/ Forside / Teknologi / Internet / E-Mail / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
E-Mail
#NavnPoint
o.v.n. 20481
miritdk 16341
Klaudi 15149
refi 14168
dk 5555
tedd 5322
webnoob 5265
BjarneD 5014
emesen 4154
10  bentjuul 3460
Software til newsserver på et Windowssyste~
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 13-07-03 10:53

Hej alle

Jeg er begyndt at spekulere en smule på at drive min egen
newsserver selv om det ikke har høj prioritet.

Jeg har tidligere haft Hamster kørende, og den er ret nem at have
med at gøre, men nettoresultatet var bare at det var meget
langsommere at læse news end hvis jeg brugte Agent direkte op mod
Stofanets server.

Jeg har hentet DNews som har fået 5 køer, men den kommer med
nogle sære meldinger som jeg tolker som at den skal have et
NT-system selv om Tucows siger at i hvert fald den tidligere
version (som jeg også prøvede), virker på 98.

Findes der andre muligheder? Det skal ikke kun være til lokale
debatgrupper (som f.eks. ArgoNews).

Freeware er dejligt, men jeg vil gerne betale for shareware blot
der er en rimelig afprøvningsmulighed.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

 
 
Peder Vendelbo Mikke~ (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Peder Vendelbo Mikke~


Dato : 13-07-03 12:24

Bertel Lund Hansen skrev:

> Jeg har tidligere haft Hamster kørende, og den er ret nem at have
> med at gøre, men nettoresultatet var bare at det var meget
> langsommere at læse news end hvis jeg brugte Agent direkte op mod
> Stofanets server.

Hmm, langsommere, havde du ikke opsat automatik til et sende og modtage
artikler?

> Findes der andre muligheder?

<URL: http://www.newsreaders.com/win/servers.html >
<URL: http://dmoz.org/Computers/Software/Internet/Servers/Usenet/ >

Men, jeg tror nu du får svært ved at finde en bedre news-server, end
Hamster, til Win32-platformen.


Bertel Lund Hansen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 13-07-03 13:53

Peder Vendelbo Mikkelsen skrev:

>> med at gøre, men nettoresultatet var bare at det var meget
>> langsommere at læse news end hvis jeg brugte Agent direkte op mod
>> Stofanets server.

>Hmm, langsommere, havde du ikke opsat automatik til et sende og modtage
>artikler?

Glem lige send og modtag. Når alt var hentet og lå klappet og
klart på harddisken, og jeg startede Agent og bad om nye indlæg
fra Hamster, så blev headerne hentet med knap samme fart som
Agent kan hente de komplette indlæg direkte fra Stofanets server.

Nu har jeg lige sat den op igen i version 2.0.0.1, og det er det
samme. Ros til Hamster for funktionalitet og enkelhed i
opsætningen, men jeg har mere fornøjelse af at bruge Agent
normalt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Kaj Svenningsen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Kaj Svenningsen


Dato : 13-07-03 16:44

Bertel Lund Hansen skrev:

>Glem lige send og modtag. Når alt var hentet og lå klappet og
>klart på harddisken, og jeg startede Agent og bad om nye indlæg
>fra Hamster, så blev headerne hentet med knap samme fart som
>Agent kan hente de komplette indlæg direkte fra Stofanets server.

Kan det have noget at gøre med din disks hurtighed, hvis de ligger på
samme disk?
Hvis samme mekanik skal læse Hamster- og skrive Agentfiler.

Jeg har dem på hver sin maskine, og det er noget hurtigere end at
hente direkte fra serveren med TDC. BB, selv om vi er 4-5 stykker, der
henter.
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

En dansk gennemgang af Hamsterens opsætning:
http://www.kajsvenningsen.dk/opsat/ham-01.shtml

Bertel Lund Hansen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 13-07-03 17:14

Kaj Svenningsen skrev:

>Kan det have noget at gøre med din disks hurtighed, hvis de ligger på
>samme disk?

Det tænkte jeg ikke på, men det kan godt passe.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Peder Vendelbo Mikke~ (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Peder Vendelbo Mikke~


Dato : 13-07-03 19:36

Bertel Lund Hansen skrev:

> Kaj Svenningsen skrev:
>> Kan det have noget at gøre med din disks hurtighed, hvis de ligger
>> på samme disk?

> Det tænkte jeg ikke på, men det kan godt passe.

