"Benny Nissen" <news@bennynissen.dk> skrev i en meddelelse
news:3f038c55$0$76085$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Ja, det er i store træk kun fluesmækkeren han er bange for. Det er ikk
> elyden i sig selv, for man behøver slet ikke slå med fluesmækkeren. Det er
> nok at tage den i hånden.
> Han kryber sammen, som om han har opfattelsen af, at vi er vrede på ham.
> Du ha rnok ret i, at han har haft en meget uheldig oplevelse med en
> fluesmækker på et tidtpunkt.
> Han er en Labrador/Beagle-blanding og er 5 år nu.
> Det er nok bare en af særhederne fra beagle-siden
>
>
> --
> Benny Nissen
>
>
Hejsa Benny!
Jeg har haft samme oplevelse med min tidligere hund, en foxterrier, som vi
fik som etårig.
Hun var simpelthen så ræd, for alt hvad der kunne "slå", og vi havde ALDRIG!
slået hende, på nogen som helst måde.
Jeg mistænker dog de tidligere ejere, for at have misrøgtet hende, hvilket
er nærved en dødssynd i mine øjne.
Vi droppede derfor hurtigt fluesmækkeren, og gik over til at "klaske" myg og
fluer med et sammenfoldet blad, hvilket nu ikke gjorde
problemet ret meget mindre. Hunden begyndte at forbinde lyden af en myg med
noget forfærdeligt, og lagde sig oven på vores
hoveder, når den om aftenen kunne høre en myg eller flue.
Hun var en god "myggealarm", men jeg ville nu 100 gange hellere have byttet
hendes sind med en selvsikker og ikke nervøs måde
at reagere på.
Vi forsøgte alt muligt, for at dæmpe hendes angst. Legede med "ta'-fat" med
fluesmækkere, og lod hende fange den og bide lidt i den,
men lige meget hjalp det. Til sidst besluttede vi os for, at en af gik på
"flue-/myggejagt", mens den anden gik tur med hunden. Det hjalp lidt på
problemet, men hun fortsatte stadig med at krybe sammen "i hovedet" på mig,
når hun kunne høre myggen.
Jeg tror ikke, at du kan afhjælpe problemet, men søge for at gøre
"fluejagten" så bekvem som muligt for hunden, ved at lukke den ud
mens jagten står på.
Mange hundeknus fra Tina (som nu har en hund, som er ekspert i at snappe
fluer)