/ Forside / Teknologi / Multimedie & design / AutoCAD / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
AutoCAD
#NavnPoint
CADmageren 2616
meiland 1657
berpox 1148
e.c 1070
dorit 990
Benjamin... 570
grethes 450
emesen 350
Klaudi 300
10  fame 280
Kontormus med AutoCAD
Fra : Ukendt


Dato : 26-06-03 13:33

Hejsa, jeg ville lige høre om hvad jeres erfaring er med at normale
kontor-assistenter der arbejder med AutoCAD. Det er ganske vist ikke
avancert AutoCAD, men kun grund kommandoerne som Line, text,
properties og ikke mindst indsætte blokke. Kan "man" finde ud af det
efter eks. 30 timers arbejde med AutoCAD? Eller hvor lang tid tager
det generalt for en person at lære det?

Som det er nu er det en person som tilfældigt kan AutoCAD som har den
rolle som en anden (barsel) skal overtage. Hende som der er der nu kan
sagtens AutoCAD (som sagt) men det ville være bedre hvis man ikke
skulle tage det som et krav når man skulle finde en ny. Det arbejde
som personen laver er, som det er nu i MS word. Men da det er meget
vigtigt at det er præsist ville det være en fordel at det kom over i
AutoCAD. (som er på maskinen i forvejen)

Grunden til at jeg ikke tror det er en god ide bare at ansætte en
teknisk assistent som er ekspert i AutoCAD, er at det simpelt hen ikke
er nok kød i det arbejde som personen skal lave, til at jeg selv (som
er teknisk assistent) ville føle mig tilfreds med at sidde og lave
det, som det eneste arbejde i AutoCAD.


 
 
meiland (26-06-2003)
Kommentar
Fra : meiland


Dato : 26-06-03 14:42

Hej kontormus!

Det var et svært spørgsmål. Enhver kan lære at bruge autocad, det er
selvfølgelig være en fordel hvis man har en vis forståelse for teknisk
tegning. Om man kan lære det på 30 timer..... ??

Som jeg ser det, er det svære for en nybegynder ikke at lave streger,
cirkler, skrive tekst, men derimod lagforståelsen, det med at få
linierne til at hænge sammen (Snap-funktionen) og
skaleringsforhold/målforhold.

Som opstartshjælp kunne I måske lave nogle blokke med f.eks.
tegningsramme og tegningshoved. samt nogle "eksempler" med angivelse af
kommandoer, f.eks. ved indsættelse af tekst.

Skal jeg komme med en form for konkret svar, vil jeg nok sige at en
erfaren (ikke ekspert) teknisk assistent, der gerne vil lave alm.
kontorarbejde vil være den bedste løsning intern i virksomheden, men har
I overvejet at "sende" cad-arbejdet ud af huset til en free-lance ?? Der
findes sikkert den ledig teknisk assistent, der kunne klare jeres
tegnearbejdet til en fornuftig pris.

mvh.

Arne Meiland
Meiland Consult

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Ukendt (26-06-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 26-06-03 15:03

> I overvejet at "sende" cad-arbejdet ud af huset til en free-lance ?? Der
> findes sikkert den ledig teknisk assistent, der kunne klare jeres
> tegnearbejdet til en fornuftig pris.

Uden at komme nærmere ind på det, kan jeg bare sige at konstandt kommer nye
in-put o.s.v. Så det ville være umuligt at sende det. Iøvrigt skal personen
også lave andet end CAD, nemlig.. ja. alt-mulige-tings-kontor-ting (arkivere
o.s.v.) Men, det ender nok med en teknisk assistent, selv om jeg mener det
er for let CAD arbejde iforhold til *hvad de fleste* teknisk assistenter
ville finde det interessant.




meiland (27-06-2003)
Kommentar
Fra : meiland


Dato : 27-06-03 10:43

Hej igen !

Nu ved jeg jo ikke hvad, det er i laver og skal have tegnet op.

Ideen bag en free-lance assistent, var at man i orlovsperioden slap for
at ansætte en ny medarbejder (hvis man kunne fordele de øvrige
kontoropgaver ud på de øvrige ansatte).

Jeg håber, at i finde en god assistent.

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Lena Rix (28-06-2003)
Kommentar
Fra : Lena Rix


Dato : 28-06-03 13:52

Hej Kontormus.

Jeg underviser til dagligt i Autocad for begyndere og har fundet ud af at
erhvervsskolernes forlag har en udemærket begynderbog til Autocad 2000.
måske var det en ide at spændere de ca 120 kr og nogle timer på den
medarbejder der skal lære det.

læreren

"meiland" <meiland.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:3efc1240$0$48888$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej igen !
>
> Nu ved jeg jo ikke hvad, det er i laver og skal have tegnet op.
>
> Ideen bag en free-lance assistent, var at man i orlovsperioden slap for
> at ansætte en ny medarbejder (hvis man kunne fordele de øvrige
> kontoropgaver ud på de øvrige ansatte).
>
> Jeg håber, at i finde en god assistent.
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
>



Preben Mortensen (29-06-2003)
Kommentar
Fra : Preben Mortensen


Dato : 29-06-03 22:01

Den Thu, 26 Jun 2003 14:33:13 +0200. skrev peet_dk:

> Hejsa, jeg ville lige høre om hvad jeres erfaring er med at normale
> kontor-assistenter der arbejder med AutoCAD. Det er ganske vist ikke
> avancert AutoCAD, men kun grund kommandoerne som Line, text,
> properties og ikke mindst indsætte blokke. Kan "man" finde ud af det
> efter eks. 30 timers arbejde med AutoCAD? Eller hvor lang tid tager
> det generalt for en person at lære det?
>

Jeg er netop færdiguddannet som smed. Der lærte vi at bruge de basale
funktioner i Autocad på væsentligt mindre end 30 timer. Vi havde 4-5
timers instruktion, resten lærte vi på egen hånd. Med et projekt og en
svendeprøve som motivation gik det fint - også for de lidt "tungere" på
holdet.

Men uden den korte instruktion var det ikke gået. Autocad adskiller sig
meget fra andre programmer, og kan for en nybegynder virke uoverkommeligt.

Klaus Villumsen (01-07-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Villumsen


Dato : 01-07-03 09:22

Hej

Jeg har snart brugt autocad i rimeligt mange år, og der kommer altid en
der lige kan fortælle en eller anden god genvej, og det er det der er
"problemet" med autocad der er altid mindst 3 måder at lave tingene på...
så derfor kan 30 timer være en god tid, hvis man vel og mærke får de
nemmeste genveje til at gøre tingene...

