---

Jeg har pludselig fået en tyvknægt i mit hus, og han stjæler mad.-

Jeg ved godt, at man ikke skal friste hunde over evne, men Cujo har aldrig
taget fra bordet - indtil nu.

Inden for den sidste uge har han taget 1 hel pizza, en pakke leverpostej, 1
pakke bacon, 5 pølsebrød, og så alt det, vi ikke har opdaget.

Sidste sommer havde han tendens til at støvsuge sofabordet for ting og slæbe
dem ud i haven, men dengang var han kun 1 år og der har ikke været noget af
den slags siden.

Nu stjæler han næsten foran næsen på mig. Jeg skal bare vende ryggen til, så
tager han fra bordet.

Jeg skal lige sige, at han ikke mangler mad på nogen måde. Ofte har han mad
i sin skål, så sulten kan han ikke være. Eller ihvertfald kun lækkersulten.

Er det en måde at prøve grænser på eller??? Når jeg ikke tager ham i det,
skælder jeg ham ikke ud, for det forstår han ikke alligevel. Forleden tog
jeg ham dog i at tage bacon og tog det straks fra ham og sendte ham i sin
kurv. Hvor meget han forstod, ved jeg dog ikke.

Jeg skal lige tilføje, at jeg sommetider lader ham vente på sin mad, hvis
det er noget guf som f.eks. menneskemad. Jeg stiller skålen, siger VENT og
så kan jeg faktisk gå ud af rummet, uden han tager det. Først når jeg siger
VÆRSGOD spiser han.
Hvorfor tager han så uden at spørge`??

Indtil videre står INTET på bordet, uden jeg er der, og resten af familien
har fået besked på det samme, men det ville da være rart at få sin "gamle"
hund tilbage, hvis det ikke er for sent.

Med venlig hilsen Cujos mor.

---

Hejsa!

Det er da trælst ;-/

Du kan prøve at sætte en musefælde på bordet (sæt den til og vend den på
hovedet). Det er muligt at Cujo bliver så forskrækket når den klapper (og
hopper) at han stopper stjæleriet fra bordet...

Bare en ide

/Mette

--
http://zeus.cyberdonut.dk/
http://choko.cyberdonut.dk/
http://bambam.cyberdonut.dk/
"Ladycatwoman" <ladycatwoman@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f1cc794$0$76078$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg har pludselig fået en tyvknægt i mit hus, og han stjæler mad.-
>
> Jeg ved godt, at man ikke skal friste hunde over evne, men Cujo har aldrig
> taget fra bordet - indtil nu.
>
> Inden for den sidste uge har han taget 1 hel pizza, en pakke leverpostej,
1
> pakke bacon, 5 pølsebrød, og så alt det, vi ikke har opdaget.
>
> Sidste sommer havde han tendens til at støvsuge sofabordet for ting og
slæbe
> dem ud i haven, men dengang var han kun 1 år og der har ikke været noget
af
> den slags siden.
>
> Nu stjæler han næsten foran næsen på mig. Jeg skal bare vende ryggen til,
så
> tager han fra bordet.
>
> Jeg skal lige sige, at han ikke mangler mad på nogen måde. Ofte har han
mad
> i sin skål, så sulten kan han ikke være. Eller ihvertfald kun
lækkersulten.
>
> Er det en måde at prøve grænser på eller??? Når jeg ikke tager ham i det,
> skælder jeg ham ikke ud, for det forstår han ikke alligevel. Forleden tog
> jeg ham dog i at tage bacon og tog det straks fra ham og sendte ham i sin
> kurv. Hvor meget han forstod, ved jeg dog ikke.
>
> Jeg skal lige tilføje, at jeg sommetider lader ham vente på sin mad, hvis
> det er noget guf som f.eks. menneskemad. Jeg stiller skålen, siger VENT og
> så kan jeg faktisk gå ud af rummet, uden han tager det. Først når jeg
siger
> VÆRSGOD spiser han.
> Hvorfor tager han så uden at spørge`??
>
> Indtil videre står INTET på bordet, uden jeg er der, og resten af familien
> har fået besked på det samme, men det ville da være rart at få sin "gamle"
> hund tilbage, hvis det ikke er for sent.
>
> Med venlig hilsen Cujos mor.
>
>

---

Det er svært at straffe hunden hvis du ikke griber hunden i at sjæle.
Jeg løste mit problem på den hårde måde, og den kan jeg ikke anbefale hvis
man ikke er el-kyndig.
En stor kondensator fra et lysarmatur, samt et stykke staniol lang
køkkenbordkanten,
Den ene ledning til staniolet og den enden ende til det kød der ikke må
stjæles.
Første gang hunden sætter poterne på bordkanten får den et lille stød som
fra et svagt el hegn. Dette glemmer den ikke og problemet er løst.
Bemærk den får kun stødet hvis den rører maden.

Poul
"Ladycatwoman" <ladycatwoman@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f1cc794$0$76078$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg har pludselig fået en tyvknægt i mit hus, og han stjæler mad.-
>
> Jeg ved godt, at man ikke skal friste hunde over evne, men Cujo har aldrig
> taget fra bordet - indtil nu.
>
> Inden for den sidste uge har han taget 1 hel pizza, en pakke leverpostej,
1
> pakke bacon, 5 pølsebrød, og så alt det, vi ikke har opdaget.
>
> Sidste sommer havde han tendens til at støvsuge sofabordet for ting og
slæbe
> dem ud i haven, men dengang var han kun 1 år og der har ikke været noget
af
> den slags siden.
>
> Nu stjæler han næsten foran næsen på mig. Jeg skal bare vende ryggen til,
så
> tager han fra bordet.
>
> Jeg skal lige sige, at han ikke mangler mad på nogen måde. Ofte har han
mad
> i sin skål, så sulten kan han ikke være. Eller ihvertfald kun
lækkersulten.
>
> Er det en måde at prøve grænser på eller??? Når jeg ikke tager ham i det,
> skælder jeg ham ikke ud, for det forstår han ikke alligevel. Forleden tog
> jeg ham dog i at tage bacon og tog det straks fra ham og sendte ham i sin
> kurv. Hvor meget han forstod, ved jeg dog ikke.
>
> Jeg skal lige tilføje, at jeg sommetider lader ham vente på sin mad, hvis
> det er noget guf som f.eks. menneskemad. Jeg stiller skålen, siger VENT og
> så kan jeg faktisk gå ud af rummet, uden han tager det. Først når jeg
siger
> VÆRSGOD spiser han.
> Hvorfor tager han så uden at spørge`??
>
> Indtil videre står INTET på bordet, uden jeg er der, og resten af familien
> har fået besked på det samme, men det ville da være rart at få sin "gamle"
> hund tilbage, hvis det ikke er for sent.
>
> Med venlig hilsen Cujos mor.
>
>

---

"NEWS" <jyskkranservice@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1cd8aa$0$76115$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Det er svært at straffe hunden hvis du ikke griber hunden i at sjæle.
> Jeg løste mit problem på den hårde måde, og den kan jeg ikke anbefale hvis
> man ikke er el-kyndig.
> En stor kondensator fra et lysarmatur, samt et stykke staniol lang
> køkkenbordkanten,
> Den ene ledning til staniolet og den enden ende til det kød der ikke må
> stjæles.
> Første gang hunden sætter poterne på bordkanten får den et lille stød som
> fra et svagt el hegn. Dette glemmer den ikke og problemet er løst.
> Bemærk den får kun stødet hvis den rører maden.
>
> Poul
> "Ladycatwoman" <ladycatwoman@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3f1cc794$0$76078$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Jeg har pludselig fået en tyvknægt i mit hus, og han stjæler mad.-
> >
> > Jeg ved godt, at man ikke skal friste hunde over evne, men Cujo har
aldrig
> > taget fra bordet - indtil nu.
> >
> > Inden for den sidste uge har han taget 1 hel pizza, en pakke
leverpostej,
> 1
> > pakke bacon, 5 pølsebrød, og så alt det, vi ikke har opdaget.
> >
> > Sidste sommer havde han tendens til at støvsuge sofabordet for ting og
> slæbe
> > dem ud i haven, men dengang var han kun 1 år og der har ikke været noget
> af
> > den slags siden.
> >
> > Nu stjæler han næsten foran næsen på mig. Jeg skal bare vende ryggen
til,
> så
> > tager han fra bordet.
> >
> > Jeg skal lige sige, at han ikke mangler mad på nogen måde. Ofte har han
> mad
> > i sin skål, så sulten kan han ikke være. Eller ihvertfald kun
> lækkersulten.

En lettere metode, som ikke kræver den store kendskab til elektricitet - Man
tager en bageplade som placeres med bordkanten, så den lige er i balance -
"Maddingen" placeres på bagepladen, når hunden forsøger at tage den vælter
bagepladen og dermed kan man gribe hunden i gerningen og skælde den ud.
Trikset er ikke så meget, at den skal blive forskrækket af den væltende
bageplade, mere at man kan gribe den i gerningen og gøre den det
forståeligt, at det er forkert!!

Mvh.
Jørgen

---

"JSC" <JSC@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1cdaf6$0$5188$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> En lettere metode, som ikke kræver den store kendskab til elektricitet -
Man
> tager en bageplade som placeres med bordkanten, så den lige er i balance -
> "Maddingen" placeres på bagepladen, når hunden forsøger at tage den vælter
> bagepladen og dermed kan man gribe hunden i gerningen og skælde den ud.
> Trikset er ikke så meget, at den skal blive forskrækket af den væltende
> bageplade, mere at man kan gribe den i gerningen og gøre den det
> forståeligt, at det er forkert!!

Der er ellers en noget skarp kant på sådan en bageplade... Tror ikke det er
rart for hunden at få den over poterne...

Rinnie

---

"Rinnie Ilsøe" <admin@NOSPAMflatcoated-retriever.dk> wrote in message

> Der er ellers en noget skarp kant på sådan en bageplade... Tror ikke det
er
> rart for hunden at få den over poterne...

Nej - vores bradepande lavede et gevaldigt hak i laminatguvlet, den gang
killingerne brugte den som kælk ned fra toppen af køleskabet...

:Pia

---

"Pia J" <ngspam@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1ce212$0$253$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
>
> "Rinnie Ilsøe" <admin@NOSPAMflatcoated-retriever.dk> wrote in message
>
> > Der er ellers en noget skarp kant på sådan en bageplade... Tror ikke det
> er
> > rart for hunden at få den over poterne...
>
> Nej - vores bradepande lavede et gevaldigt hak i laminatguvlet, den gang
> killingerne brugte den som kælk ned fra toppen af køleskabet...
>

De gl. jernplader har nok for tunge/skarpe, men har man nogle alu-plader er
det ingen problem. Alternativ kan man tage et grydelåg i passende strørrelse
(ikke glas ) og
binde en stump pølse fast - virkningen er den samme.

Når hunden har fattet at det er forkert, kan man brodere sofabordet med
godbidder om aftenen - HUSK man slutter IKKE med at tage en godbid fra
bordet og giver til hunden, for så får den opfattelsen af, at det er til
den, det er bare et spørgsmål om tid....

Vores meget madglade flatcoat, har forstået at når mad ligger på bordet, så
er det ikke til ham.

Mvh.

Jørgen

---

> Alternativ kan man tage et grydelåg i passende strørrelse
> (ikke glas ) og
> binde en stump pølse fast - virkningen er den samme.
>

Jeg vil anbefale en frolic - den er let at binde en stump kinersertråd i gennem!

/Kim

---

"Rinnie Ilsøe" <admin@NOSPAMflatcoated-retriever.dk> wrote in message
news:bfimbb$bhc$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...
>
> "JSC" <JSC@nospam.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f1cdaf6$0$5188$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > En lettere metode, som ikke kræver den store kendskab til elektricitet -
> Man
> > tager en bageplade som placeres med bordkanten, så den lige er i
balance -
> > "Maddingen" placeres på bagepladen, når hunden forsøger at tage den
vælter
> > bagepladen og dermed kan man gribe hunden i gerningen og skælde den ud.
> > Trikset er ikke så meget, at den skal blive forskrækket af den væltende
> > bageplade, mere at man kan gribe den i gerningen og gøre den det
> > forståeligt, at det er forkert!!
>
> Der er ellers en noget skarp kant på sådan en bageplade... Tror ikke det
er
> rart for hunden at få den over poterne...
>


Et grydelåg kan også gøre det. Det hjalp i hvert fald på min gamle hund og
det var forskrækkelsen det handlede om, for sådan et låg giver et herlig
rabalder når det falder på jorden....
Det hjalp dog kun på, at han ikke tog grydeskeer og lignende fra
køkkenbordet og splittede det ad. Hvis der stod mad fremme kunne et helt
fyrværkeri ikke ha holdt ham væk. Han gjorde det heldigvis kun når han var
alene hjemme, så der stod bare ikke mad fremme når vi var på arbejde.

bettina

---

> "Maddingen" placeres på bagepladen, når hunden forsøger at tage den vælter
> bagepladen og dermed kan man gribe hunden i gerningen og skælde den ud.
> Trikset er ikke så meget, at den skal blive forskrækket af den væltende
> bageplade, mere at man kan gribe den i gerningen og gøre den det
> forståeligt, at det er forkert!!
>
> Mvh.
> Jørgen

Hej Jørgen

Jeg går ud fra at dit bagepladetrick skal fungere på den måde at bagepladens
larm skal fortælle dig at hunden har været oppe på bordet, og så skal du
komme løbende og skælde hunden ud ?
Hvis det forholder sig sådan, så dur metoden ikke. Hunden kan kun forbinde
straffen med handlingen, hvis straffen kommer i det splitsekund handlingen
foregår. Når bagepladen er væltet ned er det for sent.Du skal gribe hunden
med poterne på bordkanten og åbent gab,lige før den snupper bøffen.

Hilsen

Merete

---

"bjergskoven" <info@bjergskoven.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1fb14b$0$24614$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Hej Jørgen
>
> Jeg går ud fra at dit bagepladetrick skal fungere på den måde at
bagepladens
> larm skal fortælle dig at hunden har været oppe på bordet, og så skal du
> komme løbende og skælde hunden ud ?
> Hvis det forholder sig sådan, så dur metoden ikke. Hunden kan kun forbinde
> straffen med handlingen, hvis straffen kommer i det splitsekund handlingen
> foregår. Når bagepladen er væltet ned er det for sent.Du skal gribe hunden
> med poterne på bordkanten og åbent gab,lige før den snupper bøffen.
>

Hej Merete

Du har fuldstændig ret i, at det er for at jeg kan tage den i gerningen (og
så bliver den naturligvis også overrasket over larmen) - Om et splitsekund
er 0,1 sek. eller 3 sek. skal jeg ikke kunne afgøre.

Prøv at se på alle indlæggene med plader/dåse/grydelåg - jeg tror at de
fleste har haft held med denne metode siden de vil anbefale den her. Så når
du påstår at det ikke virker, syntes jeg du er på lidt tynd is..... Og min
hund er ikke bange for bageplader eller grydelåg - Den har ganske fint
forstået hvorfor den er blevet skældt ud.

Vi er helt enig om at en hund skal tages i gerningen og det mener jeg
faktisk også man gør ved "alarm-metoden" - Den står jo stadig med "bøffen" i
flaben.....

Har du et bedre fif til hunde, der har indset at man ikke skal stjæle, når
der er mennesker til stede.

Mvh.
Jørgen

---

"NEWS" <jyskkranservice@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1cd8aa$0$76115$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Det er svært at straffe hunden hvis du ikke griber hunden i at sjæle.
> Jeg løste mit problem på den hårde måde, og den kan jeg ikke anbefale hvis
> man ikke er el-kyndig.
> En stor kondensator fra et lysarmatur, samt et stykke staniol lang
> køkkenbordkanten,
> Den ene ledning til staniolet og den enden ende til det kød der ikke må
> stjæles.
> Første gang hunden sætter poterne på bordkanten får den et lille stød som
> fra et svagt el hegn. Dette glemmer den ikke og problemet er løst.
> Bemærk den får kun stødet hvis den rører maden.
>
> Poul


Hej Poul.

Jeg skal ikke til og rodde mig ud i noget med strøm el.lign. Jeg ved godt,
at der sikkert skal lidt hårde metoder til, men jeg vil på ingen måde skade
min hund. På samme måde kunne jeg heller ikke drømme om at slå ham.
Hvis enden på det hele bliver, at jeg aldrig mere kan have noget på bordet,
vil jeg hellere det, end på nogen måde skade ham.

Med venlig hilsen Cujos mor.

---

"Ladycatwoman" skrev d. 22-07-03 07:39 dette indlæg :
>
> "NEWS" <jyskkranservice@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f1cd8aa$0$76115$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Det er svært at straffe hunden hvis du ikke griber hunden i at
sjæle.
> > Jeg løste mit problem på den hårde måde, og den kan jeg ikke
anbefale hvis
> > man ikke er el-kyndig.
> > En stor kondensator fra et lysarmatur, samt et stykke staniol lang
> > køkkenbordkanten,
> > Den ene ledning til staniolet og den enden ende til det kød der ikke
må
> > stjæles.
> > Første gang hunden sætter poterne på bordkanten får den et lille
stød som
> > fra et svagt el hegn. Dette glemmer den ikke og problemet er løst.
> > Bemærk den får kun stødet hvis den rører maden.
> >
> > Poul
>
>
> Hej Poul.
>
> Jeg skal ikke til og rodde mig ud i noget med strøm el.lign. Jeg ved
godt,
> at der sikkert skal lidt hårde metoder til, men jeg vil på ingen måde
skade
> min hund. På samme måde kunne jeg heller ikke drømme om at slå ham.
> Hvis enden på det hele bliver, at jeg aldrig mere kan have noget på
bordet,
> vil jeg hellere det, end på nogen måde skade ham.
>
> Med venlig hilsen Cujos mor.

Hej Cujos mor

Jeg kender kun en human måde at få hunden til at lade være med at
stjæle fra bordet,ingen mad på bordet det virker!!!


Bodil
>
>

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"Ladycatwoman" <ladycatwoman@hotmail.com> wrote in message
news:3f1cc794$0$76078$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg har pludselig fået en tyvknægt i mit hus, og han stjæler mad.-

Jeg tror desværre det bliver rigtig svært at aflære. Hunde lærer jo enormt
hurtigt ved positiv forstærkning, når de ikke gør, er det fordi vi mennesker
er dårlige til at time belønningen. Hvilken belønning kunne være bedre end
at snuppe noget lækkert, spise det og ingen konsekvens? Den gik første gang,
altså mener han anden gang at det er helt ok - og hver gang det lykkes,
forstærkes hans indlæring af at det er ok. Han ved ikke, at du ikke kan se
med nakken. Hvis han tager noget mens du er der, og du intet siger, så er
det ok. Han ved sikkert heller ikke det er forkert, hunde er opportunister,
ligger der mad og flyder, skal det ikke gå til spilde. Det er altså en
naturlig ting for ham, føreren har efterladt sit kødben, undersåtterne kan
tage for sig af retterne. Du ser aldrig en hund forlade et kødben, med
mindre den har mistet interessen, eller den vogter over det hvis der er
andre hunde til stede og sørger for de ikke kommer i nærheden, selvom den
selv lige går en lille tur.

Problemet med at stå på lur, komme farende og råbe NAAAAAAARJ hver gang den
tager noget, er, at man lærer hunden det er FARLIGT at snuppe maden. Men
ikke forbudt. Jeg ved ikke, om de overhovedet forstår det koncept. Men jeg
synes ofte skræmmemetoden gør, at de så bliver bedre til at gøre ting i
smug. Som da vi lod de sidste hakkebøffer stå i panden på stuebordet for at
køle ned, gik nedenunder sammen med hunden, som lå og dasede indtil vi begge
var dybt begravede i PC'en. Pludselig var der ingen hund i kontoret, men
derimod lystige smaskelyde fra øverste etage... Indtil da havde han kun ½ år
tidligere hugget noget på bordet, som tilfældigvis var en stump chili, den
blev han godt nok vred på... Han har altid fået nej hvis han hang med næsen
over bordet, men jeg stoler ikke på ham mere - efter hakkebøfferne mener han
der er fri buffet, hvis vi har spist op og efterlader noget. Respektløse
møgunge

Men har hunden først indlært noget med succes, så skal der rigtig mange
"dårlige" oplevelser til med samme adfærd, før den opgiver. Hvis de bare 1
gang er stukket af fra haven, så går der sq ½ år med at lære dem at blive
inde igen osv.

Lad os høre, om det lykkes. For jeg tror nok min mand er træt af at nogen
gange smøre morgenmad 2 gange...

:Pia

---

Hejsa.

Din hund er ved at blive psykisk kønsmoden, du skal testes igen, om du eller
den bestemmer.
Prøv at gribe den på fersk gerning og kom med et kraftigt NEJ.

V H Gitte

---

"Gitte & Thorleif" <mejsen@post6.tele.dk> wrote in message
news:3f1ceca9$0$13220$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hejsa.
>
> Din hund er ved at blive psykisk kønsmoden, du skal testes igen, om du
eller
> den bestemmer.
> Prøv at gribe den på fersk gerning og kom med et kraftigt NEJ.

Er det mig eller "Cujos mor" du taler til? :) Min hund er 2½. Og han kunne
ikke drømme om at tage noget fra bordet mens jeg er i samme lokale. Men når
jeg ikke er til stede, mener han, han må være næstkommanderende.

:Pia

---

> Jeg tror desværre det bliver rigtig svært at aflære.

Sally skulle altså kun have grydelåget i hovedet én gang før den vane var brudt!

/Kim

---

> Nu stjæler han næsten foran næsen på mig. Jeg skal bare vende ryggen til,
så
> tager han fra bordet.
>
> Er det en måde at prøve grænser på eller??? Når jeg ikke tager ham i det,
> skælder jeg ham ikke ud, for det forstår han ikke alligevel. Forleden tog
> jeg ham dog i at tage bacon og tog det straks fra ham og sendte ham i sin
> kurv. Hvor meget han forstod, ved jeg dog ikke.


Han er igang med at prøve grænser.
Han ved jo godt at det er dig som bestemmer hvornår han må spise (det har du
jo beskrevet), men den frække "teenager" er nu igang med at prøve om han
ikke kan snige sig til noget guf uden at du skal bestemme det.

Det med at fange ham på fersk gerning er ikke altid lige nemt, så derfor er
du nødt til at træne stjæleriet, ligesom alt andet han skal lære.
Hvis du ikke træner det vil han aldrig lære at han ikke må stjæle. Fjerner
du bare maden, lærer han ikke grænserne.
Du skal derfor starte med sørge for at det kun er i træningsituationer at
der ligge mad og flyder indenfor rækkevidde.

Du skal lægge fælder for ham. Ikke som andre beskriver noget med bageplader
og elektricitet. (Noget som formentligt skal lære hunden at der sker
ubehagelige ting når man stjæler).Men noget med at lære ham at alt som ligge
på et bord ikke er tiladt for ham.

Du skal fremprovokerer situationer som lokker han til at stjæle, men
kontrolerede situationer hvor du kan stoppe ham og fortælle at det er
uønsket adfærd.
Du skal lægge lækkerierne på bordkanten lige foran han. Selv sidde ved siden
af og holde øje. Lokke ham ved at lægge tingene så tæt på kanten som muligt
og rykke den lidt frem og tilbage. Du kan eventuelt få en hjælper til at
lave uro bag eller omkring hunden.
Han ved godt, når du sidder ved siden af, at han ikke må stjæle, men når der
opstår uro som stresser ham lidt vil han formentlig lige forsøge at stjæle
maden, inden han ser efter hvad uroen er for noget. Her er det så at du
lynhurtigt skal have fat i nakken på ham og skælde ham ud. Uromageren skal
selvfølgelig stoppe i samme øjeblik du har fat i hunden for ikke at stresse
yderligere.

Næste skridt er at du fjerner dig lidt og eventuelt vender ryggen til eller
går lige ud for døren, men stadig har 100% fokus på hunden og maden.

Brug ikke godbidder til denne "øvelse". For så lærer han jo at det på bordet
er hans, bare senere.
En veludført øvelse skal hver gang ende med ros, og har han ikke rørt den
ostemad som lå på bordet foran han, skal han roses.
Man kan jo gøre det, at efter en veludført øvelse får han en godbid i sin
madskål eller på gulvtæppet. Men igen, endelig ikke ostemaden, for så lærer
han at maden er til ham.

Han skal nok lære det. Du har jo allerede beskrevet at han godt kan vente
til du siger værsgo inden han rører sin skål, så han ved godt hvad det
handler om.

Bare klø på.

Hilsen Moses

---

"Ladycatwoman" <ladycatwoman@hotmail.com> writes:
>Nu stjæler han næsten foran næsen på mig. Jeg skal bare vende ryggen til,
>så
>tager han fra bordet.
>
>Er det en måde at prøve grænser på eller???

Næppe. I samme øjeblik du har "mistet interessen" for den mad du har, så
er den tilrådighed for alle.

Hvis en hund har et kødben, får den som regel lov til at beholde det i
fred for andre hunde. Hvis den derimod rejser sig og vender ryggen til,
vil der normalt ikke gå ret lang tid inden en af de andre hunde har
snuppet det, og for det meste uden at der sker noget ved det.

Jeg har dog også set, at nogle hunde mente, at de havde ejendomsretten
bare fordi de havde det først, men i de fleste tilfælde har det drejet sig
om legetøj, og kun i sjældne tilfælde når det har drejet sig om mad.

Hanne Hjelmer Jørgensen skriver i sin bog "Hund eller ulv", at de valgte
ikke at irettesætte deres hund når de stjal mad, fordi det var en naturlig
adfærd. Det syntes jeg nu ikke er særlig hensigtsmæssig, men jeg har
heller aldrig haft en hund der har stjålet, i hvert fald ikke særligt
meget, og de par gange han har gjort det, har ikke gået ud over mig, så
jeg tror nok, jeg morede mig lidt over det.
>
>
>Jeg skal lige tilføje, at jeg sommetider lader ham vente på sin mad, hvis
>det er noget guf som f.eks. menneskemad. Jeg stiller skålen, siger VENT og
>så kan jeg faktisk gå ud af rummet, uden han tager det. Først når jeg
>siger
>VÆRSGOD spiser han.
>Hvorfor tager han så uden at spørge`??

Det er 2 forskellige situation. Den ene gang er han under kommando, den
anden gang "finder" han bare noget mad, som et eller andet fjols har ladet
ligge

Jeg har ingen forslag til hvad du skal gøre, kun er forklaring på, at det
er naturlig adfærd og ikke provokation.

Hilsen
Poul Erik Rise

---

Hej Cujo's mor.

En træner fortalte mig en gang om hvordan hun lærte sin hund ikke at stjæle
fra bordet mere.

Hun vidste at hunden kun stjal, når hun ikke var i køkkenet, så hun gjorde
at hun bandt en pølse / stykke steg eller lign. sammen med
en hel masse tommer konservesdåser på bordet. Maddingen blev selvfølgelig
lagt så hunden lige kunne se det nede fra gulvet af.

Når hunden så prøvede at "stjæle" maden fra bordet faldt alle dåserne ned i
hovedet på hunden, der blev overordentlig forskrækket og løb ind til
træneren i stuen. Træneren foer ikke ud i køkkenet, men blev siddende stille
i sofaen indtil hunden kom ind. Da den så kom ind og var forskrækket - så
trøstede træneren hunden alt hvad hun havde lært. Dermed forstærkede
træneren hundens "angst" for det, som var røget ned i hovedet på den. Dermed
var det IKKE træneren = mennesket, som havde påført hunden dens erfaring (og
evt. "smerte") - men det var hundens egen oplevelse, som hun så forstærkede
ved at ynke den.

Jeg har aldrig selv prøvet metoden, men synes egentlig at det lyder meget
logisk, da hunden selv oplever og bliver forskrækket over det der sker, uden
at mennesket er i nærheden.

Du må gerne lige vende tilbage med, hvilken løsninger du har brugt.

MVH

Iben

___________
Kennel Born To Work
Australske Kelpier i Danmark
www.kelpie.dk

"Ladycatwoman" skrev i en meddelelse:
> Jeg har pludselig fået en tyvknægt i mit hus, og han stjæler mad.-
>

---

"Iben Marianne Krarup Pedersen" <kelpie@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1d960a$0$76133$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej Cujo's mor.
>
> Dermed forstærkede
> træneren hundens "angst" for det, som var røget ned i hovedet på den.
Dermed
> var det IKKE træneren = mennesket, som havde påført hunden dens erfaring
(og
> evt. "smerte") - men det var hundens egen oplevelse, som hun så
forstærkede
> ved at ynke den.

Hej Iben

Det lydder som en meget fornuftig metode, men jeg tror det ikke er smart at
bruge på en jagthund. (Ved Cujo ikk er jagthund, bare sådan generelt
sagt...;) )

Det giver mange høje "smæld" når dåserne rammer gulvet, så træneren
forstærker også hunden i angsten for lydene... Kan så lige se det for mig
når hunden kommer på jagt igen og hører et skud...!

....Men til hunde der ikke benyttes på jagt tror jeg det er en rigtig go'
løsning!

Rinnie

---

Hejsa.

Rinnie skrev:
>Det giver mange høje "smæld" når dåserne rammer gulvet, så træneren
forstærker også hunden i angsten for lydene... Kan så lige se det for mig
når hunden kommer på jagt igen og hører et skud...!
>...Men til hunde der ikke benyttes på jagt tror jeg det er en rigtig go'
løsning!

<> Neeeej! Selv "ikke-jagthunde" skal leve i det danske miljø... Dette miljø
indebærer en hel del forskellige lyde og brag!!!
Det vil da være fuldkommen tosset at ødelægge en god opdrætters hårde
miljøtræning ved bevidst at udsætte en hund for så voldsom en
forskrækkelse!!!
Eneste løsning på problemet er simpelthen at fjerne alt spiseligt!
For hunden spiser _ikke_ for at stjæle eller afprøve grænser (igen det der
fordømte lederskabspjat!!!)... men fordi ejeren er færdig med maden - og den
så ligger til fri afbenyttelse for enhver, der skulle have lyst til den!!!

Mvh Ann

---

"Ann K" <tsarsSLET@DETTEos.dk> skrev i en meddelelse
news:bfk9se$dep$1@sunsite.dk...
> Hejsa.
> <> Neeeej! Selv "ikke-jagthunde" skal leve i det danske miljø... Dette
miljø
> indebærer en hel del forskellige lyde og brag!!!
> Det vil da være fuldkommen tosset at ødelægge en god opdrætters hårde
> miljøtræning ved bevidst at udsætte en hund for så voldsom en
> forskrækkelse!!!
> Eneste løsning på problemet er simpelthen at fjerne alt spiseligt!
> For hunden spiser _ikke_ for at stjæle eller afprøve grænser (igen det der
> fordømte lederskabspjat!!!)... men fordi ejeren er færdig med maden - og
den
> så ligger til fri afbenyttelse for enhver, der skulle have lyst til den!!!

Ja, det har du da ret i... Der vil jo stadig ære torden, døre der smækker,
lastbiler der skremler, knallerter der "knalder" osv.

....Det med at ejeren er færdig med maden så den står til fri afbenyttelse...
Ja, det er rigtigt, men hvor henne foreligger der dybtegående undersøgelser
for hvor meget hunden har indrettet sig efter os? Det er naturligvis
forskelligt fra race til race, men jeg har altså aldrig haft problemer med,
med tålmodighed, at lære mine hunde at man ikke tar' noget fra bordet!
Konsekvent sige "Nej!" og ta' hunden ned hver gang den prøver! Hunden kan
sagtens lære at det der bliver lagt i skålen er til den og kun den, det der
er på bordet er til os og kun os! Min gamle kan være selv hjemme imens der
står mad på bordet uden at røre det! (Rettelse... Kunne... Efter jeg som det
sidste barn flytte hjemmefra er det så-som-så med opdragelsen så dan gamle
dame har fået en del friere tøjler de seneste år! *G*)

Jeg tror på at så længe hunden kender grænsen og ved hvor den har os, så kan
den lære alt... Behag-instinktet ved hunden er så stort at man sagtens på en
fornuftig måde kan gå på kompromis med naturen. Man kan IMO ikkke 100%
samligne forfædrene til nutidens hunde og så vores små fido'er... Lad os ta'
en ulv... Dens vildt-livs instinkt er så stort at du i mange tilfælde ikke
ville kunne lære den at opføre sig som en "dannet hund" - Hvad det så måske
lykkedes os at få den lært vil den igen ha' glemt når den er i naturen, for
der træder overlevelses-instinktet igen 100% frem! Tar' du derimod en
tamhund af de fleste racer og lukker den løs i naturen ville den temmelig
sikkert ligne et stort spørgsmålstegn og kun lige overlive hvis den da
overlever. Støder den ind i et kobbel ulve er jeg ret sikker på de ikke vile
betragte den som en artsfælle af sind. Tamhunden ville næppe ha'
ulveflokkens pli...

Jeg tror at for at forstå hunden bør man indse, selvfølgelig, at hunden ikke
er et menneske. Lige så vigtigt er det dog at indse at hunden ikke længere
er et vildt-levende dyr, men et dyr der er klar over (eller tror) at den er
afhængig af mennesket for at overleve.

....Det er bare min teori og jeg håber på en dag at kunne sætte mig ned og
studere hvor meget tamhunden har tilpasset sig os!

UAO så er vi for så vidt enige i det du skrev, Ann...
(Så er spørgsmålet bare hvor enige vi er i det jeg skrev! )


Rinnie

---

"Rinnie Ilsøe" <admin@NOSPAMflatcoated-retriever.dk> skrev i en meddelelse
news:bfkbcn$28v8$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...
> Jeg tror at for at forstå hunden bør man indse, selvfølgelig, at hunden
ikke
> er et menneske. Lige så vigtigt er det dog at indse at hunden ikke længere
> er et vildt-levende dyr, men et dyr der er klar over (eller tror) at den
er
> afhængig af mennesket for at overleve.

Føler lige jeg må uddybe den her...

....Hunden er menneskets bedste ven, men det er jo ikke i alle tilfælde fordi
den elsker sin ejer for god behandling... Den er afhængig af ejeren og er
villig til at gøre alt for ejerens accept. Det er os, som mennesker, der har
pligt til at leve op til det hunden fortjener og har krav på! Forståelse,
kærlighed og mad! Vi bør vide hvad vi har med at gøre... En tamhund der har
nogen instinkter liggende dybt inde... Men hvor meget træder de frem? Hvor
meget kan vi gå på kompromis med dem uden at skade tam-hunden psykisk?
Hvordan bruger vi bedst de instinkter der er tilbage samtidig med at vi kan
leve i harmoni med hunde? Det er op til den enkelte hunde-ejer at vurdere,
da hver hund er forskellig! Man bør bare altid forsøge at arbejde ud fra
forståelse og indsigt i hunden! Alle hunde er et individ... Det eneste der
er helt sikkert er at de hverken er menneske eller vild-dyr. Den er en hund!

Rinnie

---

Helt enig. Lige det vi skal forsøge på.
V H Gitte
"Rinnie Ilsøe" <admin@NOSPAMflatcoated-retriever.dk> skrev i en meddelelse
news:bfkbpt$29b2$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...
>
> "Rinnie Ilsøe" <admin@NOSPAMflatcoated-retriever.dk> skrev i en meddelelse
> news:bfkbcn$28v8$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...
> > Jeg tror at for at forstå hunden bør man indse, selvfølgelig, at hunden
> ikke
> > er et menneske. Lige så vigtigt er det dog at indse at hunden ikke
længere
> > er et vildt-levende dyr, men et dyr der er klar over (eller tror) at den
> er
> > afhængig af mennesket for at overleve.
>
> Føler lige jeg må uddybe den her...
>
> ...Hunden er menneskets bedste ven, men det er jo ikke i alle tilfælde
fordi
> den elsker sin ejer for god behandling... Den er afhængig af ejeren og er
> villig til at gøre alt for ejerens accept. Det er os, som mennesker, der
har
> pligt til at leve op til det hunden fortjener og har krav på! Forståelse,
> kærlighed og mad! Vi bør vide hvad vi har med at gøre... En tamhund der
har
> nogen instinkter liggende dybt inde... Men hvor meget træder de frem? Hvor
> meget kan vi gå på kompromis med dem uden at skade tam-hunden psykisk?
> Hvordan bruger vi bedst de instinkter der er tilbage samtidig med at vi
kan
> leve i harmoni med hunde? Det er op til den enkelte hunde-ejer at vurdere,
> da hver hund er forskellig! Man bør bare altid forsøge at arbejde ud fra
> forståelse og indsigt i hunden! Alle hunde er et individ... Det eneste der
> er helt sikkert er at de hverken er menneske eller vild-dyr. Den er en
hund!
>
> Rinnie
>
>

---

Hej Rinnie.
Klipper og hakker i dine to forgående indlæg

>Ja, det har du da ret i... Der vil jo stadig ære torden, døre der smækker,
lastbiler der skremler, knallerter der "knalder" osv.

<> Netop

>...Det med at ejeren er færdig med maden så den står til fri
afbenyttelse...
Ja, det er rigtigt, men hvor henne foreligger der dybtegående undersøgelser
for hvor meget hunden har indrettet sig efter os?

<> Dette har faktisk intet at gøre med om hunden har indrettet sig efter
mennesket eller ej! Hunden opfører sig "hundsk"... og blandt hunde er det
helt i orden at spise efterladt mad
Der er for øvrigt mange undersøgelser af den art som du nævner... mit
forslag er, at du starter med at læse Hanne Helmer Jørgensens "Hund eller
ulv" - og så benytter dig af hendes lange og udmærkede litteraturliste, når
du vil læse mere

>Det er naturligvis
forskelligt fra race til race, men jeg har altså aldrig haft problemer med,
med tålmodighed, at lære mine hunde at man ikke tar' noget fra bordet!

<> Ikke helt enig... alle hunde kan lære, ikke at tage ved bordet - uanset
race! Det der kan være forskelligt er, hvor længe det tager at lære vovse
det

> Min gamle kan være selv hjemme imens der
står mad på bordet uden at røre det! (Rettelse... Kunne... Efter jeg som det
sidste barn flytte hjemmefra er det så-som-så med opdragelsen så dan gamle
dame har fået en del friere tøjler de seneste år! *G*)

<> Hvilket "beviser" min påstand... hunden opfører sig "hundsk"

>Jeg tror på at så længe hunden kender grænsen og ved hvor den har os, så
kan den lære alt...

<> Jeg tror på at en hund kan lære alt, hvis den er motiveret for det...
også helt uden alt det der grænsepjat
Det det kommer an på er hvilken belønning (eller rettere; hvad hunden opnår
af positivt) der er ved at lave en bestemt handling...

>Behag-instinktet ved hunden er så stort at man sagtens på en
fornuftig måde kan gå på kompromis med naturen.

<> Hunde har da ikke et "behag-instinkt" *sss* Hunde arbejder for at opnå
noget - gerne en positiv oplevelse .-)

>Man kan IMO ikkke 100% samligne forfædrene til nutidens hunde og så vores
små fido'er...

<> Hmm - tja, tjo... lidt ret vil jeg give dig.... men kun fordi der er en
forskel på dyr som i generationer har levet vildt og så på
menneskesocialiserede og -prægede dyr.

>Lad os ta' en ulv... <Snip>

<> Jeg vil nødigt blande ulve ind i en diskussion om hunde! Det er i mange
tilfælde ikke direkte sammenligneligt

> Tamhunden ville næppe ha' ulveflokkens pli...

<> Næ - hvorfor skulle den også have det? Den er jo en hund!
Men - undersøgelser har faktisk påvist at (velsocialiserede tam-)hunde har
en del af deres adfærd til fælles med ulve... hundes adfærd er dog ofte (og
så er det at jeg ikke lige kan huske det rette ord!) lad os kalde det
"baby-agtig" i forhold til den fuldvoksne ulvs....

>Jeg tror at for at forstå hunden bør man indse, selvfølgelig, at hunden
ikke
er et menneske.

<>Helt aldeles og rørende enig!

>Lige så vigtigt er det dog at indse at hunden ikke længere
er et vildt-levende dyr, men et dyr der er klar over (eller tror) at den er
afhængig af mennesket for at overleve.

<> Fuldkommen uenig!!!
En hund er sammen med et menneske, fordi det kan betale sig for hunden! Den
får "noget" fra mennesket, som den ikke ville kunne opnå på egen hånd....

>Føler lige jeg må uddybe den her...
....Hunden er menneskets bedste ven, men det er jo ikke i alle tilfælde fordi
den elsker sin ejer for god behandling... Den er afhængig af ejeren og er
villig til at gøre alt for ejerens accept.

<> Selv hunde, der bliver dårligt behandlede, holder ved deres ejere... Så
langt er vi enige
Det er angående hundens motiv for at blive hos den dårlige ejer, vi skilles!
Som sagt får hunden "noget" ved sin kontakt med mennesket... dette "noget"
kan også sagtens være negativ kontakt - og dermed en følelse af i det
mindste at være accepteret ét sted... noget der for et socialt flokdannende
dyr er livsvigtigt!

> Det er os, som mennesker, der har pligt til at leve op til det hunden
fortjener og har krav på! Forståelse, kærlighed og mad!

<> Igen er vi enige

>Vi bør vide hvad vi har med at gøre... En tamhund der har
nogen instinkter liggende dybt inde... Men hvor meget træder de frem?

<> Rigtig meget, hvis vi taler om racehunde!
Raceavlen har jo altid (tidligere!) været baseret på en kontrolleret avl hen
i mod, hvad mennesket har haft brug for i en given situation... survival of
the fittest i menneskehænder Skulle man bruge en hyrdehund, nyttede det
jo ikke meget at avle på hunde, som hellere ville slås med hinanden

>Hvor meget kan vi gå på kompromis med dem uden at skade tam-hunden psykisk?

<> Anders Hallgren stiller samme spørgsmål i en af sine bøger

>Hvordan bruger vi bedst de instinkter der er tilbage samtidig med at vi kan
leve i harmoni med hunde?

<> Netop ved at bruge hunden til det den er bedst til... eller alternativt
at skabe hændelser, der i det mindste giver hunden troen på at den er
værdifuld (= har en vigtig funktion og rolle i samspillet med ejeren)...

>Det er op til den enkelte hunde-ejer at vurdere,
da hver hund er forskellig! Man bør bare altid forsøge at arbejde ud fra
forståelse og indsigt i hunden!

<> Igen kunne vi ikke være mere enige

> Alle hunde er et individ... Det eneste der
er helt sikkert er at de hverken er menneske eller vild-dyr. Den er en hund!

<> Jeps... med en bunke instinkter, der stammer fra vilde dyr... instinkter,
der kommer i brug i de situationer, hvor enten hunden (og dermed ofte også
ejeren) har nytte af dem!

>...Det er bare min teori og jeg håber på en dag at kunne sætte mig ned og
studere hvor meget tamhunden har tilpasset sig os!

<> Der er lavet undersøgelser af vilde sølvræve, der blev tæmmet og gennem
flere generationer blev præget og socialiseret på mennesker... disse
undersøgelser kunne konkludere at rævene efter ganske få generationer
udviste et større spektrum i udseende, ligesom der forekom en
differentiering af deres instinkter (nogle var bedre til noget end andre,
som så til gengæld var bedre til noget andet)... Den samlede undersøgelse
varede vist kun ca 10 år!
Mon ikke det samme gør sig gældende for vore tamhunde???

>UAO så er vi for så vidt enige i det du skrev, Ann...
(Så er spørgsmålet bare hvor enige vi er i det jeg skrev! )

<> Nja... så rygende uenige er vi da heller ikke

Mvh Ann

---

Hej Ann.

Kald det lederskabs pjat eller hvad du lyster. Mine hunde lever hvor mine
regler gælder og en af mine regler er, at jeg kan bære mad ind i stuen, uden
at mine hunde har spist hvad der ellers står på køkken bordet.
Jeg oplever at de prøver til omkring de 9mnd ( fysisk kønsmodning) og
omkring de 2år (psykisk kønsmodning).
Min oplevelse er at mine hunde har det bedst hvis de har klare regler. Det
kalder jeg at være lederen. Mit lederskab består i, at hjælpe mine hunde til
at tilpasse sig tilværelsen i en menneskeskabt verden. Endnu en af mine
opgaver er, at aflæse deres sprog ( kropssprog) og gøre mit forståelig for
dem.

V H gitte

---

Hej Gitte og Rinnie.
Fortsætter gerne diskussionen i morgen... lige nu skal jeg bare i seng og
sove

Go' nat fra Ann - der i denne varme har fået konstateret dobbeltsidig
lungebetændelse... dygtig pige!!!

---

"Gitte & Thorleif" <mejsen@post6.tele.dk> wrote in message
news:3f1db18f$0$97158$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej Ann.
>
> Kald det lederskabs pjat eller hvad du lyster. Mine hunde lever hvor mine
> regler gælder og en af mine regler er, at jeg kan bære mad ind i stuen,
uden
> at mine hunde har spist hvad der ellers står på køkken bordet.

Det kan man sikkert også godt. Men Cujo har lige lært at det er i orden,
fordi han gentagne gange har kunnet tage mad mens hans ejer er i rummet, og
hun har ikke sagt noget til det.

Hunden kan ikke vide, om det er fordi vi er uopmærksomme, eller fordi vi
siger værsgo. På hundesprog betyder det at vende sig væk fra noget, at man
"opgiver" det - bl.a. har jeg da en gang lært som lederskabsøvelse at sidde
med en guf og stirre på hunden - og så må den tage guffen, når man drejer
hovedet væk - ja/nej uden ord.

Det som er svært er nu at motivere ham til det modsatte - hunde udfører den
adfærd som er mest behagelig i øjeblikket. Hvordan finder du noget som er
mere motiverende end en hakkebøf? Så er der kun magt/frygt metoden tilbage,
og den er ikke særlig holdbar.


:Pia

---

Hej Pia.

Du har fuldstændig ret i din ja/nej med kropssprog. Men hunden kan godt lære
at lade vores mad stå.
Til sammenligning kan jeg fortælle, at ingen af mine hunde røre min gamle
hunds madskål. Det er den eneste madskål, som ikke bliver slikket ren af de
andre, ellers er de på runde i hinandens og se om der skulle være efterladt
noget.
V H Gitte

---

"Gitte & Thorleif" <mejsen@post6.tele.dk> wrote in message
news:3f1e32c6$0$5134$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej Pia.
>
> Du har fuldstændig ret i din ja/nej med kropssprog. Men hunden kan godt
lære
> at lade vores mad stå.
> Til sammenligning kan jeg fortælle, at ingen af mine hunde røre min gamle
> hunds madskål. Det er den eneste madskål, som ikke bliver slikket ren af
de
> andre, ellers er de på runde i hinandens og se om der skulle være
efterladt
> noget.

Ja, men det er fordi de aldrig har fået lov, korrekt? Det svære er at AFLÆRE
adfærden, når hunden allerede med succes (i sine egne øjne) har gjort det
til en vane. Jeg kan tydeligt se forskel på mine hundes "frækhed" på de
steder hvor jeg har været konsekvent, og der hvor jeg har været knap så god
af forskellige årsager.

Hunden er bare hund - det er ikke deres skyld, hvis de opfører sig forkert.

:Pia

---

Hej Pia.

Fuldstændig korrekt. Jeg kan også se på specielt min gamle hund, at han
tillader sig mere og mere fordi jeg ikke længere er så konsekvent over for
ham.
Hans opdragelse af de andre er guld for mig. Hans sidste frækhed var, da min
hvalp forsøgte at stjæle på bordet, jeg nåede ikke et NEJ før han havde vist
tænder, hvalpen accepterede straks og gik, hvorefter Jockum stjal det selv.
Og det er sku svært at sige NEJ samtidig med at man skrup griner. OG jeg ER
ikke længere så konsekvent overfor ham, han er jo gammel og må gerne styrkes
i hans lederskab. Så hans numre er klart min skyld.
V H Gitte

---

Hej Gitte.
Klipper og hakker...

>Kald det lederskabs pjat eller hvad du lyster.

<> Når jeg kalder noget for lederskabspjat, så er det udelukkende møntet på
den tanke at hundes dårlige/uhensigtsmæssige adfærd altid er grundet i
"ulydighed" for at sætte sig op imod det åhh så højtbesungne lederskab!
Min sheltie jager dælme ikke joggere, fordi jeg har et dårligt lederkab -
men fordi jeg er dårlig til at motivere hende til at lade være!!!! Jeg har
endnu ikke fundet det rette alternativ at præsentere for hende (og aner
faktisk ikke om jeg nogen sinde finder det! ;( )

>Mine hunde lever hvor mine regler gælder og en af mine regler er, at jeg
kan bære mad ind i stuen, uden at mine hunde har spist hvad der ellers står
på køkken bordet.

<> Ja _regler_!!! Ikke lederskab!
Forbud er jo ikke lederskab - eller hva'???
Forbud er jo intet andet end endnu en regel, som hunden sagtens kan
indlære... ligeom den jo gør med alle andre regler
At hunden ikke kan lade være med at tage ved bordet har _intet_ at gøre med
at prøve grænser... det har noget at gøre med en dårlig eller mangelfuld
indlæring!!!

>Jeg oplever at de prøver til omkring de 9mnd ( fysisk kønsmodning) og
omkring de 2år (psykisk kønsmodning).

<> "Sjovt nok" så har jeg ikke haft lederskabsproblemer i hverken den ene
eller anden alder!
Jeg har haft store kontaktproblemer med min sheltie... især i disse
perioder... fordi hun mente at hun ikke havde brug for det som jeg kunne
tilbyde...
Min opgave var så at finde noget at tilbyde - og samtidig finde opgaver som
hun kun kunne løse i fælleskab med mig... på den måde fik vi igen etableret
kontakt og tillid

>Min oplevelse er at mine hunde har det bedst hvis de har klare regler.

<> Samme her
Min hund søger idag støtte hos mig - og det har stor betydning for hende at
livet er overskueligt og "ens"... det stiller krav til mig som
samarbejdspartner!!!
Krav om at være sikker og altid gennemskuelig

>Det kalder jeg at være lederen.

<> Som sagt mener jeg ikke at det at opsætte forskellige regler er det samme
som at være leder

>Mit lederskab består i, at hjælpe mine hunde til
at tilpasse sig tilværelsen i en menneskeskabt verden.

<> Hvis du mener det, jeg tror, du mener... så er vi enige

> Endnu en af mine opgaver er, at aflæse deres sprog ( kropssprog)
og gøre mit forståelig for dem.

<> Det er heller ikke en lederskabsopgave!
Men et simpelt krav - eller en pligt om du vil - i omgangen med hunde

Mvh Ann

---

Hejsa Ann.

Jeg tror i grund og bund vi er enige, definere bare ordene forskelligt.

Jeg bruger ordet lederskab, da det er nemmere at forklare nye hundeejere det
på den måde. Omsat til deres egen chef hvis opgave er at fordele opgaverne,
motivere sine folk og have en god kontakt med dem o.s.v.

V H Gitte

---

Hej Gitte.

>Jeg bruger ordet lederskab, da det er nemmere at forklare nye hundeejere
det på den måde.

<> Hi - jeps... og det er lige netop dér min protest kommer!
Istedet for at cykle rundt i mere eller mindre forkerte termer (som fx
lederskab) og lære disse videre til nye hundejere, så var det måske på tide
at man forsøgte at sætte nogle nye ord og termer på samlivet med hunden

>Omsat til deres egen chef hvis opgave er at fordele opgaverne, motivere
sine folk og have en god kontakt med dem o.s.v.

<> Indenfor ledelsespsykologi arbejder man faktisk med mere end én
definition på "lederskab"
Og man er her kommet frem til at diktatur er... diktatur

Mvh Ann

---

Hejsa.

Kom med nogle gode enkelte forklaringer, ord der ikke forvirrer, nye
hundeejere som får en masse viden, hvor de kun får fat 50% i første omgang.
Holder stadig på at ordet lederskab, sambygget med motivation.

V H Gitte

---

Hej Gitte.

>Holder stadig på at ordet lederskab, sambygget med motivation.

Du efterlyser jo selv ord som ikke kan misforstås....
Begrebet lederskab er da netop noget som misforstås af de fleste... for vi
lægger jo hver især en værdi i ordet
Hvad er der galt i at bruge ordene "samarbejde", "samvær", "gensidig tillid
og forståelse" ?
Nøgleordet må til enhver tid være "kontakt"!
Og opgaven for ejeren er "motivation" både af hunden og ikke mindst af sig
selv
At nye hunde ejere kun "fanger" ca 50% i første omgang... tja - mon ikke de
spørger ind til det, de enten ikke helt forstod eller vil vide mere om???
Især hvis træneren virker imødekommende og modtagelig for kritik
Sådan er min mands kursister på hvalpeholdet i det mindste
Men det kræver selvfølgelig at træneren har fuldkommen styr på de begreber
han/hun bruger - eller "gør grin" med!
Humor er en vigtig ting i samspillet mellem mennsker - og humor kan få mange
til at være langt mere åbne for at "tænke nye tanker"
Min mands gøren grin med fx "gå først ud/ind af døren"-lederskabsøvelsen,
får i hvert fald _mange_ til at revurdere, _hvorfor_ de gør, som de gør!
(Vores hunde går begge først ud af døren... ikke fordi der ligger et "slapt
lederskab" bag... men fordi Manden engang kom til at glemme vovse, der jo
pænt sad og ventede på at komme ud *sss*)

Mvh Ann

---

Hejsa.

Til dels enig, men lederskabs - ordet, betyder også konsekvens, hvilke de
andre ord ikke gør. Her forstyrre dine begreber mine. Det største problem
folk har, er konsekvens.
Det at have nogle regler og ikke faldbyde dem fordi hvalpen ser sød ud,
eller som jeg more mig over en gammel hunds frækhed.
Samarbejde skaber vi ved øvelser ( sjove lege- hvalpemotivation, agillity,
m.m).
Det samme med samvær + alm hygge.
Gensidig tillid og forståelse er det at lære hundens kropssprog og mimik. At
den kan stole på vi passer på den, fodre den m.m.
Skal jeg kigge på min gamle hunds form for " lederskab" så minder det om
diktatur. Jeg ( hunden) ligger her og du(hvalpen) skal ikke gå forbi. Jeg
(den gamle) tager dit (Hvalpen´s) legetøj, ikke fordi jeg gider lege med
det, men bare for at tage det. Jeg ( den gamle) ligger i sofaen og du (
hvalpen) skal ikke komme for nær. Nu vil jeg( d.g.) lege, så er jeg hvalp
som du.
Mine hunde respektere mig fordi jeg er konsekvent, jeg har nogle regler som
skal overholdes. De må gerne gå ud af døren før mig, de venter aldrig med at
spise, men må spise når maden bliver sat på gulvet og deres navn er nævnt.
De skal gå og lægge sig når jeg siger det, og en masse andre ting, jeg er
deres leder, deres legekammerat, deres bedste ven. Det prøver jeg at vise
ved at sende for dem forståelige signaler og være en god hundeejer, lave
nogle ting som vi begge har det rart med, aktivitetslege, agillity, skov og
strandture m.m. Jeg bestemmer indholdet. Jeg er leder på opgaven. Jeg er (
muligvis) den klogeste.

V H Gitte

---

Jeg ved efterhånden ikke hvilket svar jeg skal svare på, da der er kommet så
mange gode. Derfor tillader jeg mig at svare lidt generelt.

Det værste er ikke, at Cujo stjæler mad. Det værste er, at jeg ikke forstår,
hvorfor han pludselig er begyndt på det.

Måske er det som Gitte skriver, fordi han er blevet psykisk kønsmoden og
pludselig skal prøve grænser af. Tidspunktet passer meget godt og forklarer
måske også, hvorfor han for et år siden hele tiden stjal ting fra
sofabordet.

Det kan dog også være, som mange af jer skriver, at han bare tror han må,
fordi han er sluppet afsted med det en gang.
Jeg kan dog ikke helt forstå, hvor han pludseligt får ideen fra, medmindre
der ligger noget andet bag som f.eks. kønsmodning og lederskabstest.

Mange af jer afviser, at det har noget med lederskab at gøre, og det er jeg
faktisk også kommet frem til. Netop det, at han kun tager, når jeg ikke ser
det, tyder jo ikke på en direkte provokation. Det var noget andet, hvis han
gjorde det mens jeg så på, men ofte er det, når jeg lige er væk 2 sek. fra
køkkenet.

Mht. den tavse ja/nej øvelse, lyder det også meget fornuftigt, men igen
forstår jeg ikke, hvorfor det pludseligt kommer nu og ikke altid har været
sådan. Cujo forstår udemærket ja og nej. Han gør ikke noget, hvis han først
har fået et nej. Ofte vil han smage på forskellige ting, når vi går tur, men
et nej er nok til, at han lader det være.
Måske er det fidusen. Måske skal jeg bare sige nej inden jeg forlader
rummet. Han ved jo godt, at et VÆRSGOD betyder, at han godt må tage noget og
indtil da skal han holde fingrene væk. Det må jeg prøve.

Det sidste som lige har slået mig er det med, at han tror, det er hans tur,
når vi ikke længere viser interesse for maden.
Cujo får ofte rester af menneskemad efter vi har spist.
Måske har vi henad vejen lært ham, at når vi ikke umiddelbart viser
interesse for maden, er det hans tur.
Igen er mit spørgsmål så bare, hvorfor det kommer nu og ikke altid har været
sådan. Han har altid fået mad efter os og altid i sin skål, men alligevel
begynder han nu at tage selv og først nu. Han må være lidt sløv

Jeg er kommet frem til flere ting.

- Ingen mad på bordet så vidt muligt.
- Jeg må forsøge at sige NEJ, når jeg går fra køkkenet.
- Jeg må forsøge med de konservesdåser på bordet for at se om det hjælper,
selvom Cujo normalt ikke er bange for noget som helst.
- Jeg vil fremover huske at sige VÆRSGOD, hver gang han får noget mad, så
han ved, at han kun må spise, når jeg har sagt VÆRSGOD.

Kom endeligt med flere gode råd og forklaringer, og jeg vil vende tilbage og
fortælle, hvordan det går.

Med venlig hilsen Cujos mor.

---

Hej

Prøv at tage en pølse og binde en snor i, som er bundet til et grydelåg
eller lignende. Når hunen tager pølsen falder grydelåget ned med et
ordensligt brag og hunden bliver så forskrækket, at han/hun aldrig tør tage
mere derfra.

Denne metode har jeg fra en erfaren mand, som havde samme problem.

Hilsen BN