---

Da jeg var ude at lufte Bailey lidt tidligere, skete det som jeg er så meget
modstander af. Jeg blev så bange og vred på en gang men det er ingen
undskyldning og jeg er forberedt på at der vil komme mindre gode kommentarer
herindefra, men jeg bliver nødt til at komme af med for jeg har det så
dårligt, og med god grund.....

Efter han havde gjort hvad han skulle kaldte jeg på ham for at vi kunne gå
ind igen. Han var uden snor og vi var ude på en mark. Han kiggede på mig
fuldstændig ligeglad og jeg kunne lokke noget så godt med godbidder og han
var stadig ligeglad.
Han begynder så at løbe længere væk fra mig og ud mod en vej og så bliver
jeg p....bange, for der kommer biler. Heldigvis sætter de farten ned men han
kunne lige så godt være blevet kørt over eller ramt så han i værste tilfælde
skulle have aflivet...
Jeg styrter ned mod ham mens jeg kalder, nærmest råber at han skal komme, og
lyder for ham temlig vred, så han kommer jo ikke.
Da jeg er omkring tyve meter fra ham kalder jeg igen og han rokker sig ikke
en milimeter, men glor bare på mig som om han ikke kender mig og snuser
rundt på jorden. Endelig reagerer han så og da han kommer hen, sker det som
jeg aldrig skulle have gjort!
Jeg slår ham en gang med linen, og tro mig jeg har aldrig tudet så meget i
mit liv bagefter!! Min samvittighed er fuldstændig knækket og jeg bliver ved
med at sige undskyld til ham, men det hjælper jo ingenting...
Det var en refleks på at jeg var så bange for hvad der kunne have været sket
og at jeg også var vred.
Jeg forventer ikke forståelse, jeg blev bare nødt til at fortælle det til
andre hundemennesker.

Han er meget slem hvad angår det at løbe væk fra mig og kun komme når det
passer ham, men jeg skulle ikke have reageret som jeg gjorde, og vil så
gerne gøre det godt igen...

Betina

---

Du har såmænd bare reageret meneskeligt.
Fejl kan vi alle lave.
K H Gitte
"Betina von Ahnen Thygesen" <betina@deskstar.dk> skrev i en meddelelse
news:3f10084c$0$24673$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Da jeg var ude at lufte Bailey lidt tidligere, skete det som jeg er så
meget
> modstander af. Jeg blev så bange og vred på en gang men det er ingen
> undskyldning og jeg er forberedt på at der vil komme mindre gode
kommentarer
> herindefra, men jeg bliver nødt til at komme af med for jeg har det så
> dårligt, og med god grund.....
>
> Efter han havde gjort hvad han skulle kaldte jeg på ham for at vi kunne gå
> ind igen. Han var uden snor og vi var ude på en mark. Han kiggede på mig
> fuldstændig ligeglad og jeg kunne lokke noget så godt med godbidder og han
> var stadig ligeglad.
> Han begynder så at løbe længere væk fra mig og ud mod en vej og så bliver
> jeg p....bange, for der kommer biler. Heldigvis sætter de farten ned men
han
> kunne lige så godt være blevet kørt over eller ramt så han i værste
tilfælde
> skulle have aflivet...
> Jeg styrter ned mod ham mens jeg kalder, nærmest råber at han skal komme,
og
> lyder for ham temlig vred, så han kommer jo ikke.
> Da jeg er omkring tyve meter fra ham kalder jeg igen og han rokker sig
ikke
> en milimeter, men glor bare på mig som om han ikke kender mig og snuser
> rundt på jorden. Endelig reagerer han så og da han kommer hen, sker det
som
> jeg aldrig skulle have gjort!
> Jeg slår ham en gang med linen, og tro mig jeg har aldrig tudet så meget i
> mit liv bagefter!! Min samvittighed er fuldstændig knækket og jeg bliver
ved
> med at sige undskyld til ham, men det hjælper jo ingenting...
> Det var en refleks på at jeg var så bange for hvad der kunne have været
sket
> og at jeg også var vred.
> Jeg forventer ikke forståelse, jeg blev bare nødt til at fortælle det til
> andre hundemennesker.
>
> Han er meget slem hvad angår det at løbe væk fra mig og kun komme når det
> passer ham, men jeg skulle ikke have reageret som jeg gjorde, og vil så
> gerne gøre det godt igen...
>
> Betina
>
>