Nu ved jeg ikke det mindste om hvordan Agent arbejder, men Hamster kan
godt være temmelig RAM-slugende og langsommeligheden kan skyldes at
Windows swapper programmer og datafiler ind og ud af hukommelsen, hvis
det sker, er det ikke noget at sige til at du oplever at Hamster kører
langsommere end Stofas news-server.

Du bruger Win98, den skulle have visse problemer med at anvende RAM
over 64 MB grænsen (PC Magazine skrev om det for et par år siden, jeg
kan dog ikke finde artiklen online), jeg kan ikke huske om der er kom-
met et fix til det.

Der kan selvfølgelig også være et problem med loop-back enheden, men
ikke i så voldsom grad at det skulle nedsætte hastigheden til Stofa-
niveau (du burde gerne kunne pinge localhost langt hurtigere end Stofas
news-server).


Bertel Lund Hansen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 13-07-03 20:07

Peder Vendelbo Mikkelsen skrev:

>Du bruger Win98, den skulle have visse problemer med at anvende RAM
>over 64 MB grænsen

Det har jeg nu ikke hørt om, og der var tydelig forskel på
billedprogrammernes arbejdshastighed da jeg gik fra 128 til 512
MB.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Frans Jensen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Frans Jensen


Dato : 13-07-03 21:44

On Sun, 13 Jul 2003 21:07:10 +0200, Bertel Lund Hansen
<nospamfor@lundhansen.dk> wrote:

>Peder Vendelbo Mikkelsen skrev:
>
>>Du bruger Win98, den skulle have visse problemer med at anvende RAM
>>over 64 MB grænsen
>
>Det har jeg nu ikke hørt om,

den påstand har været fremme flere gange, og så vidt jeg erindrer
er det ikke Win 98 men ældre bundkort der sætter brgrænsningen

>og der var tydelig forskel på
>billedprogrammernes arbejdshastighed da jeg gik fra 128 til 512
>MB.

samme oplevelse, ikke nær så meget swapping med rigeligt RAM i
maskinen




--
Der findes to ting, som er uendelige: universet og den menneskelige dumhed.
Og når det gælder universet, er jeg endda ikke helt sikker.

- Albert Einstein -

Knud Winckelmann (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Knud Winckelmann


Dato : 13-07-03 21:48

Således skrev Frans Jensen <fmj@liberalist.com> i
dk.edb.internet.software.mail+news Sun, 13 Jul 2003 22:44:15 +0200:

>>Det har jeg nu ikke hørt om,
>
>den påstand har været fremme flere gange, og så vidt jeg erindrer
>er det ikke Win 98 men ældre bundkort der sætter brgrænsningen

Det er vist ved 768 Mb, at det giver problemer for Windows 98.
64 Mb-grænsen stammer fra dengang TX-chipsættet var fremme, den kunne
ikke cache mere end 64 Mb.

Knud
--
Never test for an error condition you don't know how to handle.

Henrik K Hansen (14-07-2003)
Kommentar
Fra : Henrik K Hansen


Dato : 14-07-03 08:44

Bertel Lund Hansen, du skrev:

>> Af alle de newsreadere jeg har afprøvet med Hamsteren er Agenten den
>> langsommeste.
>
> Jo, men det er jo samme program og opsætning jeg bruger mod
> Stofanet.

Ja det er underligt, du er ikke den første der har klaget over det,
men jeg har endnu ikke set en løsning på det

--
Henrik
[Non-text portions of this message have been removed]

Thomas Strandtoft (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Thomas Strandtoft


Dato : 13-07-03 18:40

Kaj Svenningsen wrote:

> Kan det have noget at gøre med din disks hurtighed, hvis de ligger på
> samme disk?
> Hvis samme mekanik skal læse Hamster- og skrive Agentfiler.

Det er ikke nogen tosset tanke, men selv den sløveste harddisk bør
have langt bedre access- og transferrate end en adsl forbindelse,
IMO. Hvis hamsteren skal skovle gennem en 2 GB datafil for at
finde det næste indlæg på en maskine med for lidt ram så kan det
da godt være det kan gøres hurtigere over adsl'en, men jeg har min
tvivl.

> Jeg har dem på hver sin maskine, og det er noget hurtigere end at
> hente direkte fra serveren med TDC. BB, selv om vi er 4-5 stykker, der
> henter.

Samme her.. Jeg har min hamster på en temmeligt sløv maskine der
laver en del andet udover at være newsserver og alligevel er det
klart hurtigere end de servere jeg kan nå "ude i byen".

--
Hygge..
Thomas

<http://www.carftp.com> - a library of car videos.

