Ihh, så kom den første hårbolle
Jeg ved godt, hvad Mis skal fodres med fremover. Jeg har tilladt mig at
kalde ham noget andet end Preben. Det blev Mis, efter tegneserien Mis &
Fister ;)
Han har været lidt "sløv" hele aftenen. Tror da pokker. Hvem ville ikke være
det, med sådan en klump pels der var på vej op?
Og så et spørgsmål om selvtillid:
Han er meget glad for at være oppe på det ene af min skabe. Min feriemisser,
Prins Pilfinger (som har været på ferie her i sidste del af maj måned), kan
hoppe op fra kommoden af uden problemer.
Mis prøver også. Sætter sig til rette. Tager tilløb. Samler sig sammen. Skal
lige til at springe - og så svigter modet ham, og i stedet for op, så hopper
han ned, eller vender sig om for at kigge ud af vinduet... Jeg gør alt for
at lokke og opmuntre ham, men det samme sker. På et eller andet tidspunkt
kommer det af sig selv, men hvad kan jeg gøre, for at give ham lidt mere
selvtillid?
Lige nu hjælper jeg ham lidt på vej, men man kan se på ham, at han MEGET
gerne selv vil kunne hoppe derop. Ned er der ingen problemer. Min seng står
klods op ad reolen
Ellers går alt fint. Han er virkelig faldet til. Og marsvinene er han lidt
ligeglad med. De er god underholdning når mam ikke lige har lyst til at
lege, men det er også det hele. Han "fisker" ikke efter dem. De er mere
interesserede i ham, end han er i dem.
Tina, Mis og alle marsvinedrengene