Jeg har personligt undervist min klasse i en uges tid på teknisk skole
(VVS & energimontør) for nogle år siden, og de fleste fik mange gode ting
ud af det!!

Så pointen er at de mest basale ting kan læres uden problemer, der skal
bare være relevans i det man laver..... det nytter ikke noget at tegne et
snit af et fundament, hvis man skal tegne plan tegninger af huse....

hilsen
Klaus Villumsen



P.C. (01-07-2003)
Kommentar
Fra : P.C.


Dato : 01-07-03 12:18


"Klaus Villumsen" <khv@net.dialog.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b054ef2a23b9aca0070be5a83.54ef433@net.dialog.dk...
> Hej
> Jeg har personligt undervist min klasse i en uges tid på teknisk skole
> (VVS & energimontør) for nogle år siden, og de fleste fik mange gode ting
> ud af det!!

Er det da så svært at finde undervisere ?

P.C.
http://www.designcommunity.com/scrapbook/2647.html
http://www.designcommunity.com/scrapbook/2648.html



Klaus Villumsen (01-07-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Villumsen


Dato : 01-07-03 14:01

Hej

Grunden til at jeg underviste var at den lærer vi havde, ikke kunne finde
ordentligt ud af autocad, hvor jeg havde siddet og fundet ud af at tegne
vores svendeprøve boks i 3D, så vi ikke skulle sidde og tegne plan, snit
og isometrisk, men i stedet kunne tegne hel boksen af en gang og så bare
vende viewet efter hvad der skulle skrives ud...... Min lærer sad faktisk
og fulgte med i undervisningen og lærte så meget at han tog kreditten for
mit arbejde, på de efterfølgende hold....R.Ø.V.H.U.L

Med venlig hilsen
Klaus Villumsen



P.C. (01-07-2003)
Kommentar
Fra : P.C.


Dato : 01-07-03 17:55

Hi

"Klaus Villumsen" <khv@net.dialog.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b054f274e3b9aca0070be5a83.54f28fe@net.dialog.dk...
> Hej
>
> Grunden til at jeg underviste var at den lærer vi havde, ikke kunne finde
> ordentligt ud af autocad, hvor jeg havde siddet og fundet ud af at tegne
> vores svendeprøve boks i 3D, så vi ikke skulle sidde og tegne plan, snit
> og isometrisk, men i stedet kunne tegne hel boksen af en gang og så bare
> vende viewet efter hvad der skulle skrives ud...... Min lærer sad faktisk
> og fulgte med i undervisningen og lærte så meget at han tog kreditten for
> mit arbejde, på de efterfølgende hold

Snip

Forstår du, jeg undrer mig nemlig også, fordi min ene søn gennem lære tiden som
elektronik mekaniker, heller ikke kunne opnå kompetent undervisning på
fagskolen.
------- Nogle lærere "kunne" godt bruge AutoCAD men kun til simple, meget
simple, 2D opgaver og du kan nok tænke at jeg blev forfærdet over at en stor
fagskole, ikke som standard havde et grundigt grund kursus.
Jeg er nemlig enig med dem der mener, at man når meget langt ved selv studie og
IntelliCAD som jo er en AutoCAD klon ;
http://www.cadopia.com/
---------------- Altså når man læser denne og mange andre grupper, får man nemt
en opfattelse af, at IntelliCAD såmænd indeholder langt mere, end de fleste
alligevel får brug for.
Alligevel er jeg faktisk stadig skræmt over, at fagskolerne ikke satser mere på
relevant CAD undervisning som efter min mening kunne foregå meget effektivt ,
omkring et fælles projekt.

P.C.
http://www.designcommunity.com/scrapbook/2648.html

http://www.designcommunity.com/scrapbook/2649.html

http://www.designcommunity.com/scrapbook/2647.html




Jesper G. Poulsen (03-09-2003)
Kommentar
Fra : Jesper G. Poulsen


Dato : 03-09-03 21:20

In dk.edb.cad, P.C. <per.corell@privat.dk> says...
> Forstår du, jeg undrer mig nemlig også, fordi min ene søn gennem lære tiden som
> elektronik mekaniker, heller ikke kunne opnå kompetent undervisning på
> ------- Nogle lærere "kunne" godt bruge AutoCAD men kun til simple, meget

Elektronikmekanikere og deres lærere skal _ikke_ kunne Autocad.


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen
- Elektronikmekaniker

P.C. (04-09-2003)
Kommentar
Fra : P.C.


Dato : 04-09-03 09:02

Hi

"Jesper G. Poulsen" <ms2mogens@ingen steder.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.19c06b695119419f98a674@news.tele.dk...
> In dk.edb.cad, P.C. <per.corell@privat.dk> says...
> > Forstår du, jeg undrer mig nemlig også, fordi min ene søn gennem lære tiden
som
> > elektronik mekaniker, heller ikke kunne opnå kompetent undervisning på
> > ------- Nogle lærere "kunne" godt bruge AutoCAD men kun til simple, meget
>
> Elektronikmekanikere og deres lærere skal _ikke_ kunne Autocad.
>
>
> --
> Med venlig hilsen/best regards
> Jesper G. Poulsen
> - Elektronikmekaniker

Det har du helt ret i. det eneste computersprog de skal bruge er også assembler.

P.C.
http://www.designcommunity.com/scrapbook/2573.html




Klaus Villumsen (01-07-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Villumsen


Dato : 01-07-03 19:20

der vil jeg give dig fuldstændig ret, en uddannelse der har som et grund
princip at lære om computerverdenen gennem uddanelsen, skal da også stille
med kvalificeret arbejdskraft for at
opnå dette....

Med venlig hilsen
Klaus Villumsen



Herluf Kristensen (05-07-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Kristensen


Dato : 05-07-03 05:46

Kære Jer

Som underviser på en fagskole bliver jeg nødt til at retlede Jer to
kloghoveder, for der er da noget I har fået helt galt fat i.

Med hensyn til elektromekanikeren, så har jeg netop nu, været inde på
Undervisningsministeriets hjemmeside og læst bekendtgørelsen for denne
uddannelse og der står ikke noget om, at eleverne skal lære AutoCad. Lærerne
bliver ikke efteruddannet i programmer som ikke findes i uddannelsen, derfor
må du ikke forvente at de kan tegne i AutoCad!.
Måske skulle du interessere dig lidt mere for hvad der står i
bekendtgørelser og vejledninger inden du næste gang sender et barn i
uddannelse og bestemt, inden du her offentligt hænger underviserne på
fagskolerne ud.