---

>Efter han havde gjort hvad han skulle kaldte jeg på ham for at vi kunne gå
>ind igen. Han var uden snor og vi var ude på en mark. Han kiggede på mig
>fuldstændig ligeglad og jeg kunne lokke noget så godt med godbidder og han
>var stadig ligeglad.
>Han begynder så at løbe længere væk fra mig og ud mod en vej og så bliver
>jeg p....bange, for der kommer biler. Heldigvis sætter de farten ned men han
>kunne lige så godt være blevet kørt over eller ramt så han i værste tilfælde
>skulle have aflivet...
>Jeg styrter ned mod ham mens jeg kalder, nærmest råber at han skal komme, og
>lyder for ham temlig vred, så han kommer jo ikke.
>Da jeg er omkring tyve meter fra ham kalder jeg igen og han rokker sig ikke
>en milimeter, men glor bare på mig som om han ikke kender mig og snuser
>rundt på jorden. Endelig reagerer han så og da han kommer hen, sker det som
>jeg aldrig skulle have gjort!
>Jeg slår ham en gang med linen, og tro mig jeg har aldrig tudet så meget i
>mit liv bagefter!! Min samvittighed er fuldstændig knækket og jeg bliver ved
>med at sige undskyld til ham, men det hjælper jo ingenting...
>Det var en refleks på at jeg var så bange for hvad der kunne have været sket
>og at jeg også var vred.
>Jeg forventer ikke forståelse, jeg blev bare nødt til at fortælle det til
>andre hundemennesker.
>
>Han er meget slem hvad angår det at løbe væk fra mig og kun komme når det
>passer ham,





,,,,,,måske du skulle holde ham i snor så hvis du ikke har styr på
ham,og ikke kan styre tempremantet, så kan han da ikke stikke af og
blive kørt over eller hvad der nu kan ske, det er også mest rimmeligt
over for andre hundeejere at man har styr på hunden.


og nej du får ingen forståelse herfra ! men man er jo kun menneske og
mennesker kan også fejle, det må man bare leve med og lære af,det er
vel det vigtigeste at man lærer af sine fejl, ellers er der vel ingen
grund til at tænke for meget over det, hunden kommer jo ovenpå igen.

---

Jeg tror de fleste kender det med at man kan blive så forbandet på sin
hund at man ikke synes man kender sig selv. Vi er fra naturens side
skabt sådan at vi kan blive rigtig rasende, så det synes jeg ikke du
skal fortvivle over.

Faktisk er jeg også, dengang Holly var i lømmelalderen, et par gange
'kommet til' at lange hende én over snuden i irritation når hun har
været rigtig arrogant. Hun blev da også lidt mere reserveret lige
efter, men efter nogle dage var det glemt og forholdene var atter som
før.

Din hund er jo i "den anden lømmelalder", jeg kan huske at Holly også
i sin lømmelalder med mellemrum har totalt ignoreret mine indkald og
simpelthen set på mig som var jeg en fremmed for derefter at fortsætte
med det hun var igang med. Jeg kan trøste dig med at det forsvandt da
hun blev ældre og mere voksen.

Mvh
Søren

---

Betina von Ahnen Thygesen wrote:
> Jeg slår ham en gang med linen, og tro mig jeg har aldrig tudet så meget i
> mit liv bagefter!! Min samvittighed er fuldstændig knækket og jeg bliver ved
> med at sige undskyld til ham, men det hjælper jo ingenting...
> Det var en refleks på at jeg var så bange for hvad der kunne have været sket
> og at jeg også var vred.


Hej Betina!
Ja forståelse, det får du i hvert fald herfra... Selvfølgelig er det
noget lort at du rent faktisk fik vappet ham en, men du er jo også godt
selv klar over hvor nyttesløst det var, og det hjælper hverken dig eller
ham at gå og ærges for meget. Så undres hunden bare over hvad mon der er
galt, længe efter ham måske har glemt den aktuelle hændelse.

Som ejer af en knap to år gammel skt. bernhard hund, kender jeg kun alt
for godt det at blive enormt frustreret, og meget meget bange, når man
ser at ens hund er ved at bevæge sig ud i en farlig situation, kun pga.
ens egen manglende kontrol over ham. Vores hund havde fået en dårlig
vane med at jagte harer og andre dyr ud over markerne, og til trods for
at han er dygtig til lydighed osv. osv., ja så var det ikke nok når han
så sit snit til at god lang forfølgelsesjagt ud over markerne.

Jeg valgte derfor at lave en 12m lang slæbesnor som han nu bliver luftet
i når vi ikke går ved vejen. Han lærte hurtigt at gå og løbe uden at
skvatte i snoren, og nyder den frihed det er ikke at skulle gå 1-2 meter
fra mig hele tiden. I tilgift har vi fået lært kommandoerne stop,
omkring, højre, venstre mfl. for at undgå vi begge endte filtret ind i
buske og træer *smil*. Han ved nu hvad der er acceptabel afstand når vi
går tur, og vi er efter ca. 4 måneder begyndt at gå noget af turen uden
snor, hvor vi øver indkald, leger lidt, og så får han snoren på igen, og
vi fortsætter.

Måske du kan bruge rådet til noget, det har i hvert fald medført langt
mindre frustration og nervøsitet på vores lange gåture, så vi begge får
meget mere ud af dem.

Hilsen Dorthe
http://www.vildkat.dk/

---

> Hej Betina!
> Ja forståelse, det får du i hvert fald herfra... Selvfølgelig er det
> noget lort at du rent faktisk fik vappet ham en, men du er jo også
godt
> selv klar over hvor nyttesløst det var, og det hjælper hverken dig
eller
> ham at gå og ærges for meget. Så undres hunden bare over hvad mon der
er
> galt, længe efter ham måske har glemt den aktuelle hændelse.


Hvordan kan man så tro at hunden lige skulle
kunde huske hændelsen at man slog den,
og ikke den "aktuelle hændelse" ,
altså grunden til man slog den,
eller hvilken som helst hændelse, for den sags skyld?

Hvis hukommelsen ikke rækker mere
end 5-10 sekunder.

Er det ligesom med fisk:

Når de er glade tror at de har været glade
hele livet.
Når de har det dårligt, så tror de at de
har haft det dårligt hele livet.

De, fiskene, husker jvf. videnskaben
kun godt 2 sekunder ad gangen.

Er det ikke muligvis fordi den, hunden,
ikke kan se et sammenhæng mellem
hændelsen, altså grunden til man slår den
og det at man slår den?


MVH.
Peter

---

Jensen wrote:
>
> Hvordan kan man så tro at hunden lige skulle
> kunde huske hændelsen at man slog den,
> og ikke den "aktuelle hændelse" ,
> altså grunden til man slog den,
> eller hvilken som helst hændelse, for den sags skyld?
>
> Hvis hukommelsen ikke rækker mere
> end 5-10 sekunder.
>
> Er det ligesom med fisk:
>
> Når de er glade tror at de har været glade
> hele livet.
> Når de har det dårligt, så tror de at de
> har haft det dårligt hele livet.
>
> De, fiskene, husker jvf. videnskaben
> kun godt 2 sekunder ad gangen.
>
> Er det ikke muligvis fordi den, hunden,
> ikke kan se et sammenhæng mellem
> hændelsen, altså grunden til man slår den
> og det at man slår den?
>
>
> MVH.
> Peter
>
>


Hej Peter!
Jo, du har sikkert ret, nemlig at hunden godt kan huske hvad der er
sket, men ikke kan se sammenhængen, f.eks. mellem adfærd og straf.
Jeg mente bare at det ikke hjælper at gå og angre, og opføre sig
anderledes over for hunden end man plejer. Den vil jo med sikkerhed
opfatte at der er noget galt, men ikke kunne "forstå" at man er ked af
det og gerne vil undskylde.

Hilsen Dorthe
http://www.vildkat.dk/

---

"dpl" <dplahrmann@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3F1069E2.5090801@hotmail.com...
> Jensen wrote:
> >
> > Hvordan kan man så tro at hunden lige skulle
> > kunde huske hændelsen at man slog den,
> > og ikke den "aktuelle hændelse" ,
> > altså grunden til man slog den,
> > eller hvilken som helst hændelse, for den sags skyld?
> >
> > Hvis hukommelsen ikke rækker mere
> > end 5-10 sekunder.
> >
> > Er det ligesom med fisk:
> >
> > Når de er glade tror at de har været glade
> > hele livet.
> > Når de har det dårligt, så tror de at de
> > har haft det dårligt hele livet.
> >
> > De, fiskene, husker jvf. videnskaben
> > kun godt 2 sekunder ad gangen.
> >
> > Er det ikke muligvis fordi den, hunden,
> > ikke kan se et sammenhæng mellem
> > hændelsen, altså grunden til man slår den
> > og det at man slår den?
> >
> >
> > MVH.
> > Peter
> >
> >
>
>
> Hej Peter!
> Jo, du har sikkert ret, nemlig at hunden godt kan huske hvad der er
> sket, men ikke kan se sammenhængen, f.eks. mellem adfærd og straf.
> Jeg mente bare at det ikke hjælper at gå og angre, og opføre sig
> anderledes over for hunden end man plejer. Den vil jo med sikkerhed
> opfatte at der er noget galt, men ikke kunne "forstå" at man er ked af
> det og gerne vil undskylde.
>
> Hilsen Dorthe
> http://www.vildkat.dk/
>

Jojo, jeg forstod skam godt meningen -:))

Men der har været flere indlæg ang. hundes
"hukommelse" eller erfaring som nogle kalder det,
og jeg vil da bare påstå, uden at have videnskabelige
belæg for det, at hunde har en eller anden form for
"langtidshukommelse",


Peter

---

Hej..du har min fulde sympati og forståelse...ærgeligt at det skete, med
det gjorde det! Tilgiv dig selv og giv vufferen en godbid og lad det så
være glemt.

Dernæst begynder du at gå til hundetræning, hvis ikke du gør det i
forvejen. Træn kun "løs-øvelser", når der er indhegnet...det giver dig
en sikkerhed, som du også vil udstråle. Knæk og bræk..og kom vider .
Ellers vil din vuffer sletikke kunne forstå, hvad der er i vejen med
dig... en god leder og makker, man kan stole på, lusker ikke ulykkeligt
rundt og siger "undskyld" hele tiden med sorg i stemmen.


Christina

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"Betina von Ahnen Thygesen" <betina@deskstar.dk> skrev i en meddelelse
news:3f10084c$0$24673$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Da jeg var ude at lufte Bailey lidt tidligere, skete det som jeg er så
meget
> modstander af. Jeg blev så bange og vred på en gang men det er ingen
> undskyldning og jeg er forberedt på at der vil komme mindre gode
kommentarer
> herindefra, men jeg bliver nødt til at komme af med for jeg har det så
> dårligt, og med god grund.....
>
> Efter han havde gjort hvad han skulle kaldte jeg på ham for at vi kunne gå
> ind igen. Han var uden snor og vi var ude på en mark. Han kiggede på mig
> fuldstændig ligeglad og jeg kunne lokke noget så godt med godbidder og han
> var stadig ligeglad.
> Han begynder så at løbe længere væk fra mig og ud mod en vej og så bliver
> jeg p....bange, for der kommer biler. Heldigvis sætter de farten ned men
han
> kunne lige så godt være blevet kørt over eller ramt så han i værste
tilfælde
> skulle have aflivet...
> Jeg styrter ned mod ham mens jeg kalder, nærmest råber at han skal komme,
og
> lyder for ham temlig vred, så han kommer jo ikke.
> Da jeg er omkring tyve meter fra ham kalder jeg igen og han rokker sig
ikke
> en milimeter, men glor bare på mig som om han ikke kender mig og snuser
> rundt på jorden. Endelig reagerer han så og da han kommer hen, sker det
som
> jeg aldrig skulle have gjort!
> Jeg slår ham en gang med linen, og tro mig jeg har aldrig tudet så meget i
> mit liv bagefter!! Min samvittighed er fuldstændig knækket og jeg bliver
ved
> med at sige undskyld til ham, men det hjælper jo ingenting...
> Det var en refleks på at jeg var så bange for hvad der kunne have været
sket
> og at jeg også var vred.
> Jeg forventer ikke forståelse, jeg blev bare nødt til at fortælle det til
> andre hundemennesker.
>
> Han er meget slem hvad angår det at løbe væk fra mig og kun komme når det
> passer ham, men jeg skulle ikke have reageret som jeg gjorde, og vil så
> gerne gøre det godt igen...
>
> Betina
>
>
Hej Betina

Nej det bliver nok mig der får dine tæsk .....
Du klaskede din hund en, OK, det var nu ikke det værste der kunne ske, for
ingen tvivl, hunden ventede helt sikkert på en form for reaktion fra dig.
Den kom også, endda ganske spontant, og altså den bedste reaktion du
overhovedet kunne komme med. Læs igen din egen beskrivelse af problemet.
Den har helt klart vist, jeg ved godt, at jeg på ingen måder gør som jeg
skal. Hvor langt kan jeg gå, He He, jeg kan da altid løbe fra hende. Din
reaktion var i første omgang nogenlunde OK. Din fejl består i, at du bliver
mere ulykkelig end hunden. Du begynder at sige undskyld, og hvad der dertil
hører, hvor du i stedet, efter at have givet ham klasket, blot have vendt
ryggen til, og gået hjem. Nu skal du altså ikke tolke dette, som at det er
ok at slå sine hunde, men det er sket, og du skal have det bedste ud af
situationen, og det får du på ingen måder ved at sige undskyld, og fedte
lidt for hunden. Lad den helt klart vide, at den har misbrugt din tillid, og
det koster en god bid af friheden, som først kan gives fri igen, når
tilliden er genoprettet. Når en hund gør noget den ikke må, skal det altid
have en konsekvens. I dette tilfælde blev det dasket. Du kender jo udmærket
situationen, bare modsat, når hunden gør som du vil have den til, belønnes
den, hvis den ikke gør, så belønnes den ikke, og en straf er påkrævet. Så
alså hunden skelner mellem to ting. Behag / ubehag, og er du glad, er det
behag, er du ikke glad, så er det ubehag, og dermed indskrænket frihed, så
hellere gøre dig glad ...

M.V.H......Benny..

---

Benny Mortensen wrote:

> Hej Betina
>
> Nej det bliver nok mig der får dine tæsk .....
> Du klaskede din hund en, OK, det var nu ikke det værste der kunne ske, for
> ingen tvivl, hunden ventede helt sikkert på en form for reaktion fra dig.
> Den kom også, endda ganske spontant, og altså den bedste reaktion du
> overhovedet kunne komme med. Læs igen din egen beskrivelse af problemet.
> Den har helt klart vist, jeg ved godt, at jeg på ingen måder gør som jeg
> skal. Hvor langt kan jeg gå, He He, jeg kan da altid løbe fra hende. Din
> reaktion var i første omgang nogenlunde OK. Din fejl består i, at du bliver
> mere ulykkelig end hunden. Du begynder at sige undskyld, og hvad der dertil
> hører, hvor du i stedet, efter at have givet ham klasket, blot have vendt
> ryggen til, og gået hjem. Nu skal du altså ikke tolke dette, som at det er
> ok at slå sine hunde, men det er sket, og du skal have det bedste ud af
> situationen, og det får du på ingen måder ved at sige undskyld, og fedte
> lidt for hunden. Lad den helt klart vide, at den har misbrugt din tillid, og
> det koster en god bid af friheden, som først kan gives fri igen, når
> tilliden er genoprettet. Når en hund gør noget den ikke må, skal det altid
> have en konsekvens. I dette tilfælde blev det dasket. Du kender jo udmærket
> situationen, bare modsat, når hunden gør som du vil have den til, belønnes
> den, hvis den ikke gør, så belønnes den ikke, og en straf er påkrævet. Så
> alså hunden skelner mellem to ting. Behag / ubehag, og er du glad, er det
> behag, er du ikke glad, så er det ubehag, og dermed indskrænket frihed, så
> hellere gøre dig glad ...
>
> M.V.H......Benny..

Hej Benny

Virkelig godt indlæg! Helt enig!

/Kim

---

Hej

Tak for jeres indlæg. De var meget givende og har givet stof til eftertanke.
Alle råd er suget til mig :0)

Hundehils´ner Betina

"Betina von Ahnen Thygesen" <betina@deskstar.dk> wrote in message
news:3f10084c$0$24673$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Da jeg var ude at lufte Bailey lidt tidligere, skete det som jeg er så
meget
> modstander af. Jeg blev så bange og vred på en gang men det er ingen
> undskyldning og jeg er forberedt på at der vil komme mindre gode
kommentarer
> herindefra, men jeg bliver nødt til at komme af med for jeg har det så
> dårligt, og med god grund.....
>
> Efter han havde gjort hvad han skulle kaldte jeg på ham for at vi kunne gå
> ind igen. Han var uden snor og vi var ude på en mark. Han kiggede på mig
> fuldstændig ligeglad og jeg kunne lokke noget så godt med godbidder og han
> var stadig ligeglad.
> Han begynder så at løbe længere væk fra mig og ud mod en vej og så bliver
> jeg p....bange, for der kommer biler. Heldigvis sætter de farten ned men
han
> kunne lige så godt være blevet kørt over eller ramt så han i værste
tilfælde
> skulle have aflivet...
> Jeg styrter ned mod ham mens jeg kalder, nærmest råber at han skal komme,
og
> lyder for ham temlig vred, så han kommer jo ikke.
> Da jeg er omkring tyve meter fra ham kalder jeg igen og han rokker sig
ikke
> en milimeter, men glor bare på mig som om han ikke kender mig og snuser
> rundt på jorden. Endelig reagerer han så og da han kommer hen, sker det
som
> jeg aldrig skulle have gjort!
> Jeg slår ham en gang med linen, og tro mig jeg har aldrig tudet så meget i
> mit liv bagefter!! Min samvittighed er fuldstændig knækket og jeg bliver
ved
> med at sige undskyld til ham, men det hjælper jo ingenting...
> Det var en refleks på at jeg var så bange for hvad der kunne have været
sket
> og at jeg også var vred.
> Jeg forventer ikke forståelse, jeg blev bare nødt til at fortælle det til
> andre hundemennesker.
>
> Han er meget slem hvad angår det at løbe væk fra mig og kun komme når det
> passer ham, men jeg skulle ikke have reageret som jeg gjorde, og vil så
> gerne gøre det godt igen...
>
> Betina
>
>

---

Hej Betina

Det er hvad der sker' og som der er blevet skrevet, så synes jeg du skal
starte til træning med ham. Når du ved han kan være svær at kalde ind, så
bør du nok træne mege med det, men det ved du jo nu!

Jeg har selv et par enkelte gange været udsat for noget lignende... Eneste
forskel er at jeg rappe mig selv med snoren, vel vidende at når mine hunde
ikke gør som jeg ønsker, så er det min egen skyld! ...Tro mig...
Forbipasserende var ved at tabe hovedet!

Rinnie

---

>Jeg har selv et par enkelte gange været udsat for noget lignende... Eneste
>forskel er at jeg rappe mig selv med snoren, vel vidende at når mine hunde
>ikke gør som jeg ønsker, så er det min egen skyld! ...Tro mig...
>Forbipasserende var ved at tabe hovedet!
>
>Rinnie




,,,,,,,,,,,,,,,LOL slår du dig selv med snoren når dine hunde ikke gør
som du siger ? LOL undskyld mig meget men det er da det sjoveste jeg
har hørt herinde i lang tid

---

> ,,,,,,,,,,,,,,,LOL slår du dig selv med snoren når dine hunde ikke gør
> som du siger ? LOL undskyld mig meget men det er da det sjoveste jeg
> har hørt herinde i lang tid

Hæhæ.. Tjah... Det er langt bedre end at miste besindelsen og komme ud for
samme uheld som Betina..!
Balto synes det er vældig morsomt når jeg gør det!

Rinnie

---

"Punish the deed, not the breed" <nobody@home.com> skrev i en meddelelse
news:kqj5hvs30bn29k5g141h3bo1ekri9k7ji3@4ax.com...
>
> >Jeg har selv et par enkelte gange været udsat for noget lignende...
Eneste
> >forskel er at jeg rappe mig selv med snoren, vel vidende at når mine
hunde
> >ikke gør som jeg ønsker, så er det min egen skyld! ...Tro mig...
> >Forbipasserende var ved at tabe hovedet!
> >
> >Rinnie
>
>
>
>
> ,,,,,,,,,,,,,,,LOL slår du dig selv med snoren når dine hunde ikke gør
> som du siger ? LOL undskyld mig meget men det er da det sjoveste jeg
> har hørt herinde i lang tid

Hvorfor det, det svarer vel til at når man ikke må slå konen, så må man slå
i bordet.

M.V.H.....Benny..

---

Hej

Jeg forstår godt din frustration, men sket er sket, det du må fokusere
på nu er hvordan du kommer videre, hvordan reagerer din hund på dig
nu..
-hvor stor er "skaden" og hvordan kan du undgå den slags fremover...

Jeg vil gerne hjælpe dig til at undgå sådanne situationer fremover,
dog er det bedst hvis jeg kan se hvordan du og din hund er sammen, så
hvis du har lyst og brug for hjælp så send mig en privat mail, der er
mange muligheder for både at lære din hund at komme og undgå du bliver
så gal at det går ud over hunden..for mig handler det om at "snyde"
hunden men med positiv forstærkning, jeg har selv haft hunde der har
lavet samme numre, dog er det dels alder men også noget man kan træne
sig hurtigere væk fra..

Mange hilsener

Jeannette Svensson/..asko