---

Hej alle.



Jeg har en cocker spaniel han på 1 år og 4 mdr., Simba. Han er -
selvfølgelig - jordens dejligste hund, og er ufattelig nem. Han lystrer (for
det meste) og er meget rolig, sikkert fordi han er med på arbejde hver dag.
Ingen hvalpe- og unghunde unoder her. Han fungerer også fint sammen med
vores 2 drenge på 6 og 9 år.



Jeg har dog et problem, som desværre ser ud til at vokse sig større: Simba
er meget dominerende overfor andre hanhunde, og kan efterhånden ikke møde en
anden hanhund uden at knurre, snappe og prøve at "nedlægge" den inden for få
sekunder. Sådan lidt a la : Hey, en hund - jeg må straks hilse, logre
logre - nåhhhh, du er en hanhund - gggrrrrr, det er mig der bestemmer .
slam, slam ..



Jeg har læst rigtig meget om aggressive hanhunde, om hundesprog, signaler
osv., og jeg er overbevist om, at Simba faktisk er ganske normal, forstået
på den måde, at det kun er andre hanhunde han forsøger at dominere, aldrig
hvalpe eller tæver. Jeg er også klar over, at han ikke er så gammel endnu.



Problemet er bare, at vi bor på Frederiksberg, og her er altså rigtig mange
hunde. Hvis det fortsætter på denne måde ender det med, at jeg overhovedet
ikke kan slippe ham. Og det ville være så synd. Desuden orker jeg ikke hele
tiden at skulle være opmærksom på om det hanhunde eller tæver vi møder.



Jeg overvejer derfor at få ham kastreret, og vil derfor meget gerne høre
andres erfaringer på det område.



Jeg har fulgt debatten de andre gange kastrering har været oppe og vende,
men jeg synes hver gang det ender i det rene mudderkastning. Jeg ved godt,
at jeg hverken kan eller skal styre debatten i en NG, men det jeg søger er
erfaringer med kastrerede hanhunde. Ikke meninger om hvorvidt det er rigtigt
eller forkert at kastrere hunden. Det kan jeg godt beslutte på egen hånd.



Nej, det jeg søger er jeres egne erfaringer omkring ændret adfærd efter
kastrering. Virkede det efter hensigten, blev hunden mere omgængelig, kunne
den nu enes med andre hanhunde ? Ændrede den adfærd på andre områder end
hanhund og hanhund imellem, og i givet fald hvordan ? Blev den doven ? Hvor
længe var den om at komme sig efter operationen ? Osv. Osv.



Jeg håber meget at I vil dele jeres erfaringer med mig.



Hilsen Helle (& Simba, der nok ikke er lige så interesseret .!)

---

"Helle" <lonstrup@SLETpc.dk> wrote in message
news:3ee9a7d2$0$32532$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej alle.
> Jeg har læst rigtig meget om aggressive hanhunde, om hundesprog, signaler
> osv., og jeg er overbevist om, at Simba faktisk er ganske normal, forstået
> på den måde, at det kun er andre hanhunde han forsøger at dominere, aldrig
> hvalpe eller tæver. Jeg er også klar over, at han ikke er så gammel endnu.

Hej Helle

Hvordan viser problemet sig? Kommer han rent faktisk op at slås med andre
hanhunde eller er det kun signaler? Er han blevet overfaldet af andre
hanhunde? Hvordan "dominerer" han de andre? Er det kun yngre eller
jævnaldrende hanhunde - eller alle? Hvordan forholder de andre hanhunde sig
til ham?

Alt dette vil have betydning for, om en kastration vil have nogen virkning,
så derfor skal du virkelig analysere dit problem, før du træffer din
beslutning.

>

> Jeg overvejer derfor at få ham kastreret, og vil derfor meget gerne høre
> andres erfaringer på det område.

Jeg har selv en kastreret hanhund. Han blev kastreret af medicinske årsager,
da han var 2,5 år gammel. Rent aktivitetsmæssigt er der ikke de store
forandringer, han er heller ikke blevet fed, men får jo også det samme
arbejde og den samme mængde mad som før.

Han er meget usikker overfor andre hunde, hvilket viser sig ved, at han
bider først og spørger bagefter. Han husker situationer, hvor han er blevet
overfaldet, og hvis han bliver sat i en situation, der ligner er han meget
"aggressiv". Dette har kastrationen overhovedet ikke hjulpet på, næsten
tværtimod Men hans usikkerhed skyldes jo også dårlig prægning de første
6 måneder (hvor jeg ikke havde ham), og at jeg ikke har formået at beskytte
ham mod ubehagelige situationer (læs slåskampe/overfald) - dette kan en
kastration jo ikke rette op på.

-Trine

---

Hejsa.

Vores gamle hanhund blev kastereret af samme årsager som du nævner - Helle.
Og det har virket.
Der med ingen garenti for din.
Der har ikke været minuser ved det.
V H Gitte

---

Hej Trine

> Hvordan viser problemet sig? Kommer han rent faktisk op at slås med andre
> hanhunde eller er det kun signaler? Er han blevet overfaldet af andre
> hanhunde? Hvordan "dominerer" han de andre? Er det kun yngre eller
> jævnaldrende hanhunde - eller alle? Hvordan forholder de andre hanhunde
sig
> til ham?

Han kommer op at slås med andre hanhunde - og det er ham, der starter.
Starter med at hilse pænt, hvorefter halen straks ryger i vejret, benene
bliver stive og han skal så lige markere at det er ham der bestemmer. Han
har dog lært, at det ikke er smart overfor hunde der er meget større end
ham.
Han er ikke blevet overfaldet.
>
> Alt dette vil have betydning for, om en kastration vil have nogen
virkning,
> så derfor skal du virkelig analysere dit problem, før du træffer din
> beslutning.

Det har jeg også gjort. Det er Simbas macho-adfærd der er problemet. Han er
ellers en utrolig rolig, tillidsfuld og glad hund.

Hilsen Helle

---

> Jeg har fulgt debatten de andre gange kastrering har været oppe og vende,
> men jeg synes hver gang det ender i det rene mudderkastning. Jeg ved godt,
> at jeg hverken kan eller skal styre debatten i en NG, men det jeg søger er
> erfaringer med kastrerede hanhunde. Ikke meninger om hvorvidt det er rigtigt
> eller forkert at kastrere hunden. Det kan jeg godt beslutte på egen hånd.


Jeg kan kun give dig ret, det er nogen gange skræmmende hvad en
diskussion kan
udfolde sig til.


> Nej, det jeg søger er jeres egne erfaringer omkring ændret adfærd efter
> kastrering. Virkede det efter hensigten, blev hunden mere omgængelig, kunne
> den nu enes med andre hanhunde ? Ændrede den adfærd på andre områder end
> hanhund og hanhund imellem, og i givet fald hvordan ? Blev den doven ? Hvor
> længe var den om at komme sig efter operationen ? Osv. Osv.


Selvom min egen hanhund ikke er kastreret til jeg gerne give mit besyv
med. Jeg kender flere der af den ene eller den anden grund har
kastrert deres hund.

Min erfaring er at hunden i de første dage efter operationen er lidt
"flad", men kom sig ellers hurtigt. Hunden ændrede adfærd til det
bedre, den var ikke så vild mere, dog vil jeg ikke sige at den blev
ikke doven.

Der er mange fordomme om kastrering af hanhunde, dog er der i følge
min dyrlæge ingen problemer. Hvis man tænker på overvægt, så forholder
det sig således, at når hunden bliver kastreret, så falder dens
forbrænding (hunden bruger ikke længere en masse energi på at passe på
territoriet og stresse op over tæver i løbetid osv.), derfor anbefaler
vores dyrlæge at man ved at motionere hunden mere og evt sørger for at
tilpasse hundens foder, ved evt at skifte til diæt foder forebygger en
eventuel overvægt.

De mentale ændringer som jeg har observeret ved kastrater er blandt
andet at de bliver mere omgængelige og meget mindre agressive.

Kærlig hilsen

Tina og Andy (2 årig hvid schæfer)og Ronya (11 mdrs cocker spaniel)

---

Hej Tina

>
> De mentale ændringer som jeg har observeret ved kastrater er blandt
> andet at de bliver mere omgængelige og meget mindre agressive.
>

Det er lige præcis det jeg håbede at en kastration kunne føre til.
Også fordi Simba er meget legesyg, og meget gerne vil tumle rundt med andre.
Så længe der altså ikke er andre hanhunde indblandet.

Som det er p.t., skal jeg hele tiden holde øje med om andre hunde nærmer
sig, når Simba f.eks. leger med en hvalp. For kommer der en hanhund i
nærheden af dem, ryger han straks i flæsket på dem. Og når han er "oppe at
køre" fordi han har leget, er han ligeglad med hvor stor den anden hanhund
er ...

Helle

---

Hej Helle

Jeg fik min hanhund kastreret af samme årsager som du beskriver, og det har
virkelig hjulpet. Det har ikke fuldstændigt fjernet problemet, men det har
gjort at han ikke fuldstændigt " koger over " når han ser en anden hanhund,
og har dermed gjort at det er blevet til et problem jeg kunne arbejde med.

I dag kan vi gå alle steder og han kan hilse på alle hunde. Jeg kan kun sige
at hvis jeg ikke havde fået det gjort, tror jeg ikke at jeg idag havde haft
3 hunde....

Jeg har altid været modstander af at kastrere p.g.a. adfærdsproblemer fordi
jeg altid har ment, at man skal arbejde med problemet istedet for at operere
hunden, men i mit tilfælde havde jeg gjort stort set alt hvad jeg kunne ( og
hvad jeg var blevet rådet til ) men det hjalp ikke.

Så for at beholde min hund valgte jeg kastration, og det er jeg simpelthen
så glad for at jeg gjorde.

Mange hilsner fra Carina


"Helle" <lonstrup@SLETpc.dk> wrote in message
news:3ee9a7d2$0$32532$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej alle.
>
>
>
> Jeg har en cocker spaniel han på 1 år og 4 mdr., Simba. Han er -
> selvfølgelig - jordens dejligste hund, og er ufattelig nem. Han lystrer
(for
> det meste) og er meget rolig, sikkert fordi han er med på arbejde hver
dag.
> Ingen hvalpe- og unghunde unoder her. Han fungerer også fint sammen med
> vores 2 drenge på 6 og 9 år.
>
>
>
> Jeg har dog et problem, som desværre ser ud til at vokse sig større: Simba
> er meget dominerende overfor andre hanhunde, og kan efterhånden ikke møde
en
> anden hanhund uden at knurre, snappe og prøve at "nedlægge" den inden for
få
> sekunder. Sådan lidt a la : Hey, en hund - jeg må straks hilse, logre
> logre - nåhhhh, du er en hanhund - gggrrrrr, det er mig der bestemmer .
> slam, slam ..
>
>
>
> Jeg har læst rigtig meget om aggressive hanhunde, om hundesprog, signaler
> osv., og jeg er overbevist om, at Simba faktisk er ganske normal, forstået
> på den måde, at det kun er andre hanhunde han forsøger at dominere, aldrig
> hvalpe eller tæver. Jeg er også klar over, at han ikke er så gammel endnu.
>
>
>
> Problemet er bare, at vi bor på Frederiksberg, og her er altså rigtig
mange
> hunde. Hvis det fortsætter på denne måde ender det med, at jeg overhovedet
> ikke kan slippe ham. Og det ville være så synd. Desuden orker jeg ikke
hele
> tiden at skulle være opmærksom på om det hanhunde eller tæver vi møder.
>
>
>
> Jeg overvejer derfor at få ham kastreret, og vil derfor meget gerne høre
> andres erfaringer på det område.
>
>
>
> Jeg har fulgt debatten de andre gange kastrering har været oppe og vende,
> men jeg synes hver gang det ender i det rene mudderkastning. Jeg ved godt,
> at jeg hverken kan eller skal styre debatten i en NG, men det jeg søger er
> erfaringer med kastrerede hanhunde. Ikke meninger om hvorvidt det er
rigtigt
> eller forkert at kastrere hunden. Det kan jeg godt beslutte på egen hånd.
>
>
>
> Nej, det jeg søger er jeres egne erfaringer omkring ændret adfærd efter
> kastrering. Virkede det efter hensigten, blev hunden mere omgængelig,
kunne
> den nu enes med andre hanhunde ? Ændrede den adfærd på andre områder end
> hanhund og hanhund imellem, og i givet fald hvordan ? Blev den doven ?
Hvor
> længe var den om at komme sig efter operationen ? Osv. Osv.
>
>
>
> Jeg håber meget at I vil dele jeres erfaringer med mig.
>
>
>
> Hilsen Helle (& Simba, der nok ikke er lige så interesseret .!)
>
>
>
>
>
>
>

---

Hej Carina

>
> Jeg har altid været modstander af at kastrere p.g.a. adfærdsproblemer
fordi
> jeg altid har ment, at man skal arbejde med problemet istedet for at
operere
> hunden, men i mit tilfælde havde jeg gjort stort set alt hvad jeg kunne
( og
> hvad jeg var blevet rådet til ) men det hjalp ikke.
>
> Så for at beholde min hund valgte jeg kastration, og det er jeg simpelthen
> så glad for at jeg gjorde.

Jeg synes egentlig også at det er et drastisk skridt at tage, men problemet
vokser selvom jeg synes at jeg gør hvad jeg kan for at stoppe ham.

Og da han ikke har andre adfærdsproblemer, vil denne aggressivitet ødelægge
meget for ham. F.eks. med ikke at kunne løbe frit, ikke få lov at lege så
meget osv. osv.

Så jeg tror faktisk, at jeg vælger at lade ham kastrere.

Mange tak for jeres svar.

Helle

---

"Helle" skrev i en meddelelse
> Og da han ikke har andre adfærdsproblemer, vil denne aggressivitet
ødelægge
> meget for ham. F.eks. med ikke at kunne løbe frit, ikke få lov at lege så
> meget osv. osv.
>
> Så jeg tror faktisk, at jeg vælger at lade ham kastrere.

Vi kastrerede også Bernhard delvist pga. at han var damp-hund Han kunne
simpelthen ikke være indenfor uden at gå helt beserk og rive i tæpper og tøj
og bide osv. for at få konstant opmærksomhed, og havde man leget med ham var
han umulig at få til at falde til ro. Efter samtaler med adfærdsterapeut og
dyrlæge valgte vi at kastrere ham.
I dag har vi en utrolig glad og aktiv hund på 15 måneder. Han kan være lige
så voldsom som før, men han falder lyn-hurtigt ned igen.
Det har helt sikkert givet både os og Bernhard en meget dejligere hverdag,
da han nu kan være inde om aftenen og vi kan lege i haven osv. Han har lige
vundet sin første pokal i dag i LP-begynder for Jyllands og Fyns kredse i
Berner-klubben

--
Mange hilsner
Therese
www.elverdalen.dk

---

Hej

Jeg havde en flatcoated han som jeg kastererede som 3-åris af samme
grund som du nævner - han var meget sominant overfor andre hanhunde, og
jeg var bange for at jeg til sidst ikke ville kunne styre det, jeg
stolede ikke på ham når vi var til træning i DRK, jeg ville ikke lade
han søge med andre hanhunde osv.

Så blev han kastereret, og det hjalp, indgrabet blev foretaget i påsken,
og om sommeren syntes jeg at han var blevet lidt doven, men da vi kom
til jagtsæsonen, var han bestemt ikke doven mere og han kunne uden
problemer arbejde sammen med andre henhunde også hunde det prøvede at
spille op til ham, da årets sæson var forbi, blev han ikke doven igen,
og jeg fortsatte træningen i DRK. Der kunne stadig være lidt dominans
hvis jeg stod med ham i snor, og der kom andre hanhunde hen mod os i
snor, men hvis de skulle arbejde eller var fri, så var der ikke noget.

Mht. at blive fed, ja så ændrede han spisevaner sig, han havde aldrig
(før indgrebet) været den mest spisende, men kunne tilgengæld spise
500-600 g højenergifoder uden at tage på (var lige det tyndeste), efter
indgrebet, blev han madglad, og skulle ikke have mere end 350-400 g
foder, hvis han ikke skulle være overvægtig.

Håber at du kan bruge mine erfaringer til noget.

Jane Kiilerich

--



-------------------------------------
Tlf.: 9838 3948 / 5059 3948
mail@Retrieverne.dk
http://www.Retrieverne.dk
-------------------------------------

---

Hej Jane

"Jane Kiilerich" <mail@retrieverne.dk> skrev i en meddelelse >
> Håber at du kan bruge mine erfaringer til noget.
>

Det kan jeg ihvertfald - tusinde tak for svaret.

Helle

---

Hej Helle

Jeg må sige ud fra det du har skrevet, så er min vurdering at din hund
IKKE er dominant, men usikker, jeg har selv haft en hund der VAR
dominant og den havde ikke de problemer du beskriver, derimod har min
usikre hund lige præcis dette problem.

En dominant hund gider ikke lave den slags adfærd du beskriver, den
sætter kun andre på plads hvis den bliver direkte angrebet(de indleder
ikke slagsmål), sådan var det med min hund jeg lige har sagt farvel
til, han kunne sagtens være løs og gå forbi andre selvom de lavede
udfald eller så på ham, eneste adfærd han havde var at løfte halen en
lille smule, hvis de kom for tæt på, ellers ignorerer den type hunde
agressiv adfærd. De gider ikke bruge krudtet sådan..

Men en usikker hund med dominant adfærd, den gør som du har beskrevet
din hund gør. Jeg har nu en 6 år gl. han der har lavet udfald og ikke
kunne passere andre fordi han var hamrende angst, jeg har nu hjulpet
ham til at nå så langt at at han slet ikke ser på andre og kan gå
løs...dog er min hund blevet tolket forkert i et par år, hvor jeg
desværre lyttede på dem der mente hunden var dominant, stor brøler og
hunden endte med at miste tilliden til mig, som jeg jo så har måtte
bygge op igen...meget tidskrævende men også lærerigt..

Det kan være meget svært at have med disse hunde at gøre, men jeg har
også lært at problemerne opstår et eller andet sted i ens hverdag,
hvor hunden tvivler på dens rang eller den bliver utryg fordi den får
tillagt mere ansvar end den pt er klar til...men det er svært at
hjælpe mere ud fra det du har skrevet..det kræver lidt mere viden om
din hunds hverdag.

Det at katstrere en hund, mener jeg ikke er en løsning, hellere lære
om hundens sprog og hjælpe den med dens problem...jeg synes det er
synd med mindre hunden har en fysisk sygdom hvor den kun kan overleve
med dette indgreb. Hvis du alligevel må vælge dette, så forsøg evt.
først med klinisk kastrering, hvis dette ikke virker, gør indgrebet
heller ikke, jeg har også forsøgt dette med min usikre hund.

Det jeg oplever med andre hunde når en hund er kastreret er, at alle
andre hunde løber efter den hele tiden, fordi de ikke kan finde ud af
dens lugt, det synes jeg nu er lidt synd, da den jo så ikke kan være i
fred for andre hanner, da de virker som om de "tænker" "hmm..du lugter
ikke af han, så du må være dame" - det ville jeg nu ikke synes var
rart hvis jeg var ejer af en kastreret han, den kan jo ikke gå i
fred...men det er jo blot mine observationer...

Håber det hjælper dig lidt på vej...held og lykke med beslutningen og
håber at du her er blevet lidt klogere, uden der er nogen der laver
mudderkast

Mange hilsener

Jeannette Svensson/..asko

---

Hej Jeanette

>
> Jeg må sige ud fra det du har skrevet, så er min vurdering at din hund
> IKKE er dominant, men usikker, jeg har selv haft en hund der VAR
> dominant og den havde ikke de problemer du beskriver, derimod har min
> usikre hund lige præcis dette problem.

Jeg har overhovedet ikke fornemmelsen af, at han er usikker. Faktisk slet
ikke.
Opdrætteren, som jeg har sporadisk kontakt til, bemærkede allerede i vinter
at han var meget dominerende. Noget jeg ikke selv havde lagt mærke til før
(altså inden han begyndte at blive agressiv)
Jeg har tidligere haft tæver, så jeg var nok ikke lige opmærksom på
signalerne.

>
> Det kan være meget svært at have med disse hunde at gøre, men jeg har
> også lært at problemerne opstår et eller andet sted i ens hverdag,
> hvor hunden tvivler på dens rang eller den bliver utryg fordi den får
> tillagt mere ansvar end den pt er klar til...men det er svært at
> hjælpe mere ud fra det du har skrevet..det kræver lidt mere viden om
> din hunds hverdag.

Igen, så mener jeg ikke han er utryg - tværtimod nærmere. Han er overhovedet
ikke i tvivl om hvor i rangordenen hans plads er. Eller om, at det er mig
der er bossen. Er meget tillidsfuld, og søger hen til mig hvis han bliver
forskrækket over noget.
Han er med på arbejde hver dag, og har på den måde masser at tage sig til.
Tage mod besøgende på kontoret, gå tur med rygerne, blive nusset i tide og
utide ....

Tillagt ansvar, hvordan mener du ??

>
> Det at katstrere en hund, mener jeg ikke er en løsning, hellere lære
> om hundens sprog og hjælpe den med dens problem

Jamen, jeg synes jo netop at jeg har sat mig ind i hundens sprog, hvilket
dog selvfølgelig ikke er noget man gør fra den ene dag til den anden, og
selvfølgelig ikke kun kan læse sig til.
Jeg kan ikke se andet problem end at han ikke kan døje andre (mindre)
hanhunde. Større hanhunde er han efterhånden kvik nok til at gå udenom, og
dem kan også sagtens hilse pænt på - jeg sørger bare for at få ham hurtigt
videre. Mindre hanhunde - især terriere - overfalder han inden jeg når at
reagere. Og er der lige mange terriere her i området ...
En eller anden dag går det galt, og så bliver han enten bidt eller bider en
anden. Og især ansvaret for det sidste vil jeg ikke have.

>
> Det jeg oplever med andre hunde når en hund er kastreret er, at alle
> andre hunde løber efter den hele tiden, fordi de ikke kan finde ud af
> dens lugt, det synes jeg nu er lidt synd, da den jo så ikke kan være i
> fred for andre hanner, da de virker som om de "tænker" "hmm..du lugter
> ikke af han, så du må være dame" - det ville jeg nu ikke synes var
> rart hvis jeg var ejer af en kastreret han, den kan jo ikke gå i
> fred...men det er jo blot mine observationer...

Det kan jeg sagtens følge ....

>
> Håber det hjælper dig lidt på vej...held og lykke med beslutningen og
> håber at du her er blevet lidt klogere, uden der er nogen der laver
> mudderkast

Tjah, faktisk har jeg allerede bestilt tid til på næste mandag ...

Hilsen Helle

---

Hej igen Helle

Da jeg fik min nr to hund, sagde ALLE også til mig at den var temmelig
dominant og jeg troede faktisk også på dette selv. Jeg har som nævnt
haft en anden hund (begge hanner) og jeg trode også at jeg havde sat
mig meget ind i hunde adfærd og synes selv jeg var rimelig god til at
vurdere andre hundes signaler. De første 2 år af min hunds liv blev
han tolket dominant og behandlet som dette, og hans agressivitet blev
bare værre og værre...mange mente så at han havde en brist i hjernen
og burde aflives. Han begyndte at knurre ad mig også når jeg prøvede
at sætte ham på plads, først da begyndte jeg at se på mine to hunde,
der jo var MEGET forskellige i adfærd. Da dette begyndte at gå op for
mig kunne jeg tydeligt se at min yngste SLET ikke var dominant, han
nærmede sig slet ikke min gamle hund i hans adfærd. Her gik det så op
for mig at jeg havde gjort langt større skade end gavn...og så
begyndte jeg at se på min yngste med helt andre øjne...selv om han
knurrede ad andre sad han faktisk og rystede af angst! - gik vi forbi
andre rystede han sig bagefter for at komme sig over skrækken...så da
jeg begyndte at lære om usikre hunde og de signaler de har, og ændrede
på min egen måde at behandle ham på, begyndte hele hans adfærd at
ændre sig, meget langsomt dog, for han stolede jo ikke længere på mig
som leder, da jeg jo havde kastet ham ud i den ene grimme situation
efter den anden, som han ikke på givent tidspunkt kunne klare...

Her måtte jeg jo så også "sluge kameler" og se at selvom man tror man
har en masse viden, så lærer vi hele livet, og den lektie jeg her har
lært med min yngste hund er netop at langt de fleste hunde med
agressiv adfærd er usikre og derfor angriber de først.
Der var ikke mange der kunne hjælpe mig da jeg stod i situationen for
ingen selv ikke erfarne behandlere vidste hvordan man putter tilliden
tilbage i hunden, jeg måtte lære selv og kan se idag at først nu er
man begyndt at kunne se jeg havde ret i mine observationer om usikre
hunde med dominant adfærd..

Du skriver ret mange ting der gør mig sikker på at jeg har ret i det
jeg har skrevet om din hund, du skriver bl.a.
" Er meget tillidsfuld, og søger hen til mig hvis han bliver
forskrækket over noget. Han er med på arbejde hver dag, og har på den
måde masser at tage sig til.
Tage mod besøgende på kontoret, gå tur med rygerne, blive nusset i
tide og
utide ...."
Dette er også tydelig adfærd for mig på at en hund ER usikker. Min
dominante hund gad aldrig hyggesnakke, han var ret asocial og meget
selvstændig. Den anden jeg har gør præcis som du beskriver; hygge
nusseri konstant, elsker alle når bare de rører ved ham, søger mig
hvis han er forskrækket eller utryg, skal jeg blive ved?
-den dominante hund var sjældent bange, og var han det sku' han nok
overvinde angsten selv...ser du de er meget forskellige? - Dog er det
netop svært at afgøre når man ikke har en anden type hund at bedømme
ud fra, jeg var heldig og få lov at lære begge slags at kende, derfor
også den viden jeg har idag.

En anden ting er at det at din hund er med dig altid, faktisk KAN være
det der giver udslag i agressivitet - mange hunde har faktisk brug for
nogle timer i fred...sådan er det bl.a. for border collier - de kan
bliver ret irriterede og stressede over ikke at få lov at have tid for
dem selv.

Det med tidligt ansvar mener jeg at hunde ofte bliver udsat for pres
de ikke er parate til. Mange usikre hunde ender i situationer hvor de
eksempelvis skal være vagthunde, men er selv bange, det er at udsætte
hunden for mere ansvar end den er klar til...det ender så med at
hunden selv skal vurdere hvornår den skal "være farlig" og det giver
kaos i en usikker hunds hoved. Se på hvordan et barn reagerer hvis det
udsættes for ansvar for hurtigt, det er samme proces der sættes igang,
men hunde kan jo bare ikke græde og sige de ikke kan li' dette, vel? -
de kan kun knurre...hvis vi ikke har lært at forstå deres signaler.

Hvis du vil vide mere, står jeg gerne til rådighed, da dette er svært
at blive ved at skrive om, ville du måske blive klogere ved at mødes,
jeg bor ca. 20 min. fra frederiksberg, men du kan jo skrive privat
evt..

Du kan godt ændre på din hunds adfærd, du skal bare vide hvad du skal
gøre, det demonstrerer jeg gerne...håber jeg kan nå at vise dig det
inden din tid hos dyrlægen - ville det ikke være rart hvis indgrebet
ikke behøvedes?

Mange hilsener og undskyld det blev lidt langt..

Jeannette Svensson/..asko

---

"Jeannette Svensson" skrev d. 16-06-03 19:20 dette indlæg :
> Hej Helle
>
> Jeg må sige ud fra det du har skrevet, så er min vurdering at din hund
> IKKE er dominant, men usikker, jeg har selv haft en hund der VAR
> dominant og den havde ikke de problemer du beskriver, derimod har min
> usikre hund lige præcis dette problem.
>
> En dominant hund gider ikke lave den slags adfærd du beskriver, den
> sætter kun andre på plads hvis den bliver direkte angrebet(de indleder
> ikke slagsmål), sådan var det med min hund jeg lige har sagt farvel
> til, han kunne sagtens være løs og gå forbi andre selvom de lavede
> udfald eller så på ham, eneste adfærd han havde var at løfte halen en
> lille smule, hvis de kom for tæt på, ellers ignorerer den type hunde
> agressiv adfærd. De gider ikke bruge krudtet sådan..
>
> Men en usikker hund med dominant adfærd, den gør som du har beskrevet
> din hund gør. Jeg har nu en 6 år gl. han der har lavet udfald og ikke
> kunne passere andre fordi han var hamrende angst, jeg har nu hjulpet
> ham til at nå så langt at at han slet ikke ser på andre og kan gå
> løs...dog er min hund blevet tolket forkert i et par år, hvor jeg
> desværre lyttede på dem der mente hunden var dominant, stor brøler og
> hunden endte med at miste tilliden til mig, som jeg jo så har måtte
> bygge op igen...meget tidskrævende men også lærerigt..
>
> Det kan være meget svært at have med disse hunde at gøre, men jeg har
> også lært at problemerne opstår et eller andet sted i ens hverdag,
> hvor hunden tvivler på dens rang eller den bliver utryg fordi den får
> tillagt mere ansvar end den pt er klar til...men det er svært at
> hjælpe mere ud fra det du har skrevet..det kræver lidt mere viden om
> din hunds hverdag.
>
> Det at katstrere en hund, mener jeg ikke er en løsning, hellere lære
> om hundens sprog og hjælpe den med dens problem...jeg synes det er
> synd med mindre hunden har en fysisk sygdom hvor den kun kan overleve
> med dette indgreb. Hvis du alligevel må vælge dette, så forsøg evt.
> først med klinisk kastrering, hvis dette ikke virker, gør indgrebet
> heller ikke, jeg har også forsøgt dette med min usikre hund.
>
> Det jeg oplever med andre hunde når en hund er kastreret er, at alle
> andre hunde løber efter den hele tiden, fordi de ikke kan finde ud af
> dens lugt, det synes jeg nu er lidt synd, da den jo så ikke kan være i
> fred for andre hanner, da de virker som om de "tænker" "hmm..du lugter
> ikke af han, så du må være dame" - det ville jeg nu ikke synes var
> rart hvis jeg var ejer af en kastreret han, den kan jo ikke gå i
> fred...men det er jo blot mine observationer...
>
> Håber det hjælper dig lidt på vej...held og lykke med beslutningen og
> håber at du her er blevet lidt klogere, uden der er nogen der laver
> mudderkast
>
> Mange hilsener
>
> Jeannette Svensson/..asko

Som talt ud af min mund. Du har fuldstændigt ret Jeannette Svensson.

M.v.h.

Eifel & Co.

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

>Jeg har dog et problem, som desværre ser ud til at vokse sig større: Simba
>er meget dominerende overfor andre hanhunde, og kan efterhånden ikke møde en
>anden hanhund uden at knurre, snappe og prøve at "nedlægge" den inden for få
>sekunder. Sådan lidt a la : Hey, en hund - jeg må straks hilse, logre
>logre - nåhhhh, du er en hanhund - gggrrrrr, det er mig der bestemmer .
>slam, slam ..





,,sådan er der mange hanhunde der er .





>Jeg har læst rigtig meget om aggressive hanhunde, om hundesprog, signaler
>osv., og jeg er overbevist om, at Simba faktisk er ganske normal, forstået
>på den måde, at det kun er andre hanhunde han forsøger at dominere, aldrig
>hvalpe eller tæver. Jeg er også klar over, at han ikke er så gammel endnu.






,ja det er ikke til at vide om det bliver være eller bedre ! men mange
gange når de først har udviklet dominans så er det ikke til at slippe
af med.






>Problemet er bare, at vi bor på Frederiksberg, og her er altså rigtig mange
>hunde. Hvis det fortsætter på denne måde ender det med, at jeg overhovedet
>ikke kan slippe ham. Og det ville være så synd. Desuden orker jeg ikke hele
>tiden at skulle være opmærksom på om det hanhunde eller tæver vi møder.





,,,,,,,,sådan er vi mange hanhundeejere der har det og vi orker heller
ikke altid men det må man leve med .






>Jeg overvejer derfor at få ham kastreret, og vil derfor meget gerne høre
>andres erfaringer på det område.





........måske hjælper det måske ikke for som jeg skrev før så er det
for det meste sådan at når de har udvilklet dominans så forsvinder den
ike bare.





>Jeg har fulgt debatten de andre gange kastrering har været oppe og vende,
>men jeg synes hver gang det ender i det rene mudderkastning. Jeg ved godt,
>at jeg hverken kan eller skal styre debatten i en NG, men det jeg søger er
>erfaringer med kastrerede hanhunde. Ikke meninger om hvorvidt det er rigtigt
>eller forkert at kastrere hunden. Det kan jeg godt beslutte på egen hånd.







,,jo før man kastrerer hanhunden jo større chanse er der for at slippe
for dominansen.





>Nej, det jeg søger er jeres egne erfaringer omkring ændret adfærd efter
>kastrering. Virkede det efter hensigten, blev hunden mere omgængelig, kunne
>den nu enes med andre hanhunde ? Ændrede den adfærd på andre områder end
>hanhund og hanhund imellem, og i givet fald hvordan ? Blev den doven ? Hvor
>længe var den om at komme sig efter operationen ? Osv. Osv.






,,jeg havde en på et tidspunkt der blev meget rolig af kastrationen,
men han var også kun 10mdr da det blev foretaget ! hvis hunden har
udviklet dominansen i for lang tid er det måske spild af penge og
lidelser for hunden.

---

Hej Punish

Jeg kunne altså ikke lade være at smile da jeg læste du skrev dette "
men mange
> gange når de først har udviklet dominans så er det ikke til at slippe
> af med." Her er så mine kommentarer:

Hunde udvikler ikke lige pludselig dominans. Derimod udvikler de
dominant ADFÆRD for at skjule deres usikkerhed.

Dominante hunde er dominante fra start. Dette kan du se hvis du har
lavet hvalpetest på forskellige kuld og racer. Det de har med sig fra
hvalpe er noget de har med sig hele livet, så kan miljø og indlæring
spille positivt og negativt ind.

Og du kan ikke fjerne dominant adfærd med en kastrering, det du
fjerner er så dens usikkerhed som den har fordi den ikke kan
administrere alt det der foregår i dens hoved, det har intet med
dominans at gøre, som jeg vist før har nævnt, så er det faktisk meget
FÅ hunde der ER dominante, derimod har mange hunde udviklet dominant
adfærd fordi de er usikre, der er meget stor forskel, og det ved man
hvis man har oplevet begge typer hunde. Desværre bliver hunde der er
usikre tolket som dominante fordi det er det mange TROR de ser, men
kigger man videre på deres adfærd vil man lære den er bange og ikke
sikker på sig selv overhovedet. Tolker man hunden forkert vil dens
agressivitet netop forværres...derfor er der mange der har problemer
fordi de ikke forstår hvad det er hunden egentlig signalerer.

Mange hilsener

Jeannette Svensson/..asko