---

Hej gruppe

Hvor er det synd, at her er blevet så stille.
Jeg håber, det betyder, at der er knap så meget krise i de danske hjem som
tidligere - men jeg tvivler...

Hvorom alting er, så brugte jeg denne gruppe rigtig meget sidste forsommer.
Det var i forbindelse med, at jeg smed en mand ud af mit hjem. Det gik op
for mig, at jeg levede i et voldeligt forhold.
Uden jer (Martin Edlich, Sabina Hertzum, Kirstine, Gitte(Flemming),
Seebright, cloe og John Sahl) havde min vej ud af helvedet været meget
sværere. For de, som sidder og tænker tilbage - Jeg kaldte mig konsekvent
"Den anonyme". Jeg vil lige benytte chancen til at sige TAK!

Idag er det hele overstået *JUBIII*, men det var en lang og sej kamp, som
alle mine venner og hele min familie til sidst deltog i. Manden siger mig
absolut intet idag. Det ville ikke røre mig at møde ham. Måske ville jeg
bare sige "hej", og så var det det.

Men men... der er een side, som jeg ikke har været i berøring med før nu.
Det er forholdet til mænd. Jeg har naturligvis haft kontakt med mænd, men
først nu har jeg tilladt en mand at komme tæt på mig. Og det giver sq
problemer! Pludselig kommer al mistænksomheden, mistroen, frygten for vold
osv. op i mig. Et eller andet sted er alle over 140 cm en potentiel
voldsudøver i mit forskruede hoved :(

Jeg gad godt høre de af jer, som også er kommet på den anden side af et
voldeligt forhold, hvordan I har klaret at få et nyt forhold. Jeg har meget
svært ved at sortere i sunde og vanvittige følelser. Jeg kan ikke skelne
mellem mine egne "rigtige" og "forkerte" tanker og reaktioner.

Mange hilsener og tanker,
Bettina

---

In article <3f1e1194$0$24703$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, bmg@DETTE-
SKAL-FJERNESos.dk says...

Hej Bettina

Det er da skæppe skønt at høre fra dig igen - og tillykke med alt det,
du har opnået. Stærkt!!

> Hvor er det synd, at her er blevet så stille.
> Jeg håber, det betyder, at der er knap så meget krise i de danske hjem som
> tidligere - men jeg tvivler...

Næppe...nok snarere en kombination af sommer og generthed...

> Hvorom alting er, så brugte jeg denne gruppe rigtig meget sidste forsommer.
> Det var i forbindelse med, at jeg smed en mand ud af mit hjem. Det gik op
> for mig, at jeg levede i et voldeligt forhold.
> Uden jer (Martin Edlich, Sabina Hertzum, Kirstine, Gitte(Flemming),
> Seebright, cloe og John Sahl) havde min vej ud af helvedet været meget
> sværere. For de, som sidder og tænker tilbage - Jeg kaldte mig konsekvent
> "Den anonyme". Jeg vil lige benytte chancen til at sige TAK!

Lad så mig benytte lejligheden til at sige tak, fordi du lyttede - og
gav respons tilbage.

> Idag er det hele overstået *JUBIII*, men det var en lang og sej kamp, som
> alle mine venner og hele min familie til sidst deltog i. Manden siger mig
> absolut intet idag. Det ville ikke røre mig at møde ham. Måske ville jeg
> bare sige "hej", og så var det det.

Det er dejligt at høre, at du har fået så stor opbakning fra din familie
og dine venner

> Men men... der er een side, som jeg ikke har været i berøring med før nu.
> Det er forholdet til mænd. Jeg har naturligvis haft kontakt med mænd, men
> først nu har jeg tilladt en mand at komme tæt på mig. Og det giver sq
> problemer! Pludselig kommer al mistænksomheden, mistroen, frygten for vold
> osv. op i mig. Et eller andet sted er alle over 140 cm en potentiel
> voldsudøver i mit forskruede hoved :(

Kender han til det voldelige forhold? Hvis ikke, så vil jeg råde dig til
at fortælle ham sandheden. Ikke nødvendigvis i detaljer eller noget, men
det bedste udgangspunkt for at forstå dig giver du ham, hvis du
fortæller ham om dine erfaringer.

> Jeg gad godt høre de af jer, som også er kommet på den anden side af et
> voldeligt forhold, hvordan I har klaret at få et nyt forhold. Jeg har meget
> svært ved at sortere i sunde og vanvittige følelser. Jeg kan ikke skelne
> mellem mine egne "rigtige" og "forkerte" tanker og reaktioner.

Det er faktisk først nu - efter 5 år - at jeg for alvor er begyndt at
tage fat i den del af det. Problemerne med at skelne mellem følelser,
som kan være reelle nok i situationen og så følelser, der kommer fra
dengang, kender jeg alt for godt. De griber negativt ind i min hverdag,
på mit arbejde, i mit parforhold og i mine relationer til bekendte og
familie.

Jeg har besluttet mig for at forsøge at få hjælp fra en terapeut, for
det er for stort for mig til at gøre alene. Jeg er ked af, at jeg ikke
har noget mere konkret brugbart at fortælle dig.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

---

"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
news:MPG.1988397e6e6a160a9896da@news.sunsite.dk...
> In article <3f1e1194$0$24703$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, bmg@DETTE-
> SKAL-FJERNESos.dk says...
>
> Hej Bettina
>
> Det er da skæppe skønt at høre fra dig igen - og tillykke med alt det,
> du har opnået. Stærkt!!

Hej Kirstine!

Hulme også skønt at høre fra dig igen. Du blev jo næsten som en søster for
mig sidste år *GG*
Og ja, det er meget stærkt, det jeg har klaret
>
<klip>
>
> Det er dejligt at høre, at du har fået så stor opbakning fra din familie
> og dine venner

Ja - backup skal man have. Det sværeste var at erkende, at jeg havde brug
for hjælp. Jeg er ikke god til at bede om hjælp :(

>
> > Men men... der er een side, som jeg ikke har været i berøring med før
nu.
> > Det er forholdet til mænd. Jeg har naturligvis haft kontakt med mænd,
men
> > først nu har jeg tilladt en mand at komme tæt på mig. Og det giver sq
> > problemer! Pludselig kommer al mistænksomheden, mistroen, frygten for
vold
> > osv. op i mig. Et eller andet sted er alle over 140 cm en potentiel
> > voldsudøver i mit forskruede hoved :(
>
> Kender han til det voldelige forhold? Hvis ikke, så vil jeg råde dig til
> at fortælle ham sandheden. Ikke nødvendigvis i detaljer eller noget, men
> det bedste udgangspunkt for at forstå dig giver du ham, hvis du
> fortæller ham om dine erfaringer.

Han aner intet om, hvad jeg har været igennem. Jeg har ikke villet tale om
det, før vi ligesom kendte hinanden rigtig godt. Det er dog så meget inde i
billedet hele tiden, at jeg ikke kan ignorere det. Han er påvirket af, at
jeg reagerer på alt, hvad han siger og gør. Så... jeg bliver nok nødt til at
fortælle ham det. Jeg er ikke meget for det.

>
> > Jeg gad godt høre de af jer, som også er kommet på den anden side af et
> > voldeligt forhold, hvordan I har klaret at få et nyt forhold. Jeg har
meget
> > svært ved at sortere i sunde og vanvittige følelser. Jeg kan ikke skelne
> > mellem mine egne "rigtige" og "forkerte" tanker og reaktioner.
>
> Det er faktisk først nu - efter 5 år - at jeg for alvor er begyndt at
> tage fat i den del af det. Problemerne med at skelne mellem følelser,
> som kan være reelle nok i situationen og så følelser, der kommer fra
> dengang, kender jeg alt for godt. De griber negativt ind i min hverdag,
> på mit arbejde, i mit parforhold og i mine relationer til bekendte og
> familie.

Jeg har ingen problemer i hverdagen. Det har jeg fået helt styr på. Det er
først nu, hvor nogen kommer tæt på, at det skrider for mig. Situationen har
jeg jo ikke kunnet bearbejde, da den var ikke-tilstedeværende.
Jeg er ked af, at du stadig tumler med det til hverdag. Det må være
afsindigt krævende og hårdt! *knus*

>
> Jeg har besluttet mig for at forsøge at få hjælp fra en terapeut, for
> det er for stort for mig til at gøre alene. Jeg er ked af, at jeg ikke
> har noget mere konkret brugbart at fortælle dig.

Det har jeg også overvejet. Men jeg har jo klaret alt andet af mig selv, så
jeg vil egentlig også gerne klare denne omgang Måske er netop denne
omgang en, jeg ikke kan bearbejde alene. Måske SKAL jeg stole på og have
hjælp fra ham, jeg er blevet så glad for... Pyh... så skal jeg jo bede om
hjælp... kan jeg altså ikke lide... Jeg vil selv! *SS*

>
> Kirstine
> --
> *Trying to do what works - trying to do what matters*
Exactly! Trying and working - and getting there bit by bit :)

Knus fra Bettina

---

Sikke noget rod!
Nå, sådan går det når man har flere konti *GG*

"Anonym" <someone@in.dk> wrote in message news:bflahi$scf$1@sunsite.dk...
>
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
> news:MPG.1988397e6e6a160a9896da@news.sunsite.dk...
> > In article <3f1e1194$0$24703$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, bmg@DETTE-
> > SKAL-FJERNESos.dk says...
> >
> > Hej Bettina
> >
> > Det er da skæppe skønt at høre fra dig igen - og tillykke med alt det,
> > du har opnået. Stærkt!!
>
> Hej Kirstine!
>
> Hulme også skønt at høre fra dig igen. Du blev jo næsten som en søster for
> mig sidste år *GG*
> Og ja, det er meget stærkt, det jeg har klaret
> >
> <klip>
> >
> > Det er dejligt at høre, at du har fået så stor opbakning fra din familie
> > og dine venner
>
> Ja - backup skal man have. Det sværeste var at erkende, at jeg havde brug
> for hjælp. Jeg er ikke god til at bede om hjælp :(
>
> >
> > > Men men... der er een side, som jeg ikke har været i berøring med før
> nu.
> > > Det er forholdet til mænd. Jeg har naturligvis haft kontakt med mænd,
> men
> > > først nu har jeg tilladt en mand at komme tæt på mig. Og det giver sq
> > > problemer! Pludselig kommer al mistænksomheden, mistroen, frygten for
> vold
> > > osv. op i mig. Et eller andet sted er alle over 140 cm en potentiel
> > > voldsudøver i mit forskruede hoved :(
> >
> > Kender han til det voldelige forhold? Hvis ikke, så vil jeg råde dig til
> > at fortælle ham sandheden. Ikke nødvendigvis i detaljer eller noget, men
> > det bedste udgangspunkt for at forstå dig giver du ham, hvis du
> > fortæller ham om dine erfaringer.
>
> Han aner intet om, hvad jeg har været igennem. Jeg har ikke villet tale om
> det, før vi ligesom kendte hinanden rigtig godt. Det er dog så meget inde
i
> billedet hele tiden, at jeg ikke kan ignorere det. Han er påvirket af, at
> jeg reagerer på alt, hvad han siger og gør. Så... jeg bliver nok nødt til
at
> fortælle ham det. Jeg er ikke meget for det.
>
> >
> > > Jeg gad godt høre de af jer, som også er kommet på den anden side af
et
> > > voldeligt forhold, hvordan I har klaret at få et nyt forhold. Jeg har
> meget
> > > svært ved at sortere i sunde og vanvittige følelser. Jeg kan ikke
skelne
> > > mellem mine egne "rigtige" og "forkerte" tanker og reaktioner.
> >
> > Det er faktisk først nu - efter 5 år - at jeg for alvor er begyndt at
> > tage fat i den del af det. Problemerne med at skelne mellem følelser,
> > som kan være reelle nok i situationen og så følelser, der kommer fra
> > dengang, kender jeg alt for godt. De griber negativt ind i min hverdag,
> > på mit arbejde, i mit parforhold og i mine relationer til bekendte og
> > familie.
>
> Jeg har ingen problemer i hverdagen. Det har jeg fået helt styr på. Det er
> først nu, hvor nogen kommer tæt på, at det skrider for mig. Situationen
har
> jeg jo ikke kunnet bearbejde, da den var ikke-tilstedeværende.
> Jeg er ked af, at du stadig tumler med det til hverdag. Det må være
> afsindigt krævende og hårdt! *knus*
>
> >
> > Jeg har besluttet mig for at forsøge at få hjælp fra en terapeut, for
> > det er for stort for mig til at gøre alene. Jeg er ked af, at jeg ikke
> > har noget mere konkret brugbart at fortælle dig.
>
> Det har jeg også overvejet. Men jeg har jo klaret alt andet af mig selv,
så
> jeg vil egentlig også gerne klare denne omgang Måske er netop denne
> omgang en, jeg ikke kan bearbejde alene. Måske SKAL jeg stole på og have
> hjælp fra ham, jeg er blevet så glad for... Pyh... så skal jeg jo bede om
> hjælp... kan jeg altså ikke lide... Jeg vil selv! *SS*
>
> >
> > Kirstine
> > --
> > *Trying to do what works - trying to do what matters*
> Exactly! Trying and working - and getting there bit by bit :)
>
> Knus fra Bettina
>
>

---

"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
news:MPG.1988397e6e6a160a9896da@news.sunsite.dk...
> In article <3f1e1194$0$24703$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, bmg@DETTE-
> SKAL-FJERNESos.dk says...
>
> Hej Bettina
>
> Det er da skæppe skønt at høre fra dig igen - og tillykke med alt det,
> du har opnået. Stærkt!!

Hej Kirstine!

Hulme også skønt at høre fra dig igen. Du blev jo næsten som en søster for
mig sidste år *GG*
Og ja, det er meget stærkt, det jeg har klaret
>
<klip>
>
> Det er dejligt at høre, at du har fået så stor opbakning fra din familie
> og dine venner

Ja - backup skal man have. Det sværeste var at erkende, at jeg havde brug
for hjælp. Jeg er ikke god til at bede om hjælp :(

>
> > Men men... der er een side, som jeg ikke har været i berøring med før
nu.
> > Det er forholdet til mænd. Jeg har naturligvis haft kontakt med mænd,
men
> > først nu har jeg tilladt en mand at komme tæt på mig. Og det giver sq
> > problemer! Pludselig kommer al mistænksomheden, mistroen, frygten for
vold
> > osv. op i mig. Et eller andet sted er alle over 140 cm en potentiel
> > voldsudøver i mit forskruede hoved :(
>
> Kender han til det voldelige forhold? Hvis ikke, så vil jeg råde dig til
> at fortælle ham sandheden. Ikke nødvendigvis i detaljer eller noget, men
> det bedste udgangspunkt for at forstå dig giver du ham, hvis du
> fortæller ham om dine erfaringer.

Han aner intet om, hvad jeg har været igennem. Jeg har ikke villet tale om
det, før vi ligesom kendte hinanden rigtig godt. Det er dog så meget inde i
billedet hele tiden, at jeg ikke kan ignorere det. Han er påvirket af, at
jeg reagerer på alt, hvad han siger og gør. Så... jeg bliver nok nødt til at
fortælle ham det. Jeg er ikke meget for det.

>
> > Jeg gad godt høre de af jer, som også er kommet på den anden side af et
> > voldeligt forhold, hvordan I har klaret at få et nyt forhold. Jeg har
meget
> > svært ved at sortere i sunde og vanvittige følelser. Jeg kan ikke skelne
> > mellem mine egne "rigtige" og "forkerte" tanker og reaktioner.
>
> Det er faktisk først nu - efter 5 år - at jeg for alvor er begyndt at
> tage fat i den del af det. Problemerne med at skelne mellem følelser,
> som kan være reelle nok i situationen og så følelser, der kommer fra
> dengang, kender jeg alt for godt. De griber negativt ind i min hverdag,
> på mit arbejde, i mit parforhold og i mine relationer til bekendte og
> familie.

Jeg har ingen problemer i hverdagen. Det har jeg fået helt styr på. Det er
først nu, hvor nogen kommer tæt på, at det skrider for mig. Situationen har
jeg jo ikke kunnet bearbejde, da den var ikke-tilstedeværende.
Jeg er ked af, at du stadig tumler med det til hverdag. Det må være
afsindigt krævende og hårdt! *knus*

>
> Jeg har besluttet mig for at forsøge at få hjælp fra en terapeut, for
> det er for stort for mig til at gøre alene. Jeg er ked af, at jeg ikke
> har noget mere konkret brugbart at fortælle dig.

Det har jeg også overvejet. Men jeg har jo klaret alt andet af mig selv, så
jeg vil egentlig også gerne klare denne omgang Måske er netop denne
omgang en, jeg ikke kan bearbejde alene. Måske SKAL jeg stole på og have
hjælp fra ham, jeg er blevet så glad for... Pyh... så skal jeg jo bede om
hjælp... kan jeg altså ikke lide... Jeg vil selv! *SS*

>
> Kirstine
> --
> *Trying to do what works - trying to do what matters*
Exactly! Trying and working - and getting there bit by bit :)

Knus fra Bettina

---

In article <3f1e2dd1$0$24703$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, bmg@DETTE-
SKAL-FJERNESos.dk says...
>
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
> news:MPG.1988397e6e6a160a9896da@news.sunsite.dk...

Hej

> Hulme også skønt at høre fra dig igen. Du blev jo næsten som en søster for
> mig sidste år *GG*

*G*

> Og ja, det er meget stærkt, det jeg har klaret

Nemli'

> > Det er dejligt at høre, at du har fået så stor opbakning fra din familie
> > og dine venner
>
> Ja - backup skal man have. Det sværeste var at erkende, at jeg havde brug
> for hjælp. Jeg er ikke god til at bede om hjælp :(

Heller ikke mig - samtidig må jeg så erkende, at jeg har haft mine
største successer, når jeg har bedt om hjælp.

> > Kender han til det voldelige forhold? Hvis ikke, så vil jeg råde dig til
> > at fortælle ham sandheden. Ikke nødvendigvis i detaljer eller noget, men
> > det bedste udgangspunkt for at forstå dig giver du ham, hvis du
> > fortæller ham om dine erfaringer.
>
> Han aner intet om, hvad jeg har været igennem. Jeg har ikke villet tale om
> det, før vi ligesom kendte hinanden rigtig godt. Det er dog så meget inde i
> billedet hele tiden, at jeg ikke kan ignorere det. Han er påvirket af, at
> jeg reagerer på alt, hvad han siger og gør. Så... jeg bliver nok nødt til at
> fortælle ham det. Jeg er ikke meget for det.

Det forstår jeg sådan set godt. Alligevel tror jeg, at det er den bedste
vej frem. Han vil formentlig blive rørt og glad for, at du stoler så
meget på ham, og så vil han nok også blive vred, ked og forurettet på
dine vegne. Og for fremtiden vil han have endnu en nuance i sit kendskab
til dig, så han bedre forstår.

Hvis han - meget mod forventning - reagerer negativt på, hvad du har
oplevet, så er det nok værd at overveje forholdet...men mon ikke den
betragtning vil vise sig at være tidsspilde *S*

> > Det er faktisk først nu - efter 5 år - at jeg for alvor er begyndt at
> > tage fat i den del af det. Problemerne med at skelne mellem følelser,
> > som kan være reelle nok i situationen og så følelser, der kommer fra
> > dengang, kender jeg alt for godt. De griber negativt ind i min hverdag,
> > på mit arbejde, i mit parforhold og i mine relationer til bekendte og
> > familie.
>
> Jeg har ingen problemer i hverdagen. Det har jeg fået helt styr på.

Hvor er det dog bare herligt at høre

> Det er
> først nu, hvor nogen kommer tæt på, at det skrider for mig. Situationen har
> jeg jo ikke kunnet bearbejde, da den var ikke-tilstedeværende.

Næh, man ved aldrig, hvordan man vil reagere.

> Jeg er ked af, at du stadig tumler med det til hverdag. Det må være
> afsindigt krævende og hårdt! *knus*

Jeg skal nok komme videre - har nemlig besluttet mig for, at jeg vil
vinde!

> > Jeg har besluttet mig for at forsøge at få hjælp fra en terapeut, for
> > det er for stort for mig til at gøre alene. Jeg er ked af, at jeg ikke
> > har noget mere konkret brugbart at fortælle dig.
>
> Det har jeg også overvejet. Men jeg har jo klaret alt andet af mig selv, så
> jeg vil egentlig også gerne klare denne omgang

Sådan har jeg også tænkt gennem lang tid...det var det der med ikke at
være så god til at bede om hjælp. Omvendt ved jeg jo ikke lige, hvor
længe du har forsøgt dig på egen hånd, så hvis du har mod på at
fortsætte, så go for it Mit valg er i aller højeste grad baseret på,
at jeg ikke orker mere alene.

> Måske er netop denne
> omgang en, jeg ikke kan bearbejde alene. Måske SKAL jeg stole på og have
> hjælp fra ham, jeg er blevet så glad for... Pyh... så skal jeg jo bede om
> hjælp... kan jeg altså ikke lide... Jeg vil selv! *SS*

Han vil helt sikkert gerne hjælpe, hvis du giver ham lov. Du kan jo
altid starte med at fortælle meget kort og nøgternt og sige, at du
regner med at kunne finde vej selv - at du ikke som sådan vil have ham
til at gøre noget...du fortæller, fordi du er glad for ham og gerne vil
undgå misforståelser.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

---

Hej Kirstine (og evt. andre der læser med)

Lige en opfølgning, mens jeg bare venter...

Jeg aftalte tirsdag med ham, at jeg ville komme hjem til ham onsdag aften,
så vi kunne snakke. Han bor ret langt væk, men jeg var nødt til at gøre
noget, for med alle sms'erne kom der til sidst en opgivenhed fra hans side.
Når jeg tænker tilbage, tror jeg faktisk, han har fanget hver eneste gang,
jeg har haft mistænksomheden med - også når jeg ikke selv tænkte over det.
Og klart at det bliver træls for ham :( Resten af tirsdagen ville jeg bruge
på at få snakket med venner og familie.

Hele tirsdag eftermiddag og aften og igen onsdag morgen snakkede jeg med en
mandlig ven, en god veninde (som var ved at græde og bad om lov til at
kontakte ham og sige, at han ikke skulle være bange, men bare passe godt på
mig *SUK*), min søster og min far.

Jeg blev sat lidt i krydsforhør, for ligesom at udelukke at jeg faktisk
havde fundet en voldelig mand. Det var heldigvis hurtigt overstået. Så kom
al glæden over, at jeg nu ville gøre noget for mig selv, og at jeg følte mig
parat til at turde elske igen.
Jeg har brugt mine kræfter på at banke min selvtillid meget, meget højt op.
Jeg er ikke nem at vælte idag *GG* Jeg er bare SÅ sikker på mig selv, og
hvad jeg er værd. Hvad jeg vil finde mig i, og hvad jeg under ingen
omstændigheder lægger ryg til.
Da det var på plads, fik ungerne al min opmærksomhed. Jeg må hellere lige
sige, at jeg faktisk aftalte med min x-mand og min familie, at de gerne
måtte være ekstra opmærksomme på ungerne, indtil jeg tog over. Det har
virket fantastisk. Jeg var i den lykkelige situation, at jeg fik fyren
sparket ud, inden de for alvor blev involveret. Den aften, han råbte af mine
unger, var samme aften han slog mig, og var samme aften hvor jeg totalt
roligt fortalte ham, at han skulle ud af mit liv NU!
Vi har snakket åbent om det - ungerne og jeg og deres venner osv. og i et
stykke tid passede de meget på mig. Da de kunne se, at jeg var mig selv
igen, slappede de af. Jeg tror virkelig ikke, de har taget skade! De er
altid glade. De er dygtige i skolen. De har venner, som de er meget sammen
med. Vi kan lave fis og ballade hele dagen. VI kan også snakke fortroligt.
Vi kan skændes. Har det gjort noget ved dem, er det at de stiller sig
kritiske overfor omverdenen. De køber ikke andre meninger, men stiller
spørgsmål og danner deres egen - som de virkelig kan stå fast på. Jeg synes,
de er vidunderlige.
Føj, hvor jeg praler, hva'? Ja, dét gør jeg - og med god grund! *SS*

Tilbage til den nye mand...
Jeg tog ned til ham - havde hverken lyst eller ulyst, bare sådan en
afmatning vel sagtens fordi jeg ikke anede, hvad der ville ske. Vi fik IKKE
snakket om "det". Jeg kunne ikke tage hul på det, og han var ikke i nærheden
af det. Vi havde til gengæld en skøn aften. Jeg mærkede en tydelig forskel
fra de tidligere møder. Et par facader var droppet, og erstattet af kærlig
interesse. Det "lurende" blik var erstattet af smil. Det var virkelig skønt,
og jeg følte mig allerede meget, meget længere i opgaven at turde sætte
hjertet ind som indsats.

Torsdag morgen valgte jeg at skrive et brev til ham (han var kørt på
arbejde), og fortalte kort, at man kan vænne sig til at leve med løgne. Man
lærer at tyde mikroskopiske tegn i stedet for at lytte (da det var her
sandheden lå). Jeg sprang bomben med ordene "Den dag ordene 'Jeg kan ikke
acceptere en mand, der slår en kvinde' blev en løgn, var den dag, jeg indså,
jeg levede i et mareridt." Jeg fortalte ham, at jeg havde brug for tid, ro
og tryghed. At det var min opgave, som skulle løses af mig. At jeg fortalte
det, fordi han så måske bedre kunne forstå mine reaktioner.

Da han kom hjem og læste det hele (der var meget), gik han mere eller mindre
i sort :(
Vi udvekslede et par timer senere nogle sms'er, hvor han kom med nogle
virkelig gennemtænkte/dybtfølte/ærlige tanker. Han sluttede med, at han ikke
vidste, om han kunne overskue det og havde viljen til det. Jeg var meget
frustreret over ikke at sidde sammen med ham. Sådan noget kan IKKE klares på
sms! Og jeg havde det frygteligt med, at jeg ikke kunne få lov at svare på
spørgsmål og tanker. Jeg kunne jo fandeme miste manden, fordi han ikke ved
noget om det - og man kan jo ikke lide ting, man ikke ved noget om - ofte i
alt fald.
Jeg prøvede af alle kræfter at give han tid og ro, men kunne ikke helt
overholde det. Skrev til ham, at jeg syntes han skulle komme og snakke og
efterhånden - på det laaange døgn der er gået - en del andre rolige ting.

Jeg aner ikke, om jeg er købt eller solgt!
Men... jeg er kommet videre igen. (Hold fast jeg heler hurtigt med mit
selvværd idag!) Hvis han holder af mig, vil han snakke med mig om det, og
finde ud af, hvad han selv føler omkring det. Og så er jeg helt sikker på,
at vi får det til at køre. Min mistænksomhed er stærkt svindende, og den vil
hurtigt blive afløst af kærlige følelser og samhørighed.
Hvis han cutter forbindelsen her på det alt for spinkle grundlag, har han
ikke tilstrækkeligt af alle de gode egenskaber, jeg ser i ham, og som jeg
holder så meget af. Og så er han ikke den rigtige for mig.

Jeg vil ikke leve i medlidenhed. Jeg har det jo kanon! Skal bare have denne
opgave løst også :)
Jeg vil ikke acceptere, at han føler, han skal lægge beslag på sig selv.
Det eneste, jeg beder om, er at han måske lige tænker en ekstra gang, hvis
jeg opfører mig sært. Han skal stadig sige fra, for det lærer jeg af. Men
det skal være på en kærlig måde - aldrig dominerende eller manipulerende,
for så tænder jeg af!

Jeg ved, vi kan klare det her. Med håbet om at han også indser det, smutter
jeg lige så stille igen.

Hyggelighejsa til alle,
Bettina


"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
news:MPG.1988b174165eb4199896dd@news.sunsite.dk...
> In article <3f1e2dd1$0$24703$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, bmg@DETTE-
> SKAL-FJERNESos.dk says...
> >
> > "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
> > news:MPG.1988397e6e6a160a9896da@news.sunsite.dk...
>
> Hej
>
> > Hulme også skønt at høre fra dig igen. Du blev jo næsten som en søster
for
> > mig sidste år *GG*
>
> *G*
>
> > Og ja, det er meget stærkt, det jeg har klaret
>
> Nemli'
>
> > > Det er dejligt at høre, at du har fået så stor opbakning fra din
familie
> > > og dine venner
> >
> > Ja - backup skal man have. Det sværeste var at erkende, at jeg havde
brug
> > for hjælp. Jeg er ikke god til at bede om hjælp :(
>
> Heller ikke mig - samtidig må jeg så erkende, at jeg har haft mine
> største successer, når jeg har bedt om hjælp.
>
> > > Kender han til det voldelige forhold? Hvis ikke, så vil jeg råde dig
til
> > > at fortælle ham sandheden. Ikke nødvendigvis i detaljer eller noget,
men
> > > det bedste udgangspunkt for at forstå dig giver du ham, hvis du
> > > fortæller ham om dine erfaringer.
> >
> > Han aner intet om, hvad jeg har været igennem. Jeg har ikke villet tale
om
> > det, før vi ligesom kendte hinanden rigtig godt. Det er dog så meget
inde i
> > billedet hele tiden, at jeg ikke kan ignorere det. Han er påvirket af,
at
> > jeg reagerer på alt, hvad han siger og gør. Så... jeg bliver nok nødt
til at
> > fortælle ham det. Jeg er ikke meget for det.
>
> Det forstår jeg sådan set godt. Alligevel tror jeg, at det er den bedste
> vej frem. Han vil formentlig blive rørt og glad for, at du stoler så
> meget på ham, og så vil han nok også blive vred, ked og forurettet på
> dine vegne. Og for fremtiden vil han have endnu en nuance i sit kendskab
> til dig, så han bedre forstår.
>
> Hvis han - meget mod forventning - reagerer negativt på, hvad du har
> oplevet, så er det nok værd at overveje forholdet...men mon ikke den
> betragtning vil vise sig at være tidsspilde *S*
>
> > > Det er faktisk først nu - efter 5 år - at jeg for alvor er begyndt at
> > > tage fat i den del af det. Problemerne med at skelne mellem følelser,
> > > som kan være reelle nok i situationen og så følelser, der kommer fra
> > > dengang, kender jeg alt for godt. De griber negativt ind i min
hverdag,
> > > på mit arbejde, i mit parforhold og i mine relationer til bekendte og
> > > familie.
> >
> > Jeg har ingen problemer i hverdagen. Det har jeg fået helt styr på.
>
> Hvor er det dog bare herligt at høre
>
> > Det er
> > først nu, hvor nogen kommer tæt på, at det skrider for mig. Situationen
har
> > jeg jo ikke kunnet bearbejde, da den var ikke-tilstedeværende.
>
> Næh, man ved aldrig, hvordan man vil reagere.
>
> > Jeg er ked af, at du stadig tumler med det til hverdag. Det må være
> > afsindigt krævende og hårdt! *knus*
>
> Jeg skal nok komme videre - har nemlig besluttet mig for, at jeg vil
> vinde!
>
> > > Jeg har besluttet mig for at forsøge at få hjælp fra en terapeut, for
> > > det er for stort for mig til at gøre alene. Jeg er ked af, at jeg ikke
> > > har noget mere konkret brugbart at fortælle dig.
> >
> > Det har jeg også overvejet. Men jeg har jo klaret alt andet af mig selv,
så
> > jeg vil egentlig også gerne klare denne omgang
>
> Sådan har jeg også tænkt gennem lang tid...det var det der med ikke at
> være så god til at bede om hjælp. Omvendt ved jeg jo ikke lige, hvor
> længe du har forsøgt dig på egen hånd, så hvis du har mod på at
> fortsætte, så go for it Mit valg er i aller højeste grad baseret på,
> at jeg ikke orker mere alene.
>
> > Måske er netop denne
> > omgang en, jeg ikke kan bearbejde alene. Måske SKAL jeg stole på og have
> > hjælp fra ham, jeg er blevet så glad for... Pyh... så skal jeg jo bede
om
> > hjælp... kan jeg altså ikke lide... Jeg vil selv! *SS*
>
> Han vil helt sikkert gerne hjælpe, hvis du giver ham lov. Du kan jo
> altid starte med at fortælle meget kort og nøgternt og sige, at du
> regner med at kunne finde vej selv - at du ikke som sådan vil have ham
> til at gøre noget...du fortæller, fordi du er glad for ham og gerne vil
> undgå misforståelser.
>
> Kirstine
> --
> *Trying to do what works - trying to do what matters*

---

In article <3f211897$0$24629$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, bmg@DETTE-
SKAL-FJERNESos.dk says...

Hej Bettina

> Jeg aner ikke, om jeg er købt eller solgt!

Næh..det var da ærgeligt, at han reagerede sådan. Men okay - han kan jo
have nogle erfaringer, som spiller negativt ind.

Gi' ham lidt tid..

> Hvis han cutter forbindelsen her på det alt for spinkle grundlag, har han
> ikke tilstrækkeligt af alle de gode egenskaber, jeg ser i ham, og som jeg
> holder så meget af. Og så er han ikke den rigtige for mig.

Det er nemlig helt rigtigt!

> Jeg vil ikke leve i medlidenhed. Jeg har det jo kanon! Skal bare have denne
> opgave løst også :)

Sådan - hvilket gåpåmod *S* Herligt!

Kistine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

---

"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
news:MPG.198b71d3b71198d09896e2@news.sunsite.dk...
> In article <3f211897$0$24629$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, bmg@DETTE-
> SKAL-FJERNESos.dk says...
>
> Hej Bettina
>
> > Jeg aner ikke, om jeg er købt eller solgt!
>
> Næh..det var da ærgeligt, at han reagerede sådan. Men okay - han kan jo
> have nogle erfaringer, som spiller negativt ind.
>
> Gi' ham lidt tid..

Det skal han have til en vis grænse. At jeg skal gå og intet vide, er ikke
fair. Det har jeg sms'et ham om nu.

>
> > Hvis han cutter forbindelsen her på det alt for spinkle grundlag, har
han
> > ikke tilstrækkeligt af alle de gode egenskaber, jeg ser i ham, og som
jeg
> > holder så meget af. Og så er han ikke den rigtige for mig.
>
> Det er nemlig helt rigtigt!
>
> > Jeg vil ikke leve i medlidenhed. Jeg har det jo kanon! Skal bare have
denne
> > opgave løst også :)
>
> Sådan - hvilket gåpåmod *S* Herligt!

Óg til min gru er det lige gået op for mig, at der ikke findes et eneste web
site i DK, der fortæller, hvordan det er at leve efter at have levet med
vold! Frygteligt! Jeg har ikke et eneste sted, jeg kan henvise manden. Og
det vil jeg gøre, uanset hvordan han tager det hele. Jeg kan VIRKELIG godt
forstå, hvis det skræmmer nogen, at de står overfor et x-voldsoffer. Hvor må
der være mange spørgsmål og tanker! Jeg vil alvorligt tænke over, hvordan
jeg får sådan et web site skruet rigtig sammen.
Det er fuldstændig uholdbart for os, der vitterligt ER kommet langt videre.

Skal vi dømmes som ofre resten af vores liv?
Er vi ynkelige mennesker, som man kun skal passe på?
Mangler vi kun selvværd?
Osv. osv. osv.??????

Det vil jeg virkelig ikke finde mig i!

Jeg vil MEGET GERNE høre fra andre, der som jeg er forbi et voldeligt
forhold, og som har prøvet at satse alt på en kæreste efterfølgende. Hvordan
har det været for jer? Hvordan har jeres kærester reageret på den viden?
Hvornår har I fortalt ham om jeres fortid? Og meget meget mere. Skriv til
mig på mail - Jeg LOVER højt og helligt, at ALT behandles med største
respekt og fortrolighed. Jeg skriver intet på web sitet uden din tilladelse,
og du kan selvfølgelig godt være anonym.
Vi har et fælles mål: Forståelse fra vore kommende kærester for, hvad vi har
overvundet samt en indsigt i, hvad det betyder for livet med et
x-voldsoffer.

Mange tanker og et ekstra knus til Kirstine,
Bettina

P.S. Husk at fjerne det i min mailadresse, som selv siger, det skal fjernes.

>
> Kistine
> --
> *Trying to do what works - trying to do what matters*

---

Jeg har virkelig for mange konti!!!

Min mailadresse er bmg@FJERNESos.dk
- hvis du sletter ordet FJERNES

Mvh Bettina

"Anonym" <someone@in.dk> wrote in message news:bfs6s0$p3j$1@sunsite.dk...
>
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
> news:MPG.198b71d3b71198d09896e2@news.sunsite.dk...
> > In article <3f211897$0$24629$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, bmg@DETTE-
> > SKAL-FJERNESos.dk says...
> >
> > Hej Bettina
> >
> > > Jeg aner ikke, om jeg er købt eller solgt!
> >
> > Næh..det var da ærgeligt, at han reagerede sådan. Men okay - han kan jo
> > have nogle erfaringer, som spiller negativt ind.
> >
> > Gi' ham lidt tid..
>
> Det skal han have til en vis grænse. At jeg skal gå og intet vide, er ikke
> fair. Det har jeg sms'et ham om nu.
>
> >
> > > Hvis han cutter forbindelsen her på det alt for spinkle grundlag, har
> han
> > > ikke tilstrækkeligt af alle de gode egenskaber, jeg ser i ham, og som
> jeg
> > > holder så meget af. Og så er han ikke den rigtige for mig.
> >
> > Det er nemlig helt rigtigt!
> >
> > > Jeg vil ikke leve i medlidenhed. Jeg har det jo kanon! Skal bare have
> denne
> > > opgave løst også :)
> >
> > Sådan - hvilket gåpåmod *S* Herligt!
>
> Óg til min gru er det lige gået op for mig, at der ikke findes et eneste
web
> site i DK, der fortæller, hvordan det er at leve efter at have levet med
> vold! Frygteligt! Jeg har ikke et eneste sted, jeg kan henvise manden. Og
> det vil jeg gøre, uanset hvordan han tager det hele. Jeg kan VIRKELIG godt
> forstå, hvis det skræmmer nogen, at de står overfor et x-voldsoffer. Hvor
må
> der være mange spørgsmål og tanker! Jeg vil alvorligt tænke over, hvordan
> jeg får sådan et web site skruet rigtig sammen.
> Det er fuldstændig uholdbart for os, der vitterligt ER kommet langt
videre.
>
> Skal vi dømmes som ofre resten af vores liv?
> Er vi ynkelige mennesker, som man kun skal passe på?
> Mangler vi kun selvværd?
> Osv. osv. osv.??????
>
> Det vil jeg virkelig ikke finde mig i!
>
> Jeg vil MEGET GERNE høre fra andre, der som jeg er forbi et voldeligt
> forhold, og som har prøvet at satse alt på en kæreste efterfølgende.
Hvordan
> har det været for jer? Hvordan har jeres kærester reageret på den viden?
> Hvornår har I fortalt ham om jeres fortid? Og meget meget mere. Skriv til
> mig på mail - Jeg LOVER højt og helligt, at ALT behandles med største
> respekt og fortrolighed. Jeg skriver intet på web sitet uden din
tilladelse,
> og du kan selvfølgelig godt være anonym.
> Vi har et fælles mål: Forståelse fra vore kommende kærester for, hvad vi
har
> overvundet samt en indsigt i, hvad det betyder for livet med et
> x-voldsoffer.
>
> Mange tanker og et ekstra knus til Kirstine,
> Bettina
>
> P.S. Husk at fjerne det i min mailadresse, som selv siger, det skal
fjernes.
>
> >
> > Kistine
> > --
> > *Trying to do what works - trying to do what matters*
>
>

---

"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
news:MPG.1988397e6e6a160a9896da@news.sunsite.dk...
> In article <3f1e1194$0$24703$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>, bmg@DETTE-
> SKAL-FJERNESos.dk says...
>
> Hej Bettina
>
> Det er da skæppe skønt at høre fra dig igen - og tillykke med alt det,
> du har opnået. Stærkt!!

Hej Kirstine!

Hulme også skønt at høre fra dig igen. Du blev jo næsten som en søster for
mig sidste år *GG*
Og ja, det er meget stærkt, det jeg har klaret
>
<klip>
>

> Det er dejligt at høre, at du har fået så stor opbakning fra din familie
> og dine venner

Ja - backup skal man have. Det sværeste var at erkende, at jeg havde brug
for hjælp. Jeg er ikke god til at bede om hjælp :(

>
> > Men men... der er een side, som jeg ikke har været i berøring med før
nu.
> > Det er forholdet til mænd. Jeg har naturligvis haft kontakt med mænd,
men
> > først nu har jeg tilladt en mand at komme tæt på mig. Og det giver sq
> > problemer! Pludselig kommer al mistænksomheden, mistroen, frygten for
vold
> > osv. op i mig. Et eller andet sted er alle over 140 cm en potentiel
> > voldsudøver i mit forskruede hoved :(
>
> Kender han til det voldelige forhold? Hvis ikke, så vil jeg råde dig til
> at fortælle ham sandheden. Ikke nødvendigvis i detaljer eller noget, men
> det bedste udgangspunkt for at forstå dig giver du ham, hvis du
> fortæller ham om dine erfaringer.

Han aner intet om, hvad jeg har været igennem. Jeg har ikke villet tale om
det, før vi ligesom kendte hinanden rigtig godt. Det er dog så meget inde i
billedet hele tiden, at jeg ikke kan ignorere det. Han er påvirket af, at
jeg reagerer på alt, hvad han siger og gør. Så... jeg bliver nok nødt til at
fortælle ham det. Jeg er ikke meget for det. De færreste forstår.

>
> > Jeg gad godt høre de af jer, som også er kommet på den anden side af et
> > voldeligt forhold, hvordan I har klaret at få et nyt forhold. Jeg har
meget
> > svært ved at sortere i sunde og vanvittige følelser. Jeg kan ikke skelne
> > mellem mine egne "rigtige" og "forkerte" tanker og reaktioner.
>
> Det er faktisk først nu - efter 5 år - at jeg for alvor er begyndt at
> tage fat i den del af det. Problemerne med at skelne mellem følelser,
> som kan være reelle nok i situationen og så følelser, der kommer fra
> dengang, kender jeg alt for godt. De griber negativt ind i min hverdag,
> på mit arbejde, i mit parforhold og i mine relationer til bekendte og
> familie.

Jeg har ingen problemer i hverdagen. Det har jeg fået helt styr på. Det er
først nu, hvor nogen kommer tæt på, at det skrider for mig. Situationen har
jeg jo ikke kunnet bearbejde, da den var ikke-tilstedeværende.
Jeg er ked af, at du stadig tumler med det til hverdag. Det må være
afsindigt krævende og hårdt! *knus*

>
> Jeg har besluttet mig for at forsøge at få hjælp fra en terapeut, for
> det er for stort for mig til at gøre alene. Jeg er ked af, at jeg ikke
> har noget mere konkret brugbart at fortælle dig.

Det har jeg også overvejet. Men jeg har jo klaret alt andet af mig selv, så
jeg vil egentlig også gerne klare denne omgang Måske er netop denne
omgang en, jeg ikke kan bearbejde alene. Måske SKAL jeg stole på og have
hjælp fra ham, jeg er blevet så glad for... Pyh... så skal jeg jo bede om
hjælp... kan jeg altså ikke lide... Jeg vil selv! *SS*

>
> Kirstine
> --
> *Trying to do what works - trying to do what matters*

Exactly! Trying and working - and getting there bit by bit :)

Knus fra Bettina

---

Hej gruppen

Jeg er ny herind og har fulgt med i debat om "livet efter vold".

Jeg så en dokumentar udsendelse for nylig, den omhandler nogen engelske
kvinders rejse ud af et voldeligt parforhold. Deres historier ligner lidt
min. En af kvinderne fortalte, at hun fik styrk til at klare
frigørelsesprocess fordi hun brugte nettet, hvor der findes
selvhjælpsgrupper for kvinder som lever med vold i parforhold. Det er godt
for de engelske kvinder, at sådanne hjemside findes i UK. Men i Danmark har
man bare intet!!!!

Kvinder som har levet mange år med psykisk og fysisk vold har brug for et
sted, hvor man kan søge støtte hos hinanden. Har man ikke nogen gode
veninder og/eller familie omkring en, er man fortabt. Det er en langsom
process at lægge det voldlige forhold bag sig, man kan sjældent klare det
alene.

Hilsen

Z

---

sam wrote:
> Men i Danmark har man bare intet!!!!
>

ikke med mindre man gør noget aktivt, som du jo lige har gjort ved at skrive
til gruppen.

har du unrsøgt, om der findes selvhjælps grupper i din kommune, jeg kender
til flere kommuner hvor det er tilfældet, men de har ikke opsøgende arbejde,
og det kunne jo også være lidt svært, for det drejer sig jo om at være der
så snart, den voldsramte er klar.

Jens

PS. skriv endelig igen, hvis du får lyst, jeg er ikke selv den store
debatør, men jeg følger lidt med, og her set flere få god hjælp herinde.

---

In article <3f79e2ab$0$54834$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>, 2678
@newmail.dk says...

Hejsa

> Jeg er ny herind og har fulgt med i debat om "livet efter vold".

Velkommen til.

> Jeg så en dokumentar udsendelse for nylig, den omhandler nogen engelske
> kvinders rejse ud af et voldeligt parforhold. Deres historier ligner lidt
> min. En af kvinderne fortalte, at hun fik styrk til at klare
> frigørelsesprocess fordi hun brugte nettet, hvor der findes
> selvhjælpsgrupper for kvinder som lever med vold i parforhold. Det er godt
> for de engelske kvinder, at sådanne hjemside findes i UK. Men i Danmark har
> man bare intet!!!!

For ganske få dage siden blev der åbnet et debatforum om psykisk og
fysisk vold. Du kan finde det på

http://pub151.ezboard.com/bpsykiskvold

Det er som sagt ret nyt, men måske du her kan finde de kontakter, du
søger. Jeg synes også at kunne huske, at der findes mailinglister på
Yahoo...men det efterhånden lang tid siden, jeg har set efter, så jeg
vil ikke love, at jeg husker rigtigt.

> Kvinder som har levet mange år med psykisk og fysisk vold har brug for et
> sted, hvor man kan søge støtte hos hinanden. Har man ikke nogen gode
> veninder og/eller familie omkring en, er man fortabt. Det er en langsom
> process at lægge det voldlige forhold bag sig, man kan sjældent klare det
> alene.

Jeg er helt enig med dig - ved selv, hvor svært det er. Desværre er
emnet stadig forholdsvis tabu, og mange kvinder har meget svært ved at
tale om, hvad de har oplevet. Forhåbentlig kan Ligestillingsministeriets
kampagne "Stop vold mod kvinder - Bryd tavsheden" være med til at ændre
på noget.

Jeg har selv erfaring med at leve i og bryde ud af et voldeligt forhold,
og jeg stod selv i samme situation, som du beskriver : helt alene. Og
jeg er nået meget langt! Selvom jeg godt ved, at det ikke er god tone at
reklamere på Usenet, så vil jeg alligevel vove pelsen og opfordre dig
til at kigge forbi den hp, som jeg har min signatur. Her kan du læse
mere om, hvem jeg er, og hvad mine erfaringer er. Måske du kan bruge det
til noget.

Skriv endelig igen - hvis du gerne vil, så er jeg i hvert fald klar med
støtte!

Kirstine
---
http://www.minipip.dk
*Trying to do what works - trying to do what matters*

---

Tusind tak til Jens og Kirstine

Jeg forventede ikke at jeg kunne få svar med det sammen, jeg blev helt glad,
da jeg læst svarerne.

Jeg har i mange år levet i et forhold med psykisk vold, jeg forlod manden
for et par år siden. Jeg har kontakt til en selvhjælpsgruppe, medlemmerne
har været en stor støtte for mig. Men vi mødes ikke så ofte, hverisær har så
travlt med det nye liv, derfor begyndte jeg at tænke på om der findes
tilsvarende gruppe på nettet. Jeg har søgt sådanne grupper på nettet i et
stykke tid, men resultatet er meget begrænset, derfor lød jeg frustreret i
mit første indslag.

I skal have mange tak for jers forslag!!!!

I det seneste stykke tid kan jeg ikke lade være med at tænke på, der må
findes mange kvinder med lignende historier, som virkelig har brug for at
snakke med en ligesindet. Det er desværre ikke alle kvinder, der er så
heldige at have en selvhjælpsgruppe i ens hjemmekommune. Her kan internet
fungere som en god alternetiv.

Kvinder, som har oplevet vold, har tendens til at isolere sig, isolationen
gør det hele endnu mere ubæreligt end det var i forvejen. Dengang jeg forlod
manden havde jeg kun 2 mennesker jeg kunne snakke med, min læge og en
socialrådgiver. Jeg havde ingen venner, familie var langt bort. Hvis jeg
ikke fik hjælp dengang, så var jeg helt sikkert vendt tilbage til manden.

I dag er jeg alene, men ikke isoleret, jeg har fået nogen gode veninder, vi
kan grine eller græde sammen, det betyder meget for mig. Jeg, som ellers var
næsten panisk ved tanken om at være alene, nyder nu at være alene, nyder at
klare tingene selv.

For et stykke tid siden gik det op for mig, at nu er det på tiden at give
slip på hadet og raseriet, nu er det på tiden at løfte hovedet og kigge
fremad, jeg vil gerne komme videre med mit liv. Jeg er nået til det punkt i
mit liv, hvor jeg ikke længere har behov for at bearbejde trauma hele tiden,
(det har jeg gjort i de sidste 2 år), nu vil jeg gerne bruge mere tid til at
more mig og have det sjovt, at sige ja til livet.
Jeg vil benytte de links jeg fik her, for at udvide min kontakt flad.

Hilsen
Sam