---

Psykologi-"klamphuggere" har opfundet at alle mennesker har basale behov -
for mad og vand og ilt og tryghed, OK
- men for religion?

Hvis vi havde et rigt og travlt liv, ville vi måske være opslugt af at opnå
og nyde resultater af fysisk og åndeligt arbejde, og ingen forælder eller
præst kunne lokke os til bøn og læsning af bibel?

" People whose daily life appears empty and monotonous easily grow
religions. This is comprehensible and excusable, but they have no right to
demand religious sentiments from those whose daily life is not empty and
monotonouse Nietzsche


--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:mQdKa.11390$5r.5340@fe13.atl2.webusenet.com...
> Psykologi-"klamphuggere" har opfundet at alle mennesker har basale behov -
> for mad og vand og ilt og tryghed, OK
> - men for religion?


Det er hårdt at bruge ordet klamphuggere. Religion vil for manges
vedkommende dække behov for tryghed.


MVH

Lars

---

"Lars Funck" <Funck@deleteNetworldmedia.dk> wrote in message
news:3ef96f3c$0$5140$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> news:mQdKa.11390$5r.5340@fe13.atl2.webusenet.com...
> > Psykologi-"klamphuggere" har opfundet at alle mennesker har basale
behov -
> > for mad og vand og ilt og tryghed, OK
> > - men for religion?

> Det er hårdt at bruge ordet klamphuggere. Religion vil for manges
> vedkommende dække behov for tryghed.

En klamphugger er blot en dårlig håndgværker der ødelægger materialerne -
som ikke kan stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele.

Det ER dumt at sidestille psykologiske luksusbehov med basale biologiske
livsvigtige behov.

Behovet for tryghed kan opnås i slaveforhold, i ægteskab, i
ansættelsesforhold, i venskab osv osv - helt uden religion

To make a vow for life is to make oneself a slave. Voltaire



Når man endelig har gjort sig fri af alle afhængighedsforhold, er man kun
slave af sig selv. Jacob Paludan


DEN RASTLØSE GØR AKTIVITET TIL SIN GUD - uden at være religiøs
- finder tryghed i at jogge eller i at være stresset af travlhed osv.

"All mankind is divided as it always has been into slaves and freemen.
Whoeverhas less than two-thirds of his day for himself is a slave, be he a
statesman, a merchant, an official or a scholar. Nietzsche


"Jeg løber altid ind i stærke kvinder, der leder efter svage mænd, som kan
dominere dem. Andy Warhol



" Men hvor jeg end fandt levende, dér hørte jeg også tale om lydighed.
Alt levende er noget adlydende

" People will always obey, provided that they can become
intoxicated in doing so. Nietzsche



" They intoxicate themselves with work so they won't see how they really
are. Aldous Huxley

" I hate to follow and I hate to lead. Obedience? No! And ruling? No,
indeed! Nietzsche


Du kalder dig fri?
Jeg vil høre din herskende tanke, og ikke at du har kastet et åg?
Er du en sådan, som kunne tillade sig at kaste et åg?
Der findes dem, der bortkastede deres sidste værdi, da de bortkastede deres
tjenstvillighed. Also Sprach Zarathustra Nietzsche

---

Bo Warming wrote:

> Det ER dumt at sidestille psykologiske luksusbehov med basale
> biologiske livsvigtige behov.

Det har jeg nu heller ikke indtryk af, at seriøse psykologer gør.
Deres pointe er netop (som jeg har forstået dem, i hvert fald,) at der
er visse psykologiske behov, som man først mærker eksistensen af, når de
mere basale fysiologiske behov har fået deres.

Niels Peter

---

"Niels Peter" <mail@bluewhite.dk> wrote in message
news:3ef97f6b$0$48900$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Bo Warming wrote:
>
> > Det ER dumt at sidestille psykologiske luksusbehov med basale
> > biologiske livsvigtige behov.
>
> Det har jeg nu heller ikke indtryk af, at seriøse psykologer gør.
> Deres pointe er netop (som jeg har forstået dem, i hvert fald,) at der
> er visse psykologiske behov, som man først mærker eksistensen af, når de
> mere basale fysiologiske behov har fået deres.

Gider man læse Abraham Maslow's "On motivation" så har man der en
prioriteret behovs-pyramide, men danske lærebøger og lærere lyver groft, at
der er tale om videnskabeligt beviste , basale behov - og selvfølgelig er
der ikke mere religionsbehov eller humor-behov hos mennesker end dyr. Det
kom da krig og civilisation voksede frem og skabte kedsomhed
- og især krigsherrers behov for, at soldater udviste dødsforagt - respekt
for heltedøds-martyrium - for at komme i paradis.

"I can feel guilty about the past, apprehensive about the future, but only
in the present can I act. The ability to be in the present moment, is a
major component of mental wellness. Abraham Maslow

Ulve hyler i flok, og får tryghed derved. Vi ler sammen eller salmesynger
sammen - helt analogt.
Ulve kan overleve lykkeligt uden flok og hyl. De kan projicere
leder-image/gud-image over i på en robot, og cortisol er i bund og trivsel i
top.

"If the only tool you have is a hammer, you tend to treat everythingas if it
were a nail Abraham Maslow

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:kjfKa.46883$sF.38116@fe08.atl2.webusenet.com...

> Gider man læse Abraham Maslow's "On motivation" så har man der en
> prioriteret behovs-pyramide, men danske lærebøger og lærere lyver groft,
at
> der er tale om videnskabeligt beviste , basale behov - og selvfølgelig er
> der ikke mere religionsbehov eller humor-behov hos mennesker end dyr.


Det tror jeg du har ret i. Jeg tror heller ikke der er et rendyrket
religionsbehov. Derimod tror jeg vi har behov at have en form for forklaring
på verden, og vi har brug for trykhed og stabilitet. Alle disse ting kan man
få mange steder herunder religion.

Jeg har også tærsket rundt i Maslows behovspyramide i skolen. Jeg er dog
aldrig blevet givet det indtryk, at det var videnskabeligt bevist.


Det
> kom da krig og civilisation voksede frem og skabte kedsomhed

Jeg tror du sætter religionenes opståen for sent. Jeg tror den opstod før
krig og civilisation, og jeg tror, at religion er en væsentlig årsag til
begge dele.

MVH

Lars

---

"Lars Funck" <Funck@deleteNetworldmedia.dk> wrote in message
news:3ef98772$0$5139$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> news:kjfKa.46883$sF.38116@fe08.atl2.webusenet.com...
>
> > Gider man læse Abraham Maslow's "On motivation" så har man der en
> > prioriteret behovs-pyramide, men danske lærebøger og lærere lyver groft,
> at
> > der er tale om videnskabeligt beviste , basale behov - og selvfølgelig
er
> > der ikke mere religionsbehov eller humor-behov hos mennesker end dyr.
>
>
> Det tror jeg du har ret i. Jeg tror heller ikke der er et rendyrket
> religionsbehov. Derimod tror jeg vi har behov at have en form for
forklaring
> på verden, og vi har brug for trykhed og stabilitet. Alle disse ting kan
man
> få mange steder herunder religion.
>
> Jeg har også tærsket rundt i Maslows behovspyramide i skolen. Jeg er dog
> aldrig blevet givet det indtryk, at det var videnskabeligt bevist.

Dumme lærere og lærebogsforfattere antyder det - mellem linierne.Du var
heldig.

> Det
> > kom da krig og civilisation voksede frem og skabte kedsomhed
> Jeg tror du sætter religionenes opståen for sent. Jeg tror den opstod før
> krig og civilisation, og jeg tror, at religion er en væsentlig årsag til
> begge dele.

Chimpanser har stammekrige - ikke kun bagholdsangreb og kanibalisme
Mon ikke lederen skriger "Vi er de gode, nabostammen er de djævelsk onde"
altså essensen af religion. Men uden ord for Gud. Ren Grosbøll.

Som kemistuderende søgte vi at overgå hinanden mht at give "forklaring og
forståelse" i næsten uendelig mange led
(ren "Langt ude i skoven lå et lille bjerg" børnesangen)

hvorfor skifter lakmuspapiret farve i syre?
pga pH
hvorfor?
pga Massevirkningsloven
hvorfor det?
pga Le Chatelliers princip
hvofr?
molekylbevægelser adlyder entropiloven
hvorfor?
drivkraft imod kaos
hvorfor?
naturlove sir det
hvof'?
------- Gud?

Men stenaldermanden der vil forstå hvorfor kornet gror, kan komme langt uden
Gud - så religionsbehov er kultur og overfladisk - afhænger af sted og tid.

Da alle stammers ledere har slaver dvs god tid, så når snakkesaligheden hen
til Gud - men det KAN undgås.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:iLfKa.26892$sc4.6930@fe09.atl2.webusenet.com...
> Chimpanser har stammekrige - ikke kun bagholdsangreb og kanibalisme
> Mon ikke lederen skriger "Vi er de gode, nabostammen er de djævelsk onde"
> altså essensen af religion. Men uden ord for Gud. Ren Grosbøll.


Hvorfor skulle han gøre dette? Jeg har i hvert fald ikke belæg for at
spekulere om chimpansers forståelse af begreber som ondskab.


> Men stenaldermanden der vil forstå hvorfor kornet gror, kan komme langt
uden
> Gud - så religionsbehov er kultur og overfladisk - afhænger af sted og
tid.


Kan han overhovedet komme nogen vegne uden gud? Jeg er enig i, at
religionsbehov afhænger af sted og tid, og netop i stenalderen var der næppe
mange andre mulige forklaringer på, hvorfor kornet gror.

