On Sun, 3 Aug 2003 15:39:07 +0200, PerX ...
<hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote:
>Nå hvad var det så? :)
[Surprisepremiere]
"Rembrandt" - kommende, dansk film:
http://us.imdb.com/Details?0345853
Jeg var ret begejstret! Lægger ud som en rigtig god komedie (med humor
i stil med "I Kina...", "Blinkende Lygter", etc., inkl. oneliners,
sort humor, og hvad der ellers er nødvendigt). Selv når den som så
mange andre komedier når til det punkt, hvor der bliver nødt til at gå
plot i filmen, har den en fin overgang fra ren komedie til krimi.
Der er selvfølgelig de obligatoriske drama-elementer, der måske virker
lidt vandede, uden dog at være helt påklistrede, men det er rart at
se, at danske komedier også kan være mere modne, uden at der absolut
behøver at gå Olsen-Banden i den ("Yvonne har smidt maleriet ud!").
Danske film og skuespillere er okay til at levere underdogs, vi i
højere grad betragter som troværdige, end en Hollywood-skuespiller med
perfekt ansigt, hvor makeup-folkene blot har tilføjet et ar, eller
skuespilleren har fået skæg for at ligne en forbryder.
--
- Peter Brodersen
Ugens sprogtip: parentes (og ikke parantes)