Hej i hytten
Jeg har som før nævnt fået smidt et Athena 47.6 Racing Kit på min CPI
Popcorn. Det var en succesoplevelse, for bæstet startede efter et par spark
på kickstarteren. Jeg ville skifte dysen til en større, da det jo nu engang
er nødvendigt efter sådan en omgang.
Før skiftet kørte jeg med en str. 64, så jeg satsede lidt og nøjedes med en
str. 72 da det var det største jeg havde på lager. Jeg starter kværnen igen
og prøver en tur. Den 4-takter for vildt og kører ikke mere end 25-30
stykker. Nå... så en 70'er. Det samme igen, den 4-takter så meget at den
ikke gider bevæge sig! En 68'er, det begynder at ligne noget, for der kommer
lidt mere fart på og 4-takteriet er ikke så galt.
Der begynder jeg så at komme lidt i tvivl. For det kan da ikke passe at jeg
skal så langt ned? Jeg forsøger med en 66'er og det bliver bedre. Det sidste
jeg har forsøgt med er en den gamle 64'er og der kører den squ faktisk
fint...
Kan dette passe? Er det fordi at jeg er kommet ned i aaaalt for lille str.
at den opfører sig sådan?
Umiddelbart siger min lærdom mig at den opfører sig som den skal, men min
sunde fornuft afholder mig fra at køre mere førend jeg har konsulteret
eksperterne
Det skal siges, at før cylinder skift fik den nok lidt for meget (den
'huggede' når man kørte konstant 2/3 gas over længere tid og så gav fuld
gas). Derudover skal det vel også nævnes at den kører med en str. 50 som
standard
Det var en længere smøre, men jeg takker på forhånd for hjælpen.
MVH
Thomas W. Madsen