hej Helle.
Vidste at jeg engang havde fortalt, hvordan vi fik Namacoola overbevist om
at det var dejligt at få klippet kløer
En søgning på google og vupti...
Her er mit indlæg fra dengang
<snip>
Ang. det der med at klippe klør....
Flere herinde fra gruppen oplevede i allerhøjeste grad, hvad Namacoola
mente om at få klippet sine klør... hæ - det lød nærmest som om man på
grusomste vis, var ved at tage livet af hende!... Helle og Maj-Britt (=
prinsessens tidligere ejere) kan tillige fortælle laaaange
skrækhistorier om, hvordan man ser ud efter sådan en omgang!
Så det var med bævende hjerte, at jeg så i øjnene at jeg for eftertiden
_selv_ skulle foretage dette... overvejede faktisk om ikke man bare
skulle lade dyrlægen tage sig af det - hver gang! ;)
Heldigvis har Namacoola også sine anfald af nussesyge... og når hun er i
det humør, kan man få lov til at gøre næsten hvad som helst ved hende
Så jeg begyndte lige så forsigtigt med at holde omkring hendes pote -
bare i 2 sekunder i starten... senere udvidet til længere og længere
tid... jeg slap hende lige så snart hun viste at hun følte sig lidt
utryg - eller hvis bare hun ikke lige havde tid til det der pjat...
efter nogle dage forsøgte jeg så at trykke en af kløerne ud - igen i ca
2 sek.... Til sidst kunne jeg få lov til at trykke alle kløerne ud - og
så var det jo kun et spm om at sidde klar med klosaksen
Igen tog jeg
kun én klo ad gangen - så første gang, jeg selv klippede hendes kløer,
tog det altså ca 3 dage...
Men jeg fik til gengæld ikke så meget som én skramme!
Og Namacoola hygger sig ganske gevaldigt, mens hun får klippet
kløerne... det skader nu heller ikke vores gode forhold, at hun får en
lille guf bagefter ;)
<snip>
Held og lykke med at få Emil til at kunne lide at få klippet kløer...
Mvh Ann