Stort set det samme kunne jeg sige til Klaus Villumsen, men her er det
rigtigt at der indgår AutoCad i svendeprøven.
Når eleverne kommer på det sidste skoleophold har de allerede lært det de
skulle. Dette skoleophold er kun til opfriskning af det allerede lærte.
I smede uddannelsen ligger der ialt ca. 8 ugers tegningsforståelse fordelt
på alle skoleopholdene, her bliver der undervist i håndtegning og AutoCad.
Hvorfor lærte du det ikke AutoCad langt inden du kom til svendeprøven, det
skriver du ikke noget om. Jeg er sikker på, at du heller ikke har læst
bekendtgørelsen for din uddannelse.
Måske var det dig der var den tunge elev, som du henviser til. Måske
pjækkede du, da der blev undervist i AutoCad. Måske var du bare ikke moden
nok til at modtage undervisningen, da den blev tilbudt.
Selvfølgelig måtte man nok kunne forvente at din lærer til svendeprøven
kunne AutoCad, men det er altså ingen betingelse for en lærer som kører
svendeprøver. Til svendeprøven skulle eleverne allerede kunne anvende
programmet på avanceret niveau.
Til slut skriver du, at din lærer tog kreditten for dine anstrengelser. Jeg
synes da ellers nok du fører dig frem her i dette forum.
Skulle din lærer da ikke anvende det han lærer gennem eleverne? På hvilken
måde skulle han kunne give dig kreditten for hans viden? Skulle han stille
sig foran klassen og sige "se hvad jeg har lært af Klaus Villumsen"? Ville
du med denne bemærkning blot fremhæve dig selv? Eller var bemærkningen blot
en smutter?
Grib nu i egen barm Klaus Villumsen, du havde nok ikke selv fulgt ordentlig
med i tegningsundervisningen gennem din uddannelsestid, for så havde du nok
fået det lært langt inden svendeprøven.

Til Jer begge (og andre som læser dette) vil jeg blot sige, prøv lige at
feje for egen dør og undersøg tingene, inden i hænger andre ud offentligt.

Med venlig hilsen
faglærer
Herluf Kristensen


"Klaus Villumsen" <khv@net.dialog.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b054f584b3b9aca0070be5a83.54f592d@net.dialog.dk...
> der vil jeg give dig fuldstændig ret, en uddannelse der har som et grund
> princip at lære om computerverdenen gennem uddanelsen, skal da også stille
> med kvalificeret arbejdskraft for at
> opnå dette....
>
> Med venlig hilsen
> Klaus Villumsen
>
>



Herluf Kristensen (05-07-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Kristensen


Dato : 05-07-03 07:00

Jeg fik vist også galt fat i hvem der havde hvilken uddannelse, undskyld
for det.

Klaus Villumsen er VVS & energimontør.
I denne uddannelse er der kun ca. 5 uger decideret tegningslæsning ialt
gennem uddannelsen, men der er krav om egne tegninger if.. med div.
projekter. På alle skoleophold bliver der undervist i tegningslæsning. På
det næstsidste skoleophold bliver der undervist i AutoCad i ca. 1 - 1,6 uge,
her skulle eleverne lære at anvende programmet på avanceret niveau, indenfor
de specifikke tegnearter som gælder for vvs og energimontøren. Det sidste
skoleophold, hvor svendeprøven ligger skulle eleven allerede kunne AutoCad
på avanceret niveau.
Der står ingen steder i bekendtgørelsen, at AutoCad skal anvendes til
svendeprøven, men det er da klart en fordel at kunne gøre det. (reglerne for
den afsluttende eksamen har jeg kopieret og indsat herunder)

Derfor bliver ordene til Klaus Villumsen stort set de samme, dog med en
lille opblødning.

Med venlig hilsen
faglærer
Herluf Kristensen




Afsluttende prøver (eksamen) m.v.
§ 26. Den afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve, finder
sted i sidste skoleophold og afholdes tidligst 6 måneder inden uddannelsens
udløb. Bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne m.v. finder
anvendelse. Eksamen består af en skriftlig prøve, et projekt og en mundtlig
prøve.

Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Stk. 3. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer udpeget af
skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg.

§ 27. Den skriftlige prøve består af opgaver inden for grundfag, områdefag
og specialefag fra hele skoleuddannelsen. Opgaverne skal løses inden for to
klokketimer.

Stk. 2. Projektet varer 1,5 uge og udføres inden for områdefag og bundne
og valgfri specialefag som led i undervisningen i slutningen af den sidste
skoleperiode i hovedforløbet. Projektet tager udgangspunkt i en opgave, der
har form af en rammebeskrivelse (entreprisebeskrivelse). Ud fra opgaven skal
eleven planlægge, beregne, tegne, udføre, værdisætte og dokumentere de
udførte processer og produkter.

Stk. 3. Den mundtlige prøve varer 15 minutter og omfatter elevens
redegørelse for planlægning og udførelse af projektet samt for den udførte
opgaves funktion.




P.C. (05-07-2003)
Kommentar
Fra : P.C.


Dato : 05-07-03 09:46

Hi

"Herluf Kristensen" <hr_kristensen@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
news:3f06581c$0$76105$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Kære Jer
>
> Som underviser på en fagskole bliver jeg nødt til at retlede Jer to
> kloghoveder, for der er da noget I har fået helt galt fat i.
>
> Med hensyn til elektromekanikeren, så har jeg netop nu, været inde på
> Undervisningsministeriets hjemmeside og læst bekendtgørelsen for denne
> uddannelse og der står ikke noget om, at eleverne skal lære AutoCad. Lærerne
> bliver ikke efteruddannet i programmer som ikke findes i uddannelsen, derfor
> må du ikke forvente at de kan tegne i AutoCad!.
> Måske skulle du interessere dig lidt mere for hvad der står i
> bekendtgørelser og vejledninger inden du næste gang sender et barn i
> uddannelse og bestemt, inden du her offentligt hænger underviserne på
> fagskolerne ud.
>

Nu har jeg da tiltro til fagskolere , hvor det er min erfaring at der er både
kompetance og gode , --- same engagerede lærere.
Mit eget kendskab til elektronik er rimeligt begrænset til at vide hvad de
enkelte komponenter gør og ikke meget mere , men for elektronik's vedkommende ,
mener jeg da at f.eks. routing programmer er noget af det man bør kende ,og
naturligvis kan man da blot tænde en maskine og starte et program, ------
alligevel har jeg aldrig forstået, at hele hand hold ville være vilde med at
kunne bruge AutoCAD ,til både egne små projekter, men da også istedet for
stenalder print tegnings programmer ,"hvis man nu fandt et gratis-program der er
list bedre end det skod program de har på skolen".
----------- Og hvad ville det egentligt kræve af undervisning, at vide hvordan
programmer og applikationer fungerer, samt hvad man skal forvente eller hvad der
burde være til rådighed.
Nu er jeg såmænd ikke bange for at nogle på hans hold ikke kan bruge en computer
eller ikke efter 14 dages selvstudie kunne lige nok til at få en brance spefikt
applikation op at køre, og jeg ved godt at de alle var ved at falde ned af
stolen, da de for anden eller vist tredie gang, fik samme grund kursus i at
"starte Windows", ------ men du må da give mig ret i, at selvom pensum ikke
foreskriver kendskab til AutoCAD, ---------det kan der jo være mange gode grunde
til bla. "ejer" Autodesk jo ikke hele markedet , ---------- og jeg kan da godt
se ,at tre grundkurser som alle er ved at kede sig ihjel af ,måske er bedre end
ingenting, men de unge mennesker er generelt temmeligt langt fremme ; men
desværre på selvstudie hjemme foran skærmen og uden lærer til at vise hvad der
er voodo og hvad der er relevant og hvorfor.
Du har sikkert helt ret, men jeg er da ret sikker på at havde der været udbudt
en periode med CAD , ville den have værer ret søgt på hans skole, fordi her
manglede de angiveligt faglærere med speciale i AutoCAD og tilsvarende
programmer.
P.C.



zigge (07-07-2003)
Kommentar
Fra : zigge


Dato : 07-07-03 20:08


"Herluf Kristensen" <hr_kristensen@wanadoo.dk> wrote in message
news:3f06581c$0$76105$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Kære Jer
>
> Som underviser på en fagskole bliver jeg nødt til at retlede Jer to
> kloghoveder, for der er da noget I har fået helt galt fat i.
<snip>
> Til Jer begge (og andre som læser dette) vil jeg blot sige, prøv lige at
> feje for egen dør og undersøg tingene, inden i hænger andre ud offentligt.

Det er nogle gode agumenter du kommer med og jeg er helt enig i at man jo
ikke kan dadle faglærene for hvad der står i bekendgørelsen, eller for at
eleverne ikke alle sammen er lige hurtige i opfattelsen.
Men hvem siger at bekendgørelsen er up to date? Da jeg selv var lærling, var
fagskolen nærmest at betragte som et arbejdende museum og vi blev udsat for
undervisning der fik vores mester til at ryste på hovedet og vride sig af
ærgelse over at vi skulle spilde tid på skoleophold. Jeg har pt. kun en gang
haft brug for nogle af de teknikker vi lærte på skolen og det var da vi
skulle resturere et damplokomotiv!
Det hedder sig at mesterne skal være med til at påvirke og forny
undervisningen, så jeg gætter på at det er her skoen trykker.
Jeg mener at det må være fagskolernes opgave at ruste lærlingene med den
bedste og nyeste viden, foruden de mere traditionelle dele af uddannelsen.
Undervisningsministeriet er jo ikke i stand til at se alt hvad der foregår i
erhvervslivet og udviklingen inden for hvert enkelt fag, så mon ikke det er
en fælles opgave imellem mestrene og skolerne, at sørge for at eleverne er
forberedt på livet som svend?
Og kom ikke og sig at der ikke er tid til at lære de unge mennesker alt det
inden for skoleperioderne, hvis de fik lov til at rende lige så stærkt når
de var på skole som hjemme hos mester var det intet problem. Men det er jo
et holdningsspørgsmål hos den enkelte faglære, hvor meget man vil forlange
af eleverne.

Mvh
//zigge
fhv. modelsnedker



P.C. (08-07-2003)
Kommentar
Fra : P.C.


Dato : 08-07-03 09:49

Hi

"zigge" <laser.snabela@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:3f09c4d6$0$5142$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Herluf Kristensen" <hr_kristensen@wanadoo.dk> wrote in message
> news:3f06581c$0$76105$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Det er nogle gode agumenter du kommer med og jeg er helt enig i at man jo
> ikke kan dadle faglærene for hvad der står i bekendgørelsen, eller for at
> eleverne ikke alle sammen er lige hurtige i opfattelsen.
> Men hvem siger at bekendgørelsen er up to date?
Snip

Jo men der er vist heller ikke nogle der er i tvivl om at vi har et exemplarisk
fagskole system , engagerede lærere og mére end det , så har skolerne evnet at
følge med tiden.
Men jeg kan udmærket forestille mig, at nogle af de uddannelser der de sidste år
er opstået vil være endnu mere afhængige af efter uddannelser end vel især på de
tradisionelle linier , ligesom tømrer og snedker faget . CAD vil jo i den
forbindelse være et naturligt valg i fag på skolerne som teknisk tegning og der
er godt nok ikke meget forskel på at evne plan og opstalt, ------------ det er
bare meget nemmere lært og også forstået med et CAD system og derfor er det da
udmærket at lære at tegner circler og linier i 2D , men på den måde er det vle
alligevel somom tiden havde været brugt bedre ,med at svede over tre planer og
viskelæder. De fleste har jo et naturligt talent mere eller mindre, for at
tegne i hånden, men med CAD bliver der virkeligt sat krav til lærerens evner og
måske er selvstudie på et ordentligt fundament alt der er timer til..
Den kvalitet fagskolerne står for idag, er højest profesionel og omfatter både
det faglige og det sociale , ------ det kan de ikke roses nok for, men idag er
"mestrene" af gode grunde, nogle andre og kravene eller forventningerne ligger
måske ude i fremtiden nærmere end hjemme hos mester , og det er jo her skolerne
skal være på forkant.

P.C.




Herluf Kristensen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Kristensen


Dato : 13-07-03 07:53

Kære PC



Et forsigtigt kik ud i den fremtid jeg ser.



Det står helt klart i stjernerne for mig, at skillelinierne mellem fagene
bliver mere diffuse og udviskede i de kommende år. Jeg tror vi vil se et
fagligt skolesystem som uddanner de unge mennesker meget individuelt,
afhængig af den enkeltes ønsker. Tendensen til dette er allerede synliggjort
med reform 2000.

Der vil nok stadig være en basis indgang til de forskellige faggrupper, men
længere henne i uddannelsesforløbet vil undervisningen foregå ved
kursuslignende undervisning. Det vil betyde at den enkelte vil kunne vælge
kurser ud fra en bred vifte af tilbud, således at uddannelsen bliver skruet
sammen efter den enkeltes ønsker. Det vil således være op til den enkelte at
vælge eller fravælge AutoCad som en del af ens uddannelse.

Forestil dig at uddannelserne bliver fragmenteret, adskilt i enkeltdele.
Alle delene skal læres, men ikke nødvendigvis i et bestemt mønster, noget
kan feks. fås på et kursus hos smedene, noget andet hos tømrerne osv. Til
sidst ender det med at alle dele af uddannelsen er nået og man er udlært. Ud
over de specifikke faglige dele af uddannelsen, som decideret henvender sig
til en bestemt uddannelse, vil der sikkert være krav om nogle valgfrie dele
som også indgår i uddannelsesforløbet.

Fagskolerne bliver således en slags centre, hvor uddannelserne ikke er
trinopdelt, men kører derudaf i en lind strøm. I samme lokale vil lærlinge
blive undervist sammen med efteruddannelser, kursister m.v. Det bliver en
stor opgave at styre dette system, men jeg tror det kommer. Man kunne måske
forestille sig, at den ihærdige elev blev hurtigere færdig end den dovne.
Man kunne forestille sig, at lærlingen blev sendt på skolen, når
virksomheden havde en stille periode. Et sådant system ville være meget
fleksibelt og sandsynligvis sjovere at have med at gøre for samtlige
implicerede.



Du skriver, at de fleste har et mere eller mindre naturlig talent for at
tegne i hånden. Dette kan jeg absolut ikke være enig med dig i. Alt for
mange får aldrig lært at tegne i hånden og vil du tegne i AutoCad, er det en
nødvendighed, for mig at se, at kunne tegne i hånden så man forstår hvad det
hele betyder. AutoCad laver jo bare stregerne, men hvornår er det kontur
streger, imaginære, kortstreg, måludførende osv. Hvordan tegner man gevind?
Hvordan laver man snittegninger? Nej PC, man lærer altså ikke fagtegningens
grundlæggende principper ved at anvende AutoCad, der må en indføring i div.
tegningsregler til først.



Jeg er helt enig med dig i, at forventningerne ligger til fremtiden og ikke
hjemme hos mester og at skolerne må kunne skue ind i fremtiden for at indfri
disse forventninger.



Med venlig hilsen

Herluf Kristensen




> Men jeg kan udmærket forestille mig, at nogle af de uddannelser der de
sidste år
> er opstået vil være endnu mere afhængige af efter uddannelser end vel især
på de
> tradisionelle linier , ligesom tømrer og snedker faget .

De fleste har jo et naturligt talent mere eller mindre, for at
> tegne i hånden,
> Den kvalitet fagskolerne står for idag, er højest profesionel og omfatter
både
> det faglige og det sociale , ------ det kan de ikke roses nok for, men
idag er
> "mestrene" af gode grunde, nogle andre og kravene eller forventningerne
ligger
> måske ude i fremtiden nærmere end hjemme hos mester , og det er jo her
skolerne
> skal være på forkant.
>
> P.C.
>
>
>



P.C. (13-07-2003)
Kommentar
Fra : P.C.


Dato : 13-07-03 11:45

Hi

"Herluf Kristensen" <hr_kristensen@wanadoo.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1101c9$0$76119$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Kære PC
>
>
>
> Et forsigtigt kik ud i den fremtid jeg ser.
>
>
>
> Det står helt klart i stjernerne for mig, at skillelinierne mellem fagene
> bliver mere diffuse og udviskede i de kommende år. Jeg tror vi vil se et
> fagligt skolesystem som uddanner de unge mennesker meget individuelt,
> afhængig af den enkeltes ønsker. Tendensen til dette er allerede synliggjort
> med reform 2000.
>
> Der vil nok stadig være en basis indgang til de forskellige faggrupper, men
> længere henne i uddannelsesforløbet vil undervisningen foregå ved
> kursuslignende undervisning. Det vil betyde at den enkelte vil kunne vælge
> kurser ud fra en bred vifte af tilbud, således at uddannelsen bliver skruet
> sammen efter den enkeltes ønsker. Det vil således være op til den enkelte at
> vælge eller fravælge AutoCad som en del af ens uddannelse.
>

Nu må jeg nok indrømme, at jeg er en smule gammeldags på det område, jeg har
nemlig en kæphest der indebærer at jeg er en smule , mistænksom overfor
programmer man starter og bruger ,uden at spørge eller blot overveje hvad der
ligger under menu punktet. ------ programmer som AutoCAD er jo generelt gode
til at afdække noget af hvad P.C. teknologien handler om på flere planer ; skal
jeg have en circle peger jeg på "Circle" og hvis jeg peger på Line får jeg en
linie ------- det jeg mener er, at når der er tale om tekniske fag, erstatter et
CAD program jo meget af den matematik der ellers kan være svær at få føling med,
men du har jo hands-on fornemmelse af hvordan tingene bevæger sig på planerne ,
når en ting ændres i 3D.
------------- Det var så min gamle kritik af AutoCAD undervisningen som jeg har
set den, altså at alt blot er som et stykke papir du tegner circler og linier
på, men skal du udføre en ting i plade, jamen så burde man vel tegne tingen og
regne målene ud, og ikke tegne den færdige ting, bare for at have en huskeseddel
med mål på.
Jge ved udmærket at jeg ikke blot kan sige " sådan var det for mig" og sådan kan
alle altså så lære et besværligt program, -------- men det er alligevel min
kæphest, at et praktisk konkret projekt, lærer dig mere om CAD end alverdens
begynder bøger ,faktisk er min erfaring, at begynder bøgerne er de
sværeste, ----- ikke de telefonbog tykke nogen, men alene det at komme igang og
forstå .
Samtidigt kan fremtidsikringen nærmest jo indbygges, alt efter hvilket projegk
og til hvem, ----------- Men naturligvis kan jeg da nemt stå på afstand og
undre mig over, at elektronik mekanikerne ikke tegner deres kabinet i CAD og får
det skåret et andet sted på skolen, så ville de da have prøvet at CAD er en
direkte link til produktion også, samt have fået et helt færdigt resultat.

> Forestil dig at uddannelserne bliver fragmenteret, adskilt i enkeltdele.
> Alle delene skal læres, men ikke nødvendigvis i et bestemt mønster, noget
> kan feks. fås på et kursus hos smedene, noget andet hos tømrerne osv. Til
> sidst ender det med at alle dele af uddannelsen er nået og man er udlært. Ud
> over de specifikke faglige dele af uddannelsen, som decideret henvender sig
> til en bestemt uddannelse, vil der sikkert være krav om nogle valgfrie dele
> som også indgår i uddannelsesforløbet.
>

Ja det kanjeg godt forestille mig, og det er én rigtig god ide, især når man når
man først er indenfor systemet, kan skifte linie og tage sin kompetance med sig.
Det er jo netop den slags tilbud man kan tage stilling til og som giver flere en
bedre chance for at finde det rigtige fag, altså en valgfrihed det første
halvanden år og så moduler , -----------

> Fagskolerne bliver således en slags centre, hvor uddannelserne ikke er
> trinopdelt, men kører derudaf i en lind strøm. I samme lokale vil lærlinge
> blive undervist sammen med efteruddannelser, kursister m.v. Det bliver en
> stor opgave at styre dette system, men jeg tror det kommer. Man kunne måske
> forestille sig, at den ihærdige elev blev hurtigere færdig end den dovne.
> Man kunne forestille sig, at lærlingen blev sendt på skolen, når
> virksomheden havde en stille periode. Et sådant system ville være meget
> fleksibelt og sandsynligvis sjovere at have med at gøre for samtlige
> implicerede.
>

Jo, mere ansvar og en blandet skare vil altid have en gavnlig indflydelse og vil
også bryde mønstre samt opfordre til et større sammenhold ,men hvor du i rigtigt
gamle dage, så lærlinge systemet for de bogligt svage , bliver fagene
efterhånden så specialicerede, at jeg frygter der må noget nytænkning til ,for
at samle op omkring de dropout's som jo er en vis procent del , --------- og i
nogle fag hvor specialiceringen måske er alt for meget på "mestrenes"
betingelser eller hvor forestillingerne ikke helt passede med udviklingen bare
på kort sigt, kan jeg da godt forstå at svendebrevet er afskaffet, -------- men
hvis uddannelserne bliver lagt an på at firmaerne forventer at der bliver brug
for højt specialicerede netværks teknikere og det så viser sig at plug-and- play
fungerer udmærket , så er det vel skolerne der må tegne fremtidens forventede
krav , nærmere end en kortsynet brance.

>
>
> Du skriver, at de fleste har et mere eller mindre naturlig talent for at
> tegne i hånden. Dette kan jeg absolut ikke være enig med dig i. Alt for
> mange får aldrig lært at tegne i hånden og vil du tegne i AutoCad, er det en
> nødvendighed, for mig at se, at kunne tegne i hånden så man forstår hvad det
> hele betyder. AutoCad laver jo bare stregerne, men hvornår er det kontur
> streger, imaginære, kortstreg, måludførende osv. Hvordan tegner man gevind?
> Hvordan laver man snittegninger? Nej PC, man lærer altså ikke fagtegningens
> grundlæggende principper ved at anvende AutoCad, der må en indføring i div.
> tegningsregler til først.
>

Eh, ------- det er min påstand, at du alligevel skal udvikle ganske bestemte
områder i hjernen, for at få en "fornemmelse" af helhed og dimention . Men vi
taler jo ikke om perspektiv tegning eller kunstneriske præstationer, medmindre
du altså vil lære noget meget sværere, for at håndtere noget mere simpelt.
AutoCAD kan sagtens bruges til at få en "analog" fornemmelse af scale og helhed
, men ikke ved at tegne circler og linier. Ikke uden et praktisk projekt ellers
sker der det sædvanlige som du kan læse på alle lister om CAD ; jeg har
arbejdet med 2D CAD nu i 8 år, men jeg synes stadig 3D er enormt svært" ;
jovidst, -------- men hvis man starter med 3D , så synes man 2D er alt for nemt,
og sådan noget som at dimensionere en tegning skal bare overståes.
Nu kan jeg selvfølgelig nemt være hellig, fordi jeg personligt er meget
engageret i noget der vender op og ned på alle disse begreber, og mit eget
arbejde stiller på den måde alvorlige spørgsmål ved meget grundlæggende rutiner
metoder samt hele indstillingen til det at bygge et hus, og dermed er jeg også
på kant med de programmer der bliver benyttet, ----------- det er en længere
historie du kan se noget af ved at følge mine links, men for mig at se, handler
det idag i lige så høj grad om en identitet . Folkeskolen har jo allerede
formået at give det sociale indhold og Dinusaure som jeg har efterhånden
accepteret, at "det faglige" rangerer på linie, ikke højere end det sociale ,og
det er her skolerne ikke kan få nok ros fordi de har evnet at følge med.
Der er bare et lille problem med at dele undervisningen i for mange kurser og
efter uddannelser, ------------ måske skal jeg prøve at forklare dette på en
anden måde ; folkeskolerne skal nu modtage langt flere DAMP børn og alting vil
blive en sammenæltning hvor lærere og pædagoer helt tilfældigt af deres
forståelse af f.eks. forskellen melem DAMP og Autisme, sat til at "integrere"
børn med disse problemer, fordi kommuner og amter i rigid kassetænkning , nægter
at se fakta. Mange af de børn vil finde en plads i det sociale hiraki i klassen
men mange og vel at mærke en stigende andel, vil ikke møde den forståelse og
viden, som de fra-sparede special skoler kunne kompencere, --------- det er de
samme børn skolerne vil møde om 10 år, hvor kravene fra folkeskolerne måske er
helt anderledes end vi forestiller os idag, måske vil folkeskolen efterlyse
noget der tilsvarer mester læren , måske vil efterspørgslen efter "fag" være
større end efterspørgslen for efter uddannelser.
Du vil nok mene at noget af det jeg har skrevet er noget vrøvl, men hvis nu det
er rigtigt som nogle meget dygtige folk har sagt, at de byggemetoder jeg står
for, om 20 år vil ses overalt, ---------- så kan du nemlig godt skrotte en stor
del af det man altså skal lære , hvis man idag vil bruge en computer til at
projektere en bygning ,hele grund indstillingen faktisk og samtlige
applikationer og den "Lego-Thinking" , som indebærer mere papir end nogensinde ,
for mig at se er det faglige hele omdrejningspunktet ; se blot på hvor grimme
bygninger efterhånden er ; det er der vel ikke noget at sige til , når det er
vigtigere at blive en berømt arkitekt, end at bygge et hus mennesker kan bo i.
Specialiceringen kan jo ikke undgåes, men hvis der skal udvikling til, nytter
det jo ikke at du ikke aner hvad der grundlæggende sker i et CAD program og
hvorfor alle CAD programmer faktisk er "ens".
Og hvad med de unge der før kunne blive gode eller dovne håndværkere, men
idetmindste havde mulighed for en faglig uddannelse, --------- det er her jeg
synes det halter langt bagefter, fordi når de kan bruge computeren til spil, så
kan de også lære CAD , især hvis der er konkrete og praktiske projekter som gør
det i 3D , istedet for circler og linier ----------

