/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Sexualitet / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
 
Top 10 brugere
Sexualitet
#NavnPoint
dova 2573
Sannie 1393
Nordsted1 1345
briani 1186
skingur 1004
ThomasG 918
ans 861
refi 860
creamygirl 831
10  piaskov 789
Danish Pride, Reason to Hide - artikel/pre~
Fra : T'abula R'asa


Dato : 16-08-03 20:02

NOTE: This message was sent thru a mail2news gateway.
No effort was made to verify the identity of the sender.
--------------------------------------------------------

---

I anledning af det forestående " Danish Mermaid Pride 2003 " lørdag,
med blandt andet optog gennem Københavns gader, indkaldte
" Initiativet til Boycott af Danish Pride " til pressekonference i
Bøssehuset på Cristiania. For at gøre rede for, hvorfor de mener,
at man ikke skal deltage i arrangementet.

" Initiativet til Boycott af Danish Pride " (Initiativet) er et
konglumerat af grupperne Homoer for Radikal forandring, Kyske Lily,
Female Power Station, Danseskolen Fredagsbio, Piratkopien, Female Fist,
Pikfuglen, Dusk-bevægelsen, Barbaras Køkken, Danmarks Sammenbrud,
Pussy+, Dåseskjul, Foreningen Mere Sex samt unanvgivne enkeltpersoner.

Arrangørerne af " Danish (Mermaid) Pride 2003 " har i år valgt at tage
navneforandring fra de tidligere års Mermaid Pride til nu at hedde
Danish (Mermaid) Pride. Og det er et af Initiativets væsentligste
kritikpunkter:

Ifølge Initiativet er det udtryk for en stigende tendens til at homoer
lefler for normal-heterodanskernes accept. I en tid præget af
racisme og nationalisme er det ikke et specielt progressivt signal at
udsende. Tværtimod giver det snarere associationer til " white pride "
eller lignende.

Af andre kritikpunkter kan nævnes den stigende kommercialisering af
Danish Mermaid Pride, der eliminerer politisk kritik og udelukker
fattigrøve og andre mindre pæne elementer fra at deltage i en
homokultur. Paradens udtryk kommer således til at rumme " velhavende,
eksotiske, rare bøsser ".

Samt at årets pride-pris uddeles til Dansk Politi û ifølge pris-
uddeleren fordi politiet passer på og ikke modarbejder optoget û iflg.
initiativet er seneste eksempel på Pridens grelle tilpasningsiver.

Repræsentanter fra Initiativet synes, det er en bedre idÚ at deltage i
de alternative "SKAM-arrangementer" rundt omkring i byen. Hvis man
ikke lige ved hvad det er, og vel at mærke er bøsse, lesbisk,
biseksuel eller trans, kan man slentre forbi H.C. ørstedsparken,
lørdag den 16. august ved 14.00-tiden. Måske bliver der uddelt en
alternativ pris...måske ikke!

Hvad der til gengæld ikke er tvivl om, er, at "Initiativet til Boycott
af Danish Pride" ikke vil definere homoseksualitet som noget stuerent.
Som een af repræsentanterne udtrykte det: " Vi _er_ jo perverse ".

Initiativet og organisationerner bag kan kontaktes på:
boycottpride@hotmail.com

---
Af Erik Pedersen / Monsun, 15. august 2003.
---

INDKALDELSE TIL PRESSEMøDE - BOYCOTT DANISH PRIDE

Vi er homo-, biseksuelle og transer der ikke deltager i Danish Mermaid
Prides fejring af dansk kultur og diskoindustri.

Vi tager afstand fra Pridens :

- nationalisme og forsøg på at tækkes den almindelige danske borger.
Vi er ikke stolte over at være "danish".

- forsøg på at monopolisere homokultur. Vi afskyr deres ensretning.

- kommercialisme, der udelukker fattigrøve fra at deltage og kvæler
al kritik. Vi vil ikke have vores seksualitet styret af sponsorer.

- bevidstløse forestilling om at være "apolitisk". Seksualitet er
politisk og vi vil ikke være underholdning for heterodanmark.

- prisuddelinger, der har til formål at signalere at vi er
tilfredse og veltilpassede. Gu Fanden er vi ej.

- selvundertrykkende trang til at erstatte homokamp med, i bedste
fald, ligegyldig folkefest.

Pressemøde afholdes torsdag d. 14/8 2003, kl. 12.00 i Bøssehuset på
Christiania. Initiativet til Boycott af Danish Pride kan også
kontaktes på telefon: 2568 5739 og e-mail: boycottpride@hotmail.com

Boycott Danish Pride anbefales af: Homoer for radikal forandring,
Kyske Lilly, Female Power Station, Danseskolen Fredagsbio, Piratkopien,
Pikfuglen, Dusk-bevægelsen, Barbaras Køkken, Danmarks Sammenbrud,
Pussy +, Dåseskjul, Foreningen Mere Sex og enkeltpersoner.

Boycott Danish Pride Initiativet anbefaler homoer, biseksuelle og
transer at deltage i SKAM eller et af de andre alternative
arrangementer på dagen.

---


 
 
 
Søg
Reklame
 
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408868
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste