---

Nu skal jeg lige høre.

Har et par venner, der har en 12 år gammel NFO og en dreng på 1 år. NFO'en
har nu bidt drengen 2 gange på 4 mdr. 1. gang, da han blev hevet i pelsen,
hvilket jo er forståeligt, men 2. gang var umotiveret, ud over at knægten
sad og viftede med armene.

Bølgerne går nu lidt højt i det lille hjem, for og imod aflivning. Katten er
min venindes, og hun erkender blankt, at han er lidt ustabil og til tider i
dårligt humør, hvilket er kommet, efter at han fik en større hofteoperation
for en 5- 6 år siden efter et møde med en bil. Han har fået nappet lidt af
knoglen, og han tolererer bl.a. ikke, at man løfter ham op, det gør ondt.
Han kan også finde på at angribe voksne fra det ene øjeblik til det andet,
mens man sidder og nusser ham. Har prøvet at få klør 5 + gebisset i armen.

Min veninde elsker jo sin førstefødte, på trods af hans unoder, men hun
frygter jo også, at angrebene på knægten vil tage til. Og da katten går ind
og ud, som det passer ham, så kommer han også i nærkontakt med kvarterets
andre børn. Som hun siger, hvis det havde været en hund, var den jo forlangt
aflivet. Han skulle dog ikke have angrebet de andre børn, endnu.

Hendes mand lader til at være parat til at køre til dyrlægen en sidste gang,
mens hun prøver at holde igen.

Er der nogle her, der har erfaringer med "bidske" katte, om alt håb er ude,
om det kan tage til, eller bare generelt gode råd ?

M.v.h.
Lise ( og misserne der er gået i totalt selvsving på trods af varmen p.g.a.
en tom bøtte, hvor der har været Baldrian piller *S*)

---

Tilføjelse:

får lige at vide i min høresnegl, at han faktisk har bidt naboens knægt et
par gange

M.v.h.
Lise

---

In article <3f15b991$0$13197$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>, Lise
Hudtloff Nielsen Bodenhoff <loden@knus.nospam.dk> wrote:

> Han har fået nappet lidt af
> knoglen, og han tolererer bl.a. ikke, at man løfter ham op, det gør ondt.
> Han kan også finde på at angribe voksne fra det ene øjeblik til det andet,
> mens man sidder og nusser ham. Har prøvet at få klør 5 + gebisset i armen.

Hej Lise

Min første tanke var, at den kat har da ondt - rigtig ondt endda..
Får han noget smertestillende - eller glucosamin, eller? For jeg synes
det lyder som om han ikke har det godt.. slidgigt, måske - p.g.a hoften
og alderen
Jeg ville tale med dyrlægen om det først og fremmest. Hvis katten kunne
blive smertefri ville den sikkert blive mere omgængelig, mon ikke?

--
Knus fra Ann R, spind fra Donna og Ditte
Donna og Dittes katteside: http://siamis.com

---

Hej alle sammen.

Blander mig lige lidt, da jeg selv har fundet frem til gruppen her
Det er mig, der er ejeren af nævnte kat og der er liiige et par rettelser:

Katten har altid bidt mig helt umotiveret med jævne mellemrum - og var sågar
skyld i, at jeg fødte for tidligt, da jeg faldt under et af dens angreb på
mig.
Så det har derfor ikke noget at gøre med, at den blev kørt over.
Den fik opereret lårbenshovedet væk og har dannet pseudoled. Den har det
fint - ingen tegn på smerter, han er social når det passer ham og han halter
ikke osv. Derfor får den heller ikke medicin af nogen art - det er ikke
nødvendigt.
Ved det årlige helbredstjek har der heller ikke været noget at finde.
Katten har sådan set aldrig villet løftes, men det er blevet værre efter
operationen.

Håber i kan finde rundt i indlæggene

/Dorthe

....
> Nu skal jeg lige høre.
>
> Har et par venner, der har en 12 år gammel NFO og en dreng på 1 år. NFO'en
> har nu bidt drengen 2 gange på 4 mdr. 1. gang, da han blev hevet i pelsen,
> hvilket jo er forståeligt, men 2. gang var umotiveret, ud over at knægten
> sad og viftede med armene.
>
> Bølgerne går nu lidt højt i det lille hjem, for og imod aflivning. Katten
er
> min venindes, og hun erkender blankt, at han er lidt ustabil og til tider
i
> dårligt humør, hvilket er kommet, efter at han fik en større
hofteoperation
> for en 5- 6 år siden efter et møde med en bil. Han har fået nappet lidt af
> knoglen, og han tolererer bl.a. ikke, at man løfter ham op, det gør ondt.
> Han kan også finde på at angribe voksne fra det ene øjeblik til det andet,
> mens man sidder og nusser ham. Har prøvet at få klør 5 + gebisset i armen.
>
> Min veninde elsker jo sin førstefødte, på trods af hans unoder, men hun
> frygter jo også, at angrebene på knægten vil tage til. Og da katten går
ind
> og ud, som det passer ham, så kommer han også i nærkontakt med kvarterets
> andre børn. Som hun siger, hvis det havde været en hund, var den jo
forlangt
> aflivet. Han skulle dog ikke have angrebet de andre børn, endnu.
>
> Hendes mand lader til at være parat til at køre til dyrlægen en sidste
gang,
> mens hun prøver at holde igen.
>
> Er der nogle her, der har erfaringer med "bidske" katte, om alt håb er
ude,
> om det kan tage til, eller bare generelt gode råd ?
>
> M.v.h.
> Lise ( og misserne der er gået i totalt selvsving på trods af varmen
p.g.a.
> en tom bøtte, hvor der har været Baldrian piller *S*)
>
>
>

---

Hej Dorthe
Min kat Teddy har også altid været meget lunefuld, det vil sige bidt eller
kradset når han ikke gad at kæle. Ved ikke om det er det samme problem med
din. Men i sidste uge læste jeg i en dyrebrevkasse at grunden kunne være at
det var fordi den ikke havde særlig meget menneske-kontakt da den var lille
og derfor ikke er vant til kæl og nussen. Og det passer egentlig meget godt
på min for han sad nede i en kælder med 10 andre killinger fra forskellige
kul og havde vist kun kontakt når de blev fodret. Nu har jeg så prøvet at
anskaffe mig en killing da jeg tror at lidt selskab fra en af dens egen
slags måske vil hjælpe LIDT på det. Hvis ikke det hjælper må jeg jo bare
snakke med ham når han gider ligesom før og så ellers håbe at den nye bliver
en rigtig kælekat. Skal lige siges at Teddy absolut heller ikke gider at
blive løftet.
MVH Linda

"Dorthe" <stroem-v@lsted.dk> skrev i en meddelelse
news:3f15c251$0$24666$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej alle sammen.
>
> Blander mig lige lidt, da jeg selv har fundet frem til gruppen her
> Det er mig, der er ejeren af nævnte kat og der er liiige et par rettelser:
>
> Katten har altid bidt mig helt umotiveret med jævne mellemrum - og var
sågar
> skyld i, at jeg fødte for tidligt, da jeg faldt under et af dens angreb på
> mig.
> Så det har derfor ikke noget at gøre med, at den blev kørt over.
> Den fik opereret lårbenshovedet væk og har dannet pseudoled. Den har det
> fint - ingen tegn på smerter, han er social når det passer ham og han
halter
> ikke osv. Derfor får den heller ikke medicin af nogen art - det er ikke
> nødvendigt.
> Ved det årlige helbredstjek har der heller ikke været noget at finde.
> Katten har sådan set aldrig villet løftes, men det er blevet værre efter
> operationen.
>
> Håber i kan finde rundt i indlæggene
>
> /Dorthe
>
> ...
> > Nu skal jeg lige høre.
> >
> > Har et par venner, der har en 12 år gammel NFO og en dreng på 1 år.
NFO'en
> > har nu bidt drengen 2 gange på 4 mdr. 1. gang, da han blev hevet i
pelsen,
> > hvilket jo er forståeligt, men 2. gang var umotiveret, ud over at
knægten
> > sad og viftede med armene.
> >
> > Bølgerne går nu lidt højt i det lille hjem, for og imod aflivning.
Katten
> er
> > min venindes, og hun erkender blankt, at han er lidt ustabil og til
tider
> i
> > dårligt humør, hvilket er kommet, efter at han fik en større
> hofteoperation
> > for en 5- 6 år siden efter et møde med en bil. Han har fået nappet lidt
af
> > knoglen, og han tolererer bl.a. ikke, at man løfter ham op, det gør
ondt.
> > Han kan også finde på at angribe voksne fra det ene øjeblik til det
andet,
> > mens man sidder og nusser ham. Har prøvet at få klør 5 + gebisset i
armen.
> >
> > Min veninde elsker jo sin førstefødte, på trods af hans unoder, men hun
> > frygter jo også, at angrebene på knægten vil tage til. Og da katten går
> ind
> > og ud, som det passer ham, så kommer han også i nærkontakt med
kvarterets
> > andre børn. Som hun siger, hvis det havde været en hund, var den jo
> forlangt
> > aflivet. Han skulle dog ikke have angrebet de andre børn, endnu.
> >
> > Hendes mand lader til at være parat til at køre til dyrlægen en sidste
> gang,
> > mens hun prøver at holde igen.
> >
> > Er der nogle her, der har erfaringer med "bidske" katte, om alt håb er
> ude,
> > om det kan tage til, eller bare generelt gode råd ?
> >
> > M.v.h.
> > Lise ( og misserne der er gået i totalt selvsving på trods af varmen
> p.g.a.
> > en tom bøtte, hvor der har været Baldrian piller *S*)
> >
> >
> >
>
>

---

Dorthe skrev i dk.fritid.dyr.kat at:

>Katten har altid bidt mig helt umotiveret med jævne mellemrum - og var sågar
>skyld i, at jeg fødte for tidligt, da jeg faldt under et af dens angreb på
>mig.

Det her er nok ikke specielt opløftende, men det er min erfaring:

Min Fie bed mig også jævnligt. Det var fuldstændigt underordnet hvad
jeg gjorde, så kunne den søde, kærlige kat pludselig forvandle sig til
et aggressivt, angribende dyr. Det var ikke angreb i kælesituationer
eller i leg, men rå, umotiverede angreb. En for hurtig bevægelse (og
ingen kunne forudsige hvornår selv en langsom bevægelse var for
hurtig), en der vender ryggen til og går, en der tager et glas på
bordet.Hun virkede som om hun reagerede når hun blev bange. I perioder
var hun bange for alt.

Det hjalp ikke at få en killing. Hun var ret ligeglad med ham, men
angreb stadig mig.

Efter flere års overvejelser måtte jeg alligevel til det. Det blev
ikke bedre. I perioder gik det godt - der glemmer man alt om
aflivning. I perioder gik det meget skidt. Fie var ikke stabil. Fie
havde det ikke godt. Jeg tror ikke at en kat kan trives hvis den er
aggressiv. Misforstå mig ikke: Den er IKKE aggressiv fordi den ikke
trives, men den kan umuligt trives ved at være aggressiv.

Fie blev aflivet for 2 måneder siden og et eller andet sted var det
rart at kunne give hende fred.

Jeg ved godt at det ikke er det du håber at høre og jeg ved at det er
en svær beslutning at tage. Selvfølgelig er det individuelt fra person
til person, fra kat til kat. Men for min kat og for mig som person var
det den rigtige beslutning. Uden tvivl.
At jeg så savner Fie jævnligt er en anden ting - men jeg savner hende
som hun var når hun ikke var ustabil.
Og jeg tænker på hende hver eneste gang jeg ser min elskede i shorts,
for de to store sår hun lavede i hans ben er blevet nogle
iøjnefaldende ar. Så tænker jeg på at hun aldrig behøver at blive
bange igen.

Mvh
Stina og drengene - de to amfetamin-katte der aldrig er bange for
noget og som elsker hinanden og os andre.

---

"Lise Hudtloff Nielsen Bodenhoff" <loden@knus.nospam.dk> skrev i en
meddelelse news:3f15b991$0$13197$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Nu skal jeg lige høre.
>
> Har et par venner, der har en 12 år gammel NFO og en dreng på 1 år. NFO'en
> har nu bidt drengen 2 gange på 4 mdr. 1. gang, da han blev hevet i pelsen,
> hvilket jo er forståeligt, men 2. gang var umotiveret, ud over at knægten
> sad og viftede med armene.
>
> Bølgerne går nu lidt højt i det lille hjem, for og imod aflivning. Katten
er
> min venindes, og hun erkender blankt, at han er lidt ustabil og til tider
i
> dårligt humør, hvilket er kommet, efter at han fik en større
hofteoperation
> for en 5- 6 år siden efter et møde med en bil. Han har fået nappet lidt af
> knoglen, og han tolererer bl.a. ikke, at man løfter ham op, det gør ondt.
> Han kan også finde på at angribe voksne fra det ene øjeblik til det andet,
> mens man sidder og nusser ham. Har prøvet at få klør 5 + gebisset i armen.
>
> Min veninde elsker jo sin førstefødte, på trods af hans unoder, men hun
> frygter jo også, at angrebene på knægten vil tage til. Og da katten går
ind
> og ud, som det passer ham, så kommer han også i nærkontakt med kvarterets
> andre børn. Som hun siger, hvis det havde været en hund, var den jo
forlangt
> aflivet. Han skulle dog ikke have angrebet de andre børn, endnu.
>
> Hendes mand lader til at være parat til at køre til dyrlægen en sidste
gang,
> mens hun prøver at holde igen.
>
> Er der nogle her, der har erfaringer med "bidske" katte, om alt håb er
ude,
> om det kan tage til, eller bare generelt gode råd ?
>
> M.v.h.
> Lise ( og misserne der er gået i totalt selvsving på trods af varmen
p.g.a.
> en tom bøtte, hvor der har været Baldrian piller *S*)
>
>
>
Jeg misbruger lige min kones profil, som ligenu er logget ind her.
Mine svigerforældre har en norskskovkat, som nu er meget gammel. De fik ham
som vildkat, da han blev fundet ved siden af sin døde mor i norge. Han kom
fra et overrendt internat, hvor det var høg over høg, for at få noget mad.
Jeg har kendt ham i 8 år, er en stor mand og bevæger mig hurtigt og taler
højt .
Han har i de første mange år hadet mig som pesten, og har en række gange
advaret mig kraftigt, når han mente han havde mere ret til f.eks. sofaen end
jeg. Jeg har altid veget udenom, som høflighed, fordi jeg var gæsten i
svigerforældrenes hjem. Havde det været min kat havde jeg skudt den....

For ca. 2 år siden skiftede svigerforældrene loppemiddel. Det hjalp
gevaldtigt på hans humør og fysiske aktivitet.
Ca. et år efter fandt de et pelsområde på hans mave, som var stærkt filtret,
det må havde givet store smerter og gener, især når han bevægede sig. Det
hjalp også gevaldigt på hans humør og fysiske aktivitet.
For ca. 1/2 år siden tabte han sin sidste hjørnetand og der er ingen tvivl
om at den meget længe har givet ham smerter, betændte bylder osv. Det hjalp
også på hans humør.
I den angivne periode, har svigerfamilien også anskaffet en anden kat for at
muntre ham lidt op. Det hjalp straks på humøret.
Nu er han verdens sødeste kat og vil snakke mere med mig, end nogen anden.
I de sidste seks år har jeg og min kone med skiftende held haft en række
katte efter tilfældighedens princip og efter bedste skøn fra diverse
internater, så mit kattehjerte fejler ingenting og jeg har hele livet været
opdraget til at have respekt for dyr, især hunde, så jeg er ikke for
pågående.

Jeg opfatter mine svigerforældres evne til at holde kat som gode, da de
blandt andet har været landmænd og har haft dyr hele deres liv. Jeg
opfatter, at de jævnligt har besøgt dyrelæger med katten, og han har ikke
opdaget ovenstående.

Hvad er min morale ?? Jeg ved det ikke helt selv. Men en kat jeg selv ville
have skudt for otte år siden er nu min allerbedste ven ude hos
svigerforældrene og jeg opfatter en dyrlæges fagekspertise og andres
livslange erfaringer med blandt andet katte, som værende helt
utilstrækkelige for at bedømme et dyrs sundhedstilstand.

Tre af de katte vi selv har haft, har været ganske besværlige at omgås. Den
ene havde vi tålmodighed med i to år, hvorefter vi lod den aflive. De øvrige
røg tilbage til de internater de kom fra.
Kynisk ?? Måske !!
Jeg finder bare at glæderne og omkostningerne skal have en sammenhæng. Og
havde jeg været økonomisk rigere end jeg er, havde jeg da også fundet mig i
at få mere indbo ødelagt af kattens frustrationer, end jeg faktisk gør nu..

Med venlig hilsen

Henrik