>
>
> Jeg er helt enig med dig i, at forventningerne ligger til fremtiden og ikke
> hjemme hos mester og at skolerne må kunne skue ind i fremtiden for at indfri
> disse forventninger.
>

Jo, men jeg er mere bange for de forventninger man kan frygte, og de extra
byrder skolerne kunne blive forpligtet til at varetage, når amtspolitikere har
leget sognerådsformænd med skyklap ,der hellere vil ansætte to nye medarbejdere,
end at sanere familiernes økonomi og give en relevant støtte, ------------ som
retningen går pt. er det vigtigere at ansætte flere i forvaltninger end at
støtte familierne, og der vil nok ikke være mange studenter, i de sociale
grupper, familierne og de unge bliver "kunder" i et Kafka'sk byrokrati der
aldeles ikke tager udgangspunkt i det enkelte barn , men i hvor mange kommunale
jobs , der kan presses ud af både handicap og det sociale område og når de har
spillet fallit og "brugt" ti gange så høje "beløb" end der skulle til at støtte
familien med en målrettet indsats, ------- så frygter jeg at sorteper bliver
givet videre og skolerne skal udføre noget af det, som byrokraterne glemte var
meningen med det hele. ----- For en grådig Amtspolitiker eller overvægtig
socialchef, kan en fagskole jo på afstand minde om et projekt.
Men det er jo en helt anden, og desværre ret sørgelig historie, Pt. har jeg
intet at udsætte på fagskolerne og min ene søn fik en rigtigt god uddanelse
, ------ men jeg håber skolerne bibeholder deres kompetance og ikke bliver sat
under pres for at rette op på de skader som sociale fordomme og lokal kommunal
kassetænkning i _højere og højere_ grad medfører, ----- så vil det nemlig
blive som at køre gennem Lapland på en punkteret cycle. Fordi den faglighed både
socialt og fagligt står for på skolerne, den halter det en smule med andre
steder.
Så godt nok kan man forudse teknologien, men desværre kan man også forudse andre
ting.
Undskyld det lidt lange svar, men det er jo ikke bare ligetil.

P.C.
http://www.designcommunity.com/scrapbook/2197.html



Herluf Kristensen (09-07-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Kristensen


Dato : 09-07-03 07:02

Kære Ziggi

Tak for din støtte.
Bekendtgørelserne/uddannelserne skal afspejle det omgivende samfund og
specielt det fag, uddannelsen retter sig imod. Indholdet i bekendtgørelsen
vil altid halte bagefter, da den jo først skrives efter at behovet for
ændringer er opstået i den specifikke uddannelse.
Nogle bekendtgørelser halter dog urimeligt langt bagefter, det har du så
ganske ret i. Det kunne måske afhjælpes, hvis lærerne fik skemalagt 1 uge
pr. år, hvor de kunne arbejde hos en mester som arbejdede med de nye tiltag
indenfor faget. En sådan ordning ville jeg hilse velkommen og jeg tror, uden
dog at vide det, at jeg har mine kolleger med mig i en sådan ordning. Ellers
er forretningsgangen gennem uddannelsens faglige udvalg. Jeg kan sige dig,
at det er ret så træls at undervise i et fag, som eleverne ikke kan se
meningen med.
Jeg er også gammel lokomotivfører, derfor glæder det mig at du fik brug for
dine færdigheder da du skulle restaurere det gamle damplokomotiv. Nu lyder
det som om jeg er ældgammel, jeg er dog kun 51 år.
Du mener at uddannelsen skal ruste lærlingene med den bedste og nyeste
viden, det er jeg ikke helt enig i. Den nyeste viden får man på
specialkurser eller efteruddannelse. Lærlingene har aldeles rigeligt i, at
lære fagets dyder og traditioner, herunder de almindeligt gældende regler
for arbejdets udførelse osv. Hvis vi skulle give den nyeste viden, er det
min tro, at lærlingene bliver for ensrettet og ikke kunne tage job hos en
mester som ikke gør brug af de nyeste teknologier. Det betyder at lærlingene
bliver stavnsbundet på en virksomhed og betalingen for hans arbejde bliver
trykket fordi han ikke umiddelbart er uddannet til at tage job et andet
sted.
Du mener at der er rigeligt tid til at bibringe de unge mennesker den
nødvendige viden indenfor skoleperioderne og at det kun er et spørgsmål om
holdning hos den enkelte faglærer.
At der er forskel på faglærernes holdning og engagement har du ganske ret i,
men der er noget du måske ikke tænker på. Specielt på grundforløbene er der
mange elever, som ikke engagerer sig i deres uddannelse og det kan der være
mange årsager til. Disse elever sætter en ære i at forstyrre undervisningen.
Vi har, fra ministeriet, fået pålagt et fastholdelses princip, som gør det
lidt besværligt at komme af med disse uheldige elementer. Hash mv. er ikke
et ukendt problem, dette kan vi ikke komme til livs medmindre vi tager de
implicerede på fersk gerning, eller hvis de bliver angivet og det er
vanskeligt. Dette giver sig udslag i, at vi kan undervise i det samme stof
op til flere gange, uden at disse elever fatter en skid af det hele. Det er
naturligvis frustrerende for de elever der gerne vil lære noget og også for
underviseren. Her kunne vi godt have brug for, at de "gode" elever ville
hjælpe os af med problemet, ved at fortælle om det.
Men jo, - underviserne er også mennesker, med de forskelligheder som gør
livet værd at leve. Nogle sætter en ære i at fastholde elever for enhver
pris, hvor jeg hellere vil smide et par ud, så de resterende kan få en
ordentlig undervisning. Der er også forskel på de enkelte skoler, set i
forhold til hinanden. Vi må bare ikke glemme, at skolerne/lærerne skal
fungere i landets forskellige subkulturer og at der ad den vej naturligvis
fremkommer forskelligheder.
Med hensyn til hvem der skal geare lærlingene til et liv som svend, har du
ganske ret i, at der er en fælles opgave. Jeg kan bare ikke lade være med at
sige at folkeskolerne bestemt ikke bærer deres del af opgaven. Her er det
min opfattelse at succeskriteriet er at sende så mange som muligt på
gymnasiet, med den virkning at gymnasiet får elever som måske ikke er så
boglige som de kunne ønske og de tekniske skoler får slatten. Det betyder
alt andet lige, at undervisningen bliver vanskeliggjort på begge typer af
institutioner. Det er uheldigt at folkeskolelærere ikke har det fjerneste
kendskab til erhvervslivet, når de skal vejlede og inspirere børnene til et
virke i deres voksenliv.

Med venlig hilsen
faglærer
Herluf Kristensen.

Men hvem siger at bekendgørelsen er up to date?
> skulle resturere et damplokomotiv!
> Jeg mener at det må være fagskolernes opgave at ruste lærlingene med den
> bedste og nyeste viden
> en fælles opgave imellem mestrene og skolerne, at sørge for at eleverne er
> forberedt på livet som svend?
> Og kom ikke og sig at der ikke er tid til at lære de unge mennesker alt
det
> inden for skoleperioderne,
> et holdningsspørgsmål hos den enkelte faglære, hvor meget man vil forlange
> af eleverne.
>
> Mvh
> //zigge
> fhv. modelsnedker
>



zigge (05-07-2003)
Kommentar
Fra : zigge


Dato : 05-07-03 23:28


"peet_dk" <na> wrote in message
news:nvplfvsn2pe77e3juifhntqe7bodvmpm3q@4ax.com...
> Hejsa, jeg ville lige høre om hvad jeres erfaring er med at normale
> kontor-assistenter der arbejder med AutoCAD. Det er ganske vist ikke
> avancert AutoCAD, men kun grund kommandoerne som Line, text,
> properties og ikke mindst indsætte blokke. Kan "man" finde ud af det
> efter eks. 30 timers arbejde med AutoCAD? Eller hvor lang tid tager
> det generalt for en person at lære det?

Jeg har kørt et par kurser i AutoCAD for meget forskellige folk igennem
tiden og det er min erfaring at det sagtens kan læres på 30 timer at få en
god forståelse for programmet i både 2D og 3D, men når det så er sagt så vil
jeg gerne sige at AutoCAD er et program som man aldrig bliver helt færdigt
med at lære... Ligesom andre store tegneprogrammer kan man løbende udvikle
sine evner og kreativitet med programmet der sætter meget få grænser for
hvad, der er muligt.
Jeg vil anbefale dig at lade nybegynderen køre Tutorialen til AutoCAD
igennem eller f.eks. et DGI-hæfte, mens der er mulighed for at spørge en
erfaren bruger tilråds imens. I løbet af en uge skulle vedkommende uden
problemer være i stand til at oprette en ny tegning, holde styr på lag og
externe refs og naturligvis tegne elementære ting i 2D og 3D.

Mvh
//zigge



Klaus Villumsen (09-07-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Villumsen


Dato : 09-07-03 09:48

Hej Herluf

Her vil jeg råbe og skrige...... Jeg startede med autocad v. 12 da jeg gik
på tek 1, hvor nogle af os gik på teknisk assistent, mandag og fredag
gennem hele forløbet dvs. 20 uger, der vil jeg vove og påstå at vi fik en
bedre undervisning end vi på noget andet tidspunkt har fået !!

Og grunden til at hænge denne lærer ud var netop at han ikke kunne finde
ud af en skid !!!!!!!!

Med venlig hilsen
Klaus Villumsen





Herluf Kristensen (09-07-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Kristensen


Dato : 09-07-03 10:22

Hej Klaus

Jeg ville heller ikke reagere som jeg gjorde, hvis du blot havde nøjes at
hænge denne uduelige lærer ud, uden at inddrage hele det faglige skolesystem
i landet.

Vi er nogle som kan vores kram og stadig søger at optimere vor viden og
undervisning. Jeg selv bruger meget tid på at fremstille
undervisningsmaterialer, så jeg undgår at bruge det samme gang efter gang.

Jeg går ud fra, at din lærer sikkert brugte ældgammelt
undervisningsmateriale og ikke forstod at forny sig og opgradere sin viden
gennem det at fremstille nyt materiale. Har jeg ikke ret i det?

Med venlig hilsen
Herluf Kristensen



"Klaus Villumsen" <khv@net.dialog.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b0553a94b3b9aca0070be5a83.553a972@net.dialog.dk...
> Hej Herluf
>
> Her vil jeg råbe og skrige...... Jeg startede med autocad v. 12 da jeg gik
> på tek 1, hvor nogle af os gik på teknisk assistent, mandag og fredag
> gennem hele forløbet dvs. 20 uger, der vil jeg vove og påstå at vi fik en
> bedre undervisning end vi på noget andet tidspunkt har fået !!
>
> Og grunden til at hænge denne lærer ud var netop at han ikke kunne finde
> ud af en skid !!!!!!!!
>
> Med venlig hilsen
> Klaus Villumsen
>
>
>
>



Klaus Villumsen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Villumsen


Dato : 13-07-03 22:41

Hej Herluf

Jeg mener bestemt at jeg kun prøvede at hænge denne lærer ud, men hvis du
misforstod dette så
beklager jeg meget .......


Med venlig hilsen
Klaus Villumsen



Herluf Kristensen (14-07-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Kristensen


Dato : 14-07-03 05:58

Hej Klaus

Alt forladt.
Det er jo også dejligt med en meningsudveksling indimellem.

Med venlig hilsen

Herluf

"Klaus Villumsen" <khv@net.dialog.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b0555fc263b9aca0070be5a83.555fc28@net.dialog.dk...
> Hej Herluf
>
> Jeg mener bestemt at jeg kun prøvede at hænge denne lærer ud, men hvis du
> misforstod dette så
> beklager jeg meget .......
>
>
> Med venlig hilsen
> Klaus Villumsen
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177579
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409073
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste