"Hans Chr. Vang" <hcvang@coolcomics.dk> skrev i en meddelelse
news:3f102fb3$0$13222$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Istedet for at udtrykke mine meninger om filmen her, henviser jeg blot til
> min anmeldelse som kan findes på
www.cinemaonline.dk...
>
> HC
>
>
For at spare folk et klik, så er din anmeldelse her ;)
Og så giver du den topkarakter :/
Hvis du går i biografen, og forventer at HULK vil være den
sommer-blockbuster som den hypes op til at være, så bliver du stort skuffet.
Men det betyder på ingen måde at filmen er dårlig! Tværtimod er Hulk
muligvis en af de bedste tegneserie-til-film adaptationer der er lavet siden
Tim Burton lavede Batman. Endnu engang har instruktør Ang Lee spillet med
musklerne, og leveret os en god gang underholdning - denne gang med hjælp
fra et CGI skabt grønt monster som tilføjer endnu et punkt til hans liste
over kraftfulde bidrag til Hollywood.
Mens den originale tegneserie udgave af Hulk involverede en ambitiøs
militær-videnskabsmand, som blev fanget i en eksplosion af en såkaldt
GammaBombe under en prøvesprængning da han forsøgte at redde en ven fra
braget, så er Bruce Banner (Eric Bana) i film-udgaven portrætteret som en
uskyldig bio-ingeniør der må betale for sin fars synder. Kæmpende med en
undertrykt hukommelse og - ubekendt for ham - en ændret genetisk struktur,
arbejder han sig vejen op til at være en følelsesmæssigt distanceret, men
brillant forsker, som er fuldstændig fastsat på at skabe "nanomeds" der vil
hjælpe menneskelige celler med at regenerere. Ganske ærbart.
Filmen forbliver sand overfor Bruce Banner's heroiske natur, når han redder
sine kollegaer fra et sygeligt uheld og lader sig selv overdynge med
gamma-stråling som normalt ville slå et menneske ihjel. Men Banner er ikke
noget normalt menneske (de genetiske ændringer). Efter denne hændelse
begynder han at bemærke en ændring i hans evne til at styre hans
temperament... Han fejler hver gang, og hans raseri manifesterer sig igennem
en massiv fysisk transformation - han bliver en massiv, ulogisk, og
interessant nok GRØN mega-kæmpe... Med lilla bukser.
Militæret går selvfølgelig i færd med at forsøge at fange Hulken, som den
bliver kendt som. Aktionen Ledes af General Ross (Sam Elliot), som er far
til Bruce Banners ex-kæreste, Betty Ross (Jennifer Connelly).
I modsætning til filmens reklame materiale og trailers etc, så ligger
hovedvægten af filmen faktisk ikke i CGI figuren (som ser bedre ud end
forventet). Ej heller ligger hovedvægten i action sekvenserne, som faktisk
er ret tamme i sammenligning med de actionbrag som man har kunnet se
tidligere på året. Hvad gør den så, spørger du måske..? Jamen den gør noget
som er meget mere interessant. Den explorerer noget som alle andre Marvel
produktioner har overset at gøre... Den fokuserer på hoved-figuren. På en
psyke der tilhører et væsen som er tortureret af en traumatiserende barndom,
og hans manglende evne til at udtrykke sig emotionelt. Det er her filmen
virkelig skinner og er helt fantastisk - elegant udført af dens instruktør -
Ang Lee.
Han formår at skabe en figur ud af Hulk og Bruce som publikum kan relatere
til, og sympatisere med. Ved brug af ekstreme close-ups og interessante
vinkler af de forskellige figurers udtryk, leverer Lee budskabet til
publikum bedre end et manuskript nogensinde ville kunne. Det er også rart at
John Turman's manuskript har elimineret den mudrede humor, og de
kliché-fyldte fraser som man normalt associerer med tegneseriefilm. Dette
har resulteret i en film, som man kan kalde et mere modent stykke arbejde,
og som faktisk står sig skidegodt i genren.
Og alligevel har Ang Lee, som næsten for at minde os om at det her var en
tegneserie fra start, valgt at gøre brug af Split-Screens, kamera pan's, og
endda brug af PANELER for at simulere oplevelsen af at flippe igennem en
grafisk novelle (moderne ord for tegneserie). Effekten er fantastisk og
forundrende vellykket.
Filmens musik knalder primalske og intense rytmer af sted i hovedet på en,
hvilket intensiverer de vigtige øjeblikke i filmen. Essensen af Hulken er
fanget i den kraftfulde og drivende musik, som er pålagt mesterligt. Danny
Elfman leverer endnu engang musik for mine ører.
Den australske skuespiller Eric Bana opfanger overbevisende rollen af den
foruroligede videnskabsmand, og Jennifer Connely afgiver endnu en
kraft-præstation som kvinden der desperat forsøger at række ud mod det
ukendte i dybderne af hjertet af en mand hun elsker, og hun klarer også
perfekt at skildre den bitre datter der blev overset i hendes barndom. De
yngre skuespillere i filmen udspiller næsten veteranerne... Nick Nolte,
normalt en dygtig professionel, bliver her nærmest reduceret til en
uinteressant og forglemmelig optræden. Rollen som Bruce Banners far,
plottets implikationer taget i betragtning, syntes mig at være alvorligt
underspillet og nærmest ignoreret.
Hvilket leder os til en lidt skuffende afslutning på filmen. Her tilbyder
filmen en af de svageste skurke i genren. Hvad der nok var ment som den
endelige, og store kamp imellem vores lækre stykke med grønt og hans
utækkelige nemesis truer med at dræne ethvert godt indtryk som tidligere
dele af filmen har efterladt en med. Det er her, at man bliver mindet om at
MARVEL film altså har deres begrænsninger.
Ikke desto mindre må Ang Lee ha' en tak for hans mesterlige manøvrering
overfor hvad der nemt kunne have været et hjerneløst sommer hit. Hvis det er
denne retning MARVEL har tænkt sig at gå i med sine fremtidige film, så er
der fandeme håb forude for kvalitets superhelte film, der vil appellere til
et lidt mere sofistikeret publikum end blot tegneserienørder og børn.
KnaldHAMRENDE fantastisk!
Titel: HULK
Orginal titel: HULK
Premieredato: 11. Juli 2003
Instruktør: Ang Lee
Skuespillere: Eric Bana, Nick Nolte, Jennifer Connely, Sam Elliot
Genre: Drama
Spilletid: 2 timer og 21 minuter
Selskab: Universal, 2003
Link:
http://www.thehulk.com