MVH

Lars

---

"Lars Funck" <Funck@deleteNetworldmedia.dk> wrote in message
news:3ef98f06$0$5152$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> news:iLfKa.26892$sc4.6930@fe09.atl2.webusenet.com...
> > Chimpanser har stammekrige - ikke kun bagholdsangreb og kanibalisme
> > Mon ikke lederen skriger "Vi er de gode, nabostammen er de djævelsk
onde"
> > altså essensen af religion. Men uden ord for Gud. Ren Grosbøll.
>
>
> Hvorfor skulle han gøre dette? Jeg har i hvert fald ikke belæg for at
> spekulere om chimpansers forståelse af begreber som ondskab.

Erstat "onde" med "undermennesker der bør slås ihjel når muligt"(vantro)

Muslimer er - lissom aber - for primitive til at fabrikere logik om at
vantro er egoistisk-kortsynede/onde

Hitler lagde heller ikke megen vægt på at jøders DNA gjorde dem en
stat-i-staten. Endsige at kræmmermoral skulle have arvegang som
kartoffelnæser har det.

> > Men stenaldermanden der vil forstå hvorfor kornet gror, kan komme langt
> uden
> > Gud - så religionsbehov er kultur og overfladisk - afhænger af sted og
> tid.
>
>
> Kan han overhovedet komme nogen vegne uden gud? Jeg er enig i, at
> religionsbehov afhænger af sted og tid, og netop i stenalderen var der
næppe
> mange andre mulige forklaringer på, hvorfor kornet gror.

Kald det viljen til magt, libido, korpsånd, ånden i naturen, deistisk magt,
det jeg ikke forstår.

"Gud"-ordet er bekvem shorthand.

Jo mere forudseenhed belønnedes af høst-opsparing ti lvinter og af høvding,
jo mere hooked på evighed og dermed Gud blev vi

EVIGHED Jeg lærer jer overmennesket. Mennesket er noget der skal
overvindes.Mennesket er en line, udspændt mellem dyr og overmennesket. En
line over en afgrund. Det store ved mennesket er, at han er en bro og ikke
et mål.Nietzsche



"Let us stamp the impress of eternity upon our lives! This thought contain
more than all religions. Nietzsche

---

On Wed, 25 Jun 2003 13:29:57 +0200, "Lars Funck"
<Funck@deleteNetworldmedia.dk> wrote:

>
>"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
>news:kjfKa.46883$sF.38116@fe08.atl2.webusenet.com...
>
>> Gider man læse Abraham Maslow's "On motivation" så har man der en
>> prioriteret behovs-pyramide, men danske lærebøger og lærere lyver groft,
>at
>> der er tale om videnskabeligt beviste , basale behov - og selvfølgelig er
>> der ikke mere religionsbehov eller humor-behov hos mennesker end dyr.
>
>
>Det tror jeg du har ret i. Jeg tror heller ikke der er et rendyrket
>religionsbehov. Derimod tror jeg vi har behov at have en form for forklaring
>på verden,

Religion handler jo netop om mennesket følelsesmæssige side, hvorunder
hører etik og moral. Noget videnskaben ikke beskæftiger sig med eller
kan forklare, fordi den er rationel. Derfor har vi brug for religion
eller spiritualitet til at forklare disse ting og sætte dem ind i en
sammenhæng med resten af virkeligheden.


--
Rado

Science cannot solve the ultimate mystery of Nature. And it is because in
the last analysis we ourselves are part of the mystery we are trying to
solve. - Max Planck

---

"Rado" <rado@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:tbvvfvk88tgke4olrcvdi9v0eapbtsgung@4ax.com...
> >Det tror jeg du har ret i. Jeg tror heller ikke der er et rendyrket
> >religionsbehov. Derimod tror jeg vi har behov at have en form for
forklaring
> >på verden,
>
> Religion handler jo netop om mennesket følelsesmæssige side, hvorunder
> hører etik og moral. Noget videnskaben ikke beskæftiger sig med eller
> kan forklare, fordi den er rationel. Derfor har vi brug for religion
> eller spiritualitet til at forklare disse ting og sætte dem ind i en
> sammenhæng med resten af virkeligheden.

Det er jeg ikke enig med dig i. Jeg kan ikke se, at religion netop handler
om menneskets følelsesmæssige side. Jeg tror tværtimod at religion er
startet som en forklarende faktor. Denne rolle har videnskaben til dels
overtaget. Derfor er religionen måske gået mere over til at forklare mere
fuzzy begreber som etik og moral.

Der er jo per definition ikke noget der ligger uden for videnskaben. Hvis
der er det mener jeg man har defineret videnskab forkert. Derfor ligger
følelser, moral og etik heller ikke udenfor videnskaben. Det er højest
sandsynligt at videnskaben ikke i øjeblikket kan forklare følelser til
bunds, eller kan opstille en universel etik, men det er stadigvæk
videnskabeligt at beskæftige sig med det.

MVH

Lars

---

On Mon, 30 Jun 2003 12:41:58 +0200, "Lars Funck"
<Funck@deleteNetworldmedia.dk> wrote:

>"Rado" <rado@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>news:tbvvfvk88tgke4olrcvdi9v0eapbtsgung@4ax.com...
>> >Det tror jeg du har ret i. Jeg tror heller ikke der er et rendyrket
>> >religionsbehov. Derimod tror jeg vi har behov at have en form for
>forklaring
>> >på verden,
>>
>> Religion handler jo netop om mennesket følelsesmæssige side, hvorunder
>> hører etik og moral. Noget videnskaben ikke beskæftiger sig med eller
>> kan forklare, fordi den er rationel. Derfor har vi brug for religion
>> eller spiritualitet til at forklare disse ting og sætte dem ind i en
>> sammenhæng med resten af virkeligheden.
>
>Det er jeg ikke enig med dig i. Jeg kan ikke se, at religion netop handler
>om menneskets følelsesmæssige side. Jeg tror tværtimod at religion er
>startet som en forklarende faktor. Denne rolle har videnskaben til dels
>overtaget.

Religion er selvfølgelig forklarende, men på et emotionelle plan. Og
det emotionelle plan er det skabende plan. Al skabelse udspringer af
følelser - det gælder både guddommelige og menneskelige kreationer.
Selv rationel videnskabelig forskning er motiveret af følelser -
glæden og spændingen ved at forske og opdage nye ting og muligheder.


>Derfor er religionen måske gået mere over til at forklare mere
>fuzzy begreber som etik og moral.

Det har den nu altid gjort.


>
>Der er jo per definition ikke noget der ligger uden for videnskaben. Hvis
>der er det mener jeg man har defineret videnskab forkert.

Videnskab er af videnskaben selv (gennem dens grundlæggende axiomer)
p.t. defineret som rent rationel viden. Men da verden bygger på både
et rationelt (Yang) og et irrationelt (Yin) aspekt, mangler den at
tage højde for halvdelen af virkeligheden. Alt det der handler om
bevidsthed, følelser. vilje osv., dvs. alt det subjektive bag tingene,
udelader den. Sjovt nok, da det jo netop er de ting der er drivkraften
bag forskningen selv.


>Derfor ligger
>følelser, moral og etik heller ikke udenfor videnskaben. Det er højest
>sandsynligt at videnskaben ikke i øjeblikket kan forklare følelser til
>bunds, eller kan opstille en universel etik, men det er stadigvæk
>videnskabeligt at beskæftige sig med det.

Hvis videnskaben skal forklare det irrationelle, er den nødt til også
at optage det irrationelle aspekt i sin model. Og det bliver
materialismens død. Men det er der bestemt ingen grund til at græde
over, tværtimod. Og det kommer også til at ske inden længe.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

---

"Rado" <rado@post1.tele.dk> wrote in message
news:u5v3hv4r4sudpm0il115dpt5co5v4fgngs@4ax.com...
> On Mon, 30 Jun 2003 12:41:58 +0200, "Lars Funck"
> <Funck@deleteNetworldmedia.dk> wrote:
>
> >"Rado" <rado@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
> >news:tbvvfvk88tgke4olrcvdi9v0eapbtsgung@4ax.com...
> >> >Det tror jeg du har ret i. Jeg tror heller ikke der er et rendyrket
> >> >religionsbehov. Derimod tror jeg vi har behov at have en form for
> >forklaring
> >> >på verden,
> >>
> >> Religion handler jo netop om mennesket følelsesmæssige side, hvorunder
> >> hører etik og moral. Noget videnskaben ikke beskæftiger sig med eller
> >> kan forklare, fordi den er rationel. Derfor har vi brug for religion
> >> eller spiritualitet til at forklare disse ting og sætte dem ind i en
> >> sammenhæng med resten af virkeligheden.
> >
> >Det er jeg ikke enig med dig i. Jeg kan ikke se, at religion netop
handler
> >om menneskets følelsesmæssige side. Jeg tror tværtimod at religion er
> >startet som en forklarende faktor. Denne rolle har videnskaben til dels
> >overtaget.
>
> Religion er selvfølgelig forklarende, men på et emotionelle plan. Og
> det emotionelle plan er det skabende plan. Al skabelse udspringer af
> følelser - det gælder både guddommelige og menneskelige kreationer.
> Selv rationel videnskabelig forskning er motiveret af følelser -
> glæden og spændingen ved at forske og opdage nye ting og muligheder.
>
>
> >Derfor er religionen måske gået mere over til at forklare mere
> >fuzzy begreber som etik og moral.
>
> Det har den nu altid gjort.
>
>
> >
> >Der er jo per definition ikke noget der ligger uden for videnskaben. Hvis
> >der er det mener jeg man har defineret videnskab forkert.
>
> Videnskab er af videnskaben selv (gennem dens grundlæggende axiomer)
> p.t. defineret som rent rationel viden. Men da verden bygger på både
> et rationelt (Yang) og et irrationelt (Yin) aspekt, mangler den at
> tage højde for halvdelen af virkeligheden. Alt det der handler om
> bevidsthed, følelser. vilje osv., dvs. alt det subjektive bag tingene,
> udelader den. Sjovt nok, da det jo netop er de ting der er drivkraften
> bag forskningen selv.
>
>
> >Derfor ligger
> >følelser, moral og etik heller ikke udenfor videnskaben. Det er højest
> >sandsynligt at videnskaben ikke i øjeblikket kan forklare følelser til
> >bunds, eller kan opstille en universel etik, men det er stadigvæk
> >videnskabeligt at beskæftige sig med det.
>
> Hvis videnskaben skal forklare det irrationelle, er den nødt til også
> at optage det irrationelle aspekt i sin model. Og det bliver
> materialismens død. Men det er der bestemt ingen grund til at græde
> over, tværtimod. Og det kommer også til at ske inden længe.

Fokuserer du på følelser(emotion)
glemmer du intellekt(logik)

Begge skal med i skabelse - måde materialistisk og anden.

---

On Mon, 14 Jul 2003 14:20:34 +0200, "Bo Warming"
<ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:

>
>"Rado" <rado@post1.tele.dk> wrote in message
>news:u5v3hv4r4sudpm0il115dpt5co5v4fgngs@4ax.com...
>> On Mon, 30 Jun 2003 12:41:58 +0200, "Lars Funck"
>> <Funck@deleteNetworldmedia.dk> wrote:
>>
>> >Derfor ligger
>> >følelser, moral og etik heller ikke udenfor videnskaben. Det er højest
>> >sandsynligt at videnskaben ikke i øjeblikket kan forklare følelser til
>> >bunds, eller kan opstille en universel etik, men det er stadigvæk
>> >videnskabeligt at beskæftige sig med det.
>>
>> Hvis videnskaben skal forklare det irrationelle, er den nødt til også
>> at optage det irrationelle aspekt i sin model. Og det bliver
>> materialismens død. Men det er der bestemt ingen grund til at græde
>> over, tværtimod. Og det kommer også til at ske inden længe.
>
>Fokuserer du på følelser(emotion)
>glemmer du intellekt(logik)
>
>Begge skal med i skabelse - måde materialistisk og anden.

Det er jeg helt enig i. Men videnskaben har jo allerede det rationelle
aspekt i sig.


--
Rado

Religion and science are opposed ... but only in the same sense
as that in which my thumb and forefinger are opposed - and between
the two, one can grasp everything.
- Sir William Bragg, Nobel Prize in Physics 1915

---

"Rado" <rado@post1.tele.dk> wrote in message
news:qjo6hv0ctghcejv8homagfbcd0099rts7i@4ax.com...
> On Mon, 14 Jul 2003 14:20:34 +0200, "Bo Warming"
> <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
>
> >
> >"Rado" <rado@post1.tele.dk> wrote in message
> >news:u5v3hv4r4sudpm0il115dpt5co5v4fgngs@4ax.com...
> >> On Mon, 30 Jun 2003 12:41:58 +0200, "Lars Funck"
> >> <Funck@deleteNetworldmedia.dk> wrote:
> >>
> >> >Derfor ligger
> >> >følelser, moral og etik heller ikke udenfor videnskaben. Det er højest
> >> >sandsynligt at videnskaben ikke i øjeblikket kan forklare følelser til
> >> >bunds, eller kan opstille en universel etik, men det er stadigvæk
> >> >videnskabeligt at beskæftige sig med det.
> >>
> >> Hvis videnskaben skal forklare det irrationelle, er den nødt til også
> >> at optage det irrationelle aspekt i sin model. Og det bliver
> >> materialismens død. Men det er der bestemt ingen grund til at græde
> >> over, tværtimod. Og det kommer også til at ske inden længe.
> >
> >Fokuserer du på følelser(emotion)
> >glemmer du intellekt(logik)
> >
> >Begge skal med i skabelse - måde materialistisk og anden.
>
> Det er jeg helt enig i. Men videnskaben har jo allerede det rationelle
> aspekt i sig.

Den der ikke har kunst eller videnskab må nøjes med religion, skrev Goethe,
og din sig nedenfor er rammende, at vi totalsammenblander tro og videnskab.

Hjernevask lyder at universitetsvidenskab er totalrationel, men som fremgår
af mine tråde på dk.videnskab. p.t. så er der vild forvirring og meget
bedrag.

Dogmer har stor plads - fx Einsten-teoriernes.

> Religion and science are opposed ... but only in the same sense
> as that in which my thumb and forefinger are opposed - and between
> the two, one can grasp everything.
> - Sir William Bragg, Nobel Prize in Physics 1915

---

On Tue, 15 Jul 2003 11:14:02 +0200, "Bo Warming"
<ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:

>"Rado" <rado@post1.tele.dk> wrote in message
>news:qjo6hv0ctghcejv8homagfbcd0099rts7i@4ax.com...
>> On Mon, 14 Jul 2003 14:20:34 +0200, "Bo Warming"
>> <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
>>
>> >
>> >"Rado" <rado@post1.tele.dk> wrote in message
>> >news:u5v3hv4r4sudpm0il115dpt5co5v4fgngs@4ax.com...
>> >> On Mon, 30 Jun 2003 12:41:58 +0200, "Lars Funck"
>> >> <Funck@deleteNetworldmedia.dk> wrote:
>> >>
>> >> >Derfor ligger
>> >> >følelser, moral og etik heller ikke udenfor videnskaben. Det er højest
>> >> >sandsynligt at videnskaben ikke i øjeblikket kan forklare følelser til
>> >> >bunds, eller kan opstille en universel etik, men det er stadigvæk
>> >> >videnskabeligt at beskæftige sig med det.
>> >>
>> >> Hvis videnskaben skal forklare det irrationelle, er den nødt til også
>> >> at optage det irrationelle aspekt i sin model. Og det bliver
>> >> materialismens død. Men det er der bestemt ingen grund til at græde
>> >> over, tværtimod. Og det kommer også til at ske inden længe.
>> >
>> >Fokuserer du på følelser(emotion)
>> >glemmer du intellekt(logik)
>> >
>> >Begge skal med i skabelse - måde materialistisk og anden.
>>
>> Det er jeg helt enig i. Men videnskaben har jo allerede det rationelle
>> aspekt i sig.
>
>Den der ikke har kunst eller videnskab må nøjes med religion, skrev Goethe,
>og din sig nedenfor er rammende, at vi totalsammenblander tro og videnskab.

Religionen har dog den fordel, at den er baseret på bevidsthedens
kræfter, og de er det primære bag tingene - alt fysisk er et produkt
af bevidsthed. Videnskab er egentlig blot en metode til rationelt at
beskrive bevidsthedens fysiske materialistationer på.


>
>Hjernevask lyder at universitetsvidenskab er totalrationel, men som fremgår
>af mine tråde på dk.videnskab. p.t. så er der vild forvirring og meget
>bedrag.

Videnskaben er fuld af overtro og undertro. Jeg ved ikke om du så mit
indlæg om Kervrans revolutionerende opdagelse (århundredets opdagelse
vil jeg kalde den) i gruppen (under tråden om kulilte). Opdagelsen er
så veldokumenteret som noget kan være, men den er åbenbart for
kontroversiel i forhold til de eksisterende dogmer. Og derfor har den
nu levet i ubemærkethed i over 50 år.

Von Herzeele var inde på de samme ideer som Kervran, men blev
ignoreret på samme måde af dogmatikerne:

"From 1875-1883, von Herzeele conducted 500 analyses which verified an
increase in weight in the ashes of plants grown without soil in a
controlled medium. He concluded that, "Plants are capable of effecting
the transmutation of elements". His publications so outraged the
scientific community of the time, they were removed from libraries.
His writings were lost for more than 50 years until a collection was
found in Berlin by Dr. Hauscka, who subsequently published von
Herzeele's findings. "

>
>Dogmer har stor plads - fx Einsten-teoriernes.

Det er andre der har gjort dem til dogmer, ikke Einstein selv. Så vidt
jeg ved udtalte han kort før sin død at han egentlig ikke længere var
sikker på om hans teorier nu også var rigtige.

Jeg ser ikke noget forkert i dette. Enhver teori og enhver model er
kun et skridt på vejen henimod forståelse. De teorier vi til enhver
tid bekender os til afspejler blot vores nuværende niveau af
forståelse. Og som regel udgør de et nødvendigt trin for at kunne
komme videre til det næste.




--
Rado


Demokrati: To ulve og et får der stemmer om
hvad de skal have til middag...

---

"Rado" <rado@post1.tele.dk> wrote in message
news:4bh8hvo9tqhb9jnep4jr42ifq3vmobi0ul@4ax.com...
> On Tue, 15 Jul 2003 11:14:02 +0200, "Bo Warming"
> <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:
> >Dogmer har stor plads - fx Einsten-teoriernes.
>
> Det er andre der har gjort dem til dogmer, ikke Einstein selv. Så vidt
> jeg ved udtalte han kort før sin død at han egentlig ikke længere var
> sikker på om hans teorier nu også var rigtige.

Han anede intet om hvor svinsk Washington DC og det amerikanske science
establishment ville lyve om ham, så snart han var død.
Han var showmand men hæderlig.

> Jeg ser ikke noget forkert i dette. Enhver teori og enhver model er
> kun et skridt på vejen henimod forståelse. De teorier vi til enhver
> tid bekender os til afspejler blot vores nuværende niveau af
> forståelse. Og som regel udgør de et nødvendigt trin for at kunne
> komme videre til det næste.

Det interessante ved Einstein-forgudelsen er opfindsomheden mht at gøre
Tidens Ny Ateistiske Gud til ansvarlig for abombe og GPS.
Måske han uforvarende har begået filosoferen, der har inspireret til lidt
finpudsning af GPS-justeringen.

Det er hvad de fineste hjerner på dk.videnskab er nået frem til.

Så de syns ikke at de har tabt 0-2, men kun ½-1½ (i deres univers er debat
om at vinde - jeg ser ingen taber i at vi alle er blevet klogere af dialog)

Thomas Krogh anerkender ikke, at hans abombe-postulat var tabende på alle
fronter, og han insisterer, at E=mc^2 er atombombemagi, fordi
proportionalitet på amerikansk hedder ÆKVIVALENS!
Han er ingeniør!
Men kløgten i denne formel var almen viden, da stenaldermanden opfandt
lejrbålet - dobbelt brændsel, dobbelt energi

Jeg skal dog trøste ham med, at jeg har en kusine der er ansat på Risø, og
som er cand.polyt og tror på at Einstein har et diffust medansvar for
bombeudviklingen - omend hun er enig med mig i at den opreklamerede formel
med lysets hastighed ( "c^2") i anden som proportionalitetsfaktor, er
uinteressant

Nogle af forguderne søger hjælp til at installere
anti-kætter-killfiltrering.

At de kan lavde være at åbne og læse indlæg af Bo Warming, som smadrer deres
sjælefred, burde være nok.
Men nej.
Killfilter er nymodens, kulturracistisk cyberslang beværgelse for "jeg er et
høj-rang menneske og den killfiltrede er lav-rang og må ikke sætte duftspor
på min rettroende computer".

Folk med sund fornuft, som hidtil har troet på holocaust-myter, bør nu øge
skepsis vedr 6 millioner tallet og at andet end tyfus, fx gaskamre skulle
have været afgørende for de mange tragiske kz-dødsfald.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> wrote:

> Jeg skal dog trøste ham med, at jeg har en kusine der er ansat på
Risø, og
> som er cand.polyt og tror på at Einstein har et diffust medansvar
for
> bombeudviklingen - omend hun er enig med mig i at den opreklamerede
formel
> med lysets hastighed ( "c^2") i anden som proportionalitetsfaktor,
er
> uinteressant

Der er da ingen som siger at der var en person som var eneansvarlig
for hverken GPS eller atombombe, og da specielt Einstein.
Her kritiserer du dine moddebattører for at synspunkt som du selv har
opfundet.
Ligesom når dit bondesnusfornuftige synspunkt om at vi ikke kan vende
tiden om, selvfølgeligt heller ikke har noget med de fremførte
argumenter at gøre. Det har været anført at tiden går med forskellig
hastighed i forskellige tyngdefelter (og under andre omstændigheder).
Den baglænsløbende tid er din egen opfindelse.

Svarene går på at modsige din provokation om at han ingen praktisk
nytte har gjort. Ingen hævder at han konstruerede systemerne.
Og det er da vel begrundet. Hans relativitetsteori - som jeg begynder
at få en mistanke om at du ikke rigtigt ved hvad er - var fx nyttig da
det drejede sig om at fastlægge kompensationer til brug i GPS
systemet. Det betyder ikke at man ikke kunne være kommet frem til
kompensationerne på anden vis, men hans model viser sig at beskrive
virkeligheden temmeligt godt.

Min mistanke om at du ikke ved hvad relativitetsteorien går ud på
stammer fra at du altid citerer E = M*c^2 som synonym med
relativitetsteorien. Og den holder i hvert fald ikke.
----
>
> Folk med sund fornuft, som hidtil har troet på holocaust-myter, bør
nu øge
> skepsis vedr 6 millioner tallet og at andet end tyfus, fx gaskamre
skulle
> have været afgørende for de mange tragiske kz-dødsfald.

Tværtimod, synes jeg der er blevet endnu større grund til ikke at
stole på dine opgivelser. Sådan som du forvrider modstandernes
argumenter i denne debat, øger du da ikke din kredibilitet.

mvh
Peter

---

"Rado" <rado@post1.tele.dk> wrote in message
news:tbvvfvk88tgke4olrcvdi9v0eapbtsgung@4ax.com...
> On Wed, 25 Jun 2003 13:29:57 +0200, "Lars Funck"
> <Funck@deleteNetworldmedia.dk> wrote:
>
> >
> >"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> >news:kjfKa.46883$sF.38116@fe08.atl2.webusenet.com...
> >
> >> Gider man læse Abraham Maslow's "On motivation" så har man der en
> >> prioriteret behovs-pyramide, men danske lærebøger og lærere lyver
groft,
> >at
> >> der er tale om videnskabeligt beviste , basale behov - og selvfølgelig
er
> >> der ikke mere religionsbehov eller humor-behov hos mennesker end dyr.
> >
> >
> >Det tror jeg du har ret i. Jeg tror heller ikke der er et rendyrket
> >religionsbehov. Derimod tror jeg vi har behov at have en form for
forklaring
> >på verden,
>
> Religion handler jo netop om mennesket følelsesmæssige side, hvorunder
> hører etik og moral. Noget videnskaben ikke beskæftiger sig med eller
> kan forklare, fordi den er rationel. Derfor har vi brug for religion
> eller spiritualitet til at forklare disse ting og sætte dem ind i en
> sammenhæng med resten af virkeligheden.

Moral er ofte intuitiv - vi handler pr instinkt

Religion behøves ikke for at forfine etik(som er det samme som moral)

Til suppelement for din sig, her et ord imod smagsdommeri fra et
fornuftsmenneske, som vi vist begge respekterer

A new scientific truth does not triumph by convincing its
opponents, but rather because its opponents die, and a new generation grows
up that is familiar with it. Max Planck

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:uIeKa.59209$g81.8218@fe10.atl2.webusenet.com...
> Det ER dumt at sidestille psykologiske luksusbehov med basale biologiske
> livsvigtige behov.


Jeg mener det er forkert at sige, at tryghed er et luksusbehov. Jeg mener
driften efter tryghed, det være sig økonomsik, social, fysisk etc. er en af
de stærkeste drivkræfter vi har til forbedring af vores situation.


> Behovet for tryghed kan opnås i slaveforhold, i ægteskab, i
> ansættelsesforhold, i venskab osv osv - helt uden religion


Enig. Men religion er en af de faktorer der kan dække trykhedsbehovet, hvis
man eksempelvis er lidt dårligt stillet på ægteskabsfronten, ikke lige er
slave af nogen, eller mangler arbejde etc.

Jeg siger ikke, at religion er den bedste løsning, men en løsning er det.


MVH

Lars

---

"Lars Funck" <Funck@deleteNetworldmedia.dk> wrote in message
news:3ef980c3$0$5174$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> news:uIeKa.59209$g81.8218@fe10.atl2.webusenet.com...
> > Det ER dumt at sidestille psykologiske luksusbehov med basale biologiske
> > livsvigtige behov.
>
>
> Jeg mener det er forkert at sige, at tryghed er et luksusbehov. Jeg mener
> driften efter tryghed, det være sig økonomsik, social, fysisk etc. er en
af
> de stærkeste drivkræfter vi har til forbedring af vores situation.
>
>
> > Behovet for tryghed kan opnås i slaveforhold, i ægteskab, i
> > ansættelsesforhold, i venskab osv osv - helt uden religion
>
>
> Enig. Men religion er en af de faktorer der kan dække trykhedsbehovet,
hvis
> man eksempelvis er lidt dårligt stillet på ægteskabsfronten, ikke lige er
> slave af nogen, eller mangler arbejde etc.
>
> Jeg siger ikke, at religion er den bedste løsning, men en løsning er det.

En af ateisters mange gode løsninger til surrogat for religion er HUMOR - du
føler dig frelst ved at le af faldepåhalenklovnen og den der ironiseres
over:

hu Thomas More bad daglig: Giv mig sans for humor - giv mig den nåde at
forstå en spøg.

hu En herboende englænder skrev således en lille historie
> om dansk humor. "da jeg begyndte at forstå lidt dansk
> blev jeg chokeret over den måde danskerne talte til
> hinanden. Da jeg forstod lidt mere åndede jeg lettet
> op, thi danskerne mente slet ikke hvad de sagde, men
> nu hvor jeg virkelig kender danskerne føler jeg, at
> de faktisk alligevel mener det alvorligt, når de nedgør
> hinanden under humorens maske.
>

hu Lystighed er good mod sygdom. Danske Ordsprog

hu A merry heart doeth good like a medicine.
Bible proverbs

SYhu "Netop fordi der i humor er en skjult smerte, er der også en
sympati"Kierkegaard

ADhu Forfærdeligt, når i et lille land, pjat og grinen truer med at blive
den "offentlige mening" . Søren Kierkegaard

SYKhu Jeg holder ubeskriveligt meget af menneskene, især når de
gør sig selv latterlige, for jeg er menneskeven, men en endnu større ven af
latteren, . Søren Kierkegaard

hu The job of satire is to frighten and enlighten.Richard Condon

Hu Vi kan ikke føle kærlighed for nogen, som vi ikke kan
le sammen med Agnes Reppler

AGhu Den bedste humor går ud over vore fjender Sofokles

AGhu At le vil sige at være skadefro, men med god samvittighed. Nietzsche

hu Uden en lille smule ondskabsfuldhed kan man umuligt være vittig.
Dame Rose Macaulay 1881-1958

hu Den behageligste latter er den på
bekostning af vore fjender. Sofokles

hu "Vil du", sagde Merkur, "vil du have ungdom, eller skønhed, eller
magt, eller et langt liv, eller den skønneste pige, eller en anden herlighed
af de mange, vi har i kramkisten, så vælg, men kun én ting. "Jeg var et
øjeblik rådvild, derpå henvendte jeg mig til guderne således: Højstærede
samtidige, jeg vælger én ting: at jeg altid må have latteren på min side.
Søren Kierkegaard

hu Af alle masker er humoren den nemmeste Fritiof Brandt

hu At skrive satire er at overgå virkeligheden en smule. Det er ikke
let. Satire er af natur ondskabsfuld. Men satiren overdriver ikke. Den gør
heller ikke nar som parodien. Den holder sig så nær sandheden som muligt.
Deri ligger ondskabsfuldheden. Sandeman

hu Da Vorherre delte humor ud, kom kvinden som sædvanligt for sent.
Hun nåede lige at blive den, som ler sidst. Julie Andrews

hu Den fineste satire er ubestrideligt den, hvis spot er forbunden med
så liden ondskabsfuldhed og så megen overbevisning, at selv dem, den rammer,
er nødt til at le. Georg Christoph Lichtenberg

hu Dårlige tider fremkalder gode vittigheder. Henri Tisot

AGhu En forelsket mand virker ofte latterlig - en forelsket kvinde derimod
aldrig. Jack London

Hu Fun I love, but too much fun is of all things the most loathsome.
Mirth is better than fun, and happiness is better than mirth.
Blake (1757-1828)English Poet and Artist

Hu Fx en gang hvor han lokker Homer til at love at sælge sin sjæl for
en donut. Men familien glædes da en retsag fremkalder et kærestebrev hvor
Homer har givet sin sjæl til konen, Marge. Dvs han havde ingen ret til at
give den videre til djævelen.

hu He that eats cherries with noblemen, shall have his eyes spirted out with
the stones.

IKhu He that jokes confesses. Italian proverb

Hu He who sings frightens away his ills. Cervantes
(1547-1616)Spanish Novelist, Dramatist, and Poet

Hu Humor er den egenskab, man ikke er i besiddelse af i det
øjeblik, man prøver at forklare, hvad det er Finn Sreborg

hu Humor is an affirmation of dignity, a declaration of man's
superiority to all that befalls him. Romain Gary

hu Humor is falling downstairs if you do it while in the act of
warning your wife not to. Kenneth Bird.

hu Humorens er menneskenes eneste guddommelige egenskab. Schopenhauer

hu Latter er narrens hikke. John Ray

hu Latter, det er ånden der nyser. Windham Lewish

hu Latteren er et bristet smil. John E. Donovan

Hu Laughter has its source in some kind of meanness or deformity
Cicero (B.C. 106-43)Great Roman Orator, Politician, and Philosopher.

Hu Laughter is the hiccup of a fool. The total absence of humour
from the Bible is one of the most singular things in all literature. are
unable to use all the energy for useful work. North
Whitehead (1861-1947)English Mathematician and Philosopher Ray
(1627-1705)English Naturalist

hu Like joy, humour has to be caught on its wing.W Blake

hu Man er aldrig så latterlig i kraft af de egenskaber man har, som i kraft
af dem, man foregiver at have. La Rochefoucauld

hu Many can bear adversity, but few contempt. Thomas Fuller

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:bOfKa.26912$sc4.24502@fe09.atl2.webusenet.com...
> En af ateisters mange gode løsninger til surrogat for religion er HUMOR -
du
> føler dig frelst ved at le af faldepåhalenklovnen og den der ironiseres
> over:

Det forstår jeg ikke. Mener du at humor giver tryghed?

Citater er sjove Bo, men behøver du så mange i hver post?

MVH

Lars

---

"Lars Funck" <Funck@deleteNetworldmedia.dk> wrote in message
news:3ef98d16$0$5157$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> news:bOfKa.26912$sc4.24502@fe09.atl2.webusenet.com...
> > En af ateisters mange gode løsninger til surrogat for religion er
HUMOR -
> du
> > føler dig frelst ved at le af faldepåhalenklovnen og den der ironiseres
> > over:
>
> Det forstår jeg ikke. Mener du at humor giver tryghed?

Ja, når manden får kvinden til at le i en gruppe, føler hun sig tryg ved at
han er karrieresikker og et godt fremtidigt skafferdyr. Og når du ler sammen
med dåselatteren på TV, føler du dig overlegen over den der les af - og i
godt selskab.
Det giver tryghed - eller pseudo-tryghed.
Når m og k får orgasme sammen og hun sir "jeg elsker dig evigt" glemmer han
at imorgen sir hun måske "jeg vil skilles".

> Citater er sjove Bo, men behøver du så mange i hver post?

Diagnoal-læs dem. Mine ord er nok
Kun sjove - ikke oplysende/kloge/uddybende?
Jeg finder halehæng som mine en god måde at søge at nå hele vejen rundt om
svære emner
Et fodnote-apparat for dem der har god tid.
.. Og lever efter "Gør mod andre som du gerne så de gør mod dig" - nemlig
fyldestgørende svar efter bold ej mand

"I quote others to better express myself Montaigne



"At læse strøtanker er god erstatning for samtale. Poul Martin Møller











Vi citerer alle, af nød, af tilbøjelighed, af glæde derved. Emerson



"I hate quotations. Tell me what you know. Emerson







"An excellent quotation may spoil whole pages, even a whole book. It seems
to cry warningly to the reader "I am the precious stone and round me is pale
, worthless lead. Nietzsche



"All aforisms about women is necessarily viscious.

To show the good in women you need several pages. Kort karakteristik af
kvinder er ofte nedladende, for vil man beskrive det gode, har man brug for
mange sider. André Maurois




Næst efter ophavsmanden til et godt citat, kommer den der citerer det først.
Emerson



"A good aphorism is too hard for the tooth of time, and it is not worn away
by all the centuries, although it serves as food for every
epoch.Nietzsche(der mente at hver af hans citater rummede indhold som en hel
bog - men bedre!)



"Every quotation contributes something to the stability and enlargement of
the language Samuel Johnson



"To write simply is as difficult as to be good. Sommerset Maugham
(1874-1965)English Novelist and Playwright

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:EGgKa.67929$g81.62767@fe10.atl2.webusenet.com...

> > Citater er sjove Bo, men behøver du så mange i hver post?
>
> Diagnoal-læs dem. Mine ord er nok
> Kun sjove - ikke oplysende/kloge/uddybende?


Jo, mange af dem er skam oplysende nok. Men uddybende bliver de næppe når de
står ukommenteret hen.


> Jeg finder halehæng som mine en god måde at søge at nå hele vejen rundt
om
> svære emner


Så skal du da endelig også gøre det :)

MVH

Lars

---

---

"Michael Vittrup" <vittrup@ima.auc.dk> wrote in message
news:Pine.GSO.4.21.0306251537260.9780-100000@dumbo.servers.ima.auc.dk...
> On Wed, 25 Jun 2003, Bo Warming wrote:
>
> >"Lars Funck" <Funck@deleteNetworldmedia.dk> wrote in message
> >
> >> Citater er sjove Bo, men behøver du så mange i hver post?
> >
> >Diagnoal-læs dem. Mine ord er nok
> >Kun sjove - ikke oplysende/kloge/uddybende?

> ...Warming har tilsyneladende læst sig frem til en masse mere eller mindre
> ligegyldige citater, og - jeg citerer lige IGEN fra en af historiens store
> mænd:
>
> "At læse citatbøger er en god beskæftigelse for uuddannede mennesker"
> -- Winston Churchill

WC mente nok ærligt, at med den tids bøger/massemedier , var der maximal
folkeoplsyning at opnå på kort tid, ved at læse citatsamlinger - er man
uuddannet, læser man ikke et Shakespeareskuespil og lignende stort, men
udpluk er overkommelige som coffeetable og natbord lekture - man kan let gå
til og fra.

Han så næppe ned på uuddannede som nogen han hånede for ikke at læse de
tykke bøger - som han havde læst af pligt i sin ungdom, men næppe haft tid
til siden Boerkrigen.(han foretrak at male i sin fritid)

Jeg aner at nogle irriteres af mange citater, og tror det er for at blære
mig de er med.

Jeg håber, at nogen er som jeg og skimmer ned og ser om forfatternavn eller
andet gør læseværdig - og at de oftere vil åbne mine indlæg end ellers,
fordi der ofte er vedlagt en sådan gratis-gave.

Kan der gives eksempel på at et eller flere af de af mig bragte citater har
været LIGEGYLDIGE i pågældende tråd?

Der er lidt egoisme i at jeg klarer mine tanker ved at rydde op i relevante
små dele af min kæmpecitatsamling, mens jeg planlægger et indlæg. Men kan
den egoisme skade nogen?

---

---

> "Eet citat viser stil. Ti viser stupiditet." -- Michael Vittrup

*lol*

---

"Louise KL" <louisemailFJERNDETTE@esenet.dk> wrote in message
news:bddg90$23h$1@sunsite.dk...
> > "Eet citat viser stil. Ti viser stupiditet." -- Michael Vittrup
>
> *lol*

Tag case for case.
Påvis at et citat er irrrelevant eller stupidt.
Vælg frit i et af mine indlæg.
Det har ingen gjort.
Men er man aparte, skal man kanøfles, skrev HC Andersen

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> writes:

> Tag case for case.
> Påvis at et citat er irrrelevant eller stupidt.
> Vælg frit i et af mine indlæg.

Det er jo svært, når dine indlæg i sig selv er irrelevante og stupide.
--
Peter B. Juul, o.-.o "I cannot allow in front of
The RockBear. ((^)) the king with so many arms."
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

---

"Peter B. Juul" <pbpj2@enzym.rnd.uni-c.dk> skrev i en meddelelse
news:m3r85hf71b.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...

> Det er jo svært, når dine indlæg i sig selv er irrelevante og stupide.

Det har du jo lov til at mene, men Bo har da startet et par udmærkede
debatter de sidste par dage.

MVH

Lars

---

"Michael Vittrup" <vittrup@ima.auc.dk> skrev i en meddelelse

> "Eet citat viser stil. Ti viser stupiditet." -- Michael Vittrup

"Den der ophøjer sig selv, skal ydmyges. Den der ydmyger sig selv skal
ophøjes".
- Farosæeren og tolderen (et eller andet sted i bibelen)

---

"ThomasB" <tb_fjern@2ma2.dk> wrote in message
news:3efac0e8$0$76121$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Michael Vittrup" <vittrup@ima.auc.dk> skrev i en meddelelse
>
> > "Eet citat viser stil. Ti viser stupiditet." -- Michael Vittrup
>
> "Den der ophøjer sig selv, skal ydmyges. Den der ydmyger sig selv skal
> ophøjes".
> - Farosæeren og tolderen (et eller andet sted i bibelen)
>
>
Luke 18.14 ,28 improved. He who humbles himself, wants to be exalted.
Nietzsche



Hvis vi søger at diskutere bolden, emnet, og ikke mine motiver til at krydre
med aforismer, så syns jeg ikke at Lukas er megen nytte til.



Jeg citerede vismænd vedr "religiøst behov". Finder man mundheldene
irrelevante, kan man jo springe dem over.



Gerne send mig , privat eller her, pinpointing af HVAD opleves spildagtigt i
den aktuelle debat.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> > "Den der ophøjer sig selv, skal ydmyges. Den der ydmyger sig selv skal
> > ophøjes".
> > - Farosæeren og tolderen (et eller andet sted i bibelen)
> >
> >
> Luke 18.14 ,28 improved. He who humbles himself, wants to be exalted.
> Nietzsche
>
>
>
> Hvis vi søger at diskutere bolden, emnet, og ikke mine motiver til at
krydre
> med aforismer, så syns jeg ikke at Lukas er megen nytte til.

Hvis du kigger ordentligt efter, så svarede jeg Michael på hans selvopfundne
citat og ikke dig.

Citater er skam dejlige, og giver nogle gange, lækre diffuse tanker

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse

> Hvis vi søger at diskutere bolden, emnet, og ikke mine motiver til at
krydre
> med aforismer, så syns jeg ikke at Lukas er megen nytte til.

Desuden var mit Farisær-citat myntet på Michael, som ved sit citat forsøgte
at ophøje sig selv, ved at ydmyge dig.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:uIeKa.59209$g81.8218@fe10.atl2.webusenet.com...
> "Lars Funck" <Funck@deleteNetworldmedia.dk> wrote in message
> news:3ef96f3c$0$5140$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
> > "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> > news:mQdKa.11390$5r.5340@fe13.atl2.webusenet.com...
> > > Psykologi-"klamphuggere" har opfundet at alle mennesker har basale
> behov -
> > > for mad og vand og ilt og tryghed, OK
> > > - men for religion?
>
> > Det er hårdt at bruge ordet klamphuggere. Religion vil for manges
> > vedkommende dække behov for tryghed.
>
> En klamphugger er blot en dårlig håndgværker der ødelægger materialerne -
> som ikke kan stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele.
>
> Det ER dumt at sidestille psykologiske luksusbehov med basale biologiske
> livsvigtige behov.
>
> Behovet for tryghed kan opnås i slaveforhold, i ægteskab, i
> ansættelsesforhold, i venskab osv osv - helt uden religion
>
> To make a vow for life is to make oneself a slave. Voltaire

Der er en tryghed der er større end den man får af venner, familie,
"slaveforhold" osv. Det er den religiøse. Sådan ser jeg på det.

---

Louise KL wrote:
>>> news:mQdKa.11390$5r.5340@fe13.atl2.webusenet.com...
>>>> Psykologi-"klamphuggere" har opfundet at alle mennesker har basale
>>>> behov - for mad og vand og ilt og tryghed, OK
>>>> - men for religion?
>>
>>> Det er hårdt at bruge ordet klamphuggere. Religion vil for manges
>>> vedkommende dække behov for tryghed.
>
> Der er en tryghed der er større end den man får af venner, familie,
> "slaveforhold" osv. Det er den religiøse. Sådan ser jeg på det.

Jeg forestiller mig egentlig at mennesket (som biologisk art) har behov
for religion, fordi mennesket er vidende om at vi uungåeligt vil dø før
eller siden. Jeg tror at religionens funktion ofte er at gøre os
"udødelige". De tidligste "reliøse" vidnesbyrd er jo ofte fund i
forbindelse med gravpladser. Hulemalerierne er muligvis en undtagelse,
hvis de har religiøs betydning.
Derudover er der et begreb som "retfærdighed". Det begreb er ikke
rigtigt indbygget i "Naturen", og så kan man jo indføre det via
forskellige religiøse overbygninger.
/Klaus

---

"Pongo" <Pongos.email@ddress> wrote in message
news:3efa1fdc$0$83044$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Louise KL wrote:
> >>> news:mQdKa.11390$5r.5340@fe13.atl2.webusenet.com...
> >>>> Psykologi-"klamphuggere" har opfundet at alle mennesker har basale
> >>>> behov - for mad og vand og ilt og tryghed, OK
> >>>> - men for religion?
> >>
> >>> Det er hårdt at bruge ordet klamphuggere. Religion vil for manges
> >>> vedkommende dække behov for tryghed.
> >
> > Der er en tryghed der er større end den man får af venner, familie,
> > "slaveforhold" osv. Det er den religiøse. Sådan ser jeg på det.
>
> Jeg forestiller mig egentlig at mennesket (som biologisk art) har behov
> for religion, fordi mennesket er vidende om at vi uungåeligt vil dø før
> eller siden. Jeg tror at religionens funktion ofte er at gøre os
> "udødelige". De tidligste "reliøse" vidnesbyrd er jo ofte fund i
> forbindelse med gravpladser. Hulemalerierne er muligvis en undtagelse,
> hvis de har religiøs betydning.
> Derudover er der et begreb som "retfærdighed". Det begreb er ikke
> rigtigt indbygget i "Naturen", og så kan man jo indføre det via
> forskellige religiøse overbygninger.

Jeg tror ikke Gud har bidraget til fair jura eller bedre moral.
Japans feudale gode retsvæsen der har skabt verdens bedste resultater idag,
var aldrig tilknyttet Shinto eller Buddha templer

Og jeg tror at tiden efter døden kan alle ignorere, hvis de har travlt med
noget sjovt eller vigtigt.
Det er som at tegne kruseduller på papir for at slå tiden ihjel, at man
skønmaler paradis eller skræmmer med helvede.
Og magtredskab for asketiske, pietistiske præster og rabbier.

---

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:0LqKa.37952$yu.543@fe14.atl2.webusenet.com...
> "Pongo" <Pongos.email@ddress> wrote in message
> news:3efa1fdc$0$83044$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> > Louise KL wrote:
> > >>> news:mQdKa.11390$5r.5340@fe13.atl2.webusenet.com...
> > >>>> Psykologi-"klamphuggere" har opfundet at alle mennesker har basale
> > >>>> behov - for mad og vand og ilt og tryghed, OK
> > >>>> - men for religion?
> > >>
> > >>> Det er hårdt at bruge ordet klamphuggere. Religion vil for manges
> > >>> vedkommende dække behov for tryghed.
> > >
> > > Der er en tryghed der er større end den man får af venner, familie,
> > > "slaveforhold" osv. Det er den religiøse. Sådan ser jeg på det.
> >
> > Jeg forestiller mig egentlig at mennesket (som biologisk art) har behov
> > for religion, fordi mennesket er vidende om at vi uungåeligt vil dø før
> > eller siden. Jeg tror at religionens funktion ofte er at gøre os
> > "udødelige". De tidligste "reliøse" vidnesbyrd er jo ofte fund i
> > forbindelse med gravpladser. Hulemalerierne er muligvis en undtagelse,
> > hvis de har religiøs betydning.
> > Derudover er der et begreb som "retfærdighed". Det begreb er ikke
> > rigtigt indbygget i "Naturen", og så kan man jo indføre det via
> > forskellige religiøse overbygninger.
>
> Jeg tror ikke Gud har bidraget til fair jura eller bedre moral.
> Japans feudale gode retsvæsen der har skabt verdens bedste resultater
idag,
> var aldrig tilknyttet Shinto eller Buddha templer
>
> Og jeg tror at tiden efter døden kan alle ignorere, hvis de har travlt med
> noget sjovt eller vigtigt.

Du kan jo ikke altid lave noget sjovt eller noget vigtigt. Tænk på hvor
stresset de ville blive. Nogle gange har man bare brug for at koble af ved
tidsfordriv. Jeg mener desuden ikke at min tro er tidsfordriv da jeg
egentligt ikke bruger så meget tid på den.

> Det er som at tegne kruseduller på papir for at slå tiden ihjel, at man
> skønmaler paradis eller skræmmer med helvede.
> Og magtredskab for asketiske, pietistiske præster og rabbier.

---

"Louise KL" <louisemailFJERNDETTE@esenet.dk> wrote in message
news:bddg0d$kd$1@sunsite.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> news:0LqKa.37952$yu.543@fe14.atl2.webusenet.com...
> > "Pongo" <Pongos.email@ddress> wrote in message
> > news:3efa1fdc$0$83044$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> > > Louise KL wrote:
> > > >>> news:mQdKa.11390$5r.5340@fe13.atl2.webusenet.com...
> > > >>>> Psykologi-"klamphuggere" har opfundet at alle mennesker har
basale
> > > >>>> behov - for mad og vand og ilt og tryghed, OK
> > > >>>> - men for religion?
> > > >>
> > > >>> Det er hårdt at bruge ordet klamphuggere. Religion vil for manges
> > > >>> vedkommende dække behov for tryghed.
> > > >
> > > > Der er en tryghed der er større end den man får af venner, familie,
> > > > "slaveforhold" osv. Det er den religiøse. Sådan ser jeg på det.
> > >
> > > Jeg forestiller mig egentlig at mennesket (som biologisk art) har
behov
> > > for religion, fordi mennesket er vidende om at vi uungåeligt vil dø
før
> > > eller siden. Jeg tror at religionens funktion ofte er at gøre os
> > > "udødelige". De tidligste "reliøse" vidnesbyrd er jo ofte fund i
> > > forbindelse med gravpladser. Hulemalerierne er muligvis en undtagelse,
> > > hvis de har religiøs betydning.
> > > Derudover er der et begreb som "retfærdighed". Det begreb er ikke
> > > rigtigt indbygget i "Naturen", og så kan man jo indføre det via
> > > forskellige religiøse overbygninger.
> >
> > Jeg tror ikke Gud har bidraget til fair jura eller bedre moral.
> > Japans feudale gode retsvæsen der har skabt verdens bedste resultater
> idag,
> > var aldrig tilknyttet Shinto eller Buddha templer
> >
> > Og jeg tror at tiden efter døden kan alle ignorere, hvis de har travlt
med
> > noget sjovt eller vigtigt.
>
> Du kan jo ikke altid lave noget sjovt eller noget vigtigt. Tænk på hvor
> stresset de ville blive. Nogle gange har man bare brug for at koble af ved
> tidsfordriv. Jeg mener desuden ikke at min tro er tidsfordriv da jeg
> egentligt ikke bruger så meget tid på den.

Jeg mener livet kan være tæt i tæt af højdepunkter med aktivitet og
spændende planlægning og konstruktiv fantaseren ved internetdebat,
konversation og gode film og bøger..
Den kedsomhed der skaber religion, er ikke krævet af nogen naturlov.
Som andre har været enig i, er der ikke basalt biologisk religoinsbehov.
Jeg har ikke sagt at religion løser problemet ved at gøre nogen travl -
omend jeg ser megen pligt i at gå i kirke, og at det strukturerer ensomme
menneskers liv, så de ikke keder sig sålænge.
Jeg har ikke kritiseret at nogen vælger tro på en anden måde end jeg gør.
Min er om gennemtænkt tillid til eget folk og andre medmennesker, i pagt med
påskemiraklet, som jeg ser som en analogi.

---

Pongo wrote:

> Jeg forestiller mig egentlig at mennesket (som biologisk art) har
> behov for religion, fordi mennesket er vidende om at vi uungåeligt
> vil dø før eller siden. Jeg tror at religionens funktion ofte er at
> gøre os "udødelige". De tidligste "reliøse" vidnesbyrd er jo ofte
> fund i forbindelse med gravpladser.

Man kunne også forestille sig, at religionen var opstået i takt med
behovet for lægekunst. I mange tidlige kulturer er den religiøse og
"healende" funktion vævet sammen, således også i den gamle nordiske
præ-kristne kultur, hvor heksene (som også kunne være mænd) både var
præster og helbredere.
Langt op i middelalderen bestod dette "link" i og med, at klostrene var
den tids social- og sundhedsvæsen.

Niels Peter

---

"Niels Peter" <mail@bluewhite.dk> wrote in message
news:3efab750$0$48916$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Pongo wrote:
>
> > Jeg forestiller mig egentlig at mennesket (som biologisk art) har
> > behov for religion, fordi mennesket er vidende om at vi uungåeligt
> > vil dø før eller siden. Jeg tror at religionens funktion ofte er at
> > gøre os "udødelige". De tidligste "reliøse" vidnesbyrd er jo ofte
> > fund i forbindelse med gravpladser.
>
> Man kunne også forestille sig, at religionen var opstået i takt med
> behovet for lægekunst. I mange tidlige kulturer er den religiøse og
> "healende" funktion vævet sammen, således også i den gamle nordiske
> præ-kristne kultur, hvor heksene (som også kunne være mænd) både var
> præster og helbredere.
> Langt op i middelalderen bestod dette "link" i og med, at klostrene var
> den tids social- og sundhedsvæsen.

Har man ondt i tand, så tandlæge, (og ondt i skat, så glistrpsk
advokat/revisor) og har man ondt i organer så en placebo-healer, har man
ondt i sjælen pga mor-skabt skyld, så sjælesorg hos præst (eller en
glædespige - sjovere og billigere, når da ikke staten monopoliserer og
finansierer præster).

SKYLD: Skønt heksenes mest skarpsindige dommere og endda heksene selv var
overbevidst om skylden for hekseriet, var skylden der alligevel ikke. Sådan
forholder sig sig med al skyld.Nietzsche

Place-bo piller = jeg bedrager dig piller ER OM TRO DER FLYTTER BJERGE og
frelser fra smertehelvede
Jesus gad ikke føniker-syrer mor til sygt barn, før hun udviste extrem tro

"Placebos magt: tro, forventninger og selvopfyldende profetier Da jeg
spurgte dr. Albert Schweitzer, hvordan han ville forklare det faktum, at
nogen overhovedet med rimelighed kunne forvente at blive rask efter at være
blevet behandlet af en heksedoktor, svarede han,at det, jeg bad ham om, var
at røbe en hemmelighed, som læger havde båret på lige siden Hippocrates'
dage. "Men jeg skal alligevel fortælle Dem det," sagde han, mens hans ansigt
oplystes af et skævt smil: "Heksedoktoren klarer det af samme grund, som vi
alle klarer det. Enhver patient går rundt med sin egen doktor indeni. Når de
kommer til os, er det fordi de ikke kender den sandhed. De bedste resultater
opnår vi, når vi giver den læge, der bor i enhver patient, en chance for at
gribe ind." Placebo er den læge, der bor inden i os. Norman
Cousins

---

On Thu, 26 Jun 2003 00:19:17 +0200, "Pongo" <Pongos.email@ddress>
wrote:

>Derudover er der et begreb som "retfærdighed". Det begreb er ikke
>rigtigt indbygget i "Naturen", og så kan man jo indføre det via
>forskellige religiøse overbygninger.

Retfærdighed handler grundlæggende om balance i tingene (det er derfor
retfærdighedsgudinden holder en vægt i hænderne). Og balance og
ligevægt er det mest grundlæggende princip i verden, da alt bygger på
polarisering. Man ser det f.ex. inden for kemien hvor der skal være
nogenlunde ligevægt imellem positivt og negative kræfter, hvis
stabiliteten skal bevares.

Balance handler altså om stabilitet. Hvis f.ex. det onde fik overtaget
i verden, ville den hurtigt blive destrueret. der må en vis mængde
gode kræfter til for at modvirke de onde kræfter og holde dem i
balance.

Derfor er retfærdighed altså blot naturens eller kosmos'
balanceprincip, som det afspejler sig på det emotionelle plan.
Karmaloven, der repræsenterer kosmisk retfærdighed, hører også
herunder.


--
Rado

Always listen to experts. They will explain what can't be done
and why. Then do it. - Robert Heinlein

---

Rado wrote:
> On Thu, 26 Jun 2003 00:19:17 +0200, "Pongo" <Pongos.email@ddress>
> wrote:
>
>> Derudover er der et begreb som "retfærdighed". Det begreb er ikke
>> rigtigt indbygget i "Naturen", og så kan man jo indføre det via
>> forskellige religiøse overbygninger.
>
> Retfærdighed handler grundlæggende om balance i tingene (det er derfor
> retfærdighedsgudinden holder en vægt i hænderne). Og balance og
> ligevægt er det mest grundlæggende princip i verden, da alt bygger på
> polarisering. Man ser det f.ex. inden for kemien hvor der skal være
> nogenlunde ligevægt imellem positivt og negative kræfter, hvis
> stabiliteten skal bevares.

Ja - men der er ikke meget der reelt kan vejes op mod hinanden.
Retfærdighedsgudindens vægtskåle, er ikke alene påvirket af
tyngdekraften. Den påvirkes af kræfter vi kun har defineret i form af
religiøs overbevisning. I religionerne indføres retfærdighed ofte i form
af en eller andet form for evaluering foretaget af Gud/guderne. Herved
får vi dødelige pludselig alle en chance for at blive belønnet. Der kan
jo så være forskel på hvilken adfærd der belønnes i de forskellige
religioner, og på hvornår belønningen/straffen kommer. Ofte er det noget
vi må se frem til i det næste liv, hvilket er meget praktisk, for så kan
vi reelt ikke vide hvad det er for en adfærd der belønnes. Det handler
alene om tro.


> Balance handler altså om stabilitet. Hvis f.ex. det onde fik overtaget
> i verden, ville den hurtigt blive destrueret. der må en vis mængde
> gode kræfter til for at modvirke de onde kræfter og holde dem i
> balance.

Begreber som "Det onde" og "Det gode" vil jeg mene er religiøse
begreber.

> Derfor er retfærdighed altså blot naturens eller kosmos'
> balanceprincip, som det afspejler sig på det emotionelle plan.
> Karmaloven, der repræsenterer kosmisk retfærdighed, hører også
> herunder.

Ovenstående er for mig at se en religiøs betragtning. Hvis diskutionen
går på, hvorfor mennesker tilsyneladende længe har haft behov for at
være religiøse, synes jeg ikke at du argumenterer imod at indførelsen af
en vis "retfærdighed" i en uretfærdig verden, kunne være en grund. Du
indfører netop "Retfærdighed" i naturen, ved at benytte en religøs
betragtning.

/Klaus

---

"Pongo" <Pongos.email@ddress> wrote in message
news:3f00b69d$0$83063$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Rado wrote:
> Ovenstående er for mig at se en religiøs betragtning. Hvis diskutionen
> går på, hvorfor mennesker tilsyneladende længe har haft behov for at
> være religiøse, synes jeg ikke at du argumenterer imod at indførelsen af
> en vis "retfærdighed" i en uretfærdig verden, kunne være en grund. Du
> indfører netop "Retfærdighed" i naturen, ved at benytte en religøs
> betragtning.

God politisk og videnskabelig betragtning er at skønne om STØRST MULIG LYKKE
FOR FLEST MULIG MENNESKER

Man har siden oldtiden foreslået at retfærdighed er hvad nedbringer
kriminalitet og skaber maximal velfærd.

Præster, der har blandet Gud ind som dommer, har næppe påvirket lov og
straf - andet end at henrettelse blev forlængelse af ofring af mennesker til
guderne OG at der var love imod blasfemi.

Dyr udstøder rivaler der har tabt, af fællesskabet, så denne "oistrakering"
som gjordes religiøs, er rationelt begrundet.Tro er her om
EFTERRATIONALISERING.

Adam Smith begrundede sin anbefaling af markedsfrihed med, at biblen faktisk
foreslår det - at Guds usynlige hånd skaber maximal produktion og lykke når
vi tillader egoisme vedr alt andet end Du må ikke stjæleDu må ikke
legemsbeskadigeDu må ikke lyve !

---

"Louise KL" <louisemailFJERNDETTE@esenet.dk> wrote in message
news:bdd5op$k93$1@sunsite.dk...

> Der er en tryghed der er større end den man får af venner, familie,
> "slaveforhold" osv. Det er den religiøse. Sådan ser jeg på det.

Det kan jeg kun erklære mig enig i.

Det ser også ud til, at denne religiøse tryghed giver større udholdenhed
overfor de ubehagelige situationer, livet udsætter os for. Religionen mister
mest sin betydning, når samfundet tillader, at man kan slippe for de
ubehagelige situationer og kan protestere mod dem.

Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3efaa772$0$76063$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Det ser også ud til, at denne religiøse tryghed giver større udholdenhed
> overfor de ubehagelige situationer, livet udsætter os for. Religionen
mister
> mest sin betydning, når samfundet tillader, at man kan slippe for de
> ubehagelige situationer og kan protestere mod dem.

Betyder det, at religion bliver "forældet" når/hvis vi skaber et samfund der
tillader at man slipper for ubehagelige situationer? Altså at i det perfekte
samfund er der ikke behov for religion? Det er jo faktisk præcist det Bo
siger :)

MVH

Lars

---

"Lars Funck" <Funck@deleteNetworldmedia.dk> wrote in message
news:3efaab6e$0$5176$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:3efaa772$0$76063$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> > Det ser også ud til, at denne religiøse tryghed giver større udholdenhed
> > overfor de ubehagelige situationer, livet udsætter os for. Religionen
> mister
> > mest sin betydning, når samfundet tillader, at man kan slippe for de
> > ubehagelige situationer og kan protestere mod dem.
>
> Betyder det, at religion bliver "forældet" når/hvis vi skaber et samfund
der
> tillader at man slipper for ubehagelige situationer? Altså at i det
perfekte
> samfund er der ikke behov for religion? Det er jo faktisk præcist det Bo
> siger :)

Ord er nogle upræcise størrelser, der associerer i alskens individuelle
retninger, så jeg tror ikke jeg siger noget så præcist som jeg bestræber mig
på.
Det perfekte samfund opnås aldrig, og jeg værdsætter at synge Grundtvig
salmer og føler mig kristen - incl i slægt med Kingo og Brorson pga min
indremissionske mor, og med Ingemann pga min lalleglade, kuede ateistiske
far.

Religiøst behov - forever. "Vi slipper ikke af med Gud, fordi vi ikke
slipper af med gramatikken"(nietzsche), altså sprogets indbyggede
hersker-forgudelse. (grundled forgudes!).

Skål i Heineken (eller Budweiser i pli for Falck)
"Lad os arbejde for fædrelandet". Brygger Carl Jacobsen



Men man har da lov at fantasere om gudløs-utopia. lissom marxisterne drømte
om "yde efter evne og nyde efter behov" - out of touch with reality



"Hvor der er lykke, er der glæde ved vrøvl", sir Nietzsche, men det er nu
ikke vrøvl og at jeg har lidt kæp i øret denne solskinsmorgen, betyder ikke
at jeg ikke respekterer trådens meddebatørers kloge indvendinger - som
forhåbentlig sammen med mine, bidrager til fælles intuitiv "forvirring men
på forvirring på et højere niveau".

---

Bo Warming wrote:

> "Vi slipper ikke af med Gud, fordi vi ikke
> slipper af med gramatikken"(nietzsche), altså sprogets indbyggede
> hersker-forgudelse. (grundled forgudes!).

I vore hyperaktive Handelshøjskole-tider er det vel mest udsagnsledet,
der forgudes?

Niels Peter

---

"Niels Peter" <mail@bluewhite.dk> wrote in message
news:3efab830$0$48912$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Bo Warming wrote:
>
> > "Vi slipper ikke af med Gud, fordi vi ikke
> > slipper af med gramatikken"(nietzsche), altså sprogets indbyggede
> > hersker-forgudelse. (grundled forgudes!).
>
> I vore hyperaktive Handelshøjskole-tider er det vel mest udsagnsledet,
> der forgudes?

Jow da, lidt for enhver smag
Vi bilder os ind at have styr på _årsag og virkning_, men alt er relativt
incl AmedførerB ctr BmedførerA
Sprogets forenklende falske causalitets-beskrivelse er genialt gennemskuet
af - især kemikeren Liebig, se nedenfor

"Derved, at man søger efter Begyndelser, bliver man Krebs. Historikeren ser
bagud, tilsidst tror han også bagud.Nietzsche

" Mennesket bliver kun til syneladende draget forfra - i virkeligheden
bliver det skubbet bagfra. Schopenhauer "Verden som vilje" 1851

"Our destiny rules over us, even when we are not yet aware of it; it is the
future that makes laws for our to-day. Nietzsche

"Nietzsche opfatter årsag-virkningsrelationen - kausaliteten - som en
"fiktion", vi danner i analogi til os selv.J. Hass
"Årsags-sammenhæng er et menneskeopfundet redskab - sandsynligvis optræder
aldrig virkninger som følge af årsager - i virkeligheden står vi overfor et
kontinuum, hvor vi isolerer nogle stykker af sammenhænge - det vi ser er
ikke årsager, vi døber det årsager . Nietzsche

"Se floden dér, som ad mange bugtninger strømmer tilbage til kilden"
Nietzsche

"Vi er i vane med at forklare det, som skyldes mange årsager ved enkelt
årsag, og de fleste uenigheder kan føres tilbage til dette."
Liebig (1803-1873)German Chemist and Professor

" Samvittighedsspørgsmål . Alt i alt, hvad nyt er det egentlig I vil? -
vil I ikke mere gør årsagerne til syndere og følgerne til bødler. Nietzsche
"Kærligheden til dig selv er årsagen til alle dine sorger.
Thomas Carlyle - er selvhad årsag til glæder pr kontrast? Og dannes det i
svangerskabet ?

---

"Niels Peter" <mail@bluewhite.dk> wrote in message
news:3efab830$0$48912$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> I vore hyperaktive Handelshøjskole-tider er det vel mest udsagnsledet,
> der forgudes?

Jeg synes mere, det er tillægsordene.

Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
news:3efadc0c$0$76047$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Niels Peter" <mail@bluewhite.dk> wrote in message
> news:3efab830$0$48912$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> > I vore hyperaktive Handelshøjskole-tider er det vel mest udsagnsledet,
> > der forgudes?
>
> Jeg synes mere, det er tillægsordene.
>
Superlativer overdriver, især

Verbum fokuserer på årsag-virkning, så man bliver helt indbildsk og
forenklende

Hieraki mht guddommeligt subjekt stående over underordnet objekt, indgår
også i vildledning og dårlig vanetænknig

At "Gud er i gramatikken" skal vist tages ret intuitivt og i overført
betydning


Det var i forbindelse med sine frontalangreb på skrivebordsteoretikeren
Immanuel Kant,
at Nietzsche undfangede sit mundheld om god-in-grammar, måske også i analogi
til at the-devil-is-in-the-detail

Men her et godt angreb på Kant og et par gode ord fra Kant

" Kant is a moral fanaticist with a thelogicians instinct
- what destroys a person more quickly,
than to think, to feel without inner necessity,
without a deep personal choice, Nietzsche (moral skal komme indefra)

" Ingen kan tvinge mig til at blive lykkelig på hans måde.Immanuel
Kant

"Under fuldkommen enighed, nøjsomhed, og gensidig kærlighed ville alle
talenter for stedse forblive skjult i deres kim. Hvis menneskene var
godartede, som deres græssende får, ville deres tilværelse næppe skaffe dem
større værdi, end deres husdyr kunne opnå af deres" Immanuel Kant

---

"Lars Funck" <Funck@deleteNetworldmedia.dk> wrote in message
news:3efaab6e$0$5176$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Betyder det, at religion bliver "forældet" når/hvis vi skaber et samfund
der
> tillader at man slipper for ubehagelige situationer? Altså at i det
perfekte
> samfund er der ikke behov for religion?

Det kunne godt se sådan ud.

> Det er jo faktisk præcist det Bo
> siger :)

Og han er ikke den eneste med sådanne tanker, som jeg vælger at forholde mig
til. Når Bo og andre kan betragte religion som forældet, må der være en
grund til det. Hvis den var nødvendig, kunne den næppe betragtes som
forældet.

Samfundene i den vestlige verden tillader i høj grad, at man kan slippe for
ubehagelige situationer, i det mindste så længe alle ikke insisterer på det.
Det kræver bare, at man er kynisk nok til at snakke sig fra det, man ikke
har lyst til - herunder de regler, man ikke ønsker at underkaste sig - og
kan få andre til at gøre det, man gerne vil have gjort, men ikke selv har
lyst til.

Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.