---

»Jeg kender en mandlig medarbejder, der gik ind og bad om mere i løn,
fordi konen tjente mere. Den mandlige chef kunne sagtens forstå
problemet, selv om kvinden arbejdede et helt andet sted. Det kunne jo
føre til skilsmisse, så selvfølgelig fik manden lønforhøjelse,« siger
chefkonsulent Sanne Udsen, Udsen Consulting.

Hendes opfattelse er, at mange mandlige chefer mener, at kvinder ikke
er forsørgere. Mandlige chefer identificerer sig mere med deres
mandlige medarbejdere og det vigtige i, at de får mere i løn.

http://www.bt.dk/Nyheder.pl?c=left&aid=149150

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:df29e838.0308220308.22b85fee@posting.google.com...
> »Jeg kender en mandlig medarbejder, der gik ind og bad om mere i løn,
> fordi konen tjente mere. Den mandlige chef kunne sagtens forstå
> problemet, selv om kvinden arbejdede et helt andet sted. Det kunne jo
> føre til skilsmisse, så selvfølgelig fik manden lønforhøjelse,« siger
> chefkonsulent Sanne Udsen, Udsen Consulting.
>
> Hendes opfattelse er, at mange mandlige chefer mener, at kvinder ikke
> er forsørgere. Mandlige chefer identificerer sig mere med deres
> mandlige medarbejdere og det vigtige i, at de får mere i løn.
>
> http://www.bt.dk/Nyheder.pl?c=left&aid=149150

Af frygt for for blive kaldt diverse skældsord osv, nu: Men jeg syntes
egentligt at det er iorden, forstået med det forbehold at mange kvinder ikke
er så hårde og kontante som mænd og de tør ganske enkelt (hmmm. mangler et
bedre ord, men kan ikke finde på det nu) ikke at "slå i bordet" som mænd.

Og det kan aldrig nogensinde blive mændenes skyld at kvinderne ikke kan
finde ud af at tage sig sammen og bede om mere i løn. Aldrig.... Vi slipper
nok aldrig for den forskel i løn-indkomst, hvis kvinderne aldrig lærer at
slå noget hårdere i bordet....

mvh.
Martin Jørgensen.

---

"Martin Jorgensen" <megafedt@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f4662be$0$24658$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

Hej,

> "Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> news:df29e838.0308220308.22b85fee@posting.google.com...
> > Hendes opfattelse er, at mange mandlige chefer mener, at kvinder ikke
> > er forsørgere. Mandlige chefer identificerer sig mere med deres
> > mandlige medarbejdere og det vigtige i, at de får mere i løn.
>
> Af frygt for for blive kaldt diverse skældsord osv, nu: Men jeg syntes
> egentligt at det er iorden, forstået med det forbehold at mange kvinder
ikke
> er så hårde og kontante som mænd og de tør ganske enkelt (hmmm. mangler et
> bedre ord, men kan ikke finde på det nu) ikke at "slå i bordet" som mænd.
>
> Og det kan aldrig nogensinde blive mændenes skyld at kvinderne ikke kan
> finde ud af at tage sig sammen og bede om mere i løn. Aldrig.... Vi
slipper
> nok aldrig for den forskel i løn-indkomst, hvis kvinderne aldrig lærer at
> slå noget hårdere i bordet....

I bund og grund giver jeg dig ret - og jeg har heller ikke selv de
største problemer med at få en fornuftig løn for mit arbejde. Men
når det er sagt, så hjælper det simpelthen ikke en hujende fis at
vi som kvinder skal kæmpe hårdere (når vi nu er blidere gemytter
på det område) for en højere løn, fordi cheferne sidder med deres
forstokkede holdninger - jeg er f.eks. eneforsørger, og som sådan
langt mere ophængt i alle ender og kanter økonomisk end de fleste
mænd, men hvis chefen sidder med hovedet under armen i 1950 og
bilder sig ind, at kun mænd er forsørgere, så er jeg allerede 2 point
bagud ved lønforhandlingerne.

Dertil kommer det helt elementære, at kvinder ville have godt af
at lære at fordi der er remset ti kvalifikationskrav op i et stillings-
opslag, er det helt okay at søge, selvom man kun kan matche de
4 af kravene - det er sådan mænd gør. Og kvinder ville også
have godt af at nå frem til, at det de ikke med det samme kan
gøre godt, det lærer de nok hen ad vejen - samt at det er okay
at fejle. Mænd er meget bedre til at tage kritik som kritik af
arbejdsindsatsen/arbejdsopgaven og ikke som noget personligt,
mens kvinder opfatter kritik som personligt, selvom det alene
omhandler indsatsen/opgaven.

Ja, der er områder, hvor kvinder kunne lære af mænd.

Men - og så må jeg lige tage noget ganske andet med - når
man så som kvinde tager disse karakteristika til sig, så opleves
man hurtigt som en "trussel" af de mandlige kollegaer, fordi
man ikke længere overholder de uskrevne regler på arbejds-
pladsen. Og i værste fald fyrer chefen en, fordi man er for
langt fremme i skoene, hvor det hvis det havde det været en
mand, havde det været udtryk for hans ambitioner og hans
"drive" (positivt).

Det er nu engang ikke så nemt, som du umiddelbart fremstiller
det.

mange hilsner
nusle

---

In article <3f466ba2$0$21605$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
nusle@mail.dk says...
> Dertil kommer det helt elementære, at kvinder ville have godt af
> at lære at fordi der er remset ti kvalifikationskrav op i et stillings-
> opslag, er det helt okay at søge, selvom man kun kan matche de
> 4 af kravene - det er sådan mænd gør.
>

Ikke alle mænd (men hvis nok gør det forklarer det hvorfor der er så
mange talentløse paphatte i diverse stillinger)

---

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.19b0d180f59b5c1d989e27@news.usenetserver.com...

Hej,

> Ikke alle mænd (men hvis nok gør det forklarer det hvorfor der er så
> mange talentløse paphatte i diverse stillinger)

Well, jeg har skrevet det før og vil stadig gerne stå ved det,
ikke alle (og dengang skrev jeg chefer) er kompetente til
at varetage det stykke arbejde de sidder med.

mange hilsner
nusle

---

In article <3f472a98$0$5171$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>, nusle@mail.dk
says...
>
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
> news:MPG.19b0d180f59b5c1d989e27@news.usenetserver.com...

> > Ikke alle mænd (men hvis nok gør det forklarer det hvorfor der er så
> > mange talentløse paphatte i diverse stillinger)
>
> Well, jeg har skrevet det før og vil stadig gerne stå ved det,
> ikke alle (og dengang skrev jeg chefer) er kompetente til
> at varetage det stykke arbejde de sidder med.


Det tror jeg gerne. Den traditionelel (og kyniske) forklaring er jo at
folk bliver forfremmet til deres inkompetence niveau. Dvs, hver gang de
laver noget godt skifter de stilling. En som ikke kan finde ud af deres
job får deres job, og de flytter opad til et job som de ikke kender. Når
og hvis de bliver gode til det så blive de flyttet opaf til et nyt job de
ikke kender, etc indtil de når til et niveau hvor de ikke kan gøre det
godt mere, så bliver de ikke længere forfremmet. Oh milde verden *G*

---

nusle <nusle@mail.dk> skrev:


Hej Søs

> Dertil kommer det helt elementære, at kvinder ville have godt af
> at lære at fordi der er remset ti kvalifikationskrav op i et
> stillings- opslag, er det helt okay at søge, selvom man kun kan
> matche de 4 af kravene - det er sådan mænd gør.

Jeg har søgt 150 stillinger hvor jeg matcher 90-110 % af jobkravene uden det
store held. Jeg gad godt vide hvordan de gør.

Og kvinder ville også
> have godt af at nå frem til, at det de ikke med det samme kan
> gøre godt, det lærer de nok hen ad vejen - samt at det er okay
> at fejle. Mænd er meget bedre til at tage kritik som kritik af
> arbejdsindsatsen/arbejdsopgaven og ikke som noget personligt,
> mens kvinder opfatter kritik som personligt, selvom det alene
> omhandler indsatsen/opgaven.

Det er kvinder nok ikke så gode til. På den anden side indbefatter meget
magt og stort ansvar, svære beslutninger. Der er mange kvinder (og en del
mænd) nok lidt for behagesyge eller finder andre værdier i livet vigtige, fx
at have en velfungerende "hjemmebane", fremfor en skævhed mellem arbejdsliv
og hjemmeliv.

Sorry, har lige set "Arven", hvor skyggesiden af det at skulle tage magten
beskrives på fremragende vis. Fantastisk film, der giver noget at tænke
over.


--
Mark
www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
Har du en mening om sex og samliv? Vi kan altid bruge en ny skribent.
Få artiklerne på dit site: http://www.mandezonen.dk/overskrifter.php4

---

"Mark Thomas Gazel" <markgazel@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bi7b79$5n8t6$1@ID-96011.news.uni-berlin.de...

Hej,

> Jeg har søgt 150 stillinger hvor jeg matcher 90-110 % af jobkravene uden
det
> store held. Jeg gad godt vide hvordan de gør.

Der er selvfølgelig også mange andre faktorer der spiller
ind, såsom arbejdsløshedstallet inden for området, hvordan
man (hvis man overhovedet gør det) "sælger" sig selv og
noget handler måske også om held - slet og ret.

> Det er kvinder nok ikke så gode til. På den anden side indbefatter meget
> magt og stort ansvar, svære beslutninger. Der er mange kvinder (og en del
> mænd) nok lidt for behagesyge

Det er jeg helt enig i - men så skal man vide det om sig selv
og ikke påtage sig arbejdsopgaver der indebærer dette.
Det fører som regel bare til menneskelig elendighed, hvor
det at "handle imod sin natur" på arbejdet, bliver noget der
martre en også efter arbejde osv.

> eller finder andre værdier i livet vigtige, fx
> at have en velfungerende "hjemmebane", fremfor en skævhed mellem
arbejdsliv
> og hjemmeliv.

Det er jeg også helt enig i - det er dog muligt i stort set
enhver arbejdssammenhæng, at skabe en brugbar
balance imellem arbejdsliv og hjemmeliv, hvis man ellers
prioriterer begge dele.

> Sorry, har lige set "Arven", hvor skyggesiden af det at skulle tage magten
> beskrives på fremragende vis. Fantastisk film, der giver noget at tænke
> over.

Jeg har hørt meget positivt om den, men er ikke nået
til at se den endnu.

mange hilsner
nusle

---

Hej Nuser (kunne ikke lade være) *S*

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3f466ba2$0$21605$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
-SNIP-
> Ja, der er områder, hvor kvinder kunne lære af mænd.
>
> Men - og så må jeg lige tage noget ganske andet med - når
> man så som kvinde tager disse karakteristika til sig, så opleves
> man hurtigt som en "trussel" af de mandlige kollegaer, fordi
> man ikke længere overholder de uskrevne regler på arbejds-
> pladsen. Og i værste fald fyrer chefen en, fordi man er for

Det kan jeg sagtens følge dig i.... Jeg kender fornemmelsen

Den tror jeg faktisk at /alle/ mennesker kender. Den fornemmelse er i
modsætning til hvad du måske tror blot ikke forbeholdt kvinderne alene. På
netop det punkt er vi alle ens. Der er ganske enkelt også mange mænd som har
det på samme måde som du beskriver ovenstående på. Nogle vil måske kalde
dem, "de bløde mænd" eller hvad skal vi kalde dem. Vi kan alle genkende det
du mener, tror jeg, i os selv.

> langt fremme i skoene, hvor det hvis det havde det været en
> mand, havde det været udtryk for hans ambitioner og hans
> "drive" (positivt).

Det er tilgengæld ikke rigtigt. Jeg bliver nødt til at gentage mig selv og
hvad jeg mener om det: Der er ganske enkelt ikke nogen forskel på mænd og
kvinder, hvad netop det angår. Dog er der en fysisk forskel i
muskel-størrelsen og det er måske derfor at mænd kan "true" andre folk bedre
end kvinder... Det tror jeg faktisk...... Det invirker rent psykisk på andre
folk - altså kropsprog og kropsholdning og den slags. Jeg går udfra at det
netop er disse signaler du taler om.

Jeg har mødt adskillige kvinder på +80 kg eller derover og de er faktisk
/utroligt/ mandige i deres væremåde og måde at snakke på, at lave jokes på
osv... Så hvis man er en lille spinkel pige, så har man det hårdt, tror jeg.
Og det er surt.
Jeg har også været lille og spinkel engang. Så begyndte jeg at spise
ordentligt og tage mig sammen og i de sidste ca. 2½ år har jeg trænet
jævnligt i motionscenter og det indvirker på ens selvtillid, utroligt meget.
Jeg kan sagtens finde ud af at banke i bordet hos mine chefer og fyrer de
mig, så mener jeg at det er synd for dem og ikke for mig... Og nu tror jeg
ikke at de tør fyre mig fordi at jeg er en bedre ansat end flere af de
andre, der ikke tør at banke i bordet *S*... Det er dejlig følelse, kan jeg
fortælle dig... Men der nogle magtkampe osv. der skal udspilles først, før
man kommer derhen. Jeg har også været bange for at de fyrede mig fordi jeg
brokkede mig for meget...
Hvilket bringer os frem til det sidste du skrev med at chefen i værste fald
fyrede dig:

Så tilspørger jeg nu dig og alle andre kvinder herinde: Hvor mange gange har
i nogensinde oplevet det ske?
Ikke mange, det er jeg 100% sikker på. Men det er den frygt som sidder oppe
i knolden på én selv, som er den værste frygt. Og den som ene og alene gør
at man bliver genert og f.eks. ikke tør slå i bordet hos chefen, mener jeg.
Og det er synd, men der er ikke så meget at gøre ved det...

> Det er nu engang ikke så nemt, som du umiddelbart fremstiller
> det.

Nej, jeg kan godt se og forstå at det er svært, men i sidste ende er det kun
én selv og ikke andre der kan gøre noget ved problemet...... (men jeg
forstår dig godt - hvad det angår har mændene det bedre end kvinderne)...


mvh.
Martin Jørgensen.

---

"Martin Jorgensen" <megafedt@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f47e152$0$24633$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

Hej,

> Hej Nuser (kunne ikke lade være) *S*

Dejligt

> Det er tilgengæld ikke rigtigt. Jeg bliver nødt til at gentage mig selv og
> hvad jeg mener om det: Der er ganske enkelt ikke nogen forskel på mænd og
> kvinder, hvad netop det angår.

Måske har du ret - jeg har selvfølgelig bare oplevet det fra
min egen side (kvinde).

> Hvilket bringer os frem til det sidste du skrev med at chefen i værste
fald
> fyrede dig:
>
> Så tilspørger jeg nu dig og alle andre kvinder herinde: Hvor mange gange
har
> i nogensinde oplevet det ske?

Uppsss *aheeem*

Ingen

> Ikke mange, det er jeg 100% sikker på. Men det er den frygt som sidder
oppe
> i knolden på én selv, som er den værste frygt. Og den som ene og alene gør
> at man bliver genert og f.eks. ikke tør slå i bordet hos chefen, mener
jeg.

Jeg skulle engang overtage et mindre firma - det havde der
været lagt op til i over et år - og når chefen var væk i længere
tid af gangen, pga. sygdom og ferier og andet - så tog jeg
over og alt gik fint og med god respons fra både kunder og
samarbejdspartnere... indtil chefen følte sig gået for nær, og
indtil jeg blev "for dygtig". Ikke at jeg gjorde noget anderledes
eller agerede specielt anderledes - jeg blev bare kompetent og
bevidst om mine kompetencer og det mærkedes (og måske
var det også lidt fordi han fik set mine tatoveringer *LOL*).
Så skulle jeg pludselig ikke noget mere, og det mente jeg var
en uhensigtsmæssig måde at forvalte vores interne arbejds-
forhold på - med andre ord, jeg blev pissed - og så sagde jeg
op fra den ene time til den anden, og selvfølgelig huskede jeg
at fortælle hvilken inkompetent chef han var i mine øjne *G*.
(måske skulle mine 3 lønforhøjelser indenfor et år nævnes,
da jeg selv forhandlede dem på plads - men i sidste ende
var det jo ligegyldigt).

mange hilsner
nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3f47e791$0$5148$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Lige i forlængelse af det jeg tidligere skrev med at slå i bordet og den
slags, så kan det godt være at jeg slår i bordet hos min arbejdsgiver men
som 24-årig studerende og med et studie-job i rengøringsafdelingen på et
hospital er der ikke noget lønmæssigt at komme efter
(for lige at afklare evt. misforståelser - jeg har ikke en vildt vigtig
stilling eller noget)

Men det er meget rart at man kan sætte sig i respekt hos sine arbejdsledere
for indimellem glemmer de sku´ at behandle folk ordentligt og så må man sige
fra.

Og til dit indlæg:

-SNIP-
> Jeg skulle engang overtage et mindre firma - det havde der
> været lagt op til i over et år - og når chefen var væk i længere
> tid af gangen, pga. sygdom og ferier og andet - så tog jeg
> over og alt gik fint og med god respons fra både kunder og
> samarbejdspartnere... indtil chefen følte sig gået for nær, og
> indtil jeg blev "for dygtig". Ikke at jeg gjorde noget anderledes

Ja, det kunne jeg forestille mig... Han lyder som en idiot, IMO

> eller agerede specielt anderledes - jeg blev bare kompetent og
> bevidst om mine kompetencer og det mærkedes (og måske
> var det også lidt fordi han fik set mine tatoveringer *LOL*).

Hvor er de henne?

> Så skulle jeg pludselig ikke noget mere, og det mente jeg var
> en uhensigtsmæssig måde at forvalte vores interne arbejds-
> forhold på - med andre ord, jeg blev pissed - og så sagde jeg

Det kan jeg godt forstå. Det ville jeg også blive...

> op fra den ene time til den anden, og selvfølgelig huskede jeg
> at fortælle hvilken inkompetent chef han var i mine øjne *G*.

Hvis han var den øverste chef, så er der ikke andet at gøre end at skride
eller at finde sig i det. Du kunne også bare have skabt dig helt vildt og
bagtalt ham til alt og alle, indtil han (måske) enten fyrede dig - eller
lærte at respektere dig og give dig ansvaret tilbage. På mit arbejde, der
skaber jeg mig helt vildt når de kommer og sviner mig til på mit arbejde
*LOL*...

Og fyrer de mig, så fuck da dem... Jeg vil sku´ have lov til at sige hvad
jeg mener om dem - også mens de ikke selv er tilstede - ellers er det
arbejde ikke værd at have, mener jeg.
Og føler jeg mig rigtigt dårligt behandlet, render jeg bare rundt og laver
ingenting til gengæld for dårlig behandling, indtil jeg holder op med at
være sur

> (måske skulle mine 3 lønforhøjelser indenfor et år nævnes,
> da jeg selv forhandlede dem på plads - men i sidste ende
> var det jo ligegyldigt).

Ja, det må være vildt irriterende for dig, det kan jeg godt se. Men der
findes jo også de der "karriere"-kvinder i dag som er så selvstændige at de
godt kan finde ud af at slå i bordet og sige "fuck" til mændene. Men jeg
syntes stadigt ikke at det er særligt mange på trods af at kvinder i dag har
ligeså mange rettigheder som mændene...
Jeg tror at det er noget med den fysiske styrke, kropsprog og den slags og
der er mændene jo ift. kvinderne - ihvertfald fysisk større og stærkere og
det er der nok ikke så meget at gøre ved...

Krop og psyke hænger sammen, er der vist nogen der siger... Igen: Jeg kender
ihvertfald et par mennesker hvor stor krop = stort ego og lille krop = lille
ego


mvh.
Martin Jørgensen.

---

"Martin Jorgensen" skrev

> Jeg har også været lille og spinkel engang. Så begyndte jeg at spise
> ordentligt og tage mig sammen og i de sidste ca. 2½ år har jeg trænet
> jævnligt i motionscenter og det indvirker på ens selvtillid, utroligt
meget.

Jeg finder det temmelig sørgeligt at selvtillid tilsyneladende afhænger SÅ
meget af udseende.

Selv finder jeg min selvtillid i det faktum at jeg er en stærk person, der
kan klare mig selv. At jeg ikke er tilbøjelig til at gå hjem og tude, hvis
nogle synes jeg er grim. De kan jo kigge den anden vej, hvis de er
utilfredse.

Jeg føler ikke, at jeg behøver en fedt% på 0 eller sidste nye hit i popsmart
modetøj for at styrke min selvtillid, tværtimod.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4879b0$0$26599$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> Jeg finder det temmelig sørgeligt at selvtillid tilsyneladende afhænger SÅ
> meget af udseende.

Det er nu heller ikke sikkert, det er tilfældet. I stedet kommer et fysisk
overskud også til udtryk i et mentalt overskud, som kan gøre det lettere at
acceptere sig selv og sine omgivelser på godt og ondt.

> Selv finder jeg min selvtillid i det faktum at jeg er en stærk person, der
> kan klare mig selv. At jeg ikke er tilbøjelig til at gå hjem og tude, hvis
> nogle synes jeg er grim. De kan jo kigge den anden vej, hvis de er
> utilfredse.

Det er vel også meget dét, der ligger i begrebet selvtillid, og det er de
egenskaber, der kræver ovennævnte mentale overskud. Hvis det meget groft
sagt er en kraftanstrengelse at bevæge sig fra sofaen til køleskabet, er man
nok ikke en stærk person, der kan klare sig selv.

> Jeg føler ikke, at jeg behøver en fedt% på 0 eller sidste nye hit i
popsmart
> modetøj for at styrke min selvtillid, tværtimod.

Sikkert ikke, men det kan være nødvendigt for andre, der ikke føler, der er
noget godt under den overflade, kroppen udgør. For sådanne mennesker kan det
nemt gå helt galt, hvis de begynder på en ond spiral, måske fordi de (vi?)
fokuserer på denne overflade og måske undlader at opsøge noget, der kan give
dem (os?) succesoplevelser, der kan bruges til at opbygge ens selvtillid.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4889ee$0$97218$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f4879b0$0$26599$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> > Jeg føler ikke, at jeg behøver en fedt% på 0 eller sidste nye hit i
> popsmart
> > modetøj for at styrke min selvtillid, tværtimod.
>
> Sikkert ikke, men det kan være nødvendigt for andre, der ikke føler, der
er
> noget godt under den overflade, kroppen udgør.

Jeg glemte selvfølgelig at nævne, at en muskuløs krop kan udgøre en slags
kropspanser, som beskytter bærerne mod at blive ramt følelsesmæssigt at
omgivelserne, således de kan distancere sig fra følelsesmæssige smerter.

Nogle trøstespiser, andre shopper og atter andre træner overdrevet for at
distancere sig fra følelsesmæssige smerter. Problemet kan så være, at det er
meget vanskeligt (eller umuligt) kun at distancere fra de ubehagelige
følelser, hvorfor man nemt kommer til også at distancere sig fra de
behagelige følelser. Hvordan kan man føle sig elsket af sin evt.
sex-partner, hvis man adskiller sex og kærlighed, og kun betragter sex som
en fysisk aktivitet? Jeg tvivler på, det er muligt, men det gør nok ikke så
meget, hvis man kun forventer et one-night-stand, hvor smerten ved de
stadige adskillelser, som kan føles som afvisninger, må være nærmest
ubærlig, hvis man tillader sig at mærke den.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f489c7b$0$21568$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f4889ee$0$97218$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
-SNIP-
> Jeg glemte selvfølgelig at nævne, at en muskuløs krop kan udgøre en slags
> kropspanser, som beskytter bærerne mod at blive ramt følelsesmæssigt at
> omgivelserne, således de kan distancere sig fra følelsesmæssige smerter.

Men der findes også muskuløse, kæmpestore bodybuildere som er meget
forfængelige (hedder det ikke det?). Og som f.eks. træner fordi de inderst
inde er bange, aldrig blevet accepteret og den slags.

Deres psyke er ikke særlig stærk. Alle mennesker er jo forskellige... Resten
af indlægget har jeg ikke rigtig nogle kommentarer til.

mvh.
Martin Jørgensen.

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
news:3f4889ee$0$97218$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f4879b0$0$26599$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
>
> > Jeg finder det temmelig sørgeligt at selvtillid tilsyneladende afhænger
SÅ
> > meget af udseende.
>
> Det er nu heller ikke sikkert, det er tilfældet. I stedet kommer et fysisk
> overskud også til udtryk i et mentalt overskud, som kan gøre det lettere
at
> acceptere sig selv og sine omgivelser på godt og ondt.

Næh ikke nødvendigvis. Hvis man har selvværd, så accepterer man sig selv,
med de begrænsninger man nu engang har, som den man er. Og ved at man er
nøjagtig lige så god en person, hvis man nu begår en fejl, som hvis man ikke
gjorde.
>
> > Selv finder jeg min selvtillid i det faktum at jeg er en stærk person,
der
> > kan klare mig selv. At jeg ikke er tilbøjelig til at gå hjem og tude,
hvis
> > nogle synes jeg er grim. De kan jo kigge den anden vej, hvis de er
> > utilfredse.
>
> Det er vel også meget dét, der ligger i begrebet selvtillid, og det er de
> egenskaber, der kræver ovennævnte mentale overskud. Hvis det meget groft
> sagt er en kraftanstrengelse at bevæge sig fra sofaen til køleskabet, er
man
> nok ikke en stærk person, der kan klare sig selv.

Selvtillid, er troen på ( tillid til sig selv) at man kan udføre de ting/
opgaver man går i gang med, eller bliver presenteret for på jobbet med
rimelig succes.

Selvværd, er viden om at man er god nok som man er - uanset om man begår
fejl eller ej og uanset hvad andre mener.

kærlige hilsner
J¤mfruen)

---

"J¤mfruen)" <jomfru@knus.dk> skrev i en meddelelse
news:esC2b.57428$Kb2.2569597@news010.worldonline.dk...

> Næh ikke nødvendigvis. Hvis man har selvværd, så accepterer man sig selv,
> med de begrænsninger man nu engang har, som den man er.

Det er dét, jeg mener kan kræve et mentalt overskud, som igen ofte kræver et
fysisk overskud.

> Selvtillid, er troen på ( tillid til sig selv) at man kan udføre de ting/
> opgaver man går i gang med, eller bliver presenteret for på jobbet med
> rimelig succes.

Og det kræver efter min bedste overbevisning et mentalt og fysisk overskud
at kunne udføre de ting, man går i gang med, forudsat man går i gang med
noget.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
news:3f4b0b30$0$32508$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "J¤mfruen)" <jomfru@knus.dk> skrev i en meddelelse
> news:esC2b.57428$Kb2.2569597@news010.worldonline.dk...
>
> > Næh ikke nødvendigvis. Hvis man har selvværd, så accepterer man sig
selv,
> > med de begrænsninger man nu engang har, som den man er.
>
> Det er dét, jeg mener kan kræve et mentalt overskud, som igen ofte kræver
et
> fysisk overskud.

Nej - selvværd er nærmere en viden. Du VED du er god nok - selv om du ikke
lige har fysisk overskud idag.
>
> > Selvtillid, er troen på ( tillid til sig selv) at man kan udføre de
ting/
> > opgaver man går i gang med, eller bliver presenteret for på jobbet med
> > rimelig succes.
>
> Og det kræver efter min bedste overbevisning et mentalt og fysisk overskud
> at kunne udføre de ting, man går i gang med, forudsat man går i gang med
> noget.

Ja, klart.

For mig ser det ud til at du blander de to begreber: Selvværd og selvtillid
sammen. De er ikke det samme - nærmere modsætninger. (Dog uden at være det)

Kærlige hilsner
J¤mfruen)

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> wrote in message news:<3f4879b0$0$26599

> > Jeg har også været lille og spinkel engang. Så begyndte jeg at spise
> > ordentligt og tage mig sammen og i de sidste ca. 2½ år har jeg trænet
> > jævnligt i motionscenter og det indvirker på ens selvtillid, utroligt
> meget.

> Jeg finder det temmelig sørgeligt at selvtillid tilsyneladende afhænger SÅ
> meget af udseende.

Jo større problemer man har haft med at finde en kæreste jo mere
fokuserer man måske på om man nu vejer lidt for meget. Seksuelt er det
jo heller ingen fordel af have nogle ekstra kilo. Specielt for mænd
som nok stadig i dagens Danmark stadig er mest aktive i ægtesengen vil
jeg tro. Jo mere aktive kvinder er i ægtesengen er det jo heller ingen
fordel for dem at have ekstra kilo på sidebenene.
Det er ligesom hvis man ikke har barberet sig nogle dage så er man jo
godt klar over at nogle betragter en som en bums og ikke gavnligt for
ens selvtillid. De ting man nemt kan rette på kan man jo lige så godt
få tip top.

> Selv finder jeg min selvtillid i det faktum at jeg er en stærk person, der
> kan klare mig selv.

Tom Bogs sagde under et interview at baglandet skal være i orden. Så
er det også nemmere at have masser af selvtillid hvis alt kører på
skinner. Ellers skal man jo ligesom trække sig selv op ved håret nogen
gange hvis man mest har oplevet modgang.

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:df29e838.0308240842.9c5618c@posting.google.com...

Hej,

> Seksuelt er det
> jo heller ingen fordel af have nogle ekstra kilo. Specielt for mænd
> som nok stadig i dagens Danmark stadig er mest aktive i ægtesengen vil
> jeg tro. Jo mere aktive kvinder er i ægtesengen er det jo heller ingen
> fordel for dem at have ekstra kilo på sidebenene.

Hvor tager du dog fejl - eller det gør du måske ikke, meeen...

At jeg har nogle ekstra kilo på sidebenene har aldrig været
en hæmsko for mit sexliv, og jeg bilder mig ind, at jeg er
ret aktiv.

Men, jeg vil lige gentage mig selv *G*, sex handler mest
om hvad man har i hovedet - og der er manglende fantasi
og manglende lyst den eneste virkelig bagdel jeg kan se
et menneske kan have.

mange hilsner
nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message news:<3f49426f$0$32490

> > Seksuelt er det
> > jo heller ingen fordel af have nogle ekstra kilo. Specielt for mænd
> > som nok stadig i dagens Danmark stadig er mest aktive i ægtesengen vil
> > jeg tro. Jo mere aktive kvinder er i ægtesengen er det jo heller ingen
> > fordel for dem at have ekstra kilo på sidebenene.
>
> Hvor tager du dog fejl - eller det gør du måske ikke, meeen...

Jeg skal selv have smidt 8 kg.
Det ser ikke så godt ud når man begynder at få lidt bryst :)
En jeg arbejdede sammen med kiggede op på en plakat af en nøgen kvinde
i middagspausen på en mandearbejdsplads og sagde jeg har sku' mere
bryst end hun har. Det vakte almindelig morskab.


> At jeg har nogle ekstra kilo på sidebenene har aldrig været
> en hæmsko for mit sexliv, og jeg bilder mig ind, at jeg er
> ret aktiv.

Men man sveder nok lidt mere når man har overskydende kg.

> Men, jeg vil lige gentage mig selv *G*, sex handler mest
> om hvad man har i hovedet - og der er manglende fantasi
> og manglende lyst den eneste virkelig bagdel jeg kan se
> et menneske kan have.

Ja, og hvis manden kan se konen har en del lyst og måske også
indimellem lægger op til sex. Det kan også gøre ham mere ophidset vil
jeg mene.

---

"Andropov" skrev

> Men man sveder nok lidt mere når man har overskydende kg.

Ej, helt ærlig? Sikke noget fis. Tynde mennesker sveder altså osse. Og siden
hvornår har en smule sved været en hæmsko for et aktivt og velfungerende
sexliv?

Venligst Anita

---

Anita wrote:
> "Andropov" skrev
>
>> Men man sveder nok lidt mere når man har overskydende kg.
>
> Ej, helt ærlig? Sikke noget fis. Tynde mennesker sveder altså osse.
> Og siden hvornår har en smule sved været en hæmsko for et aktivt og
> velfungerende sexliv?

Det er pokkers svært at holde fast i en glat og svedig kvindekrop
og drejer det sig om et stående samleje foran spejlet ude i gangen
på vinylgulvet, er det som at gøre det med rulleskøjter på *GGG*

Jeg sveder bare temperaturen når op på 22-25* uden at foretage
mig noget fysisk, sådan har det været hele mit liv fra min tidligste
barndom, uanset om jeg havde idealvægt eller ej, jeg sveder ikke
mere i dag, end da jeg for 35 år siden vejede 75 kg.

MVH
Henning

---

nusle wrote:
> "Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> news:df29e838.0308240842.9c5618c@posting.google.com...
>
> Hej,
>
>> Seksuelt er det
>> jo heller ingen fordel af have nogle ekstra kilo. Specielt for mænd
>> som nok stadig i dagens Danmark stadig er mest aktive i ægtesengen
>> vil jeg tro. Jo mere aktive kvinder er i ægtesengen er det jo heller
>> ingen fordel for dem at have ekstra kilo på sidebenene.
>
> Hvor tager du dog fejl - eller det gør du måske ikke, meeen...
>
> At jeg har nogle ekstra kilo på sidebenene har aldrig været
> en hæmsko for mit sexliv, og jeg bilder mig ind, at jeg er
> ret aktiv.
>
> Men, jeg vil lige gentage mig selv *G*, sex handler mest
> om hvad man har i hovedet - og der er manglende fantasi
> og manglende lyst den eneste virkelig bagdel jeg kan se
> et menneske kan have.

Jeg er på linie med dig i dine betragtninger, for mig handler
det om menneskets personlighed og ikke dets udseende om
hun/han er en jeg kan holde ud at være sammen med!

Seksuelt er _det_ med og modspillet fra partneren, der betyder
om jeg kan bolle i 3 timer, eller det er overstået på 10 minutter,
om jeg har/får rejsning eller ej, manglende respons får mig til
at miste rejsning og lyst og kun ved at mobilisere en masse
fantasi kan jeg så "gøre min pligt" , jeg har aldrig truffet en
kvinde, som jeg på grund af hendes udseende tabte lysten
til at dyrke sex med ( fra min swinger tid *G*)

Det er løgn, jeg tabte lysten een gang, hun var en flot, slank
kvinde, men hendes krop var dækket af små lyse hår overalt,
så da jeg begyndte at kæle med hende, føltes det som at røre
ved et stykke fløjls-stof, det var så overraskende, at det helt
tog pippet fra mig
( Mon det er det poeterne kalder ferskenhud?)

MVH
Henning

---

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3f4ca980$0$97175$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Det er løgn, jeg tabte lysten een gang, hun var en flot, slank
> kvinde, men hendes krop var dækket af små lyse hår overalt,
> så da jeg begyndte at kæle med hende, føltes det som at røre
> ved et stykke fløjls-stof, det var så overraskende, at det helt
> tog pippet fra mig

> ( Mon det er det poeterne kalder ferskenhud?)

Jeps, og alle har dun, mere eller mindre udbredt over store dele af kroppen.

Kærlige hilsner
J¤mfruen)

---

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4ca980$0$97175$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

Hej,

> Jeg er på linie med dig i dine betragtninger, for mig handler
> det om menneskets personlighed og ikke dets udseende om
> hun/han er en jeg kan holde ud at være sammen med!

Kunne ikke være mere enig.

> ( Mon det er det poeterne kalder ferskenhud?)

Sikkert

mange hilsner
nusle

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev

> Mænd bruger styrketræning til at stramme selvtilliden op med ligesom
> når kvinder tager parfume på.

>Min selvtillid er altså ikke forandret af en smule parfume.

Jeg kender en pige som ikke engang kan gå ned i føtex uden hun skal
have diverse sminke/parfume på først.

>Der er efterhånden også en del drenge der går MEGET op i udseende.

Jo, drenge går også op i mærkevarer. Men behøves nok ikke så meget
forskelligt tøj som piger.

> >Jeg tror i højere grad det handler om at afstive en ellers flosset
> >selvtillid.
>
> Jo det kan nok stive selvtilliden lidt af hvis det ydre er i orden.

>Men HVORFOR er det sådan? Hvorfor er det så svært at hvile i sig selv
uden
>alt det glimmer? Uden at have modelmål eller idealvægt?

Man vil nødig være anderledes også fordi man føler at så måske bliver
sværere at finde en kæreste.

---

"Andropov" skrev

> Jeg kender en pige som ikke engang kan gå ned i føtex uden hun skal
> have diverse sminke/parfume på først.

Ja, det må være frygtelig besværligt.

> Man vil nødig være anderledes også fordi man føler at så måske bliver
> sværere at finde en kæreste.

Det er muligt. Men er det værd at tilsidesætte sig selv SÅ meget for at få
en kæreste?

Venligst Anita

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:df29e838.0308250716.6e64e70a@posting.google.com...

> Man vil nødig være anderledes også fordi man føler at så måske bliver
> sværere at finde en kæreste.

Spørgsmålet er, om en sådan indstilling ikke i sig selv netop gør det
sværere at finde en kæreste, fordi man er for opmærksom på, at man er så
anderledes, at det bliver svært at finde en kæreste, og derfor slet ikke ser
de muligheder, der dukker op.

Det blev vist lidt kringlet.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message news:<3f4a3ff4

> > Man vil nødig være anderledes også fordi man føler at så måske bliver
> > sværere at finde en kæreste.

> Spørgsmålet er, om en sådan indstilling ikke i sig selv netop gør det
> sværere at finde en kæreste,

Jeg tænker bare på påklædning og almindeligheder som alle mennesker
går op i.
Man bliver nødt til at være som man er når man skal finde en kæreste
og så udnytte de områder hvor man er bedst med hensyn til det
følelsesmæssige.
Jeg tænker på at man skal ikke sådan helt ændre stil som f.eks. Poul
Nyrup var ved at gøre. Man ender bare med at rode sig ud i noget som
ikke duer til noget.
Men selvfølgelig bliver man nødt til at åbne op for sig selv og snakke
med en man er interesseret i. Det er så lige med at finde noget at
snakke om :)

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:df29e838.0308251413.4c7dead9@posting.google.com...

> Jeg tænker bare på påklædning og almindeligheder som alle mennesker
> går op i.

Det gjorde jeg nok også, men jeg synes, at jeg flere gange har oplevet, jeg
har taget afstand til piger, som har kigget på mig, fordi jeg er gået ud
fra, de lagde mærke til nogle fejl i mit udseende. Når jeg tager afstand,
finder jeg jo aldrig ud af, om min opfattelse var rigtig, eller de tværtimod
fandt mig tiltrækkende. Jeg er bare gået ud fra, at der ikke er nogen, der
kan finde mig tiltrækkende, og den indstilling er jo ikke netop befordrende
for at finde en kæreste. Det ender meget nemt med et paradoks, hvor man ikke
vil komme sammen med en potentiel kæreste, som ville komme sammen med én,
fordi man opfatter sig selv som dårligt selskab.

> Men selvfølgelig bliver man nødt til at åbne op for sig selv og snakke
> med en man er interesseret i. Det er så lige med at finde noget at
> snakke om :)

Ja, det er også mit store problem.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4879b0$0$26599$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> "Martin Jorgensen" skrev
>
> > Jeg har også været lille og spinkel engang. Så begyndte jeg at spise
> > ordentligt og tage mig sammen og i de sidste ca. 2½ år har jeg trænet
> > jævnligt i motionscenter og det indvirker på ens selvtillid, utroligt
> meget.
>
> Jeg finder det temmelig sørgeligt at selvtillid tilsyneladende afhænger SÅ
> meget af udseende.

Selvtillid afhænger ihvertfald ikke af at have en flot krop, nødvendigvis,
det kan jeg så sige med 100% sikkerhed. Men folk får selvtillid af
forskellige ting.

Som sagt: Jeg har mødt flere utroligt store kvinder +80 kg og deres psyke er
altså ikke til at slå ud....... De har /meget/ selvtillid....

Hvis du får selvtillid af at føle dig elsket og en hel del andre ting, så er
det jo også fint nok.
Der er vel ingen som er ens.


mvh.
Martin Jørgensen.

---

"Martin Jorgensen" skrev

> Selvtillid afhænger ihvertfald ikke af at have en flot krop, nødvendigvis,
> det kan jeg så sige med 100% sikkerhed. Men folk får selvtillid af
> forskellige ting.

Det er klart. Men hvis det ikke handler om udseende, hvorfor så dyrke
styrketræning, slankekure, modetøj osv.?

> Som sagt: Jeg har mødt flere utroligt store kvinder +80 kg og deres psyke
> er altså ikke til at slå ud....... De har /meget/ selvtillid....

Det er dejligt at de findes

> Hvis du får selvtillid af at føle dig elsket

Det mener jeg ikke at have udtalt mig om.

> og en hel del andre ting, så
> er det jo også fint nok.
> Der er vel ingen som er ens.

Nej det er klart. Men derfor finder jeg det stadig sørgeligt, at det i så
høj grad er de ydre værdier "vi" styrker os på.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f49f3e4$0$26594$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> Det er klart. Men hvis det ikke handler om udseende, hvorfor så dyrke
> styrketræning, slankekure, modetøj osv.?

Fordi udseendet kan have betydning uden at være en afgørende faktor. I de
fleste tilfælde handler det nok mest om at have det godt med sig selv og vel
også at sende de signaler, der føles rigtige for én selv.

Grunden til, jeg valgte at købe en slankebog, var en følelse af, at jeg
manglede det nødvendige fysiske og mentale overskud til at komme ud og møde
nogle mennesker i stedet for at sidde hjemme i lejligheden hele tiden, og
ikke mindst dyrke min forholdsvis nye hobby.

Derudover synes jeg nu ikke, jeg dyrker modetøj, og jeg dyrker i hvert fald
ikke styrketræning. Det er nok noget, der udstråler materiel velstand, at
man har råd til at købe dyrt modetøj og dyre træningstimer i et
motionscenter, og det kan være et formål, at denne materielle velstand
bliver set. I den forbindelse kan det være forkert at se bort fra, at det
også kan være et bevidst valg at tage afstand fra modetøj, styrketræning,
slankekure o.s.v. for at udstråle afstandtagen fra materiel velstand. Jeg
kan ikke se, den ene grøft er bedre end den anden. I mine øjne dyrker begge
parter deres udseende, og jeg opfatter et normalt pænt udseende som
neutralt, idet det ikke rigtigt skiller sig ud.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" skrev

Hej Børge

> > Det er klart. Men hvis det ikke handler om udseende, hvorfor så dyrke
> > styrketræning, slankekure, modetøj osv.?
>
> Fordi udseendet kan have betydning uden at være en afgørende faktor. I de
> fleste tilfælde handler det nok mest om at have det godt med sig selv og
vel
> også at sende de signaler, der føles rigtige for én selv.

Helt enig. Men jeg synes der er forskel på at slanke sig i en periode, fordi
man har taget liidt for meget på hen over julen eller lignende og så det at
DYRKE slankekur efter slankekur. Ligesom der forskel på at løbe sig en tur,
eller træne på anden vis som hygge og motion og så det at DYRKE
styrketræning og alt hvad der her følger med.
På samme måde kan man også gå op i at se pæn ud uden nødvendigvis at DYRKE
modetøj, som jeg opfatter at mange unge gør. Man KAN ikke komme en dag i et
par gamle og ikke supermoderne bukser, for så er man ude i kulden (groft
skitseret).

> Grunden til, jeg valgte at købe en slankebog, var en følelse af, at jeg
> manglede det nødvendige fysiske og mentale overskud til at komme ud og
møde
> nogle mennesker i stedet for at sidde hjemme i lejligheden hele tiden, og
> ikke mindst dyrke min forholdsvis nye hobby.

Hvilket også er helt fint. Vi skal hver især gøre, hvad vi har det godt med.

> Derudover synes jeg nu ikke, jeg dyrker modetøj, og jeg dyrker i hvert
fald
> ikke styrketræning. Det er nok noget, der udstråler materiel velstand, at
> man har råd til at købe dyrt modetøj og dyre træningstimer i et
> motionscenter, og det kan være et formål, at denne materielle velstand
> bliver set.

Jeg tror i højere grad det handler om at afstive en ellers flosset
selvtillid. Hvis man ikke er andet, så er man da i hvert fald smart at se
på, og det signalerer at man har styr på tingene, selvom man måske i
virkeligheden ikke har styr på en skid. (Jeg ved godt at det ikke er
tilfældet med alle, men jeg kender i hvert fald et par stykker af den slags
personer, for hvem det er vigtigere at se smart ud, end få mad på bordet).

> I den forbindelse kan det være forkert at se bort fra, at det
> også kan være et bevidst valg at tage afstand fra modetøj, styrketræning,
> slankekure o.s.v. for at udstråle afstandtagen fra materiel velstand.

Jeg tager ikke direkte afstand fra det, men jeg vil mene at overdrevent
"brug" kan være tegn på andre mangler/afsavn.

> Jeg
> kan ikke se, den ene grøft er bedre end den anden. I mine øjne dyrker
begge
> parter deres udseende, og jeg opfatter et normalt pænt udseende som
> neutralt, idet det ikke rigtigt skiller sig ud.

Det er jo også en del af problemet... man skal jo helst skille sig ud, hvis
man vil "være noget"...

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4a1b6e$0$26593$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> Helt enig. Men jeg synes der er forskel på at slanke sig i en periode,
fordi
> man har taget liidt for meget på hen over julen eller lignende og så det
at
> DYRKE slankekur efter slankekur. Ligesom der forskel på at løbe sig en
tur,
> eller træne på anden vis som hygge og motion og så det at DYRKE
> styrketræning og alt hvad der her følger med.

Helt enig. På et tidspunkt bliver det en hobby, man dyrker på linie med
andre hobbies, som indeholder succeskriterier.

> På samme måde kan man også gå op i at se pæn ud uden nødvendigvis at DYRKE
> modetøj, som jeg opfatter at mange unge gør. Man KAN ikke komme en dag i
et
> par gamle og ikke supermoderne bukser, for så er man ude i kulden (groft
> skitseret).

Det har sikkert noget at gøre med den gruppe, man gerne vil tilhøre, og som
reelt har en bestemt uniform.

> Jeg tror i højere grad det handler om at afstive en ellers flosset
> selvtillid. Hvis man ikke er andet, så er man da i hvert fald smart at se
> på, og det signalerer at man har styr på tingene, selvom man måske i
> virkeligheden ikke har styr på en skid.

Det virker meget rigtigt. Det er også muligt, man håber at få et fællesskab
med dem, der har styr på tingene i det håb, at det kan smitte af på én selv.

> Jeg tager ikke direkte afstand fra det, men jeg vil mene at overdrevent
> "brug" kan være tegn på andre mangler/afsavn.

Men der er mennesker, der tager meget markant afstand. Et sikkert velkendt
eksempel er munke fra "Hare Krishna", som går i en orange klædedragt netop
for at markere deres afstandstagen til den materielle verden.

> Det er jo også en del af problemet... man skal jo helst skille sig ud,
hvis
> man vil "være noget"...

I mine øjne er det noget mere tvetydigt. Paradoksalt nok skal man groft sagt
helst skille sig ud på samme måde, som de andre, man ønsker at identificere
sig med, gør. Dermed bliver det et spørgsmål, hvor meget man egentlig
skiller sig ud.

Hvis man skiller sig for meget eller forkert ud fra mængden, bliver man
"noget", som ikke er velset, men svarer til tidligere tiders landsbytosser,
som nu helst skal fjernes fra gadebilledet med hjælp af politiet eller
sociale myndigheder. I Randers er befolkningen dog gået mere radikalt til
værks, senest med så voldsomme protester fra områdets beboere, at kommunen
måtte opgive at genopføre det herberg for socialt udstødte, der brændte
sidste år, og i stedet må sprede dem mere.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" skrev

> Helt enig. På et tidspunkt bliver det en hobby, man dyrker på linie med
> andre hobbies, som indeholder succeskriterier.

Jeg tror i nogle tilfælde det bliver mere end en hobby - nærmere end
besættelse.

> Det har sikkert noget at gøre med den gruppe, man gerne vil tilhøre, og
som
> reelt har en bestemt uniform.

Klart og sådan har det jo nok altid været og vil sikekrt også fortsat være.
Men det jeg undrer mig over er at man finder sin selvtillid i denne uniform
og måske også i tilhørsforholdet til gruppen. Selvfølgelig er det da rart at
have steder man føler sig vellidt, men det synes jeg ikke kan gøre det
alene. Den selvtillid man "finder" her er en stakket trøst, da et enkelt
forkert skridt kan være fatalt, så det er på en måde en falsk sikkerhed. Det
er for mig at se "smartere" at kunne begå sig i flere grupper/sammenhænge og
have en indefrakommende styrke. (Jøsses hvor er det svært at forklare).

> Det virker meget rigtigt. Det er også muligt, man håber at få et
fællesskab
> med dem, der har styr på tingene i det håb, at det kan smitte af på én
selv.

Ja det er også muligt.

> Men der er mennesker, der tager meget markant afstand. Et sikkert velkendt
> eksempel er munke fra "Hare Krishna", som går i en orange klædedragt netop
> for at markere deres afstandstagen til den materielle verden.

> I mine øjne er det noget mere tvetydigt. Paradoksalt nok skal man groft
sagt
> helst skille sig ud på samme måde, som de andre, man ønsker at
identificere
> sig med, gør. Dermed bliver det et spørgsmål, hvor meget man egentlig
> skiller sig ud.

Helt enig. Det er ikke sejt eller specielt at have ring i navlen. Ta' på
stranden i Blokhus og du vil se at rundt regnet 67% af pigerne har den
famøse piercing.

> Hvis man skiller sig for meget eller forkert ud fra mængden, bliver man
> "noget", som ikke er velset,

Yep, det er en hårfin grænse, specielt blandt de unge.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4a4c97$0$26595$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> Jeg tror i nogle tilfælde det bliver mere end en hobby - nærmere end
> besættelse.

Det kan det så også blive, omend en sådan besættelse vel også er en hobby.
Det er vel ikke meget værre end at være professionel sportsudøver især i en
individuel sportsgren.

> Men det jeg undrer mig over er at man finder sin selvtillid i denne
uniform
> og måske også i tilhørsforholdet til gruppen.

Det gør man måske heller ikke.

> Selvfølgelig er det da rart at
> have steder man føler sig vellidt,

Det afhænger nu meget af, hvordan man ellers har det med sig selv. Det er
ikke rart at føle sig vellidt, hvis man føler sig usympatisk og selvoptaget.
I så fald venter man bare på at blive afsløret og udstødt, og indtil det
sker, spiller man en slags skuespil for at trække det ubehagelige ud. Det er
såmænd nok derfor, mange terapeuter har stor succes med at pege på de
uheldige sider hos deres klienter, som klienterne af uransagelige grunde
elsker at høre.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" skrev

> Det afhænger nu meget af, hvordan man ellers har det med sig selv. Det er
> ikke rart at føle sig vellidt, hvis man føler sig usympatisk og
selvoptaget.
> I så fald venter man bare på at blive afsløret og udstødt, og indtil det
> sker, spiller man en slags skuespil for at trække det ubehagelige ud. Det
er
> såmænd nok derfor, mange terapeuter har stor succes med at pege på de
> uheldige sider hos deres klienter, som klienterne af uransagelige grunde
> elsker at høre.

Jeg tror at uanset, hvor skidt man har det med sig selv, er det en god ting
at få at vide at nogle mennesker synes man er en fin person. Det kan godt
være at man i situationen tænker "jaja, den er god med dig/jer" Men det
ligger alligevel i baghovedet tror jeg. Måske til senere at hive frem, når
man har det bedre.

Men jeg tror på at man er nødt til at finde tilliden til sig selv inde i sig
selv og ikke i ydre værdier, hvis selvtilliden vel og mærke skal være
holdbar og ikke noget der spoleres af fx. en dårlig dag.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4b1b46$0$6833$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Jeg tror at uanset, hvor skidt man har det med sig selv, er det en god
ting
> at få at vide at nogle mennesker synes man er en fin person.

Tja - hvis man tror på det. Alternativt kan man tro, det bare er noget, de
siger for at være flinke, og så bliver det næsten kvalmende.

Det hjælper ikke meget at få at vide, at nogle mennesker synes, man er en
fin person, hvis man er alene og ensom det meste af tiden, og det kan gå
dage, uger eller i værste fald måneder mellem, man snakker med andre
mennesker.

> Men jeg tror på at man er nødt til at finde tilliden til sig selv inde i
sig
> selv og ikke i ydre værdier, hvis selvtilliden vel og mærke skal være
> holdbar og ikke noget der spoleres af fx. en dårlig dag.

Helt enig. Det er nok lettere sagt end gjort, og kræver sandsynligvis
succesoplevelser.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" skrev

> Tja - hvis man tror på det. Alternativt kan man tro, det bare er noget, de
> siger for at være flinke, og så bliver det næsten kvalmende.

Jo, men den skepsis kommer vel af, at man har det skidt med sig selv, og
ikke kan få sig selv til at tro, at de mener det. Men når så der kommer
bedre dage, kan det være at man husker hvad der blev sagt og måske får lyst
til at tage fat i disse folk igen.

> Det hjælper ikke meget at få at vide, at nogle mennesker synes, man er en
> fin person, hvis man er alene og ensom det meste af tiden, og det kan gå
> dage, uger eller i værste fald måneder mellem, man snakker med andre
> mennesker.

Det forstår jeg godt. Men man er jo også selv medvirkende til at havne i den
situation. Men jeg ved godt hvor svært det kan være at tage sig selv i
nakken - især i de perioder hvor man har det skidt.

> Helt enig. Det er nok lettere sagt end gjort, og kræver sandsynligvis
> succesoplevelser.

Det er helt klart lettere sagt end gjort. Men jeg tror også at det (ud over
eventuelle succesoplevelser) kræver at man har opnået en eller anden form
for accept af sig selv. En erkendelse af at jeg er ikke "dummere eller
grimmere" end så mange andre og jeg er mindst et lige så godt menneske og
har ret til de samme ting som alle andre. Når man ligesom slutter fred med
sig selv på denne måde, tror jeg man er et godt stykke på vej...

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4b2764$0$6820$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Jo, men den skepsis kommer vel af, at man har det skidt med sig selv, og
> ikke kan få sig selv til at tro, at de mener det.

Helt enig.

> Men når så der kommer
> bedre dage, kan det være at man husker hvad der blev sagt og måske får
lyst
> til at tage fat i disse folk igen.

Det kan godt være, man husker det, uden at have lyst til at tage fat i de
nævnte folk igen. Risikoen er jo, at den første negative antagelse viser sig
at være rigtig, og så længe det ikke bliver undersøgt, kan man jo drømme...

> Det forstår jeg godt. Men man er jo også selv medvirkende til at havne i
den
> situation. Men jeg ved godt hvor svært det kan være at tage sig selv i
> nakken - især i de perioder hvor man har det skidt.

Og i perioder, hvor man har det forholdsvis godt, kan det være svært at
vide, hvad man egentlig kan gøre for at ændre sin situation - især hvis man
mangler selvværd.

Min erfaring er, at det er lettest at gøre noget, når tilbuddene fra bl.a.
aftenskoler og kulturinstitutioner vælter ind af døren i sensommeren, og det
er muligt at forpligte sig selv ved at tilmelde sig nogle af tilbuddene. Det
er i hvert fald min strategi.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" skrev

> Det kan godt være, man husker det, uden at have lyst til at tage fat i de
> nævnte folk igen. Risikoen er jo, at den første negative antagelse viser
sig
> at være rigtig, og så længe det ikke bliver undersøgt, kan man jo
drømme...

Det er sandt, men hvorfor ikke lade tvivlen komme dem til gode? Altså stole
på at de kun siger noget positivt, hvis de mener det. (Underforstået at det
er uopfordret)

> Og i perioder, hvor man har det forholdsvis godt, kan det være svært at
> vide, hvad man egentlig kan gøre for at ændre sin situation - især hvis
man
> mangler selvværd.

Alt er jo bedre end intet og man kan være sikker på at intet forandrer sig
ved at blive siddende derhjemme.

> Min erfaring er, at det er lettest at gøre noget, når tilbuddene fra bl.a.
> aftenskoler og kulturinstitutioner vælter ind af døren i sensommeren, og
det
> er muligt at forpligte sig selv ved at tilmelde sig nogle af tilbuddene.
Det
> er i hvert fald min strategi.

Og det er skide godt. Det virker for dig og jeg tror også det virker for
mange andre. Min svigermor har desværre bare 117 dårlige undskyldninger for
hvorfor hun ikke kan dit og dat... så det bliver som regel ikke til noget.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4b4958$0$6821$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Det er sandt, men hvorfor ikke lade tvivlen komme dem til gode? Altså
stole
> på at de kun siger noget positivt, hvis de mener det.

Måske dårlige erfaringer som lidt for mange gange har bekræftet ubehagelige
mistanker og modbevist positive mistanker.

> Alt er jo bedre end intet og man kan være sikker på at intet forandrer sig
> ved at blive siddende derhjemme.

Det er da godt, intet forandrer sig, hvis man kun forventer negative
forandringer. Personligt synes jeg, det er bedre at blive siddende derhjemme
end sætte sig ned på et værtshus bare for at gå hjem nogle timer senere uden
at have snakket med nogen, eller gå i byen bare for at gå hjem nogle timer
senere efter at være blevet afvist af dem, man bød op til dans.

> Og det er skide godt. Det virker for dig og jeg tror også det virker for
> mange andre.

Jeg ved ikke, hvor godt det virker, men jeg kan ikke holde til at sidde
alene hjemme ved marsvinene hele tiden.

> Min svigermor har desværre bare 117 dårlige undskyldninger for
> hvorfor hun ikke kan dit og dat... så det bliver som regel ikke til noget.

Det er vist desværre meget almindeligt. Jeg mindes også, Per har fortalt,
han foretrækker at lave noget hjemme.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" skrev

> Måske dårlige erfaringer som lidt for mange gange har bekræftet
ubehagelige
> mistanker og modbevist positive mistanker.

Har du oplevet det? For det tror jeg egentlig ikke at jeg har. Hvis folk
uopfordret har sagt noget positivt om mig, så er min erfaring helt klart at
de faktisk mener det.

> Det er da godt, intet forandrer sig, hvis man kun forventer negative
> forandringer. Personligt synes jeg, det er bedre at blive siddende
derhjemme
> end sætte sig ned på et værtshus bare for at gå hjem nogle timer senere
uden
> at have snakket med nogen, eller gå i byen bare for at gå hjem nogle timer
> senere efter at være blevet afvist af dem, man bød op til dans.

Det kan jeg sagtens følge dig i. Men prisen for at undgå risici for negative
oplevelser er betalt med alle de positive, som man så med garanti heller
ikke får.
Jeg kunne heller ikke drømme om at sætte mig ind på en bar eller et
diskotek, i håb om at komme i tale med nogen.

> > Og det er skide godt. Det virker for dig og jeg tror også det virker for
> > mange andre.
>
> Jeg ved ikke, hvor godt det virker, men jeg kan ikke holde til at sidde
> alene hjemme ved marsvinene hele tiden.

Klart, der skal da også ske lidt. Jeg synes det lyder som om du gør mange
ting for at komme ud, og jeg synes det er gode initiativer. Lange bedre end
bare sidde hjemme og jamre over at der ikke sker noget.

> > Min svigermor har desværre bare 117 dårlige undskyldninger for
> > hvorfor hun ikke kan dit og dat... så det bliver som regel ikke til
noget.
>
> Det er vist desværre meget almindeligt. Jeg mindes også, Per har fortalt,
> han foretrækker at lave noget hjemme.

Det er også okay, men så skal man ikke pyldre over at man ikke møder nogen
og at der ikke sker noget.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4b6e88$0$6828$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> "Boerge Rahbech Jensen" skrev
>
> > Måske dårlige erfaringer som lidt for mange gange har bekræftet
> ubehagelige
> > mistanker og modbevist positive mistanker.
>
> Har du oplevet det?

Ja.

> Det kan jeg sagtens følge dig i. Men prisen for at undgå risici for
negative
> oplevelser er betalt med alle de positive, som man så med garanti heller
> ikke får.

Det er jo ligegyldigt, hvis den forventede pris er 0.

> Jeg kunne heller ikke drømme om at sætte mig ind på en bar eller et
> diskotek, i håb om at komme i tale med nogen.

I så fald kan mulighederne nemt være temmelig begrænsede.

> Klart, der skal da også ske lidt. Jeg synes det lyder som om du gør mange
> ting for at komme ud, og jeg synes det er gode initiativer. Lange bedre
end
> bare sidde hjemme og jamre over at der ikke sker noget.

Mange tak.

For tiden pusler jeg stadig med planlægningen af mine fritidsaktiviteter,
hvor to væsentligste begrænsninger er økonomi og ugedage. Jeg kan ikke bruge
de samme penge flere gange eller være fysisk til stede flere steder på én
gang.

Lørdag aften prøvede jeg at danse swing til sommerdans i Randers, fordi jeg
har tilmeldt mig et kursus i swing, som afvikles mandag aften fra den 1.
september. Det glædede mig, at jeg godt kunne finde ud af det.

Til onsdag aften fik jeg flere muligheder, som jeg nu overvejer. Lørdag
eftermiddag fortalte lederen af en danseskole, at de vil blive glade for at
få en ny mand på deres salsahold, og søndag eftermiddag fik jeg den
samme besked under et åbent hus i den lokale square dance forening. I
square dance foreningen prøvede jeg også at være med i nogle danse for
begyndere, og det kunne jeg også godt finde ud af. Desværre er begge hold
onsdag aften. Square dance er billigst, prioriterer socialt samvær højt og
mødes to timer hver gang, mens dansen ikke er så intim og gennemsnitsalderen
sikkert højere i forhold til salsa, hvor man kun mødes 50 minutter hver gang
i Randers.

Til torsdag aften ved jeg ikke, hvad jeg har. I forvejen har jeg et program
liggende fra en ny salsainstruktør i Århus, som har undervisning torsdag
aften med 1,5 times undervisning pr. gang.
Søndag aften besøgte jeg en sportsdanserforening i Randers, hvor jeg jo bor,
som har et ganske interessant kursus i såkaldt ung dans for voksne
begyndere torsdag aften. Der er kun én lektion hver gang, men kurset
omfatter flere danse.
Problemet i forhold til sportsdanser-foreningen er bare, at jeg mangler en
dansepartner, og selvom jeg blev skrevet på en liste til deres åbent hus
søndag aften, er der ingen
garanti for, der dukker nogen op, der vil danse med mig. Noget tilsvarende
gælder nok også for salsainstruktøren i Århus.

De første beslutninger om onsdag og torsdag aften skal jeg træffe allerede i
denne uge, hvor sæsonen starter på danseskolen og sportsdanserforeningen i
Randers, mens sæsonen for square dance først starter i næste uge, og den
nævnte salsainstruktør først starter undervisningen den 11. september. Jeg
har sikret mig accept hos begge onsdags-alternativer af fravær fire gange,
da onsdag også er min teateraften i Århus.

Det var vist noget af dét, jeg pusler med lige nu.

> Det er også okay, men så skal man ikke pyldre over at man ikke møder nogen
> og at der ikke sker noget.

Det er nok meget rigtigt.

Med venlig hilsen
Børge

---

Anita wrote:
> "Martin Jorgensen" skrev
>
>> Selvtillid afhænger ihvertfald ikke af at have en flot krop,
>> nødvendigvis, det kan jeg så sige med 100% sikkerhed. Men folk får
>> selvtillid af forskellige ting.
>
> Det er klart. Men hvis det ikke handler om udseende, hvorfor så dyrke
> styrketræning, slankekure, modetøj osv.?

Styrketræning hjælper på mig, ihvertfald. Efter at have svedt og brugt
musklerne i min krop, føles det vildt dejligt og som om at min krop igen
bliver "rettet op". For mit eget vedkommende, er jeg alt for uaktiv i det
daglige, når jeg f.eks. sidder på min flade røv i skolen eller derhjemme. At
styrketræne "retter op" på både min kropsholdning og min psyke. Specielt i
eksamenperioder, hvor man kun går derhjemme og læser er det rart også at få
rørt sin krop -> Det giver, ihvertfald mig selvtillid...

>> Som sagt: Jeg har mødt flere utroligt store kvinder +80 kg og deres
>> psyke er altså ikke til at slå ud....... De har /meget/
>> selvtillid....
>
> Det er dejligt at de findes

Flere af mine chefer er sådanne nogle kraftige kvinder som er ret grove i
munden (og vildt irriterende) *S*

>> Hvis du får selvtillid af at føle dig elsket
>
> Det mener jeg ikke at have udtalt mig om.

Det var bare et eksempel. Du får det vel af andre ting, så...

>> og en hel del andre ting, så
>> er det jo også fint nok.
>> Der er vel ingen som er ens.
>
> Nej det er klart. Men derfor finder jeg det stadig sørgeligt, at det
> i så høj grad er de ydre værdier "vi" styrker os på.

Det ved jeg nu ikke... Hovedårsagen til for mig at styrketræne er både pga.
motionen og det psykiske. Slankekure, modetøj, parfume osv. bruger jeg ikke
af forskellige årsager.

mvh.
Martin Jørgensen.

---

In article <3f4879b0$0$26599$ba624c82@nntp04.dk.telia.net>,
anita@*slet*stofanet.dk says...
> "Martin Jorgensen" skrev
>
> > Jeg har også været lille og spinkel engang. Så begyndte jeg at spise
> > ordentligt og tage mig sammen og i de sidste ca. 2½ år har jeg trænet
> > jævnligt i motionscenter og det indvirker på ens selvtillid, utroligt
> meget.
>
> Jeg finder det temmelig sørgeligt at selvtillid tilsyneladende afhænger SÅ
> meget af udseende.

Er det ikke mere sørgeligt at folks værdi i åbenhart så højt afhænger af
udseendet?

>
> Selv finder jeg min selvtillid i det faktum at jeg er en stærk person, der
> kan klare mig selv.

Godt for dig.


> At jeg ikke er tilbøjelig til at gå hjem og tude, hvis
> nogle synes jeg er grim. De kan jo kigge den anden vej, hvis de er
> utilfredse.

Hvornår er det styrke og hvornår bliver det psykopati at være ligeglad
med andres meninger?

---

"PerX ..." skrev

> > Jeg finder det temmelig sørgeligt at selvtillid tilsyneladende afhænger
SÅ
> > meget af udseende.
>
> Er det ikke mere sørgeligt at folks værdi i åbenhart så højt afhænger af
> udseendet?

Jeg synes ikke at folks værdi afhænger af deres udseende.

> > Selv finder jeg min selvtillid i det faktum at jeg er en stærk person,
der
> > kan klare mig selv.
>
> Godt for dig.

Tja, det ved jeg ikke om det er. Måske er det mig der er fucked up, og alle
de andre der har fattet hvad det går ud på.

> > At jeg ikke er tilbøjelig til at gå hjem og tude, hvis
> > nogle synes jeg er grim. De kan jo kigge den anden vej, hvis de er
> > utilfredse.
>
> Hvornår er det styrke og hvornår bliver det psykopati at være ligeglad
> med andres meninger?

Jeg sagde ikke at jeg er ligeglad med andres meninger - men blot at jeg er
ligeglad med andres mening om mig.

Desuden synes jeg det er langt mere forstyrret at være sådan en person som
evigt og altid prøver at stille alle andre tilfredse. De tænker kun på hvad
andre mon tænker, og prøver hele tiden at tilpasse deres adfærd til dette.
Det er en umulig mission.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f49bef4$0$26596$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> Tja, det ved jeg ikke om det er. Måske er det mig der er fucked up, og
alle
> de andre der har fattet hvad det går ud på.

Tja, det kan man jo aldrig vide.

> Desuden synes jeg det er langt mere forstyrret at være sådan en person som
> evigt og altid prøver at stille alle andre tilfredse. De tænker kun på
hvad
> andre mon tænker, og prøver hele tiden at tilpasse deres adfærd til dette.
> Det er en umulig mission.

Det er desværre også min erfaring - efter mange års forgæves forsøg på netop
det.

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" skrev

> > Desuden synes jeg det er langt mere forstyrret at være sådan en person
som
> > evigt og altid prøver at stille alle andre tilfredse. De tænker kun på
hvad
> > andre mon tænker, og prøver hele tiden at tilpasse deres adfærd til
dette.
> > Det er en umulig mission.
>
> Det er desværre også min erfaring - efter mange års forgæves forsøg på
netop
> det.

Ja, du kan ligeså godt give op først som sidst.

Et godt eksempel:
Min svigermor er så hensynsfuld at hun om aftenen skruer SÅ meget ned for
tv'et at hun dårligt selv kan høre det, "for man må jo ikke forstyrre de
øvrige beboere, og væggene er jo så tynde, at alle kan høre det". Men hun
undrer sig tilsyneladende ikke over, at alle de andre beboere ikke tager
hensyn til hende. De vasker gladeligt tøj kl. 4 om morgenen eller lignende,
der gør at hun ikke får sin nattesøvn.

Men om hun vil gå op og bede dem lade være med at larme om natten? Ej, så
hellere ligge søvnløs - for de kunne jo hænde at blive sure - eller værre
endnu, tænke noget dårligt om hende...

OG HVAD SÅ??? - tænker jeg. Og hvad så om de bliver sure? Og hvad så om de
kan høre at hun ser tv?
Man skal jo ikke piske rundt og være så hensynsfuld og tilsidesætte sig
selv, at man ikke selv får fuldt udbytte af sit eget liv. Det er direkte
dumt, for der kommer sgu ikke nogen og takker dig bagefter. Selvfølgelig
skal man tage hensyn til hinanden, ellers vil det blive en uudholdelig
verden, men det kan også tage overhånd.

Men desværre er min erfaring - med svigermoren især - at hun forstår det
ikke. Denne overdrevne hensynsfulde adfærd og tankegang er så indgroet i
hende, at hun tilsyneladende ikke kan/vil ændre på det.

Nå, nok om det
Venligst Anita

---

In article <3f49bef4$0$26596$ba624c82@nntp04.dk.telia.net>,
anita@*slet*stofanet.dk says...
> "PerX ..." skrev
>
> > > Jeg finder det temmelig sørgeligt at selvtillid tilsyneladende afhænger
> SÅ
> > > meget af udseende.
> >
> > Er det ikke mere sørgeligt at folks værdi i åbenhart så højt afhænger af
> > udseendet?
>
> Jeg synes ikke at folks værdi afhænger af deres udseende.

Nej, men jeg sytnes det er sådan samfundet generelt fungere.


> > > Selv finder jeg min selvtillid i det faktum at jeg er en stærk person,
> der
> > > kan klare mig selv.
> >
> > Godt for dig.
>
> Tja, det ved jeg ikke om det er. Måske er det mig der er fucked up, og alle
> de andre der har fattet hvad det går ud på.

Næ, hvis du er glad for dit liv så er det vel godt - også selv om der evt
er nogen som er ueninge.

>
> > > At jeg ikke er tilbøjelig til at gå hjem og tude, hvis
> > > nogle synes jeg er grim. De kan jo kigge den anden vej, hvis de er
> > > utilfredse.
> >
> > Hvornår er det styrke og hvornår bliver det psykopati at være ligeglad
> > med andres meninger?
>
> Jeg sagde ikke at jeg er ligeglad med andres meninger - men blot at jeg er
> ligeglad med andres mening om mig.

Ok, men det var ikke det jeg spurgte om :)

---

"PerX ..." skrev

> Nej, men jeg sytnes det er sådan samfundet generelt fungere.

Det trækker i hvert fald i dén retning.

> > > Hvornår er det styrke og hvornår bliver det psykopati at være ligeglad
> > > med andres meninger?
> >
> > Jeg sagde ikke at jeg er ligeglad med andres meninger - men blot at jeg
er
> > ligeglad med andres mening om mig.
>
> Ok, men det var ikke det jeg spurgte om :)

Ok, men forventer du at jeg skulle kunne svare på dit spørgsmål?
Jeg er jo ikke ligefrem uddannet psykiater.

Jeg synes på ingen måde det er psykotisk at være ligeglad med andres
meninger om en selv. Synes du da det? Hvor synes du grænsen går?

Venligst Anita

---

In article <3f4a10bd$0$26609$ba624c82@nntp04.dk.telia.net>,
anita@*slet*stofanet.dk says...
> "PerX ..." skrev
>
> > Nej, men jeg sytnes det er sådan samfundet generelt fungere.
>
> Det trækker i hvert fald i dén retning.
>
> > > > Hvornår er det styrke og hvornår bliver det psykopati at være ligeglad
> > > > med andres meninger?
> > >
> > > Jeg sagde ikke at jeg er ligeglad med andres meninger - men blot at jeg
> er
> > > ligeglad med andres mening om mig.
> >
> > Ok, men det var ikke det jeg spurgte om :)
>
> Ok, men forventer du at jeg skulle kunne svare på dit spørgsmål?
> Jeg er jo ikke ligefrem uddannet psykiater.

Jeg håbede du måske havde en meninge du havde lyst til at dele :)

>
> Jeg synes på ingen måde det er psykotisk at være ligeglad med andres
> meninger om en selv.

Der er jo nogen her som poster agressive, nedsættende, ubehagelige
beskeder mod alle andre og som er helt ligeglade med hvad vi mener om
det. Det lugter lidt af psykopati syntes jeg.


> Synes du da det? Hvor synes du grænsen går?

Jeg aner ikke hvor grænsen går, det er derfor jeg spørger.

---

"PerX ..." skrev

> Jeg håbede du måske havde en meninge du havde lyst til at dele :)

Damn...

> > Jeg synes på ingen måde det er psykotisk at være ligeglad med andres
> > meninger om en selv.
>
> Der er jo nogen her som poster agressive, nedsættende, ubehagelige
> beskeder mod alle andre og som er helt ligeglade med hvad vi mener om
> det. Det lugter lidt af psykopati syntes jeg.

Jeg vil kalde det mangel på empati. Men jeg tror egentlig ikke vi er uenige.
Lad mig eksemplificere:

Når jeg ikke taler nedsættende om eller ytrer en evt. negativ holdning
overfor en person er det velvidende at personen formentlig vil blive ked af
det, hvis jeg gjorde det. Hvis jeg synes at Bentes trøje er grim, undlader
jeg at nævne det, da Bente sikkert synes at den er fin og så er der jo ingen
grund til at pointere andet.

Men selv føler jeg godt, at jeg kan ryste på hovedet af folk, som taler
nedsættende om/til mig. Min selvtillid bliver ikke mærkbart dårligere af
det, med mindre det er nogle folk som står mig meget nært. Hvis Bente synes
at min fine trøje er grim (og hun siger det til mig) så er jeg ligeglad og
synes stadig at den er fin.

Giver det mening?
Venligst Anita

---

In article <3f4a4f04$0$26586$ba624c82@nntp04.dk.telia.net>,
anita@*slet*stofanet.dk says...
> "PerX ..." skrev
> >
> > Der er jo nogen her som poster agressive, nedsættende, ubehagelige
> > beskeder mod alle andre og som er helt ligeglade med hvad vi mener om
> > det. Det lugter lidt af psykopati syntes jeg.
>
> Jeg vil kalde det mangel på empati. Men jeg tror egentlig ikke vi er uenige.
> Lad mig eksemplificere:
>
> Når jeg ikke taler nedsættende om eller ytrer en evt. negativ holdning
> overfor en person er det velvidende at personen formentlig vil blive ked af
> det, hvis jeg gjorde det. Hvis jeg synes at Bentes trøje er grim, undlader
> jeg at nævne det, da Bente sikkert synes at den er fin og så er der jo ingen
> grund til at pointere andet.

Nej. Men jeg syntes lidt der er mere .. jeg ved ikke om ordet er
"naturligt" i 'virkeligeheden' - på nettet tror jeg det er nemmere at
glemme at der faktisk sidder mennesker på den anden side af tastaturet.


>
> Men selv føler jeg godt, at jeg kan ryste på hovedet af folk, som taler
> nedsættende om/til mig. Min selvtillid bliver ikke mærkbart dårligere af
> det, med mindre det er nogle folk som står mig meget nært. Hvis Bente synes
> at min fine trøje er grim (og hun siger det til mig) så er jeg ligeglad og
> synes stadig at den er fin.
>
> Giver det mening?

Ikke helt. Dvs Bente tager ikke hensyn til dig, men du tager hensyn til
Bente? ;)
Men nej, jeg tror godt jeg ved hvor du vil men, men jeg tror der er en
'følsomheds sphere' hvis omfang afhænger af hvor meget man viler i sig
selv.


> Venligst Anita
>
>
>

---

"PerX ..." skrev

> Nej. Men jeg syntes lidt der er mere .. jeg ved ikke om ordet er
> "naturligt" i 'virkeligeheden' - på nettet tror jeg det er nemmere at
> glemme at der faktisk sidder mennesker på den anden side af tastaturet.

Ja, sådan er det for nogle. Men jeg har ofte mødt folk fra nettet, så jeg
finder det ikke svært at opføre mig her, som jeg gør irl.

> Ikke helt. Dvs Bente tager ikke hensyn til dig, men du tager hensyn til
> Bente? ;)

De findes jo faktisk. De personer som ikke selv kan tåle kritik, men gerne
giver den i vide mængder.

> Men nej, jeg tror godt jeg ved hvor du vil men, men jeg tror der er en
> 'følsomheds sphere' hvis omfang afhænger af hvor meget man viler i sig
> selv.

Lige præcis.

---

"Andropov" skrev

> Men man sveder nok lidt mere når man har overskydende kg.

>Ej, helt ærlig? Sikke noget fis. Tynde mennesker sveder altså osse.
Og siden
>hvornår har en smule sved været en hæmsko for et aktivt og
velfungerende
>sexliv?

Jeg tænker ikke kun på sex. Men i det hele taget får man et bedre
velbefindende når man har tabt sig.

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev

> >Ej, helt ærlig? Sikke noget fis. Tynde mennesker sveder altså osse.
> Og siden
> >hvornår har en smule sved været en hæmsko for et aktivt og
> velfungerende
> >sexliv?
>
> Jeg tænker ikke kun på sex. Men i det hele taget får man et bedre
> velbefindende når man har tabt sig.

I see...

Det er jeg ikke helt enig i. Men det kommer nok også an på, hvordan man
taber sig.

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4b27e7$0$6815$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

> Det er jeg ikke helt enig i. Men det kommer nok også an på, hvordan man
> taber sig.

Ja - og gad vide, om også sex kan være en udmærket måde at tabe sig på?

Med venlig hilsen
Børge

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev

> Ja - og gad vide, om også sex kan være en udmærket måde at tabe sig på?


Det kan i hvert fald ikke skade

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> wrote in message news:<3f49bef4$0$26596


> Som sagt: Jeg har mødt flere utroligt store kvinder +80 kg og deres psyke
> er altså ikke til at slå ud....... De har /meget/ selvtillid....

>Det er dejligt at de findes

Hvis hun er 180-190cm er hun vel heller ikke megafed fordi hun vejer
80 kg ?

>Nej det er klart. Men derfor finder jeg det stadig sørgeligt, at det
i så
>høj grad er de ydre værdier "vi" styrker os på.

Sådan er det jo tit. Hvis du ser en fyr med flere dage gamle
skægstubbe f.eks. synes du nok heller ikke han er tiltrækkende selvom
han er nyvasket....

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev
> >Nej det er klart. Men derfor finder jeg det stadig sørgeligt, at det
> i så
> >høj grad er de ydre værdier "vi" styrker os på.
>
> Sådan er det jo tit. Hvis du ser en fyr med flere dage gamle
> skægstubbe f.eks. synes du nok heller ikke han er tiltrækkende selvom
> han er nyvasket....

Se, nu taler jeg ikke om hvad ANDRE mener, men om hvad man selv mener/føler.
Hvis fyren med skægstubbe har det godt med sig selv, så fred være med ham.
Hvis jeg har lyst til noget, gør jeg altså ikke det modsatte for at behage
andre. Sorry pal, men sådan er det

Venligst Anita

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:df29e838.0308250607.a2e8900@posting.google.com...

> Sådan er det jo tit. Hvis du ser en fyr med flere dage gamle
> skægstubbe f.eks. synes du nok heller ikke han er tiltrækkende selvom
> han er nyvasket....

Det er ikke altid afgørende, hvordan omgivelserne reelt betragter f.eks. en
sådan mand. Det afgørende er, hvordan manden tror, omgivelserne opfatter
ham, og hvad omgivelsernes opfattelse betyder for ham.

Med venlig hilsen
Børge

---

Anita skrev:

>Helt enig. Men jeg synes der er forskel på at slanke sig i en
periode, fordi
>man har taget liidt for meget på hen over julen eller lignende og så
det at
>DYRKE slankekur efter slankekur.

Men hvis folk tager på igen må de jo på den igen ellers vejer de jo
lige pludselig 150 kg eller mere.

> Ligesom der forskel på at løbe sig en tur,
>eller træne på anden vis som hygge og motion og så det at DYRKE
>styrketræning og alt hvad der her følger med.

Mænd bruger styrketræning til at stramme selvtilliden op med ligesom
når kvinder tager parfume på.

>På samme måde kan man også gå op i at se pæn ud uden nødvendigvis at
DYRKE
>modetøj, som jeg opfatter at mange unge gør. Man KAN ikke komme en
dag i et
>par gamle og ikke supermoderne bukser, for så er man ude i kulden
(groft
>skitseret).

Det er nok mest piger som er så fokuseret på modetøj.
Selv om drenge da også til en vis grad prøver at følge moden.

>Jeg tror i højere grad det handler om at afstive en ellers flosset
>selvtillid.

Jo det kan nok stive selvtilliden lidt af hvis det ydre er i orden.

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev

> Men hvis folk tager på igen må de jo på den igen ellers vejer de jo
> lige pludselig 150 kg eller mere.

Det bestemmer de jo heldigvis selv...

> Mænd bruger styrketræning til at stramme selvtilliden op med ligesom
> når kvinder tager parfume på.

Min selvtillid er altså ikke forandret af en smule parfume.

> Det er nok mest piger som er så fokuseret på modetøj.
> Selv om drenge da også til en vis grad prøver at følge moden.

Der er efterhånden også en del drenge der går MEGET op i udseende. Om det
giver sig til udslag ved deres tøj, muskler, hår eller andet er jo
ligemeget, budskabet er det samme.

> >Jeg tror i højere grad det handler om at afstive en ellers flosset
> >selvtillid.
>
> Jo det kan nok stive selvtilliden lidt af hvis det ydre er i orden.

Men HVORFOR er det sådan? Hvorfor er det så svært at hvile i sig selv uden
alt det glimmer? Uden at have modelmål eller idealvægt?

Venligst Anita

---

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4a2671$0$26642$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> Men HVORFOR er det sådan? Hvorfor er det så svært at hvile i sig selv uden
> alt det glimmer? Uden at have modelmål eller idealvægt?

Aner det ikke. Sandsynligvis virker det for nemt til at være godt nok. Det
kan have noget at gøre med først forældres og senere kammeraters og
samfundets (f.eks. børnehavens og skolens) forventninger om, at vi skal tage
os sammen og gøre noget eller i det mindste forholde os til alle mulige og
umulige problemstillinger. Måske er der også en udbredt opfattelse af, at
hvis man er afslappet og hviler i sig selv er det udtryk for, at man ikke
gør nok, og derfor bør presses yderligere.

Med venlig hilsen
Børge

---

Anita skrev:

> >Nej det er klart. Men derfor finder jeg det stadig sørgeligt, at det
> i så
> >høj grad er de ydre værdier "vi" styrker os på.
>
> Sådan er det jo tit. Hvis du ser en fyr med flere dage gamle
> skægstubbe f.eks. synes du nok heller ikke han er tiltrækkende selvom
> han er nyvasket....

>Se, nu taler jeg ikke om hvad ANDRE mener, men om hvad man selv
mener/føler.
>Hvis fyren med skægstubbe har det godt med sig selv, så fred være med
ham.

Men de fleste vil vel ikke have det så godt med det, da de ved godt
hvad andre synes om dem i den situation.
Man agerer jo i en hvis grad efter hvad andre synes om en...

>Hvis jeg har lyst til noget, gør jeg altså ikke det modsatte for at
behage
>andre. Sorry pal, men sådan er det

Jeg tvivler på at du tager dine havebukser på til fest f.eks. selv om
du synes de er dejlig afslappende at gå i. Man er jo i mange
situationer afhængig af hvad andre synes især med hensyn til
påklædning. Der er måske nogle som er ligeglad med hvad andre synes om
ens påklædning men de er nok i undertal....

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev

> Men de fleste vil vel ikke have det så godt med det, da de ved godt
> hvad andre synes om dem i den situation.
> Man agerer jo i en hvis grad efter hvad andre synes om en...

Det er netop problemet - hvorfor gør "man" det?

> >Hvis jeg har lyst til noget, gør jeg altså ikke det modsatte for at
> behage
> >andre. Sorry pal, men sådan er det
>
> Jeg tvivler på at du tager dine havebukser på til fest f.eks. selv om
> du synes de er dejlig afslappende at gå i. Man er jo i mange
> situationer afhængig af hvad andre synes især med hensyn til
> påklædning. Der er måske nogle som er ligeglad med hvad andre synes om
> ens påklædning men de er nok i undertal....

Nu har jeg jo ikke lyst til at tage mine "havebukser" på til fest. Men jeg
har fx. heller ikke lyst til at tage stilethæle eller stor krigsmaling på
til fest, ergo gør jeg det heller ikke. Hvis jeg gjorde det, ville det være
for at behage mig selv, ikke andre.

Venligst Anita

---

Anita skrev:

> >Ej, helt ærlig? Sikke noget fis. Tynde mennesker sveder altså osse.
> Og siden
> >hvornår har en smule sved været en hæmsko for et aktivt og
> velfungerende
> >sexliv?
>
> Jeg tænker ikke kun på sex. Men i det hele taget får man et bedre
> velbefindende når man har tabt sig.

>I see...

>Det er jeg ikke helt enig i. Men det kommer nok også an på, hvordan man
>taber sig.

Jeg plejer at tabe 2kg om ugen. 8kg på 4 uger har jeg prøvet at tabe mig før.
Der skal helst ske noget ellers mister man motivationen.

---

On 26 Aug 2003 05:29:46 -0700, andropov@ofir.dk (Andropov) wrote:

>Jeg plejer at tabe 2kg om ugen. 8kg på 4 uger har jeg prøvet at tabe mig før.
>Der skal helst ske noget ellers mister man motivationen.

tag til indien gi den 6 uger som back packer tro mig de vælter af dig
- man sveder noget ud maden er ikke fedene på den måde også render de
fleste ind i en gang tynd skid på et tidspunkt så kommer det af sig
selv også for du også en formidabel oplevelse for livet - inden er
bare ....Wauvve ..... det mest anerledes af alle steder :)
et helved i tikker og fluer og en mental orgasme af lys støv tåge
farver dufte galskab ......

--
Mv.
Bo M Mogensen

---

On 26 Aug 2003 05:29:46 -0700, andropov@ofir.dk (Andropov) wrote:

>Jeg plejer at tabe 2kg om ugen. 8kg på 4 uger har jeg prøvet at tabe mig før.
>Der skal helst ske noget ellers mister man motivationen.

tag til indien gi den 6 uger som back packer tro mig de vælter af dig
- man sveder noget ud maden er ikke fedene på den måde også render de
fleste ind i en gang tynd skid på et tidspunkt så kommer det af sig
selv også for du også en formidabel oplevelse for livet - inden er
bare ....Wauvve ..... det mest anerledes af alle steder :)
et helved i tikker og fluer og en mental orgasme af lys støv tåge
farver dufte galskab ......

--
Mv.
Bo M Mogensen

---

"Andropov" <andropov@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:df29e838.0308250710.1ed9c9c8@posting.google.com...

> Man agerer jo i en hvis grad efter hvad andre synes om en...

Eller måske mere hvad man tror, andre synes om en, og hvad man tror, de vil
synes om en ændring, der overvejes.

> Jeg tvivler på at du tager dine havebukser på til fest f.eks. selv om
> du synes de er dejlig afslappende at gå i.

Er du sikker på, havebukserne er specielt afslappende at gå i? Personligt
har jeg nu ingen specielle havebukser, da vi kun har havedag i den
ejerforening, som min ejerlejlighed hører til, én gang om året, hvor jeg så
deltager i det tøj, jeg tilfældigvis har valgt at tage på den dag - vel
vidende det kan vaskes.

> Man er jo i mange
> situationer afhængig af hvad andre synes især med hensyn til
> påklædning.

Tja - og i mange situationer er man afhængig af nærmest at være ligeglad
med, hvad andre synes om ens påklædning.

Når man skal til fest eller i byen, kan man tage et bad, bruge en god
deodorant og klæde sig pænt på, men det forhindrer ikke i sig selv, at der
bliver spildt øl eller fødevarer over ens tøj (eller hår for den sags
skyld), eller sprøjtet beskidt regnvand eller snesjap på bukserne på efter
en regn- eller snevejrsdag. Endnu værre kan det være at være til fest i
familier med hund eller børn, som også kan komme til at plette éns tøj. I
sådanne tilfælde har man det noget sjovere, hvis man kan leve med pletterne
på tøjet.

> Der er måske nogle som er ligeglad med hvad andre synes om
> ens påklædning men de er nok i undertal....

Måske. Det afhænger meget af, hvad der er bag den facade, påklædningen
udgør. Påklædningen og det øvrige udseende får stor betydning, hvis det er
det eneste, man viser sine omgivelser.

Med venlig hilsen
Børge

---

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.19b34b16c254d15e989e47@news.usenetserver.com...

> Er det ikke mere sørgeligt at folks værdi i åbenhart så højt afhænger af
> udseendet?

Det kan man godt sige, men sådan er livet - i nogle sammenhænge. Det gælder
nu ikke specielt for mennesker, men også for mange andre varer, at
indpakningen betyder meget for den værdi, varerne tillægges. Derudover er
indpakningens udseende af indlysende grunde det første, man får øje på.

Kort sagt betyder udseendet nok mest, når man vil have noget pænt at kigge
på, selv pynte sig ved at blive set sammen med smukke mennesker eller når
man modsat gemmer sig bag en negativ opfattelse af sit udseende, når man
ikke føler sig i stand til populært sagt at leve livet.

Noget andet er, at det er spørgsmålet, hvor sørgeligt det egentlig, da
udseendet er noget af det, vi har størst indflydelse på, når det kommer til
stykket. Det er forholdsvis enkelt at få ændret sin frisure og sin
påklædning, mens det er en helt anden sag at få ændret sin personlighed. Der
er mange frisører, tøjbutikker og motionscentre, som kan pynte på facaden,
uden det behøver at ændre særlig meget grundlæggende såsom udstråling,
selvtillid og humør. Hvis man er indadvendt og gemmer sig hjemme det meste
af tiden, kommer man ikke til at indgå i nye sociale relationer, hvor man
kan møde nye mennesker, uanset hvor meget man prøver at ændre sit udseende.
Uden at vide det, vil jeg gætte på, det endog er muligt at gå jævnligt i
motionscenter uden at lære andre mennesker at kende udover instruktørerne.
Det gælder i hvert fald ved løbe- og cykelture, at man kan være ret sikker
på netop ikke at lære de mennesker at kende, som man løber eller cykler
forbi.

Med venlig hilsen
Børge

---

PerX ... wrote:
> In article <3f4879b0$0$26599$ba624c82@nntp04.dk.telia.net>,
> anita@*slet*stofanet.dk says...
>> "Martin Jorgensen" skrev
>>
>>> Jeg har også været lille og spinkel engang. Så begyndte jeg at spise
>>> ordentligt og tage mig sammen og i de sidste ca. 2½ år har jeg
>>> trænet jævnligt i motionscenter og det indvirker på ens selvtillid,
>>> utroligt meget.
>>
>> Jeg finder det temmelig sørgeligt at selvtillid tilsyneladende
>> afhænger SÅ meget af udseende.
>
> Er det ikke mere sørgeligt at folks værdi i åbenhart så højt afhænger
> af udseendet?
>
>>
>> Selv finder jeg min selvtillid i det faktum at jeg er en stærk
>> person, der kan klare mig selv.
>
> Godt for dig.
>
>
>> At jeg ikke er tilbøjelig til at gå hjem og tude, hvis
>> nogle synes jeg er grim. De kan jo kigge den anden vej, hvis de er
>> utilfredse.
>
> Hvornår er det styrke og hvornår bliver det psykopati at være ligeglad
> med andres meninger?

Psykopaten har ingen empati for sine medmennesker, når det
handler om psykopatens egen behovsdækkelse, det er det væsentligste
træk i definationen på en psykopat.

En psykopat kan sagtens have empati med andre mennesker
så længe han/hun ikke selv er direkte involveret i det der sker,
kan sagten give bidrag til sultende børn i Afrika og vræle snot
over et barn der bliver myrdet og voldtaget og efterfølgende
udvise retfærdig harme, men hvis psykopaten myrder et barn
vil det altid være barnets skyld i psykopatens opfattelse af
situationen, eller nægte det samme afrikanske barn mad, hvis
han møder det i virkeligheden og selv er sulten.

Psykopati er nok en del af urinstinktet, som alle har i
mere eller udtalt grad og som i overlevelses-øjemed
i ekstreme situationer kan være hensigtsmæssig for det
enkelte individ, men i et socialt velfungerende samfund,
kan være særdeles skadelig for samfundet som helhed,
hvis de social-etiske regler ikke overholdes.

MVH
Henning

---

Martin Jorgensen wrote:

> Hvilket bringer os frem til det sidste du skrev med at chefen i
> værste fald fyrede dig:
>
> Så tilspørger jeg nu dig og alle andre kvinder herinde: Hvor mange
> gange har i nogensinde oplevet det ske?
> Ikke mange, det er jeg 100% sikker på. Men det er den frygt som
> sidder oppe i knolden på én selv, som er den værste frygt. Og den som
> ene og alene gør at man bliver genert og f.eks. ikke tør slå i bordet
> hos chefen, mener jeg. Og det er synd, men der er ikke så meget at
> gøre ved det...

Jeg er jo en mand på en traditionel kvindearbejdsplads med kvindelige
chefer Jeg er blevet fyret adskillige gange i min tid og blevet
tvangsforflyttet fra afdeling til afdeling, ud af 12 afdelings chefer, var
der til sidst kun een der ville have mig, men hun var nu også alle tiders
boss, der vidste hvad jeg kunne og lod mig udføre mit job uden indblanding,
hun følte sig heller ikke underlegen over at jeg på mit felt i viden og
teori langt overgik hende, ligesom jeg respekterede hendes faglige
ekspertise og gerne lod mig vejlede i det der var hendes speciale.

Sexchikane?

Forestil jer at en mandlig chef siger til en kvindelig underordnet,
at hun bare har at komme med en snes pornoblade så de kan bytte *G*
Det gjore min kvindelige boss, det syntes jeg egentlig var hylende
morsomt, hun fik mine pornoblade, så hun og hendes mand kunne
ligge i sengen med en flaske rødvin og hygge sig inspireret af
pornobladene *LOL*

" Fejlen" ved de kvindelige chefer jeg ikke kunne sammen med
var, at de ikke kunne "klare" at jeg på mit fagområde var langt
bedre uddanet en de selv var og ikke magtede at jeg blandede mig
i det der kom til at stå i journalerne ( Nå men var de for "dumme",
var jeg sgu heller ikke bleg for i fuld offentlighed at korigere dem,
men de kunne jo bare lade være med igen og igen at blamere dem,
med noget de kun kendte til overfladisk, de vidste jo også, at jeg
altid var patienternes advokat, så "fyret" er jeg vel blevet 8-9 gange
i løbet af lige så mange år DET BARE FORDI JEG ER EN MAND!)
*GGG*

Mvh
Henning

---

"Henning" skrev
[Klip]
> " så "fyret" er jeg vel blevet 8-9 gange
> i løbet af lige så mange år DET BARE FORDI JEG ER EN MAND!)
> *GGG*

Nej, men fordi du er en _mand_, der ikke holder sin kæft.
Hvilket er en GOD egenskab, ikke alle forstår at værdsætte.

Venligst Anita

---

Anita wrote:
> "Henning" skrev
> [Klip]
>> " så "fyret" er jeg vel blevet 8-9 gange
>> i løbet af lige så mange år DET BARE FORDI JEG ER EN MAND!)
>> *GGG*
>
> Nej, men fordi du er en _mand_, der ikke holder sin kæft.
> Hvilket er en GOD egenskab, ikke alle forstår at værdsætte.

Jeg ved godt, at det er fordi jeg ikke kan holde kæft *GGG*
Jeg optræder ind i mellem som drengen i eventyret om
"Kejserens nye klæder"

Jeg kunne jo også bare have charmet mig igennem, men det
gider jeg ikke når cheferne "går i for små sko"

MVH
Henning

---

Mark Thomas Gazel skrev:

>Jeg har søgt 150 stillinger hvor jeg matcher 90-110 % af jobkravene
uden det
>store held. Jeg gad godt vide hvordan de gør.

Man kan nok godt bruge selvtilliden som mange don juan'er har.

Desuden hvis selv Mogens Rubinstein ikke kan få en ned med nakken i et
interview så er man ved at være på rette spor :)

Man skal nok også matche en ret stor procentdel af jobkravene i dagens
Danmark.
Hvis man samtidig er typen som elsker at gå med slips trækker det nok
heller ikke fra.

>Det er kvinder nok ikke så gode til. På den anden side indbefatter
meget
>magt og stort ansvar, svære beslutninger. Der er mange kvinder (og en
del
>mænd) nok lidt for behagesyge eller finder andre værdier i livet
vigtige, fx
>at have en velfungerende "hjemmebane", fremfor en skævhed mellem
arbejdsliv
>og hjemmeliv.

Kvinder vil nok have svært ved at lade manden tage ansvaret for
hjemmet mens hun kører karrieren. Hvorimod mænd nok stadig kan føle
sig som hovedforsørger også på grund af at kvinder stadig gifter sig
opad selv om de ikke er glade for at indrømme det på trods af
statistikker som siger det.