/ Forside / Interesser / Fritid / Knallert / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Knallert
#NavnPoint
pallebhan.. 109279
Jon 13755
NoShyGuy 12369
Sunowich 7245
rpje 6490
scootergr.. 5859
masteraug.. 4691
Japse 3488
3773 3416
10  dova 3104
Tuning af stempel ?
Fra : Erling Jensen


Dato : 21-06-03 16:39

Hvordan gør man bedst? er det foran eller bag at man hakker please hjælp
mvh
Erling



 
 
Tonny Poulsen (21-06-2003)
Kommentar
Fra : Tonny Poulsen


Dato : 21-06-03 17:53

"Erling Jensen" <ej@tdcspace.dk> skrev i en meddelelse
news:3ef47c0a$0$5157$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hvordan gør man bedst? er det foran eller bag at man hakker please hjælp

Går ud fra at det er en puch vi snakker om
fil lidt af skørtet i indsugnings siden, bredden bør svare til indsugnings
hullet i cylinderen, højden på "hakket" skal ca. være 8-9 mm. Hellere lidt
for lidt, end for meget, mere end de der 9 mm. Giver et meget sløvt optræk.
NB dette gælder for de lange puch stempler 55mm ikke dem til maxi cylindrer.
Hvis indsugningen er størrer end 17-18mm skal man lave hakket tilsvarende
mindre, de 9 mm er med plumben fjernet.
Håber det er til at forstå, blev lidt klodset formuleret.
mvh Tonny



Erling Jensen (21-06-2003)
Kommentar
Fra : Erling Jensen


Dato : 21-06-03 18:15

>

> Håber det er til at forstå, blev lidt klodset formuleret.
> mvh Tonny
>
> Tak Tonny det er til at forstå, jeg var lidt i tvivl men det var
nogenlunde det jeg regnede med.

mvh
Erling



Freeman^ (22-06-2003)
Kommentar
Fra : Freeman^


Dato : 22-06-03 18:31


"Erling Jensen" <ej@tdcspace.dk> skrev i en meddelelse
news:3ef49283$0$5171$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
>
Er ikke den store knallert-tuner ( med hjemme-tuning ) men mener da
"standard" er 1½mm, hvis den får meget kan den slet ikke gå odenligt!

Husk at gøre stemplet fint ( ingen skarpe kanter ) før du smider det på,
andet vil nok ødelægge cyllen, og så selvfølgelig gøre stemplet ubrugeligt



H-J M (22-06-2003)
Kommentar
Fra : H-J M


Dato : 22-06-03 23:37


"Erling Jensen" <ej@tdcspace.dk> skrev i en meddelelse
news:3ef49283$0$5171$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Tak Tonny det er til at forstå, jeg var lidt i tvivl men det var
> nogenlunde det jeg regnede med.

På std. cyllen vil jeg anbefale man prøver med 5mm og så 6 osv. for at
eksperimentere. har altid fået fra rådet at tage mere end 7 af (?)

Mvh.
Hans-Jacob



Niels Skaaning (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Niels Skaaning


Dato : 03-07-03 09:15

H-J M wrote:
> "Erling Jensen" <ej@tdcspace.dk> skrev i en meddelelse
> news:3ef49283$0$5171$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>>>Tak Tonny det er til at forstå, jeg var lidt i tvivl men det var
>>
>>nogenlunde det jeg regnede med.
>
>
> På std. cyllen vil jeg anbefale man prøver med 5mm og så 6 osv. for at
> eksperimentere. har altid fået fra rådet at tage mere end 7 af (?)

Det kan også anbefales at file lidt at stempeltoppen så
udstødningsporten står åben i lidt længere tid, men ikke mere end et par mm.

NS


Hekto (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Hekto


Dato : 03-07-03 09:26

In article <3F03E60F.4030101@hotmail.com>, niels_skaaning@hotmail.com
says...
> Det kan også anbefales at file lidt at stempeltoppen så
> udstødningsporten står åben i lidt længere tid, men ikke mere end et par mm.
>
Det gir' mere (hvis det gir' noget) at forhøje selve porten med en
Dremel el. lign. Det gir omdrejninger, men absolut ikke bundtræk.

Skal man endelig file i stemplet, giver det bedre omkring
skyllekanalerne. Til gengæld er der som regel mange af dem, og det er
ikke sikkert at de skal have lige meget for optimalt resultat.

Det er ikke svært at 'porte' en cylinder. Kunsten er at vide hvor og
hvormeget.
Prøv http://www.macdizzy.com/2stroke1.htm
--
Brian/Hekto

Suzuki LS650 + GS450E
Ska' vi lave en Pizza-racer???? (En Italo-freaket Japs'er)
Medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/hekto

.... What about www.mc-portalen.com ?

Niels Skaaning (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Niels Skaaning


Dato : 03-07-03 09:39

Hekto wrote:
> In article <3F03E60F.4030101@hotmail.com>, niels_skaaning@hotmail.com
> says...
>
>>Det kan også anbefales at file lidt at stempeltoppen så
>>udstødningsporten står åben i lidt længere tid, men ikke mere end et par mm.
>>
>
> Det gir' mere (hvis det gir' noget) at forhøje selve porten med en
> Dremel el. lign. Det gir omdrejninger, men absolut ikke bundtræk.

Ja, men sagde han jo at han ville hakke stemplet og ikke file i
cylinderen. Det er selvfølgelig det bedste at file porten bredere, men
det er altså ikke lige så nemt at file i en forkromet cylinder som i et
stempel (et stempel er også billigere end en cylinder, hvis det går
galt). En begynder har det bedst med at file i stemplet efter min mening.

> Skal man endelig file i stemplet, giver det bedre omkring
> skyllekanalerne. Til gengæld er der som regel mange af dem, og det er
> ikke sikkert at de skal have lige meget for optimalt resultat.

På en Maxi er der kun to og det er under alle omstændigheder bedre at
gøre dem bredere end at gøre dem højere, hvis man skal have en
nogenlunde kørbarhed. En Maxi har det ikke godt med at al effekten
ligger himmelhøjt oppe for så kan man næsten ikke komme i gang og man
går i stå på bakker og sådan (been there, done that osv.).

> Det er ikke svært at 'porte' en cylinder. Kunsten er at vide hvor og
> hvormeget.
> Prøv http://www.macdizzy.com/2stroke1.htm

Det er et større arbejde, hvis man kun har en fil, hvad jeg kun havde i
mine ungdomsdage. Kromet i en Maxicylinder er kanonsvært at file i og
det brækker rimelig let af.

NS



Hekto (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Hekto


Dato : 03-07-03 10:35

In article <3F03EBBF.5030709@hotmail.com>, niels_skaaning@hotmail.com
says...
> Ja, men sagde han jo at han ville hakke stemplet og ikke file i
> cylinderen. Det er selvfølgelig det bedste at file porten bredere, men
> det er altså ikke lige så nemt at file i en forkromet cylinder som i et
> stempel (et stempel er også billigere end en cylinder, hvis det går
> galt). En begynder har det bedst med at file i stemplet efter min mening.
>
En nybegynder skal helt lade være!
Det er ikke nogen god idé at file i stemplet. Var det det, var der
filet i det fra starten!!
Skal man 'hakke', skal stemplet faktisk bare flugte med øverste kant
af indsugningen.
Hemmeligheden er hastigheden på luften i indsugningen. Den skal være
så stor at den bliver inde i krumtaphuset på en stempelstyret motor.

>
> På en Maxi er der kun to og det er under alle omstændigheder bedre at
> gøre dem bredere end at gøre dem højere, hvis man skal have en
> nogenlunde kørbarhed. En Maxi har det ikke godt med at al effekten
> ligger himmelhøjt oppe for så kan man næsten ikke komme i gang og man
> går i stå på bakker og sådan (been there, done that osv.).

Præcis hvad jeg skrev.
>
> > Det er ikke svært at 'porte' en cylinder. Kunsten er at vide hvor og
> > hvormeget.
> > Prøv http://www.macdizzy.com/2stroke1.htm
>
> Det er et større arbejde, hvis man kun har en fil, hvad jeg kun havde i
> mine ungdomsdage. Kromet i en Maxicylinder er kanonsvært at file i og
> det brækker rimelig let af.

Udgangspunktet er det rigtige værktøj, ellers kunne man jo lige så
godt slå på den med en hammer, hvis man bare ville ødelægge noget!

--
Brian/Hekto

Suzuki LS650 + GS450E
Ska' vi lave en Pizza-racer???? (En Italo-freaket Japs'er)
Medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/hekto

.... What about www.mc-portalen.com ?

Niels Skaaning (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Niels Skaaning


Dato : 03-07-03 11:33

Hekto wrote:

> En nybegynder skal helt lade være!

Så kommer han jo aldrig i gang! Man skal jo begynde et sted og som ung
(= mindrebemidlet) og uerfaren er det altså smartest at øve sig på noget
der ikke koster alt for meget at ødelægge og et stempel til en Maxi
koster vel ca. 50 kr., medens en cylinder koster 3-400 kr.

> Det er ikke nogen god idé at file i stemplet. Var det det, var der
> filet i det fra starten!!

Der er masser af gods i et Maxistempel og det er ikke særligt hårdt
belastet så det sker der ikke noget videre ved. Stempelskørtets primære
funtion på en Maxi er at lukke for portene.

> Hemmeligheden er hastigheden på luften i indsugningen. Den skal være
> så stor at den bliver inde i krumtaphuset på en stempelstyret motor.

Mængden har jo også en hel del at sige og det er netop mængden man øger
ved at hakke stempelskørtet.

> Udgangspunktet er det rigtige værktøj, ellers kunne man jo lige så
> godt slå på den med en hammer, hvis man bare ville ødelægge noget!

Nu er det jo ikke alle der har råd til det rette værktøj og som
nybegynder er det jo direkte dumt at investerer mange penge i noget man
ikke er klar over om man gider fortsætte med. En fil kan sagtens bruges
man skal bare passe på ikke at beskadige cylindervæggen.

NS



Hekto (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Hekto


Dato : 03-07-03 14:06

In article <3F04066B.6020103@hotmail.com>, niels_skaaning@hotmail.com
says...
> Hekto wrote:
>
> > En nybegynder skal helt lade være!
>
> Så kommer han jo aldrig i gang! Man skal jo begynde et sted og som ung
> (= mindrebemidlet) og uerfaren er det altså smartest at øve sig på noget
> der ikke koster alt for meget at ødelægge og et stempel til en Maxi
> koster vel ca. 50 kr., medens en cylinder koster 3-400 kr.

Som nybegynder = en der bare filer på må og få, ville det være en god
idé at sætte sig ind i tingene. Det er ikke specielt indviklet eller
svært, og formlerne ar ganske enkle.

>
> > Det er ikke nogen god idé at file i stemplet. Var det det, var der
> > filet i det fra starten!!
>
> Der er masser af gods i et Maxistempel og det er ikke særligt hårdt
> belastet så det sker der ikke noget videre ved. Stempelskørtets primære
> funtion på en Maxi er at lukke for portene.

Vægten har nu lidt at sige, og skørtet er i høj grad med til at køle
stemplet, hvilket man ikke skal lade hånt om. Et par mm skader nok
ikke; men at fjerne den ene side vil ikke være godt.
>
> > Hemmeligheden er hastigheden på luften i indsugningen. Den skal være
> > så stor at den bliver inde i krumtaphuset på en stempelstyret motor.
>
> Mængden har jo også en hel del at sige og det er netop mængden man øger
> ved at hakke stempelskørtet.

Ja, det er den almindelige antagelse; men forkert.
En stempelstyret motor 'suger' symetrisk omkring øvre dødpunkt. D.v.s.
at stemplet suger, så længe det er på vej op, og puster ud igen, på
vej ned.
Kører motoren meget langsomt, vil en stor del af det der suges ind,
blive pustet ud igen. Heldigvis vejer luft en del, og hvis det
samtidig har fart på, bliver det rigtig tungt, og inertien vil derfor
holde det inde i krumtaphuset et stykke tid, inden det kan ændre
retning og fare ud igen. Fidusen er så, at man faktisk kan opbygge et
overtryk i krumtaphuset, som så vil give en bedre fyldning af
cylinderen, når skyllekanalerne åbnes.
Vi behøver ikke i denne forbindelse at indrage den afstemte
udstødning, der via skyllekanalerne kan medvirke til at lave undertryk
i krumtaphuset.
Alt dette kan man hjælpe på med enten membran eller drejeskive i
indsugningen, så den bliver asymetrisk.
Tilbage til stempelstyringen. Vi kan variere indsugningsarealet, så vi
får mere luft/benzin igennem. Større areal med samme porttid, giver
umiddelbart bare lavere hastighed. En smule mere på toppen, og mindre
træk i bunden. Af samme grund hjælper det ikke altid bare at sætte en
større kaburator på.
Ved at kombinere porttid og areal (bredde og højde på
indsugningsporten) kan man opnå en maksimal pumpe-effekt, således at
hastigheden trykker en optimal mængde gas inde i krumtaphuset og at
hastigheden er så stor, at kun en minimal mængde bliver pustet ud
igen. Dette gælder, som på alle 2T'ere kun i et snævert
omdrejningsområde. Hvor man lægger dette område, afhænger af hvor man
vil have trækkraften. Derfor er der forskel på en MZ (bemærk den lange
lydpotte! Den er ikke for sjov!) eller en 2T-racer, med et kort
expansionskammer.

2T'ere er absolut IKKE så simple, som nogen går og tror!!!
De er ret så komplicerede, og lidt filen og boren her og der, kan da
godt give en HK eller 2; men intet i sammenligning med hvad der kan
opnås ved at sætte sig ned og måle og beregne.

> > Udgangspunktet er det rigtige værktøj, ellers kunne man jo lige så
> > godt slå på den med en hammer, hvis man bare ville ødelægge noget!
>
> Nu er det jo ikke alle der har råd til det rette værktøj og som
> nybegynder er det jo direkte dumt at investerer mange penge i noget man
> ikke er klar over om man gider fortsætte med. En fil kan sagtens bruges
> man skal bare passe på ikke at beskadige cylindervæggen.

Harald Skrald har sikkert en billig kinesisk efterligning til en hund
eller to. Så har man noget værktøj, og behøver ikke at ødelægge noget.
HUSK iøvrigt at portene skal være runde i toppen, så de ikke fanger
stempelringene!!

--
Brian/Hekto

Suzuki LS650 + GS450E
Ska' vi lave en Pizza-racer???? (En Italo-freaket Japs'er)
Medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/hekto

.... What about www.mc-portalen.com ?

Niels Skaaning (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Niels Skaaning


Dato : 03-07-03 16:28

Hekto wrote:

> Som nybegynder = en der bare filer på må og få, ville det være en god
> idé at sætte sig ind i tingene. Det er ikke specielt indviklet eller
> svært, og formlerne ar ganske enkle.

Sådan startede jeg altså og da jeg havde prøvet det lidt lånte jeg nogle
bøger på biblioteket. Der er jo ingen der bliver professionelle fra
første dag. Derfor skader det absolut ikke at man først prøver sig lidt
frem. Det er skam også sådan formlerne er fremkommet (nogle af dem i
hvert fald).

> Vægten har nu lidt at sige, og skørtet er i høj grad med til at køle
> stemplet, hvilket man ikke skal lade hånt om. Et par mm skader nok
> ikke; men at fjerne den ene side vil ikke være godt.

Nu var det jo en Maximotor vi talte om og ikke en racermotor, men ja
selvfølgelig bliver stemplet kølet gennem skørterne, men det betyder
bare ikke så meget på en Maxi. Den har jo kæmpeskørter i forvejen. Jeg
har skam prøvet at fjerne en hel del af skørtene på en Maxi og det betød
altså ikke nogen overophedning.

> Ja, det er den almindelige antagelse; men forkert.
> En stempelstyret motor 'suger' symetrisk omkring øvre dødpunkt. D.v.s.
> at stemplet suger, så længe det er på vej op, og puster ud igen, på
> vej ned.
> Kører motoren meget langsomt, vil en stor del af det der suges ind,
> blive pustet ud igen. Heldigvis vejer luft en del, og hvis det
> samtidig har fart på, bliver det rigtig tungt, og inertien vil derfor
> holde det inde i krumtaphuset et stykke tid, inden det kan ændre
> retning og fare ud igen. Fidusen er så, at man faktisk kan opbygge et
> overtryk i krumtaphuset, som så vil give en bedre fyldning af
> cylinderen, når skyllekanalerne åbnes.

Nu er det volumen på den indsugede luft der afgør hvor stor kraft man
kan hente. Derfor gælder det jo selvfølgelig om at få så meget ind som
muligt (tænk på, hvordan motorkraften er begrænset af en plumbe i
indsugningen på en Maxi). Dertil kommer så selvfølgelig at man vil have
så meget fart på luften at den ikke når at ryge ud igen når trykket igen
begynder at stige i krumtaphuset. Da det er atmosfæretrykket der trykker
luften ind i krumtaphuset betyder jo at der er ca. 1 bars tryk (i
praksis mindre) der trykker luften ind. Det betyder jo at der er grænser
for hastigheden og dermed hvor meget luft der kan nå at komme ind, hvis
hullet er meget lille. Membranen er jo så opfundet for at holde luften
inde når trykket i krumtaphuset overstiger trykket på den indkommende
luft. Det hele er en kombination af mange faktorer, hvor det gælder om
at opnå tilstrækkelig volumen samtidig med, at man opnår så højt et tryk
i krumtaphuset som muligt (fyldningsgraden) ved hjælp af hastigheden.

> Vi behøver ikke i denne forbindelse at indrage den afstemte
> udstødning, der via skyllekanalerne kan medvirke til at lave undertryk
> i krumtaphuset.
> Alt dette kan man hjælpe på med enten membran eller drejeskive i
> indsugningen, så den bliver asymetrisk.
> Tilbage til stempelstyringen. Vi kan variere indsugningsarealet, så vi
> får mere luft/benzin igennem. Større areal med samme porttid, giver
> umiddelbart bare lavere hastighed. En smule mere på toppen, og mindre
> træk i bunden. Af samme grund hjælper det ikke altid bare at sætte en
> større kaburator på.

Jeg kan så fortælle dig at grunden til at karburatoren ikke må være for
stor er, at hvis den bliver for stor blive lufthastigheden og dermed
trykfaldet i den for lavt og benzinen bliver ikke forstøvet ordentligt.
Det er derfor man har venturier i f.eks. bilkarburatorer.
Karburatorstørrelsen skal afpasses så den ikke yder for stor modstand
ved højt omdrejningstal samtidig med, at den giver en ordentlig
forstøvning ved lavt omdrejningstal. Men selvfølgelig kan man ikke bare
sige at ændrer man en ting sker der kun én anden ændring alle ændringer
påvirker jo andre ting andet steds i systemet.

> Ved at kombinere porttid og areal (bredde og højde på
> indsugningsporten) kan man opnå en maksimal pumpe-effekt, således at
> hastigheden trykker en optimal mængde gas inde i krumtaphuset og at
> hastigheden er så stor, at kun en minimal mængde bliver pustet ud
> igen. Dette gælder, som på alle 2T'ere kun i et snævert
> omdrejningsområde. Hvor man lægger dette område, afhænger af hvor man
> vil have trækkraften. Derfor er der forskel på en MZ (bemærk den lange
> lydpotte! Den er ikke for sjov!) eller en 2T-racer, med et kort
> expansionskammer.

Jeps.

> 2T'ere er absolut IKKE så simple, som nogen går og tror!!!
> De er ret så komplicerede, og lidt filen og boren her og der, kan da
> godt give en HK eller 2; men intet i sammenligning med hvad der kan
> opnås ved at sætte sig ned og måle og beregne.

Næ, men det er godt udgangspunkt for en begynder. Nu ved jeg ikke hvad
dine kvalifikationer er osv., men nu synes jeg det her har udviklet sig
mere til en kamp om, hvem der ved mest og bedst. Det var jo ikke lige
meningen.

> Harald Skrald har sikkert en billig kinesisk efterligning til en hund
> eller to. Så har man noget værktøj, og behøver ikke at ødelægge noget.
> HUSK iøvrigt at portene skal være runde i toppen, så de ikke fanger
> stempelringene!!

Og der er også grænser for, hvor store portene må være i bredden. Jo
breddere de er jo lettere bliver ringen fanget i den og så knækker den
eller den bliver revet.

NS



Hekto (03-07-2003)
Kommentar
Fra : Hekto


Dato : 03-07-03 19:08

In article <3F044B7A.3040203@hotmail.com>, Niels Skaaning says...

> Nu var det jo en Maximotor vi talte om og ikke en racermotor, men ja
> selvfølgelig bliver stemplet kølet gennem skørterne, men det betyder
> bare ikke så meget på en Maxi. Den har jo kæmpeskørter i forvejen. Jeg
> har skam prøvet at fjerne en hel del af skørtene på en Maxi og det betød
> altså ikke nogen overophedning.

Vi taler om liter-effekt. Så er det ligemeget hvor stor eller lille
motoren er. Det er ydelsen og dermed tryk/temperatur og omdrejninger,
der dræber.
Fra 150-200HK/L begynder problemerne, fordi du dér også begynder at
lave så store huller i cylindervægen, at den næsten er væk.
Det er ved ca. 7.5 -10 HK på en Maxi.
>

>
> Nu er det volumen på den indsugede luft der afgør hvor stor kraft man
> kan hente. Derfor gælder det jo selvfølgelig om at få så meget ind som
> muligt (tænk på, hvordan motorkraften er begrænset af en plumbe i
> indsugningen på en Maxi). Dertil kommer så selvfølgelig at man vil have
> så meget fart på luften at den ikke når at ryge ud igen når trykket igen
> begynder at stige i krumtaphuset. Da det er atmosfæretrykket der trykker
> luften ind i krumtaphuset betyder jo at der er ca. 1 bars tryk (i
> praksis mindre) der trykker luften ind. Det betyder jo at der er grænser
> for hastigheden og dermed hvor meget luft der kan nå at komme ind, hvis
> hullet er meget lille. Membranen er jo så opfundet for at holde luften
> inde når trykket i krumtaphuset overstiger trykket på den indkommende
> luft. Det hele er en kombination af mange faktorer, hvor det gælder om
> at opnå tilstrækkelig volumen samtidig med, at man opnår så højt et tryk
> i krumtaphuset som muligt (fyldningsgraden) ved hjælp af hastigheden.

Du arbejder med væsentlig højere over- og undertryk end 1 atm.
Nu talte vi specifikt om en stempelstyret 2T'er, hvor der netop ikke er
andet end inerti til at holde luften inde igen.
Et lille tværsnit begrænser selvfølgelig; men det kan sandelig også
blive for stort.

> Næ, men det er godt udgangspunkt for en begynder. Nu ved jeg ikke hvad
> dine kvalifikationer er osv., men nu synes jeg det her har udviklet sig
> mere til en kamp om, hvem der ved mest og bedst. Det var jo ikke lige
> meningen.

Nej, der er somend ikke meget slagsmål i det her! ;0)
Det er bare den gængse opfattelse at 2T'ere er 'nemme'. Det er de
faktisk slet ikke.
Enhver der kan reparere sin knallert, kan også .... o.s.v.

Jeg har både haft knallert, Yamaha RD350 og Kawasaki KR-1, hvoraf den
sidste med garanti er en af de vildeste 2T'ere der har været til
gadebrug. 250cc/125kg/60HK.
Jeg har aldrig haft et stempel der har sat sig. Til gengæld er alt også
blevet gennemgået, målt og justeret med kirrurgisk præcision.

Ud over det, arbejder jeg i et firma, der laver måleudstyr til bl.a. at
måle flow med.
www.dantecdynamics.com


> Og der er også grænser for, hvor store portene må være i bredden. Jo
> breddere de er jo lettere bliver ringen fanget i den og så knækker den
> eller den bliver revet.

Nemlig; men jeg har set en del stempler, der lige havde snuppet kanten,
der bare var slebet op i firkant.

--
/Hekto

Suzuki LS650 + GS450E
Ska' vi bygge en Pizza-Racer? (en Italo-Freaket Japs'er)
Medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
www.dkfritidmotorcykel.dk/hekto - hekto@dkfritidmotorcykelDOTdk
http://dfm.nathue.dk/Hekto


.... What about www.mc-portalen.com ?

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177580
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409081
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste