"Leyna" <webmaster@big-girls.dk> skrev i en meddelelse
news:s1qrjvcl4fk0vvh04j30olekrtbn37ed5k@4ax.com...
> Jeg er meget lettet endda.
> Som nogle af jer måske kan huske, så er jeg indehaver af to dejlige
> huskatte. Lige for tiden er det dog ikke meget jeg ser til dem, da de
> får lov til at rende ud og ind som det passer dem, og det passer dem
> åbenbart ikke ret godt at være inde. De har dog været til at kalde ind
> om aftenen, når der blev serveret mad.
> De sidste tre døgn var det dog kun den ene kat det behagede at komme
> hjem at spise. Hverken min mand eller jeg havde set skyggen af Popsie,
> som ellers er den af de to damer, som er mest social og kælen.
> Jeg ved jo godt, at jeg løber en risiko ved at have mine katte til at
> rende frit, for her kører da biler (sådan ca. 2-3 stykker pr. døgn) og
> her er jægere (selvom det vist ikke er jagtsæson endnu?), så jeg havde
> stort set afskrevet min dejlige miver. Da jeg så var gået i seng i går
> aftes ligger jeg og spekulerer på, om jeg mon ikke lige skal sætte en
> efterlysning op hos den lokale købmand. Jeg havde jo råbt mig hæs,
> ledt i stalde og udbygninger og gennemsøgt den nærmeste omegn uden
> held, men måske der var nogen der havde taget hende ind? Det var da et
> forsøg værd.
> Bedst som jeg ligger dér hopper der en kat op til mig, og da begge
> damer gerne kommer op og hygger lidt i sengen, så går jeg jo ud fra at
> det er Mini, som jo hele tiden har været i nærheden... men så begynder
> kræet at spinde højlydt! (Mini kan IKKE spinde. Hun siger nogle meget
> lave besynderlige lyde, men et rigtigt katte-spind har hun aldrig
> præsteret)Jeg farer op og får tændt noget lys, og dér troner Popsie
> så. Frisk og frejdig er hun og kælen så det basker. Hold da op, hvor
> blev jeg glad! Det er som at få en meget stor gave uden at have
> fødselsdag.
Hej Lenya.
Dejlig fortælling
Den minder mig meget om en episode fra jeg var barn, hvor vores dejlige
rødstibede hankastrat også havde været sporløst forsvundet i tre dage. Vi
havde ledt og ledt og var dybt ulykkelige, men så vækkede min mor mig
pludselig en morgen ved at sætte en meget kælen og storspindende Boris, som
han hed, ned ovenpå mig i sengen. Hold da k.. hvor blev jeg glad
)
Min mor havde været ud at lede igen den morgen og var nået et godt stykke
ned ad vejen til en gård, der stod tom, men var ved at blive sat i stand af
den nye ejer. Og her hørte hun Boris' velkendte miauen. Det viste sig, at
han var blevet låst inde i værkstedet ved ejerens sidste besøg. Heldigvis
vidste en anden nabo, hvor nøglen lå gemt og glæden var stor i det lille
hjem
--
Mange hilsner
Katrine
http://home1.stofanet.dk/beydana