Laksens dage i Skjern Å 2003.
"Det kan da ikke passe, at man skal lokke lystfiskere med store
præmier og fine rejser, når der laves et støttearrangement til fordel
for Danmarks eneste oprindelige laksestamme?"
Sådan lød diskussionen, da planlægningen af Laksens dage gik i gang.
Glæden ved at fange en ægte dansk laks er i sig selv en stor
tilfredsstillelse.
Forventningerne til årets opgang er positive. Det ser man med de mange
lystfiskere, der besøger åen. Flotte fisk er allerede fanget i år,
indtil videre er den største på 13 kg. Næste års opgang skulle blive
endnu bedre.
Vi tror, at den bæredygtige udnyttelse af Skjern å laksen som Skjern Å
Sammenslutningen arbejder for, er ved at bære frugt.
Derfor håber vi, at alle der i Laksens dage vil fiske i åen støtter
arrangementet ved køb af deltagerbevis og dermed bidrager til arbejdet
for Skjern å laksen.
I år afvikles laksens dage i den sidste weekend i august, nemlig d.
30. - 31. august.
Se mere på
http://www.skjernaasam.dk
med venlig hilsen
Keld Vinther,
Skjernådalens Lystfiskerforening.