Hej Klaus
hvor var det bare dejligt at læse dit indlæg. Det er bare rart at se at du
virkeligt vil det bedste for den lille ny og at du gør dig så mange tanker
om det. Jeg har to råd til dig (er selv lidt grøn bag ørene endnu) det
første råd er at du skal følge dit instinkt, det ser ud som om at det er
fint udviklet, også i forbindelse med hvalpen. Det næste råd jeg har til
dig er at du skal melde dig ind i den nærmeste retrieverklub og evt. lave en
aftale med en af folkene der om evt. telefonsupport hvis der opstår "her og
nu" problemer.
En sidste ting er at du på Utika
www.utika.dk kan bestille et kompendie der
fortæller en masser om hvalpe og unghunde pleje, opdragelse, leg ect. Det
kompendie har jeg selv haft meget glæde af.
Jeg har også trænet hvalpelydighed hos Utika og været meget tilfreds med
det.
Jeg smiler stille når jeg så skriver at det ikke er der man skal træne
jagthund. (jeg har selv golden retriever på 6 år og får en hvalp på næste
lørdag)
Men de er rigtig gode til at lære en at læse og kommunikere i hundesprog.
tillykke med hvalpen Klaus, den skal nok få det rigtigt godt hos jer
vh
dorthe
"Klaus Lyngsø" <KlausFjernDette@FamilienLyngsoe.dk> skrev i en meddelelse
news:bfpom7$tj0$1@news.cybercity.dk...
> Vi fik en dejlig lille labradorhvalp i tirsdags !
>
> Før jeg stiller mine spørgsmål vil jeg prøve at give lidt baggrundsinfo,
som
> forhåbentligt forøger jeres chance for at kunne svare eller komme med
> forslag:
>
> Jeg er far til tre herlige knægte på 2, 4 og 6 år (I løbet af en måneds
tid
> 3, 4 og 7 år). Jeg er godt gift og lige flyttet i hus, hvilket har vi
synes
> har givet os fornuftige rammer at tilbyde den hund vi hele tiden har haft
> lyst til at have. Både min kone og jeg glæder os til at få hunden med på
> traveture, mens det primært er mig der har interesse og ansvar for
> opdragelse aktivering og træning. Jeg har forsøgt at forberede mig bedst
> muligt på at få en hundehvalp ved at læse alt hvad jeg kunne finde med
> relevans for den hund vi har valgt både i bøger og på hjemmesider og denne
> nyhedsgruppe (Jeg glæder mig dog stadigt til Moxon's Jagthunde : jagt- og
> markprøvetræning, som jeg har reserveret på biblioteket). Jeg har før det
> endelige valg af hvalp besøgt en dummie-test i DRK-Midtjylland, hvor jeg
> blev bekræftet i mine hvalpe- og aktivitetsønsker, ligesom jeg har
> konsulteret bestyreren af DRK's hvalpeliste med hensyn til valg af
> kennel/hvalp. Jeg har meldt mig til DRK's hvalpetræning der begynder i
> august. På trods af at mine evner som handyman i bedste fald kun kan
kaldes
> spirende har jeg med god hjælp fra naboen fået inhegnet et stykke af haven
> på ca. 30 m2, hvor lille Holberg kan "få noget ud af livet" når han bliver
> trængende (Han går ikke alene derude, men det er rart at have mulilghed
for
> at slippe ham fri uden at være i tvivl om hvorvidt han bliver kørt over).
>
> Nu har vi så endelig fået den lille fyr hjem (i forgårs) Han er sød og
> dejlig og naturligvis en lille bandit indimellem - ligesom jeg havde
> forestillet mig og håbet på. Jeg er naturligvis opmærksom på at jeg kommer
> til at begå fejl og at dette næppe giver hvalpen varige problemer, når man
> blot anstrenger sig for at gøre det bedst muligt og forsøger at træffe
> flest mulige beslutnigner ved hjælp af indhentet info, som sorteres med
> sund(/min) fornuft. Det er dog også mit indtryk at det er antallet af
fejl,
> som jeg i kraft af manglende erfairing kommer til at begå, der sætter
> begrænsningen for hvor god en familiehund og hvor dygtig en jagthund vi
får.
> Derfor søger jeg bl.a. gennem dette indlæg at samle flest mulige
input/svar
> og finde den bedst mulige adgang til viden for at kunne minimere mine
> fejltrin og antallet af disse.
>
> Alle mine forberedelser har givet mig den opfattelse af, at det i hvalpens
> modtagelse, socialisering, opdragelse, træning o.s.v. gælder om at gå en
> balancegang mellem eksempelvis ros og ris. Jeg vil til envher tid
foretrække
> at opdrage med ros, men er naturligvis ikke bleg for at tilrettevise den
> lille bandit når han får en idé som jeg ikke kan acceptere (eksempelvis
bide
> i børn, ledninger eller lign.). Den del med børnene prøver jeg dog
primært
> at løse ved at vise børnene hvordan de skal forholde sig for at få hvalpen
> til at stoppe med det de ikke kan lide og indtil videre går det fint.
