"Fotografering.org" wrote:
> Jeg kan ikke se hvordan du kan printe blå luft?
> Printeren kan sagtens lave det i flotte farver o.s.v., men jeg nægter stadig
> at tro på at det bliver skarpt!
Skarphed er et relativt begreb, som ikke kan diskuteres, du skal lære at
skelne imellem teknisk skarphed, og den skarphed som opleves, fordi
billedet på en given betragtningsafstand indeholder så mange detaljer,
at det bryder øjets grænser for opløsning.
Man kan lave nogle tekniske tests, og måle hvor god en teknisk opløsning
der kan opnås med et givent kamera, objektiv, filmtype o.s.v, ved at man
affotograferer et område med en masse parralelle, tynde linier, og
bagefter analyserer negativet i et mikroskop, men det siger intet om
hvordan det meneskelige øje oplever skarphed.
Teknisk skarphed er kun interessant hvis man fremstiller microfilm, men
da jeg går ud fra at vi laver fotografisk artwork, så er det nok mere
relevant, at vi bruger vores øjne som målestok for oplevelsen af
skarphed.
Øjets begrænsninger kan du opleve, hvis du sætter en lup på en flot
reklame tryksag, her vil du se, at billedet består af små prikker
(raster), man bruger raster fordi, der ikke kan trykkes i halvtoner, og
bedraget kan lade sig gøre fordi dit øje ikke kan opløse rasteret, det
er størrelsen af prikkerne i cyan, magenta, gul og sort, som skaber
oplevelsen af halvtoner.
Og vi kan forhåbentligt blive enige om, at når vi betragter et dias på
et lysbord, så er det en fordel med en god kraftig lup, og når vi ser på
en alm. papirkopi i 9x15 cm, så er en normal betagtningsafstand ca. 40
til 60 cm, men hvis vi forstører billedet op til A4 - A3 - o.s.v., så er
det netop fordi, vi ønsker et billede med en ideel betragtningsafstand
på 2 til 4 meter.
Når man til udstillingsbrug udprinter en fotostat på f.eks. 4x6 meter,
så vil et lokalt område virke pløre uskarpt, når det ses på nært hold,
men når hele fotostaten ses på den betragtningsafstand som den
fremstillet til, så vil billedet virke lige så skarpt som det negativ
det lavet ud fra.
Derfor er det ligegyldigt om et billede er fotograferet, digitalt, med
24x36 - 6x6 eller 4x5", oplevelsen af skarpheden i et givent billede vil
som helhed være uændret, uanset hvor meget vi forstører billedet, hvis
betragtningsafstanden øges i takt med forstørelsen.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
--
Niels Ebbesen free-lance grafik & webdesign
http://www.niels-ebbesen.net -
http://home3.inet.tele.dk/elgo
http://www.photo-gallery.dk -
http://www.byggekramboden.dk
http://www.sump.dk -
http://hjem.get2net.dk/classic-mac