Søndag d. 31. august, kl. 10-16 holder vi grej-kræmmermarked ved
Ladegårdssøen ved Frederiksværk.
Her kan alle frit stille et bord op og forsøge at sælge såvel nyt som
gammelt grej - og alle er naturligvis velkomne som købere.
Vi har lavet aftale med flere lokale fritidsproducenter af grej, og fra
forhandlerside kommer Henrik Lauridzen fra Ballerup Fiskemagasin, og han har
lovet at have nogle gode tilbud med.
Det er også ganske vist at Rasmus Hansen fra Fisk & Fri vil forsøge at sælge
ud af sit grej, og foreningen selv vil stå for salg af varer fra Danmarks
Sportsfiskerforbund, bl.a. det nye flotte bilmærke i rustfrit stål.
Vi vil også sørge for salg af mad og drikke.
I dagens anledning sælger vi et dagkort til Ladegårdssøen, der gælder mens
markedet er åbent og kun koster 30 kr. Der er med andre ord mulighed for
hurtig afprøvning af de indkøbte varer, og er man heldig, har man både et
par ørreder og et godt køb med hjem.
Kørevejledning finder du her:
http://fabelfisken.dk/forening/Klubhus_ie.htm
Henning Pedersen
Ølsted og Frederiksværk Sportsfiskerforening
Tlf. 47742141 / 28687063