>
> Jeg vil blandt andet gerne bede jer om forslag med hensyn til, hvilke
former
> for leg der kan anbefales og hvilke der ikke kan anbefales til sådan en
> lille hund uden at spolere mulighederne for at få en god jagt- og
> familiehund. Gerne lege som børnene kan lege med hunden (natuligvis under
> opsyn og vejledning). Eksempelvis har jeg ladet mig fortælle at det kan
> ødelægge dens kommende vildt behandling, hvis man leger ved at kaste pinde
> til den eller leger vilde ruskelege. Jeg har indtil videre og kastet ting
> som er væsentligt skrøbeligere end vildtstykker, såsom stilke med store
> blade og lign. og ikke ladet mig genere af, at han nogen gange blot jagter
> genstanden til genstanden ligger stille eller at han andre gange
overfalder
> bladene og tygger dem i småstykker. Desuden har jeg lavet et stykke
legetøj
> ved hjælp af et sammenrullet stykke klæde forsynet med to knuder, som han
så
> for lov at jagte vildt hen over gulvet i nogle få øjeblikke, indtil jeg
> slipper det med et lille kast, hvorefter han kaster sig over kluden,
gnaver
> lidt i den (enten i hans kasse eller dér hvor han "indhentede" kluden),
> hvorefter han oftest lader legetøjet være og kommer hen og er kælen eller
en
> lægger sig så tæt på mig han kan og tager sig en lur. Jeg er i tvivl om
> hvorlænge sådan en 8 ugers hvalp kan holde ud at lege, så jeg plejer
> begrænse legen til et par kast eller tre, eftersom jeg har læst adskillige
> steder at man skal sørge for at holde FØR hvalpen bliver træt.
>
> Med hensyn til socialisering og gåture i line er jeg også i tvivl om
> balancen. Han er på den ene side meget ny i denne verden (8 uger og 2
dage).
> På den anden side skal han jo gerne have den motion og de nye indtryk som
er
> sunde for ham. Ved overtagelsen af huset overtog vi også de gamle
husejeres
> kat. som han gerne skal vænne sig til at leve side om side med. Katten er
> udekat og kommer ikke længere end til baggang og køkken. Da hund og kat
> mødte hinanden for første gang havde jeg et let greb om Holbergs halsbånd
> for at undgå dumme situationer hvor katten følte sig trængte op i en krog
og
> lavede for voldsomt et udfald mod hvalpen. Holberg knurrede lidt indtil
han
> blev irrettesat med et enkelt 'aye', hvorefter han blot betragtede katten
> med skepsis og holdt sig på afstand. I dag løb de så nærmest ind i
hinanden
> i køkkendøren. Uden nogen form for indblanding fik de lov at stå og kigge
på
> hinanden. Da katten ikke gjorde noget beslutte Holberg sig til at katten
> sikkert var en ny ven og gav sig glad i gang med at undersøge begge ender
af
> katten og alt det den kunne finde derimellem. Da katten synes det blev for
> meget gav den Holberg et lille dask med en pote, hvorefter Holberg fandt
ud
> af at være lidt mere forsigtig uden at være blevet specielt skræmt. Det
ser
> ud til at de to nok skal finde ud af det sammen. Tror I det på grund af
> usikkerhed at Holberg knurrede og var det korrekt at irrettesætte hunden,
> for derefter at forsøge at berolige den ved at age skiftvis mis og Holberg
> mens jeg talte beroligende ? Holberg reagerede også med en knurren, da en
af
> nabolagets hanhunde kom og kiggede ind i den indhegnede del af haven mens
> Holberg og jeg trak frisk luft. Jeg gav den igen et 'aye', hvorefter jeg
> talte til Holberg i normalt tonelege og kløede ham lidt for at få ham til
at
> falde til ro. Jeg har ingen anelse om hvordan man ellers skulle gribe det
> an. De fleste beskrivelser af socialisering jeg har læst om nøjes med at
> fortælle at man skal præsentere for hvalpen mest muligt i 8-12 ugers
alderen
> i et passende tempo, hvor hvalpen kan følge med ..Passende tempo er
desværre
> ikke uddybet ligesom det heller ikke er uddybet hvilke reaktioner (udover
> angst og klynken) man kan forvente fra hvalpen eller hvordan disse
> reaktioner bør håndteres.
>
> Køreture er en væsentlig forudsætning for at kunne præsentere hvalpen for
> flest mulige indtryk i løbet af socialiseringen og flest mulige andre
> aktiviteter senere hen. Da vi hentede hvalpen lå den relativt roligt på
mit
> skød den halvanden time det tog at køre hjem, uden at vise tegn på angst.
> Allerede samme aften lod jeg ham komme ind og sidde på gulvet foran det
> forreste passagersæde, hvorefter jeg roste ham behørigt og tog ham ud
igen.
> Det samme gentog jeg i går morges (hvalpens anden dag hos os), hvorefter
vi
> gik i gang med mere kendte gøremål. Senere på dagen kørte vi så det
øjeblik
> det tager at komme ned til den lokale fodboldbane, der er så tæt på at det
> ville være lettere at gå. Men hvalpen virkede lidt usikker så jeg
besluttede
> mig for at gøre turen kortest mulig. Vi gik en tur over banen uden snor.
> Hvalpen fulgte mig glad i nogle minutter, fik ros og blev kørt hjem igen.
I
> dag kørte vi så fem minutter. Hvalpen begyndte at pive og klynke lidt
> allerede efter to minutter. Jeg besluttede at der ikke ville komme noget
> godt ud af at lade den pive indtil vi holdt så den fik et 'aye' og megen
ros
> da den omgående holdt op med at klynke. Køreturen var slut næsten
> umiddelbart efet. Da vi steg ud af bilen gik der ikke to minutter før den
> lagde en "kage" i græsset ... så nu er jeg ikke sikker på om jeg har
> formidlet det budskab at man ikke skal sige til når man er trængende ..
> Desuden har jeg hele tiden været i tvivl om hvordan jeg burde forholde mig
> til klynkeriet i bilen. At ynke den forestiller jeg mig vil være uheldigt
og
> at begynde at tale normalt til den for at opdage at det ikke virkede,
ville
> gøre det svært for den at forstå hvad det sene 'aye' skulle betyde. Så som
> sagt tog jeg en rask beslutning og stoppede klynkeriet med en
> irrettesættelse før rigtigt fik begyndt. Har I forslag til hvordan jeg
burde
> have grebet situationen an og hvordan/ i hvilket tempo jeg skal foretage
> tilvænning til køreture i fremtiden ?
>
> Han viser mig meget hengivenehed .. lægger sig ofte på ryggen ved siden af
> mig, mens jeg glad taler til ham og klør ham på mavsen. Når jeg sidder på
> gulvet op af sofaen (hvilket jeg ofte gør for at have den bedst mulige
> kontakt med hvalpen) "møver" den sig ofte ind mellem min ryg og sofaen og
> lægger sig til at sove der, hvilket på mig virker som om han finder
tryghed
> på den måde. Han er meget opmærksom og prøver at efterkomme de ønsker jeg
> måtte udtrykke, så opgaven går mest på at gøre ønskerne
tydelige/forståelige
> for ham. Jeg synes dog ofte det er svært at tyde alle signaler korrekt.
Jeg
> er muligvis mere forsigtig end godt er, men vil nødigt lave for mange
> katastrofer før jeg finder kyndig vejledning, så eksempelvis har jeg været
> mere tilbøjelig til at løfte ham op og bære ham det korte nødvendige
stykke,
> hvis jeg ikke med lokkende stemme og attitude har eller små ryk i snoren
har
> kunnet formidle til ham at han skal følge med mig i den retning rykkende
> angiver, har jeg foreløbigt hellere taget ham op og båret ham end lade det
> udvikle sig til en mere rodet forestilling eller trække konkurrence. Som I
> måske kan forstå føles de to uger til hvalpetræningen og den dermed
følgende
> kyndige vejledning begynder, som værende lang tid .... Ejeren af kennelen
> hvor jeg købte hvalpen er flink og villig til at hjælpe, men der vil være
> flere spørgsmål end jeg vil kunne formidle på fornuftigvis via telefonen
> uden at bruge urimelige mængder af hendes tid. Hvordan vil I foreslå jeg
> opsøger den viden jeg savner - i det mindste indtil hvalpekurset går i
gang
> ?
>
> I dag har den lille Holberg klynket LIDT ind imellem uden at jeg har været
> sikker på hvorfor. Kan det være en naturlig reaktion på at savne mor, kuld
> og den hjemlige kennel eller er det et signal, som jeg bør reagere på, om
at
> den ikke føler sig så tryg som den burde ved mig som dens nye føre
og/eller
> det nye hjem? Eller er det måske udtryk for at jeg burde give den lidt
> længere tid til at falde til, før jeg overhovedet skal begynde at bekymre
> mig at påbegynde socialisering?
>
> Jeg føler ikke at størrelsen på mine problemer er så store som længden på
> dette indlæg måske antyder, men jeg ved ikke lige hvor jeg ellers skulle
> vende mig for at få svar på disse spørgsmål og jeg ønsker jo brændende at
> gøre det bedst muligt for den lille hvalp, så jeg håber I vil bære over
med,
> at jeg næppe kan siges at have fattet mig i forbilledlig korthed.
>
> Venlig hilsen
> Klaus Lyngsø
>
>