On Wed, 20 Aug 2003 22:24:17 +0200, kothoga wrote:
>Er her ikke nogen der ligger inde med forslag til hvad en ung ungkarl kan
>lave af mad.. Inspirationen og kreativiteten er der ikke lige i øjeblikket..
>Så alle forslag til nem hurtig billig mad har interesse..
Der er uendelige muligheder. Et smilende æg, en tomat, et par
skiver rå løg, salt, peber purløg et et par salatblade kan udgøre
et udmærket måltid med ristet flutes til.
Men generelt skal du lave store portioner og nedfryse retten i
portioner som passer til ét måltid for dig. Supper og sammenkogte
retter er velegnede hertil.
F. eks.: Anskaf en 16 liters suppegryde, og lav millionbøf af 5
kg. oksekød. Det giver 25-35 portioner og fylder omkring 9-12
liter.
Tag 1/3 fra som neutral millionbøf, og pak det i passende
portioner.
Krydre resten med karry, tomatkoncentrat, sherry eller hvad du nu
har ved hånden. Tag halvdelen fra som krydret millionbøf, og pak
det i passende portioner.
Den resterende trediedel krydres med chili, hvidløg og andet
stærkt, pakkes og mærkes som stærk millionbøf. Eller hæld nogle
forskellige dåser bønner i, og kald det chili con carne de luxe.
Alt efter humør, kan pakkerne nu bruges sammen med bagte
kartofter, hvide kartofler, pandekager, flutes, o.s.v. Husk dog
altid lidt grønt salat.
Efter et par dage laver du 12 liter suppe på 5 frosne
papkyllinger, lidt billigt oksekød og masser af rodfrugter.
Lignende metode som ovenfor.
På to aftner har du nu lavet god, velsmagende og varieret mad til
60 dage, eller 10 min. pr portion. Lige til at varme i microen.
Der er uendeligt mange andre muligheder, vær kreativ.
Med venlig hilsen
|