"Georg" skrev d. 08-07-03 16:12 dette indlæg :
> Jeg er ved at lære 1 år gamle Sofus Labrador at søge (godbidder) og at
finde
> tyggebenet. Jeg havde lige givet ham et nyindkøbt tyggeben, og nu gik
> øvelsen ud på, at jeg kastede det og han skulle hente det, og aflevere
det i
> min hånd. Hver gang han gjorde det rigtigt, fik han en godbid og ros.
Til
> sidst var han ved at være lidt træt, han pustede og stønnede
ihvertfald. Jeg
> kastede benet igen, og han satte i løb efter det. Han kom ikke tilbage
med
> det. Jeg hørte ham plaske rundt ude i den lille sø i haven, og gik ned
for
> at se hvad han havde gang i. Kødbenet var pist væk. Jeg har ham
mistænkt
> for, at have ploppet det i søen, for så var han da fri for at rende
mere
> efter det. I den senere tid, er der forsvundet ganske mange tyggeben,
men
> jeg slog det hen med, at han havde spist dem. Måske ligger de i søen?!
Jeg
> troede bare, at han hellere ville have en godbid hver gang han kom med
det,
> istedet for at dumpe det. Er der nogle der har en ide om hvad det
skulle
> gøre godt for?
>
>
Hej Georg.
Som hovedregel er det jo ejerne (førerne) der har langt størstedelen af
fejlen
Nu ved jeg ikke hvor mange gange du kaster benet ud til ham, men du
skriver at han bliver forpustet. Så det er formentlig rigtigt mange
gange.
Kunsten er, at holde op, mens legen er god. I PH-regi (og vel også i
andre ?) gør man det højst 2-3 gange - og så stopper man. Men altid med
en succes (altså hvor øvelsen lykkes). Når du nu bliver ved og ved, så
gider han jo ikke tilsidst - og som du siger, så kommer han heller ikke
med det mere (dropper det i søen eller noget andet).
Du skal højst gøre det få gange - og sørge for at slutte når det går
godt. Gør han det f.eks. *perfekt* anden gang - så stop ! Erkender, at
det er svært når det nu lige går så godt - men som du selv kan se, hvis
du bliver ved, så går det tilsidst i kage for dig og hunden.
Gør det ikke mere end et par gange om dagen.
Med venlig hilsen
Eifel & Co.
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"