---

Det er muligvis ikke det rigtige sted jeg henvender mig, men jeg tager
chancen, jeg er ked af det, rasende og frustreret, jeg kan ikke forstå at
når folk kommer på plejehjem eller i beskyttede boliger, så er der ingen
grænser for hvor meget medicin der bliver udskrevet til dem, det er som om,
at det er nemmere bare at skrive piller ud end at drage lidt mere omsorg for
den enkelte, og her er det også lægerne der springer over hvor gærdet er
lavest. Sidder et ældre menneske og er ked af det, og måske bare trænger til
at snakke, så bliver der straks foreslået lykkepiller, kan de ikke sove så
er det bare om at komme igang med sovepiller o.s.v. Pyh ha, det lettede at
få det ud.
mvh. Dina.

---

Dina spake unto us:
> det er som om, at det er nemmere bare at skrive piller ud end at
> drage lidt mere omsorg for den enkelte

Hvor mange er der i vagt i forhold til beboere?

> Sidder et ældre menneske og
> er ked af det, og måske bare trænger til at snakke, så bliver der
> straks foreslået lykkepiller

Hvis beboeren er dement, hjælper det ikke ret længe med en samtale. Man kan
selvfølgelig gøre meget ved at placere beboerne, så de kan følge med.

Men ellers er det ikke noget, jeg har den store ekspertise om.... Forstår
godt din harme over de vilkår, der bydes de ældre....

--
Yours
Pegasus

---

Det har vel noget at gøre med hvordan man fordeler de økonomiske ressourcer.
Min fader er også på et plejehjem, hvor de ville fodre ham med humør
regulerende medicin.

Jeg endte med selv at ansætte en 'ven' til ham, som kommer og snakker med
ham 3 gange om ugen.

Jeg forstår heller ikke helt hvordan man kan behandle ældre, på den måde man
gør. Det er jo trods alt dem, som har gjort vores liv muligt.

Den dag, hvor jeg ikke kan klare mig mere og jeg er tvunget på plejehjem,
tror jeg faktisk at jeg hellere vælger selvmordet, frem for at tilbringe min
sidste tid i sjælelig smerte.



--


MVH

Peter H
www.n-p-i.tk