Bertel Lund Hansen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 13-07-03 18:43

Thomas Strandtoft skrev:

>Det er ikke nogen tosset tanke, men selv den sløveste harddisk bør
>have langt bedre access- og transferrate end en adsl forbindelse,
>IMO. Hvis hamsteren skal skovle gennem en 2 GB datafil for at
>finde det næste indlæg på en maskine med for lidt ram så kan det
>da godt være det kan gøres hurtigere over adsl'en, men jeg har min
>tvivl.

Jeg har 512 MB ram på en 1 GHz maskine. Den burde ikke være sløv.

>Samme her.. Jeg har min hamster på en temmeligt sløv maskine der
>laver en del andet udover at være newsserver og alligevel er det
>klart hurtigere end de servere jeg kan nå "ude i byen".

Gad vide om jeg er specielt heldig med Stofanet? Også når jeg
henter fra Sunsite, virker det sløvt i sammenligning.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Thomas Strandtoft (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Thomas Strandtoft


Dato : 13-07-03 21:58

Bertel Lund Hansen wrote:

> Jeg har 512 MB ram på en 1 GHz maskine. Den burde ikke være sløv.

Næh, den er ihvertfald væsentligt kraftigere end den maskine min
hamster kører på..

> Gad vide om jeg er specielt heldig med Stofanet? Også når jeg
> henter fra Sunsite, virker det sløvt i sammenligning.

Det kan da godt være de er oppe på dupperne..

--
Hygge..
Thomas

<http://www.carftp.com> - a library of car videos.

Kaj Svenningsen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Kaj Svenningsen


Dato : 13-07-03 22:45

Thomas Strandtoft skrev:

>Næh, den er ihvertfald væsentligt kraftigere end den maskine min
>hamster kører på..

Min hamster har før kørt på en 166MHz pentium. Der var kun problemer,
hvis flere (4-5 stykker) hentede og sendte, mens hamster var ude i
byen efter en større mundfuld.
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

En dansk gennemgang af Hamsterens opsætning:
http://www.kajsvenningsen.dk/opsat/ham-01.shtml

Bertel Lund Hansen (14-07-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 14-07-03 08:49

Kaj Svenningsen skrev:

>Min hamster har før kørt på en 166MHz pentium. Der var kun problemer,
>hvis flere (4-5 stykker) hentede og sendte, mens hamster var ude i
>byen efter en større mundfuld.

Ja, men jeg har jo heller ikke problemer i den forstand. Alt
virker som det skal, og sammenlignet med ISDN kører det da fint
hurtigt. 'Problemet' er bare at det er meget nemmere og hurtigere
at tilgå Stofanets newssserver direkte.

Jeg blev anbefalet at kører en newsserver fordi jeg sikkert ville
synes at det er sjovt (det er rigtigt), og fordi det ville give
mig nem adgang til en komplet samling. Men en ekstra mappe til
Agent og en ekstra inifil og så har jeg hele baduljen lige for
håmden meget hurtigere end Hamster ville kunne klare det.

Hvis jeg en dag skifter til XP, vil jeg afprøve DNews om den er
bedre, men ellers vil jeg lade Hamster synke tilbage i sin
dvaletilstand.

Jeg siger tak for alle kommentarerne, men jeg følger fortsat
tråden for sagen interesserer mig.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Kaj Svenningsen (14-07-2003)
Kommentar
Fra : Kaj Svenningsen


Dato : 14-07-03 17:49

Bertel Lund Hansen skrev:

>virker som det skal, og sammenlignet med ISDN kører det da fint

Jeg sammenligner med TDCs ADSL/BB 128/256

>hurtigt. 'Problemet' er bare at det er meget nemmere og hurtigere
>at tilgå Stofanets newssserver direkte.

Det forstår jeg, men den kan jeg jo ikke sammenligne med.

>mig nem adgang til en komplet samling. Men en ekstra mappe til
>Agent og en ekstra inifil og så har jeg hele baduljen lige for
>håmden meget hurtigere end Hamster ville kunne klare det.

Jeg henter fra en halv snes servere og fanger hos den ene det, den
anden har 'overset'.
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

En dansk gennemgang af Hamsterens opsætning:
http://www.kajsvenningsen.dk/opsat/ham-01.shtml

Madsen (14-07-2003)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 14-07-03 16:32

Bertel Lund Hansen skrev:

> Præcis, men systemet kører stadig med den begrænsning at der kun
> kan udføres én diskkommando ad gangen.

Sådan har jeg også forstået det. Det er muligt at den disk som
venter på at den anden skal blive færdig stadig kan udføre nogle
operationer som gemmes i en hurtig cache eller buffer imens, men
det skal jeg så ikke gøre mig klog på.

> Reelt giver det ikke nogen flaskehals, og det var min pointe.

Nej, det giver nok ikke nogen flaskehals sammenlignet med at have
styresystem og sidefil placeret på den samme fysiske disk, men på
den anden side så giver det heller ikke så optimal en ydelse som
hvis styresystemet og sidefilen befinder sig på to fysiske diske
som er placeret på hver sit kabel. Det var min pointe. :)

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Madsen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 13-07-03 17:47

Kaj Svenningsen skrev:

> Kan det have noget at gøre med din disks hurtighed, hvis de ligger på
> samme disk?
> Hvis samme mekanik skal læse Hamster- og skrive Agentfiler.

Og jeg har endda Hamster og Xnews på samme disk, men du har sikkert
ret i at det ville gå endnu hurtigere hvis de havde hver sin disk,
hvis da ellers diskene sidder på hver sin controller. Hvis de sidder
på den samme controller så burde det ikke gøre den store forskel på
hastigheden.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Peder Vendelbo Mikke~ (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Peder Vendelbo Mikke~


Dato : 13-07-03 19:46

Madsen skrev:

> Kaj Svenningsen skrev:
>> Kan det have noget at gøre med din disks hurtighed, hvis de ligger
>> på samme disk? Hvis samme mekanik skal læse Hamster- og skrive
>> Agentfiler.

> Og jeg har endda Hamster og Xnews på samme disk, men du har sikkert
> ret i at det ville gå endnu hurtigere hvis de havde hver sin disk,
> hvis da ellers diskene sidder på hver sin controller. Hvis de sidder
> på den samme controller så burde det ikke gøre den store forskel på
> hastigheden.

Joda, det er jo antallet af læse- og skrive-hoveder som giver den store
ekstra hastighed (ved små filer vil man selvfølgelig også få en gevinst
af at de kan være i cachen og at der er flere cacher at gøre godt med).

At diskene sidder på samme controller er kun et problem, hvis de sidder
sammen med en meget langsom enhed f.eks. et langsomt cd-rom-drev, da
hastigheden nedsættes til samme hastighed som den langsomste enhed.


Madsen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 13-07-03 22:54

Peder Vendelbo Mikkelsen skrev:

> Joda, det er jo antallet af læse- og skrive-hoveder som giver den
> store ekstra hastighed (ved små filer vil man selvfølgelig også få
> en gevinst af at de kan være i cachen og at der er flere cacher at
> gøre godt med).

Du kan ikke få to diske som sidder på den samme IDE-controller til
at arbejde på samme tid. Den ene får lov når den anden er færdig
og vice versa. Sidder de derimod på hver sin controller så kan de
begge arbejde på samme tid.

> At diskene sidder på samme controller er kun et problem, hvis de
> sidder sammen med en meget langsom enhed f.eks. et langsomt
> cd-rom-drev, da hastigheden nedsættes til samme hastighed som den
> langsomste enhed.

Det er flere år siden at det var tilfældet. Moderne bundkort kører
med noget der hedder independent device timing.
<http://www.pcguide.com/ref/hdd/if/ide/confTiming-c.html>

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Madsen (14-07-2003)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 14-07-03 02:08

Madsen skrev:

> Du kan ikke få to diske som sidder på den samme IDE-controller til
> at arbejde på samme tid.

Eller det er sådan set forkert formuleret. Det jeg mente med det
var at der ikke kan kommunikeres med to harddiske som sidder på den
samme IDE-kanal på samme tid. Begge diske kan sikkert godt arbejde
på samme tid, men der kan ikke kommunikeres med dem begge på samme
tid hvis de deler kabel.
Sidder de derimod på hver sit kabel, så kan der kommunikeres med dem
begge på samme tid.

Kører man med SCSI-diske er sagen nok en anden, men IDE er jo da nok
det mest normale på "hjemmefronten" vil jeg tro.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Bertel Lund Hansen (14-07-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 14-07-03 08:44

Madsen skrev:

>> Du kan ikke få to diske som sidder på den samme IDE-controller til
>> at arbejde på samme tid.

>Eller det er sådan set forkert formuleret. Det jeg mente med det
>var at der ikke kan kommunikeres med to harddiske som sidder på den
>samme IDE-kanal på samme tid. Begge diske kan sikkert godt arbejde
>på samme tid, men der kan ikke kommunikeres med dem begge på samme
>tid hvis de deler kabel.

I min P233-computer sidder der to fysiske harddiske.
Windowssystemet ligger på den ene, og swapfil samt de mest
anvendte arbejdsprogrammer ligger på den anden. Det speeder
hastigheden mærkbart op i forhold til hvis det hele lå på samme
harddisk. Og der er ikke noget fancy controllersystem.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Madsen (14-07-2003)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 14-07-03 12:22

Bertel Lund Hansen skrev:

> I min P233-computer sidder der to fysiske harddiske.
> Windowssystemet ligger på den ene, og swapfil samt de mest
> anvendte arbejdsprogrammer ligger på den anden. Det speeder
> hastigheden mærkbart op i forhold til hvis det hele lå på samme
> harddisk. Og der er ikke noget fancy controllersystem.

Jeg snakker heller ikke om noget fancy controllersystem.
Tværtimod.

Der er f.eks. forklaret noget om det her:
<http://www.pcguide.com/ref/hdd/if/ide/confPerformance-c.html>

| Master/Slave Channel Sharing: By its very nature, each IDE/ATA
| channel can only deal with one request, to one device, at a time.
| You cannot even begin a second request, even to a different drive,
| until the first request is completed. This means that if you put
| two devices on the same channel, they must share it. In practical
| terms, this means that any time one device is in use, the other
| must remain silent. In contrast, two disks on two different
| IDE/ATA channels can process requests simultaneously on most
| motherboards. The bottom line is that the best way to configure
| multiple devices is to make each of them a single drive on its own
| channel, if this is possible. (This restriction is one major
| disadvantage of IDE compared to SCSI). An add-in controller like
| the Promise "Ultra" series is a cheap way of adding extra IDE/ATA
| channels to a modern PC.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Bertel Lund Hansen (14-07-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 14-07-03 12:37

Madsen skrev:

>Jeg snakker heller ikke om noget fancy controllersystem.
>Tværtimod.

Jeg forstod det godt. Jeg forstår også godt forklaringen om at
der kun kan udføres én ting ad gangen. Jeg siger bare at det i
praksis ikke forhindrer at to fysiske diske virker meget
hurtigere end én når man fordeler belastningen på passende vis,
også selv om det kører på en IDE-controller som er 6 (?) år
gammel.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Madsen (14-07-2003)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 14-07-03 16:00

Bertel Lund Hansen skrev:

> Jeg siger bare at det i praksis ikke forhindrer at to fysiske
> diske virker meget hurtigere end én når man fordeler belastningen
> på passende vis, også selv om det kører på en IDE-controller som
> er 6 (?) år gammel.

Alene det at systemdisken bliver aflastet ved at flytte sidefilen
væk fra den, gør jo nok at ydelsen ryger i vejret. Så skal læse/
skrive-hovederne på systemdisken trods alt ikke tænke på at der
også er en sidefil/swapfil som der skal tages hensyn til.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Bertel Lund Hansen (14-07-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 14-07-03 16:21

Madsen skrev:

>Alene det at systemdisken bliver aflastet ved at flytte sidefilen
>væk fra den, gør jo nok at ydelsen ryger i vejret. Så skal læse/
>skrive-hovederne på systemdisken trods alt ikke tænke på at der
>også er en sidefil/swapfil som der skal tages hensyn til.

Præcis, men systemet kører stadig med den begrænsning at der kun
kan udføres én diskkommando ad gangen. Reelt giver det ikke nogen
flaskehals, og det var min pointe.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Carl Drud (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Carl Drud


Dato : 13-07-03 13:59

Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> wrote:

>> Hmm, langsommere, havde du ikke opsat automatik til et sende og
>> modtage artikler?
>
> Glem lige send og modtag. Når alt var hentet og lå klappet og
> klart på harddisken, og jeg startede Agent og bad om nye indlæg
> fra Hamster, så blev headerne hentet med knap samme fart som
> Agent kan hente de komplette indlæg direkte fra Stofanets server.

Det lyder mærkeligt. Jeg vil næsten påstå det omvendte skete her, godt
nok med OE. Måske andre med Agent/Hamster kan komme med nogle fif.

--
A. No.
Q. Does top-posting make sense?

Bertel Lund Hansen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 13-07-03 14:23

Carl Drud skrev:

>> fra Hamster, så blev headerne hentet med knap samme fart som
>> Agent kan hente de komplette indlæg direkte fra Stofanets server.

>Det lyder mærkeligt. Jeg vil næsten påstå det omvendte skete her, godt
>nok med OE. Måske andre med Agent/Hamster kan komme med nogle fif.

Hvilken forbindelse har du til hvilken udbyder?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Knud Winckelmann (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Knud Winckelmann


Dato : 13-07-03 14:32

Således skrev Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> i
dk.edb.internet.software.mail+news Sun, 13 Jul 2003 11:53:08 +0200:

>Jeg har tidligere haft Hamster kørende, og den er ret nem at have
>med at gøre, men nettoresultatet var bare at det var meget
>langsommere at læse news end hvis jeg brugte Agent direkte op mod
>Stofanets server.

Den gang jeg brugte Windows 98 var hastigheden til sidst heller ikke
noget at råbe hurra for.

Efter opgradering til Windows 2000 på samme hardware, så fløjter det
bare afsted.

Jeg skal dog ikke udelukke at det kan have noget at gøre med
Hamster-versionen.

Jeg bruger p.t. 2.0.2.1.

Knud
--
Cave ne ante ullas catapultas ambules...

Madsen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 13-07-03 15:10

Knud Winckelmann skrev:

> Efter opgradering til Windows 2000 på samme hardware, så fløjter det
> bare afsted.

Jeg vil også vove at påstå at hentningen fra Hamster foregår væsentlig
hurtigere end hvis jeg går direkte på de servere som jeg har adgang
til.

(Xnews, Hamster 2.0.2.1, TDC bredbånd 1024/512 og WinXP Pro SP1).

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Thomas Strandtoft (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Thomas Strandtoft


Dato : 13-07-03 16:06

Madsen wrote:

> Jeg vil også vove at påstå at hentningen fra Hamster foregår væsentlig
> hurtigere end hvis jeg går direkte på de servere som jeg har adgang
> til.

Helt klart samme opfattelse her. Jeg er en doven hund, så hvis jeg
kortvarigt har brug for en gruppe jeg ellers ikke læser, fx. hvis
jeg lige skal have et tip om et grafikkort, så gider jeg ikke
sætte hamsteren op til at hente gruppen, men napper den direkte
hos sunsite eller CC. Når jeg gør det mærker jeg virkelig hvor
hurtig hamsteren er.

--
Hygge..
Thomas

<http://www.carftp.com> - a library of car videos.

Bertel Lund Hansen (15-07-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-07-03 00:37

Knud Winckelmann skrev:

>Den gang jeg brugte Windows 98 var hastigheden til sidst heller ikke
>noget at råbe hurra for.

Jeg har lige lavet en test. Det tog 13 sekunder at hente kroppen
til 105 indlæg. Headerne var hentet i forvejen, og Hamster havde
ikke andet at lave imens.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Knud Winckelmann (15-07-2003)
Kommentar
Fra : Knud Winckelmann


Dato : 15-07-03 18:34

Således skrev Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> i
dk.edb.internet.software.mail+news Tue, 15 Jul 2003 01:36:34 +0200:

>Knud Winckelmann skrev:
>
>>Den gang jeg brugte Windows 98 var hastigheden til sidst heller ikke
>>noget at råbe hurra for.
>
>Jeg har lige lavet en test. Det tog 13 sekunder at hente kroppen
>til 105 indlæg. Headerne var hentet i forvejen, og Hamster havde
>ikke andet at lave imens.

Gad vide om det er noget I/O på en Windows 98, der ikke fungerer
optimalt?

Den eneste forskel jeg kan komme i tanke i forhold til da jeg brugte
98, er at jeg har smidt min swap-fil over på en anden fysisk disk og
det tror jeg ikke har noget med sagen at gøre.

Det og så en nyere Hamster-version.

Har du prøvet den sidste beta?

Jeg har Agents og Hamsterens datafiler på den samme partition og jeg
har lige hente 284 headers og body på ca. 10-12 liner og det tog 18
sekunder. (Athlon 1.4 Ghz, 256 Mb Ram.)

Knud
--
Ask not for whom the telephone bell tolls ... if thou art in the
bathtub, it tolls for thee...

Bertel Lund Hansen (15-07-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-07-03 18:50

Knud Winckelmann skrev:

>>Jeg har lige lavet en test. Det tog 13 sekunder at hente kroppen
>>til 105 indlæg. Headerne var hentet i forvejen, og Hamster havde
>>ikke andet at lave imens.

>Har du prøvet den sidste beta?

Nej, det var den sidste stable.

>Jeg har Agents og Hamsterens datafiler på den samme partition og jeg
>har lige hente 284 headers og body på ca. 10-12 liner og det tog 18
>sekunder. (Athlon 1.4 Ghz, 256 Mb Ram.)

Det svarer jo også nogenlunde til min test på en 0,9 GHz maskine.
Din er lidt hurtigere relativt set, men ikke meget.

Og hvis IO er ineffektivt, hvorfor kører Agent så op mod Stofanet
så ledningerne gløder? Faktisk går det stærkere end med Windows
2000 på samme maskine og samme opsætning. Det er grunden til at
jeg stadig kører 98.

Men der er nok ikke så meget at gøre ved det.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Knud Winckelmann (15-07-2003)
Kommentar
Fra : Knud Winckelmann


Dato : 15-07-03 19:04

Således skrev Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> i
dk.edb.internet.software.mail+news Tue, 15 Jul 2003 19:49:44 +0200:

>>Har du prøvet den sidste beta?
>
>Nej, det var den sidste stable.

Prøv en beta, der er faktisk meget sjældent problemer med dem.

>Og hvis IO er ineffektivt, hvorfor kører Agent så op mod Stofanet
>så ledningerne gløder?

Jeg mener det er et problem med Hamster og I/O under Windows98.

Min Agent har altid kørt som død og helvede, når den har kunne komme
til det. Jeg er ret sikker på at det er et Hamster-problem.

Knud
--
"Early to bed and early to rise,
makes a man healthy, wealthy and wise."
- some dead guy.

Peder Vendelbo Mikke~ (15-07-2003)
Kommentar
Fra : Peder Vendelbo Mikke~


Dato : 15-07-03 20:03

Bertel Lund Hansen skrev:

> Knud Winckelmann skrev:
>> Den gang jeg brugte Windows 98 var hastigheden til sidst heller ikke
>> noget at råbe hurra for.

> Jeg har lige lavet en test. Det tog 13 sekunder at hente kroppen
> til 105 indlæg. Headerne var hentet i forvejen, og Hamster havde
> ikke andet at lave imens.

Det lyder godt nok mærkeligt.

Hvilken IP-adresse er Hamster bundet til?
(Configuration | Local Servers | fanebladet NNTP)

Sæt den til 127.0.0.1, hvis den kun skal nåes fra den lokale maskine.

Hvilken IP-adresse er Agent opsat til at kontakte Hamster på?

Skriver Hamster noget interessant i loggen?
(Hamster må jo skrive hvad der sker, sammen med et tidsstempel)

Sæt Hamster til fuld logning, hvis den ikke allerede er det:
Configuration | General Settings | fanebladet logfiles | afkryds alle
felter, fanebladet Visual | afkryds at alle felter skal ses i hoved-
vinduet (slå det fra igen, når du ikke længere har behov for logfiler-
ne, da de nemt komme til at fylde meget og får Hamster til at bruge
mere RAM og køre langsommere).

Kan du, hvis du har en anden maskine til rådighed i netværk, se om den
er lige så langsom? (Hamster skal naturligvis have en netværks-adresse
og ikke 127.0.0.1, for at det kan lade sig gøre)

Jeg går ud fra at du ikke har en personlig firewall, proxy, spamfilter,
eller antivirus-program opsat, som eventuelt kunne finde på at blande
sig i aktiviteten mellem Agent og Hamster.


Bertel Lund Hansen (15-07-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-07-03 20:33

Peder Vendelbo Mikkelsen skrev:

>Hvilken IP-adresse er Hamster bundet til?

Localhost.

>Hvilken IP-adresse er Agent opsat til at kontakte Hamster på?

Localhost.

>Skriver Hamster noget interessant i loggen?

Næ, ikke andet end det den skal.

>Kan du, hvis du har en anden maskine til rådighed i netværk, se om den
>er lige så langsom?

Jeg er ikke sikker på at jeg orker at gøre mere ved det. Jeg
savner ikke nogen funktionalitet, men har en vis interesse i at
afprøve internetteknik der blev vækket igen af en mail.

Jeg vil nødig køre TCP/IP på mit LAN da Windows (&%¤#"!) derved
åbner nogle porte til internettet, og det kan ikke slås fra.

>Jeg går ud fra at du ikke har en personlig firewall, proxy, spamfilter,
>eller antivirus-program opsat, som eventuelt kunne finde på at blande
>sig i aktiviteten mellem Agent og Hamster.

