtte være hans vilje tanke eller hensigt. Som Salomon
prise gud i en bøn: "Lovet være Gud, der har givet sit folk Israel hvile,
ganske som han talede, uden at et eneste ord er faldet til jorden" (1 Kong.
8:56). Eller som David sagde i Salmerne: "Ord fra Jehova er ord der er rene,
som sølv der er rensmeltet i en jordovn, lutret syv gange". (Salme 12:6) -
Jesus sagde om Gud: "han som har sendt mig er sandfærdig, og netop de ting
jeg har hørt fra ham, taler jeg i verden", (Joh 8:26) og Jesus som var guds
"herligheds genskær og det nøjagtige udtryk for selve hans væsen" (Hæb 1:3),
sagde om sig selv: "Jeg har talt offentligt til verden. Det har altid været
i en synagoge eller i templet jeg har undervist, dér hvor alle jøderne
kommer sammen; i det skjulte har jeg intet udtalt" (Joh 18:20)

TBC

..





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408877
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste