>Hej Punish
>
>Vi tror at det er stress der er udløseren. Det er ikke fordi det er
>voldsomme anfald, men det er alligevel meget ubehageligt når man ikke
>har kontakt til hunden.
,,,,,,,,ja det forstår jeg udemærket ! som lægen sagde til mig dengang
: regn ikke med at det er din hund som du kender ham når han har
andfaldet, og det er nok det mest uhyggelige.
>Andy (hvid schæfer) er 2 år gammel, og som du selv skriver, så sagde
>dyrlægen at når han har de første anfald i så ung en alder, viser
>undersøgelserne desværre at det for det meste ikke bliver bedre men at
>anfaldene kan tage til i styrke og at vi på et tidspunkt nok vil blive
>nødt til at medicinere ham.
>
>Dog er anfaldene på nuværende tidspunkt så fredelige, at vi vil vente
>med medicineríngen. Dyrlægen sagde at det ville være bedst hvis vi
>kunne vente så længe som muligt med Fenemal, da denne medicin har
>mange bivirkninger.
,,,,,,,,,,ja især de første 3-4 uger er det slemt. Hunden går som om
den er fuld og piver meget, det gjorde min og som lægen sagde dengang
at man skal igennem de 3-4 uger så bliver det bedre og det var også
rigtigt men det er nogle seje uger, eller det var det for mig måske
andre hunde ikke har bivirkninger på samme måde .
>Nu vil vi forsøge at notere hvert anfald vi oplever, på den måde kan
>vi se om det bliver bedre eller værrer.
>
>Hvad jeg kan huske, så har han haft anfald hver gang det tordner og
>når der bliver fyret fyrværkeri af. Ud over det så har han haft 2
>anfald inden for 10 dage som vi ikke kan finde grunden til.
,,det lyder ikke godt at han har haft 2 andfald inden for så kort tid,
efter min mening.
>Det kan godt være at det ikke lyder til at være mange anfald, men når
>det er ens bedste "ven", så synes jeg at det er mange.
>
>Hvor slemt var epilepsien, da du valgte at aflive din hund. Har du
>erfaringer med om lette anfald som den Andy har kan udvikle sig til at
>være fuldbyrdet anfald som din gamle hund havde? Kan det hjælpe at
>kastrere ham?
,,,det blev _meget_ slemt tilsidst,han kunne ikke genkende os efter
andfaldene og vi måtte flygte ud af stuen og låse ham inde der, da
dyrlægen sagde at jeg ikke skulle betragte ham som den hund jeg kendte
efter andfaldet og at jeg absolut ikke skulle gå ind i stuen, så kan
du selv regne ud hvor slemt det var
men det skete "kun" 2 gange med
en uges mellemrum så startede jeg på fenemal og han havde det ellers
fint i næsten 3mdr på fenemal men pludselig gik det galt og han fik
mange andfald på en weekend selv om han var indlagt både fredag og
lørdag"vi sov sammen i et stort bur på landbohøjskolen
" og jeg
gjorde alt hvad jeg kunne, men det gik over i det der konstante
epilepsi, og så virkede hverken stesolid fenemal eller
binyrebarkhormoner og så var der ingen anden udvej end aflivning alt
andet ville have været meningsløst og synd for hunden, og farligt for
omgivelserne sikkert nok"desværre" desuden er det meget stressende
ligemeget hvor psykisk stabil man end føler sig så bliver det meget
stressende at skulle tænke over hvornår det sker igen, og hvor det
sker igen
Og ja min havde først et let andfald da han var ca 7-8 mdr det blev
ikke opfattet som epilepsi men som mavekramper, og han blev bare mut
og søvnig og næste andfald kom så et år senere, og da var det ekstremt
slemt
de siger at det kan hjælpe at kastrere men ikke hvis man går igang med
medicinen for den har jo en beroligende virkning i sig selv, og så
ville en kastration blot virke stressende på hunden og forværre
situationen. Men måske det ville være godt at kastrere så hurtigt som
muligt inden det eventuelt udvikler sig, det kunne måske bremse det,
bare en ide jeg har, men jeg er ikke læge j
og desværre er der
ikke mange læger herhjemme der har tjek på epilepsi, der var en neulog
"mener jeg at hund var"mette berns" hun stoppede jeg var heldig at få
lov til at snakke med hende efter at hun var stoppet men nu er hun der
ikke mere desværre, har hun skiftet branche, så der er ingen
specialister tilbage herhjemme desværre.
>Noget andet som jeg egentlig studsede over dyrlægen sagde var at det
>er blevet undersøgt at hvid dyr har mere tendens til at blive sygt.
>Det skulle være ´noget med at det hvide gen gør at hunden er mere
>modtagelig. Det har jeg aldrig hørt om før!
,,,,min hund var også hvid, og jeg har hørt det samme,nægtede ellers
at tro det i starten men nu ved jeg at det er rigtigt der er mange
am.bulldogs der er hvide der har problemer og har også hørt om
dalmatinere osv, så jeg vælger aldrig en helt hvid hund igen.