Korrekt. Jeg kører med en meget ren opsætning.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Peder Vendelbo Mikke~ (16-07-2003)
Kommentar
Fra : Peder Vendelbo Mikke~


Dato : 16-07-03 23:38

Bertel Lund Hansen skrev:

> Peder Vendelbo Mikkelsen skrev:
>> Hvilken IP-adresse er Hamster bundet til?

> Localhost.

Så går jeg ud fra at du i lmhost eller hosts her dette:

127.0.0.1 localhost
^^^^ tabulator og ikke mellemrum.

> Jeg vil nødig køre TCP/IP på mit LAN

Ok, jeg går ud fra at du ikke har en WINS-server på dit netværk, så
skal den ovennævnte linie være i din lmhost-fil for at Windows ved
hvad localhost er og hvordan man kan kontakte den.


Bertel Lund Hansen (17-07-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 17-07-03 08:42

Peder Vendelbo Mikkelsen skrev:

>Ok, jeg går ud fra at du ikke har en WINS-server på dit netværk, så
>skal den ovennævnte linie være i din lmhost-fil for at Windows ved
>hvad localhost er og hvordan man kan kontakte den.

Hvorfor virker det så uden?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Peder Vendelbo Mikke~ (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Peder Vendelbo Mikke~


Dato : 18-07-03 04:13

Bertel Lund Hansen skrev:

> Peder Vendelbo Mikkelsen skrev:
>> Ok, jeg går ud fra at du ikke har en WINS-server på dit netværk, så
>> skal den ovennævnte linie være i din lmhost-fil for at Windows ved
>> hvad localhost er og hvordan man kan kontakte den.

> Hvorfor virker det så uden?

Du er sikkert bare lidt heldig, til gengæld kører det jo ikke særligt
hurtigt.

Jeg kan knapt huske hvordan et Lan Manager-baseret netværk fungerer,
men jeg vil gætte på at grunden til at det virker er på grund af at
maskinen broadcaster spørgsmålet om hvem localhost er og får svaret
tilbage eller defaulter til at det er 127.0.0.1 (det ville kunne for-
klare langsommeligheden, hvis netværkskomponenterne skal lave en time
out og falde tilbage til default-værdier, hver gang der er en fore-
spørgsel på hostnavnet).

Men, jeg har hverken Win98 eller Agent ved hånden, så jeg gætter bare.


Carl Drud (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Carl Drud


Dato : 13-07-03 14:35

Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> wrote:

>> Det lyder mærkeligt. Jeg vil næsten påstå det omvendte skete her,
>> godt nok med OE. Måske andre med Agent/Hamster kan komme med nogle
>> fif.
>
> Hvilken forbindelse har du til hvilken udbyder?

ADSL/TDC.

Jeg har dog i længere tid benyttet mig af den gratis nyhedsserver fra
Freie Universität Berlin. Den kører efter min mening mere stabilt end
TDC's og jeg bruger stort set ikke de binære grupper.

--
A. No.
Q. Does top-posting make sense?

Henrik K Hansen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Henrik K Hansen


Dato : 13-07-03 20:09

Peder Vendelbo Mikkelsen, du skrev:

> Nu ved jeg ikke det mindste om hvordan Agent arbejder

Den åbner kun en forbindelse til serveren, det er vel også noget af
grunden til at det ikke går så hurtigt. Det er med i Fortes road map
for version 2.0

Af alle de newsreadere jeg har afprøvet med Hamsteren er Agenten den
langsommeste.

--
Henrik
[*En topposters indlæg er blevet markeret af Korrnews*]
Og slettet af 40tudeDialog

Bertel Lund Hansen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 13-07-03 20:17

Henrik K Hansen skrev:

>Af alle de newsreadere jeg har afprøvet med Hamsteren er Agenten den
>langsommeste.

Jo, men det er jo samme program og opsætning jeg bruger mod
Stofanet.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Knud Winckelmann (14-07-2003)
Kommentar
Fra : Knud Winckelmann


Dato : 14-07-03 10:41

Således skrev Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> i
dk.edb.internet.software.mail+news Sun, 13 Jul 2003 21:17:13 +0200:

>Henrik K Hansen skrev:
>
>>Af alle de newsreadere jeg har afprøvet med Hamsteren er Agenten den
>>langsommeste.
>
>Jo, men det er jo samme program og opsætning jeg bruger mod
>Stofanet.

Det må være et Windows 98 issue.

Hvem bruger ellers Win98 og Hamster?

Det kunne være at en post i <news:hamster.en.misc> var på sin plads?

Udvikleren plejer gerne at følge med der.

Knud
--
All computers wait at the same speed

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408881
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste