"Søren Schimkat" <schimkat@KILL-THE-SPAMMERS-schimkat.dk> wrote in message
news:3f243069$0$5191$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej allesammen
>
> Jeg har nu set denne film for noget der ligner 10. gang.. og jeg fatter
> stadig ikke slutningen.
>
> .. altså... Dave når frem til Jupiter, hvor han finder en monolith af ..
> skal vi sige... en ret stor størrelse. Denne tager ham på en rejse til
> verdens ende / verdens begyndelse / nirvana / hvad ved jeg. Her får han
> opfyldt sine hedeste drømme om sin egen spartansk møblerede 2 værelses
> lejlighed - der dog kommer med en ret dårlig akustik.. og tilsyneladelig
> indeholder visse elementer fra en tidsmaskine.. samt muligheden for at
ende
> som barn igen.
>
> Hvad tanken er med dette har jeg ikke helt forstået...
... har du?
Udover de øvrige forklaringer i tråden, som er ganske fortrinlige, kan man
også vælge at se Daves sidste rejse som en symbolsk graviditet og fødsel.
Monolitten er et æg, og Dave i sin pod er en sædcelle - hele den (meget)
lange rejse igennem de mange lys, farver og mærkelige landskaber, er rejsen
op gennem livmoderen, der kulminerer med mødet med ægget (som vi ikke ser i
filmen).
Dernæst passes og plejes fosteret (Bowman) i moderkagen (Hotelværelset) der
forsyner ham med alle fornødenheder, såsom mad og søvn, men iøvrigt ikke
giver nogen mulighed for at kommunikere.
Når der er gået tilstrækkelig med tid, og fosteret er fuldt udviklet (Bowman
er gammel og kan ikke røre sig) er det tid for fødslen.
Det nye væsen (Starchild) der er klar til at blive født, er kombinationen af
Bowman og monolitten, et nyt led i menneskeslægten, et helt nyt væsen.
Det er måske ikke en 100% 1-1 analogi, men jeg synes dog at symbolikken
låner rigtig meget til den fortolkning.
Det med et nyt trin i menneskets udvikling er iøvrigt noget Clarke går en
hel del op i, i hans øvrige værker.
Mvh
Peter Lind